Spilleaften: brætspil og spil for hele familien

Når efterårsferien er i gang, og det er mørkt ved femtiden, bliver spillene hentet ned fra hylden i mange familier. En god spilleaften kræver ikke meget, men den bliver bedre, når spillene passer til dem, der sidder om bordet, og når der er plads, lys og ro til at spille. Guiden her hjælper dig med at vælge spil efter alder og antal spillere, forklarer forskellen på samarbejdsspil og konkurrencespil og giver de mål, du skal kende, hvis bordfodbold eller dart skal have en fast plads derhjemme. Til sidst får du råd om, hvordan spillene opbevares, så brikkerne stadig er der til næste gang.

Planlæg spilleaftenen

Den største fejl ved en spilleaften er at åbne et nyt og kompliceret spil klokken otte, når de yngste allerede er trætte, og læse reglerne højt i en halv time. Vælg i stedet to eller tre spil på forhånd og begynd med noget kort og velkendt, som alle kan være med i fra første tur. Skal I prøve et nyt spil, så læs reglerne eller se en kort gennemgang, før I sætter jer, og spil gerne en prøverunde, hvor det er tilladt at spørge og fortryde.

Rammen betyder også meget, og spisebordet er som regel det bedste sted, fordi alle sidder i samme højde og kan nå brikkerne, og et bord, hvor der er omkring 60 cm bordkant pr. person, giver plads til både spilleplade, kort og et glas. Vil du vide mere om mål og afstande omkring bordet, så se guiden til spisebordets størrelse. Hæng lyset lavt over bordet, så kortene kan læses uden skygger, og stil snacks og drikke på et sidebord, så pladen ikke bliver klistret.

• Tidspunkt: Start tidligt, når der er børn med, og aftal, hvornår sidste spil begynder.
• Telefoner: Læg dem i en kurv, så ingen sidder og scroller, mens det er deres tur.
• Spilleder: Lad én have ansvaret for reglerne, så diskussioner bliver afgjort hurtigt.
• Pauser: Hold en pause mellem spillene, og lad børnene vælge det næste spil på skift.
• Oprydning: Pak hvert spil sammen, før det næste kommer på bordet, så brikkerne ikke blandes.

Spil efter alder

Børn udvikler sig forskelligt, så alderen på æsken er et pejlemærke og ikke en regel. Producenten angiver typisk den alder, hvor de fleste børn kan forstå reglerne og spille med uden for meget hjælp, og med en voksen ved siden af kan mange være med tidligere. Tabellen herunder er en tommelfingerregel for, hvilke typer spil der plejer at fungere i de forskellige aldre, og hvad børnene får ud af dem.

Alder (tommelfingerregel)	Spil, der plejer at fungere	Det øver de
3–4 år	Vendespil, farve- og billedlotteri, enkle terningspil med farver og store brikker	At vente på tur, genkende farver og billeder
5–6 år	Ludo og andre enkle terningspil, simple kortspil, første samarbejdsspil	At tælle felter, følge enkle regler og tabe en gang imellem
7–9 år	Kortspil med flere regler, ordspil, lette strategispil, kalaha og dam	At planlægge et par træk frem og regne i hovedet
10–12 år	Strategispil, quizspil, skak, deduktionsspil og lidt længere familiespil	At tænke taktisk og huske, hvad de andre har gjort
Teenagere og voksne	Partyspil, holdspil, længere strategispil og kortspil som whist	Samarbejde, forhandling og bluff

Små dele og de mindste

Legetøj, der kan være farligt for børn under tre år, skal efter EU’s regler for legetøj være mærket med “Ikke egnet for børn under 36 måneder” eller et piktogram med en kort forklaring af faren. Det står typisk på spil med små brikker, terninger og kort, som et lille barn kan putte i munden og få galt i halsen. Mærkningen er altså en sikkerhedsadvarsel og ikke en vurdering af, om reglerne er for svære. Spiller de store søskende med små brikker, så tæl dem op efter spillet og læg dem væk, før den lille på gulvet finder dem.

Når store og små spiller sammen

Den klassiske udfordring er, at en seksårig og en fjortenårig skal spille det samme spil. Lav hold, hvor en voksen eller en stor søskende spiller sammen med den yngste, eller giv den yngste en fordel, fx en ekstra tur eller et par point i starten. Mange spil kan også spilles i en enklere udgave, hvor nogle af reglerne bliver lagt til side, og det er helt i orden at lave sine egne familieregler, så længe alle kender dem, før spillet går i gang.

Spil efter antal spillere

Antallet af spillere er lige så vigtigt som alderen, og på æsken står der som regel, hvor mange spillet er beregnet til. Et spil, der kan spilles af to til seks, er sjældent lige godt med to og med seks, for ventetiden mellem turene vokser med hver spiller. Er I mange, kan det derfor være bedre at dele jer i to borde eller vælge et spil, hvor alle spiller på samme tid.

• To spillere: Skak, dam, backgammon, kalaha og kortspil som kasino og rommy er klassikere, og mange nye spil har en særlig tospillervariant.
• Tre til fem spillere: Her fungerer de fleste familiespil bedst, fra terningspil og ludo til strategispil og lettere deduktionsspil.
• Seks eller flere: Vælg partyspil, quizspil og ordspil, hvor I spiller på hold eller samtidig, så ingen sidder og venter længe.
• Blandede aldre: Holdspil og samarbejdsspil gør det lettere for de yngste at være med på lige fod.

Puslespil er en god afveksling fra brætspillene, fordi man kan gå til og fra, og et stort puslespil på et sidebord kan ligge fremme hele ferien, så hver især lægger et par brikker, når de går forbi. Vælg brikantal efter alder og tålmodighed, og læg puslespillet på en plade eller en puslemåtte, så det kan flyttes, når bordet skal bruges til noget andet.

Samarbejde eller konkurrence?

I et konkurrencespil spiller alle mod hinanden, og der er én vinder, mens alle spillere i et samarbejdsspil har et fælles mål og vinder eller taber sammen mod spillet selv. Samarbejdsspillene er blevet mere almindelige, og de findes både til små børn og til voksne, der vil have en udfordring. De passer godt til familier med store aldersforskelle, fordi de ældre kan hjælpe de yngre uden at give en modstander en fordel, og de tager toppen af skuffelsen, når spillet går tabt.

	Samarbejdsspil	Konkurrencespil
Mål	Alle mod spillet	Hver for sig eller hold mod hold
Stemning	Man taler sammen og planlægger i fællesskab	Spænding, taktik og lidt drilleri
God til	Store aldersforskelle og børn, der har svært ved at tabe	Jævnbyrdige spillere og dem, der elsker at vinde
Faldgrube	Den mest erfarne kan komme til at styre alles træk	Den yngste taber igen og igen

Konkurrencespil har også deres plads, for det er ved spillebordet, mange børn første gang øver sig i at tabe uden at smide brikkerne. Hjælp ved at tale om spillet bagefter i stedet for om, hvem der vandt, og ved selv at tabe med et smil. Bliver stemningen for hidsig, så skift til et samarbejdsspil eller et hurtigt spil, hvor held betyder mere end evner, så alle har en chance.

Bordfodbold derhjemme

Et bordfodboldbord fylder mere, end man tror, når det står i butikken, fordi stængerne stikker ud på begge sider og skal kunne trækkes helt frem og tilbage under spillet. Mål derfor bordet med stængerne trukket helt ud, og læg som tommelfingerregel mindst en meter fri plads til ved hver side, hvor spillerne står, så der er plads til at bevæge sig og dreje stængerne med fart. For enderne er en halv meter nok, men husk, at bolden skal kunne hentes, når den springer ud.

Teleskopstænger og børnehøjde

På et bord med gennemgående stænger kommer stangenden ud på modstanderens side, hver gang en spiller skubber sin stang frem, og den sidder i ansigtshøjde på et barn, der står ved siden af bordet. Teleskopstænger går ikke igennem bordet på den måde, og derfor er de det tryggeste valg, når der er børn i huset. Bordet bør have justerbare ben, så det står helt plant, og til mindre børn kan en stabil skammel eller et lavere bord gøre det lettere at nå håndtagene. Lad aldrig børn hænge eller kravle på bordet, som kan vælte, hvis det ikke står plant.

Bordfodbold larmer, når bolden rammer målet, så kælderen, garagen, et værelse med tæppe på gulvet eller et hjørne af stuen er bedre end et rum ved siden af soveværelserne. Læg filtdupper eller en måtte under benene for at skåne gulvet, og hold bordet væk fra vinduer og vitrineskabe, hvis bolden har det med at flyve.

Rummet, hvor bordfodbolden står, kan sagtens blive familiens spillerum med reoler til brætspillene, en sofa til dem, der venter på tur, og godt lys over bordet. Har I et større barn, der gerne vil have sit eget hjørne til spil og venner, kan du hente idéer til indretningen i guiden om at indrette børneværelset.

Dart derhjemme: mål og sikkerhed

Dart er nemt at gå til og kræver kun en væg og lidt gulvplads, men der er nogle faste mål, som gør spillet rigtigt, og nogle sikkerhedsregler, som er værd at følge, når der er børn i huset. Skiven hænger, så midten af bullseye sidder 173 cm over gulvet, og kastelinjen ligger 237 cm fra skivens forside for almindelige dartpile med stålspids. Til elektroniske skiver med softdart bruges ofte 244 cm. Du kan kontrollere opsætningen ved at måle diagonalen fra bullseye ned til kastelinjen, som skal være omkring 293 cm ved stålspids.

	Stålspids (sisalskive)	Softdart (elektronisk skive)
Højde til bullseye	173 cm	173 cm
Kastelinje fra skivens forside	237 cm	Ofte 244 cm
Pilene	Skarpe metalspidser	Spidser af plast
Væggen	Kræver et kabinet eller en beskyttelsesring	Skiven fanger de fleste pile, men en ring om skiven skåner væggen
Til børn	Kun med en voksen ved siden af	Det trygge valg

Efter EU’s regler for legetøj regnes spil med spidse kastepile, som dartpile med metalspidser, ikke som legetøj, og det er en god grund til at vælge softdart, når de yngste skal være med, og til at opbevare stålpile uden for børnenes rækkevidde. Hæng skiven, hvor ingen går forbi i kasteretningen, altså ikke ved siden af en dør, en gang eller et vindue, og lad aldrig nogen stå mellem kastelinjen og skiven, mens der kastes. Pilene hentes først, når alle har kastet deres tur, og den næste kaster venter, til skiven er tom.

Et dartkabinet med låger beskytter væggen og skjuler skiven, når den ikke er i brug, og en dartmåtte på gulvet markerer kastelinjen og skåner gulvet for pile, der falder ned. Sørg for godt lys på skiven uden skygger fra den, der kaster, fx en lampe skråt foran og over skiven.

Opbevaring af spil

Spil, der står fremme og er nemme at tage, bliver spillet oftere end dem, der ligger bagerst i et skab. En reol med dybe hylder i stuen eller i et spillerum er den mest praktiske løsning, og mange vælger at stille æskerne lodret som bøger, så man kan læse navnene på siden. Det sparer plads, men kun hvis indholdet ligger fast, for ellers ender brikker, kort og terninger i den ene ende af æsken.

1. Giv hvert spils brikker, kort og terninger deres egen lille pose eller æske med låg inde i spilæsken.
2. Undgå elastikker om æskerne. De sætter mærker i papet og knækker med tiden, og så falder æsken alligevel op.
3. Læg en lap papir i hvert spil med antallet af brikker, så det er nemt at tælle efter, når spillet pakkes sammen.
4. Saml løse kortspil og terninger i en kurv eller en kasse, så de ikke flyder rundt i skufferne.
5. Stil de spil, de mindste må tage selv, nederst, og spil med mange små dele højere oppe.
6. Opbevar spillene tørt. En kold kælder eller et fugtigt skur får papæsker og kort til at bule.

Når spillene har fået deres faste plads, bliver det lettere at sige ja til et spil en helt almindelig tirsdag. Har stuen brug for flere hyggelige kroge til de mørke aftener, så find inspiration i guiden til en hyggelig stue til vinter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan børn begynde at spille brætspil?

Mange børn kan være med i enkle spil som vendespil og farveterningspil fra omkring tre års alderen, når en voksen spiller med. Alderen på æsken er et pejlemærke for reglerne, mens mærkningen “Ikke egnet for børn under 36 måneder” er en sikkerhedsadvarsel, typisk på grund af små dele.

Hvor højt skal en dartskive hænge?

Midten af bullseye skal sidde 173 cm over gulvet. Kastelinjen ligger 237 cm fra skivens forside for pile med stålspids, mens elektroniske skiver med softdart ofte bruger 244 cm.

Hvor meget plads kræver et bordfodboldbord?

Mål bordet med stængerne trukket helt ud, og læg som tommelfingerregel mindst en meter fri plads til på hver side, hvor spillerne står. Ved enderne er omkring en halv meter nok, så bolden kan hentes.

Hvad er et samarbejdsspil?

Det er et spil, hvor alle spillere har et fælles mål og vinder eller taber sammen mod spillet. Det fungerer godt, når store og små spiller sammen, fordi de ældre kan hjælpe de yngre, og fordi ingen sidder tilbage som den, der tabte.

Den bedste spilleaften er den, hvor alle kan være med og går fra bordet med lyst til at spille igen. Find et par spil, der passer til jeres familie, giv dem en fast plads, og sæt en aften af i kalenderen, så den ikke drukner i hverdagen.