Skak: kom i gang derhjemme

Når mørket kommer tidligt, og weekenderne bliver tilbragt indendørs, finder mange familier et gammelt skakspil frem fra skabet. Skak er et af de få spil, hvor en otteårig og en bedsteforælder kan sidde over for hinanden på lige vilkår, fordi der ikke er terninger eller held med i spillet, og fordi reglerne er de samme over hele verden. Det kan virke uoverskueligt i starten med seks forskellige brikker, der hver går på deres egen måde, men det meste lærer man på en enkelt aften, og resten kommer med tiden. I denne guide gennemgår vi, hvordan brættet stilles op, hvordan brikkerne går, de vigtigste regler, de første åbningsprincipper, og hvordan I kan lære spillet sammen derhjemme.

Stil brættet og brikkerne op

Et skakbræt har 64 felter i otte rækker og otte linjer, skiftevis lyse og mørke. Det første, der går galt hos begyndere, er, at brættet vender forkert, men reglen er nem at huske: hver spiller skal have et hvidt felt i nederste højre hjørne. Linjerne fra venstre mod højre har bogstaverne a til h set fra hvids side, og rækkerne har tallene 1 til 8, så hvert felt har sit eget navn, fx e4 eller d5.

Brikkerne stilles op på de to nederste rækker. På den bageste række står tårnene i hjørnerne, springerne ved siden af tårnene og løberne ved siden af springerne. Dronningen står på sin egen farve, så den hvide dronning står på det hvide felt d1, og den sorte dronning på det sorte felt d8, mens kongen får det sidste felt ved siden af. På rækken foran står de otte bønder. Hvid trækker altid først, og derefter skiftes man til at flytte én brik ad gangen.

Til spil derhjemme kan næsten ethvert bræt bruges, men et sæt, hvor brikkerne passer til felterne, er langt rarere at spille med. Til turneringer anbefaler det internationale skakforbund FIDE felter på 5–6 cm og en konge på omkring 9,5 cm, og det er en god rettesnor, hvis I vil have et sæt, der kan holde i mange år. Tunge brikker med filt under står godt og glider stille hen over brættet, og to dronninger af hver farve er praktisk, når en bonde bliver forvandlet.

Sådan går brikkerne

Hver brik har sin egen måde at bevæge sig på, og en brik slår en modstanders brik ved at flytte hen på dens felt. Ingen brikker må hoppe over andre, med springeren som den eneste undtagelse. Tabellen viser de seks brikker med deres danske forkortelser, som bruges, når man skriver træk ned, og den værdi, man traditionelt giver dem som tommelfingerregel.

Brik	Bogstav	Sådan går den	Omtrentlig værdi
Konge	K	Ét felt i alle retninger	Uerstattelig
Dronning	D	Så langt den vil, lige og skråt	9
Tårn	T	Så langt det vil, lige frem, tilbage og til siden	5
Løber	L	Så langt den vil, skråt, og bliver altid på samme farve	3
Springer	S	Et L: to felter i én retning og ét til siden, og må springe over brikker	3
Bonde	Intet bogstav	Ét felt frem, to fra startfeltet, og slår skråt fremad	1

Bonden er den brik, der har flest særlige regler, og derfor også den, der giver flest spørgsmål. Den går kun fremad og aldrig tilbage, den kan ikke slå lige frem, men kun skråt, og står der en brik direkte foran den, er den blokeret. Springeren er den anden brik, der kræver lidt øvelse, men et godt huskeråd er, at den altid lander på et felt med den modsatte farve af det, den startede på. Værdierne i tabellen er kun en rettesnor, men de hjælper begyndere med at undgå at bytte et tårn for en springer uden at tænke over det.

Skak, mat og remis

Kongen bliver aldrig slået, men når den er angrebet, siger man, at den står i skak, og så skal spilleren straks gøre noget ved det, enten ved at flytte kongen, ved at slå den angribende brik eller ved at stille en brik imellem. Et træk, der efterlader ens egen konge i skak, er ikke tilladt. Kan kongen ikke komme ud af skakken på nogen måde, er den skakmat, og partiet er slut. Det er hele formålet med spillet, så det er ikke antallet af slåede brikker, der afgør, hvem der vinder.

Ikke alle partier ender med en vinder. Kan den spiller, der er i trækket, ikke lave noget lovligt træk, men står kongen ikke i skak, kaldes det pat, og partiet er remis, altså uafgjort. Det overrasker mange begyndere, der har en kæmpe overvægt og pludselig ser sejren forsvinde, fordi modstanderens konge ikke kan flytte sig nogen steder. Remis bliver det også, hvis ingen af spillerne har brikker nok til at sætte mat, eller hvis begge spillere bliver enige om det, og efter de officielle regler kan en spiller desuden kræve remis, når den samme stilling er opstået tre gange, eller når der er spillet 50 træk hver uden at slå en brik eller flytte en bonde.

Rokade, en passant og bondeforvandling

Tre særregler gør skak lidt mere kompliceret, end det ser ud ved første øjekast, og det er netop dem, familier ofte er uenige om ved bordet. De er alle en del af de officielle regler og bruges i alle partier.

• Rokade: kongen flytter to felter mod et af tårnene, og tårnet hopper over på den anden side af kongen. Det er det eneste træk, hvor man flytter to brikker på én gang. Det må kun ske, hvis hverken kongen eller det pågældende tårn har flyttet sig før, hvis der ikke står brikker imellem dem, og hvis kongen hverken står i skak, passerer et angrebet felt eller lander på et.
• En passant: når en bonde rykker to felter frem fra startfeltet og lander lige ved siden af en modstanders bonde, kan den modstående bonde slå den, som om den kun var rykket ét felt. Det skal ske i det umiddelbart følgende træk, ellers er muligheden væk.
• Bondeforvandling: når en bonde når den modsatte ende af brættet, bliver den forvandlet til en dronning, et tårn, en løber eller en springer i samme farve. Næsten altid vælger man en dronning, og man kan godt have flere dronninger på brættet samtidig.

Rokaden er værd at lære tidligt, fordi den både bringer kongen i sikkerhed bag sine bønder og får tårnet med i spillet. En passant forekommer derimod sjældent i begynderpartier, og det er helt fint at vente med den, til de grundlæggende regler sidder. Mange familier har deres egne husregler, som at man må fortryde et træk, eller at en brik kan hentes tilbage, når en bonde når frem, men det er en god idé at blive enige om de officielle regler, før de yngste møder andre spillere i skolen eller i en klub.

De første træk: fem åbningsprincipper

Der er skrevet hele biblioteker om skakåbninger, men som begynder har du langt mere glæde af nogle få principper end af lange rækker af udenadlærte træk. De gælder i næsten alle åbninger, og de hjælper dig til at få en sund stilling, uanset hvad modstanderen finder på.

1. Tag centrum. De fire midterste felter, d4, e4, d5 og e5, er de vigtigste på brættet, og et første træk med kongebonden eller dronningebonden to felter frem er et godt udgangspunkt.
2. Få de lette officerer ud. Flyt springere og løbere ud fra bagerste række tidligt, gerne springerne først, så de kontrollerer centrum.
3. Rokér tidligt. En konge, der bliver stående i midten, er sårbar, så sæt den i sikkerhed inden for de første ti træk eller så.
4. Lad dronningen vente. Kommer dronningen tidligt ud, bliver den jaget rundt af modstanderens brikker, mens han eller hun udvikler sit spil.
5. Flyt ikke den samme brik flere gange uden grund. Hvert træk i åbningen skal helst bringe en ny brik i spil, så du ikke kommer bagud i udviklingen.

Mange begyndere bliver ramt af skolematten i deres første partier, hvor hvids dronning og løber går sammen mod det svage felt f7 ved siden af sorts konge og sætter mat i fire træk. Den er nem at forsvare sig mod, når man først har set den, for det handler blot om at holde f7 dækket eller spærre dronningens vej, fx med bonden til g6, når dronningen står på h5. Det er en god første lektion, fordi den viser, hvorfor man skal se på, hvad modstanderen truer med, før man selv flytter. Spørg dig selv før hvert træk: Hvad vil modstanderen med sit sidste træk, og står nogen af mine brikker uden dækning?

Lær skak sammen som familie

Den bedste måde at lære skak på er at spille mange korte partier og miniudgaver af spillet, frem for at begynde med lange og tunge partier, hvor de yngste mister tålmodigheden. Start med en enkelt brik ad gangen, så barnet først lærer tårnet at kende ved at flytte det rundt, og derefter løberen, dronningen og springeren. Et klassisk øvespil er bondekrig, hvor I kun stiller bønderne op, og den, der først får en bonde til den modsatte ende, vinder. Det lærer både bøndernes særlige gang og det at tænke et par træk frem på en sjov måde.

Når I begynder at spille hele partier, kan den stærkere spiller give et handicap ved at starte uden dronning eller uden et tårn, så kampen bliver mere lige. Tal højt om trækkene, ros gode ideer og lad gerne barnet tage et træk om i begyndelsen, men stop med det, efterhånden som reglerne sidder. Hold partierne korte, når opmærksomheden svinger, og gør skak til en del af en fast spilleaften, hvor der også er plads til andre spil. Idéer til en hel aften med spil for alle aldre finder du i artiklen om spilleaften med brætspil for hele familien, og trænger I til noget roligere, kan et puslespil på spisebordet fylde de stille timer.

Et godt lys over brættet gør det også lettere at holde koncentrationen en mørk aften. Sid ved et bord i en behagelig højde frem for i sofaen med brættet på knæene, og sørg for, at lyset falder ind fra siden, så brikkerne ikke kaster skygger, der gør det svært at se, hvilke felter der er dækket.

Bræt eller skærm?

Skak har fået en kæmpe opblomstring på nettet, og der findes gratis programmer og hjemmesider, hvor man kan spille mod andre eller mod en computer på et niveau, der passer til en begynder. Skærmen har nogle klare fordele, fordi programmet holder styr på reglerne, viser lovlige træk og tilbyder små skakopgaver, hvor man skal finde det bedste træk i en bestemt stilling. Opgaverne er en effektiv træning, fordi de lærer øjet at se mønstre som gafler, bindinger og matsætninger.

Det fysiske bræt har til gengæld noget, skærmen ikke kan give. Man sidder over for hinanden, ser modstanderens ansigt og mærker brikkerne i hånden, og samtalen om partiet bagefter er en stor del af fornøjelsen. For børn er det også lettere at forstå spillet, når de selv flytter brikkerne og kan se hele brættet uden animationer og notifikationer. Mange familier finder en god balance, hvor de spiller sammen ved bordet og bruger skærmen til opgaver og til at spille mod computeren, når ingen andre har tid.

Vil I prøve at spille med ur, så start med lang betænkningstid, fx 15 eller 30 minutter til hver, og gem de hurtige lynpartier, til I kender reglerne godt. Et skakur lærer både at bruge tiden fornuftigt og at trykke på uret med den samme hånd, som flytter brikken, sådan som man gør i klubberne. I klubber og turneringer gælder desuden reglen om, at en brik, man har rørt med vilje, også skal flyttes, hvis det er muligt, og det er en god vane at øve hjemme.

Når lysten vokser: skakklubber

Bliver skakken mere end en hyggelig aften en gang imellem, er en skakklub det naturlige næste skridt. Dansk Skak Union er forbundet for skakklubberne i Danmark og har en oversigt over klubber over hele landet på sin hjemmeside, hvor du kan finde den nærmeste. De fleste klubber spiller på en fast aften om ugen, mange har et særligt tilbud til børn og unge, og man kan som regel komme forbi et par gange og prøve, før man melder sig ind.

For børn findes også skoleskak, som landsorganisationen Dansk Skoleskak står bag, med undervisningsforløb til lærerne og fælles arrangementer som Skolernes Skakdag. Spørg på barnets skole, om de spiller skak i timerne, har en skakklub eller deltager i skoleskak, for det er en nem måde at møde jævnaldrende, der også spiller. Nogle biblioteker og lokale foreninger holder desuden åbne skakaftener, hvor alle kan komme forbi med eller uden erfaring.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vender skakbrættet rigtigt?

Hver spiller skal have et hvidt felt i nederste højre hjørne. Når brikkerne stilles op, står dronningen på sin egen farve, så den hvide dronning står på et hvidt felt og den sorte på et sort.

Hvornår må man rokere?

Når hverken kongen eller tårnet har flyttet sig før, når der ikke står brikker imellem dem, og når kongen hverken står i skak, passerer et angrebet felt eller lander på et. Kongen flytter to felter mod tårnet, og tårnet sættes på den anden side af kongen.

Hvad er forskellen på mat og pat?

Ved mat står kongen i skak og kan ikke komme ud af det, og så har spilleren tabt. Ved pat står kongen ikke i skak, men spilleren har ingen lovlige træk, og så er partiet remis.

Hvornår kan et barn lære skak?

Der er ingen fast alder, men mange børn kan lære brikkernes gang i førskolealderen, når de har lyst og tålmodighed til at sidde stille lidt tid. Start med en brik ad gangen og små øvespil som bondekrig, og lad hele partier vente, til reglerne sidder.

Skak er et spil, der kan følge en hele livet, og det kræver ikke mere end et bræt, et sæt brikker og en, at spille med. Begynd med de grundlæggende regler, lad de lange partier komme af sig selv, og husk, at det sjoveste ofte er snakken om trækkene bagefter, uanset hvem der vandt.