Kort fortalt
- En seng er typisk bygget som en sengeramme med løs madras, en boxmadras eller en kontinentalseng med to lag fjedre.
- Som tommelfingerregel skal madrassen være mindst 20 cm længere, end du er høj.
- Fasthed måles ikke på en fælles skala, så læg dig på madrassen i 15–30 minutter i din normale sovestilling, før du vælger.
- To personer med forskellig vægt, højde eller smag sover ofte bedst på hver sin madras, også i en dobbeltseng.
- En topmadras giver et blødere lag og beskytter madrassen, men den redder ikke en madras, der er for blød.
- En madras holder i gennemsnit 8–10 år, hvis du vender den jævnligt og lader sengen lufte, før du reder den.
I oktober kommer vinterdynen frem, og mange opdager samtidig, at madrassen har fået en lavning i midten, eller at sengen er blevet for smal til to. En ny seng er et af de køb, man lever længst med, og samtidig er begreberne forvirrende, fordi boxmadras, kontinentalseng og topmadras lyder som næsten det samme. I denne guide gennemgår vi de tre måder at bygge en seng på, de mål du skal kende, hvad der gemmer sig inde i madrassen, og hvordan du finder den rigtige fasthed. Til sidst ser vi på dyne, pude og den daglige pleje, der får sengen til at holde.
Indhold
Sengeramme, boxmadras eller kontinentalseng
Når sengetæppet er lagt på, ligner de fleste senge hinanden. Under tæppet er de dog bygget ret forskelligt, og det mærker du både på højden, på hvordan sengen føles, når du lægger dig, og på hvor let det er at skifte en del ud senere.
Sengeramme med bund og madras
En sengeramme er et stel af træ, metal eller med polstret betræk. I rammen ligger en bund, typisk en lamelbund eller en fast plade, og ovenpå ligger en løs madras. Fordelen er friheden, fordi du kan vælge stellet efter udseende og madrassen efter komfort og senere skifte madrassen uden at skifte sengen. Mange sengerammer har skuffer eller en løftebund med plads til dyner og vintertøj, hvilket er en stor hjælp i et lille soveværelse. Læs madrasproducentens anbefaling om bunden, for især skum- og latexmadrasser stiller krav til, hvor tæt lamellerne skal sidde.
Boxmadras
En boxmadras er en springmadras, der er bygget ind i en ramme med møbelbetræk og ben, så bund og madras er ét møbel, og ovenpå lægger du en topmadras. Sengen bliver enkel i udtrykket og lidt lavere end en kontinentalseng, og den passer til dig, der gerne vil have fjedre under dig uden ekstra lag. Hovedgærdet købes som regel for sig og skrues fast på sengen eller hænges op på væggen.
Kontinentalseng
En kontinentalseng har tre lag: nederst en boxmadras, i midten en separat springmadras og øverst en topmadras. De to lag fjedre giver en mere fjedrende fornemmelse og en højere seng, som mange synes er lettere at sætte sig på og rejse sig fra. Det er især springmadrassens fasthed, der afgør, hvordan sengen føles, mens topmadrassen kun justerer komforten en smule. Vælg derfor springmadrassen med omhu og lad være med at regne med, at et blødt toplag kan rette op på et forkert valg nedenunder.
| Opbygning | Lag | Højde | Passer til |
|---|---|---|---|
| Sengeramme | Stel, bund og løs madras, evt. topmadras | Afhænger af stellet | Dig, der vil vælge stil frit, have opbevaring under sengen eller nemt kunne skifte madras |
| Boxmadras | Boxmadras med ben og topmadras | Mellem | Et enkelt udtryk med fjedre og færre lag |
| Kontinentalseng | Boxmadras, springmadras og topmadras | Højest | Dig, der vil have en fjedrende seng med høj indstigning |
Mål og størrelse
Standardlængden på danske senge er 200 cm, men mange modeller findes også i 210 og 220 cm. Som tommelfingerregel skal madrassen være mindst 20 cm længere, end du er høj, så du kan strække dig uden at fødderne hænger ud over kanten. Er du 180 cm, er 200 cm altså lige nok, mens 185–190 cm høje ofte har bedre af en seng på 210 cm. En enkel test i butikken er at lægge dig på ryggen med en hovedpude under hovedet og strække benene helt ud. Er der stadig luft over hovedet, og når fødderne ikke ud over kanten, er længden god.
Bredden er et spørgsmål om plads og om, hvor meget I mærker hinanden. Regn bredden om til plads pr. person, så bliver valget mere konkret:
| Bredde | Bruges typisk til | Plads pr. person |
|---|---|---|
| 80 cm | Børneværelse, gæsteseng, smalle rum | 80 cm til én |
| 90 cm | Enkeltseng til en voksen | 90 cm til én |
| 120 cm | Ungdomsseng eller én, der vil have god plads | 120 cm til én |
| 140 cm | Lille dobbeltseng | 70 cm hver |
| 160 cm | Dobbeltseng | 80 cm hver |
| 180 cm | Stor dobbeltseng, ofte to madrasser á 90 cm | 90 cm hver |
Tabellen viser, at to voksne i en 140 cm seng hver har mindre plads end i en almindelig enkeltseng. Det kan fungere fint i et gæsteværelse, men til hverdag vælger de fleste par 160 eller 180 cm, hvis rummet kan bære det. Til børneværelset gælder andre hensyn, blandt andet ved køjesenge, og dem gennemgår vi i guiden til at indrette børneværelset.
Plads rundt om sengen
Mål rummet, før du vælger bredde. En god tommelfingerregel er omkring 60–70 cm fri gulvplads langs de sider, hvor nogen skal ind og ud af sengen, så I kan rede op og åbne skabslåger uden at klemme jer forbi, og i et lille soveværelse kan 55–60 cm også gå. En seng på 160 × 200 cm med 60 cm på begge sider og ved fodenden kræver altså et gulvareal på 280 × 260 cm. Er der ikke plads til det, er en smallere seng eller en seng op ad væggen ofte bedre end en bred seng, der fylder hele rummet. Har du et lille soveværelse, finder du flere pladssmarte greb i guiden til at indrette et lille soveværelse.
Højden betyder også noget, og den tester du nemmest ved at sætte dig på sengekanten. Når fødderne står fladt på gulvet, og knæene er i cirka ret vinkel, er sengen behagelig at sætte sig på og rejse sig fra. Natbordet ser bedst ud og er lettest at bruge, når bordpladen står i højde med madrassens overkant eller lidt under, og en sengelampe eller væglampe ved siden af gør det muligt at læse uden at tænde loftlyset. Mere om lyset i soveværelset finder du i guiden til belysning.
Inde i madrassen: fjedre, skum og latex
Det, der er inde i madrassen, afgør, hvordan den fjedrer, hvor varm den er at sove på, og hvor meget du mærker den, der ligger ved siden af. De fleste madrasser er bygget af en eller to af disse kerner:
- Pocketfjedre: hver fjeder sidder i sin egen stoflomme og arbejder for sig. Madrassen følger kroppen punkt for punkt, og bevægelser forplanter sig mindre, når den ene vender sig.
- Sammenhængende fjedre: fjedrene er forbundet med hinanden, så madrassen arbejder mere som en helhed. Den føles ofte fast, men bevægelser mærkes tydeligere hos den, der ligger ved siden af.
- Skum: koldskum og memoryskum har ingen fjedre og former sig efter kroppen. Skummadrasser er generelt de varmeste at sove på, og det gælder især memoryskum.
- Latex: elastisk og spændstig, og hullerne i materialet gør, at latex ventilerer godt. Kvaliteten varierer, så læs varebeskrivelsen grundigt.
Springmadrasser er som regel køligere end skummadrasser, fordi luften kan cirkulere mellem fjedrene. Sveder du meget om natten, er det en god grund til at vælge fjedre eller latex frem for memoryskum. Forbrugerrådet Tænk peger også på, at jo mere af kroppen der er i kontakt med madrassen, desto varmere bliver det, så en lidt fastere madras føles køligere end en blød, du synker dybt ned i. Mange madrasser er opdelt i zoner med forskellig fasthed ved skuldre, lænd og hofter, men da Tænk testede madrasser i 2013, gav zonerne ikke nogen særlig ergonomisk fordel, så lad det ikke være det afgørende.
Fasthed og sovestilling
Betegnelser som blød, medium og fast ser præcise ud, men der findes ikke én fælles måde at måle fasthed på. En medium madras fra én producent kan derfor føles som en fast madras fra en anden. Brug betegnelsen som et udgangspunkt og lad din egen krop og sovestilling afgøre resten.
Sover du på siden, skal madrassen give efter ved skulder og hofte, så rygsøjlen ligger nogenlunde vandret og lige, set bagfra. Sover du på ryggen, skal madrassen støtte, så kroppen bevarer omtrent samme profil, som når du står op, og det er generelt lettere at finde en madras, der passer til den stilling. Høje rygsovere skal være opmærksomme på, at hofterne kan synke ned, mens de lange ben ikke gør, og maveliggere har ofte bedst af en lidt fastere madras, så hofterne ikke synker. Vægten spiller også ind, fordi en tung krop synker dybere ned i den samme madras end en let.
Sådan prøveligger du en madras
- Tag sko og jakke af, så du ligger, som du gør derhjemme.
- Læg dig i din normale sovestilling i 15–30 minutter. De første minutter siger mindre end man tror, fordi næsten alle madrasser føles behagelige i starten.
- Bed den, du er sammen med, om at kigge på din ryg, mens du ligger på siden. Rygsøjlen skal ligge i en nogenlunde lige linje fra nakke til hale.
- Vend dig et par gange. Det skal være let at skifte stilling uden at føle, at du ligger i et hul.
- Skal I være to i sengen, så prøv madrassen sammen og hver for sig.
- Prøv flere fastheder i træk, så du har noget at sammenligne med.
Skal du købe på nettet, kan du med fordel prøveligge madrasser med samme opbygning og fasthed i en butik og derefter læse varebeskrivelsen grundigt, så du ved, hvilken type fjedre, skum og fasthed du leder efter.
Tip: Er I to med forskellig vægt, højde eller smag, så overvej to madrasser i stedet for én stor, fx to á 90 cm i en seng på 180 cm. Så kan hver af jer få den fasthed, der passer, og I mærker mindre til hinanden om natten. En gennemgående topmadras ovenpå samler sengen, så der ikke opstår en kløft i midten.
Topmadrassen
Topmadrassen er det øverste, tynde lag, typisk 5–8 cm tykt, som ligger oven på boxmadrassen eller springmadrassen. Den giver et blødere lag at ligge på, den beskytter madrassen mod slid, og den er nem at tage af, lufte og vende. Den kan finjustere fornemmelsen, men den ændrer ikke meget på, hvordan kroppen bliver støttet, for det er madrassen nedenunder, der bærer. Er sengen allerede behagelig med et tyndt toplag, er der ikke nogen grund til at købe en tykkere.
Materialet bestemmer, hvordan topmadrassen føles. Memoryskum former sig langsomt efter kroppen og er lunt, hvilket mange sætter pris på om vinteren, mens andre synes, det bliver for varmt. Latex er mere spændstigt og luftigt, koldskum ligger et sted midt imellem, og topmadrasser med dun eller fiberfyld er bløde og lette, men skal rystes jævnligt. Vælg et betræk, der kan lynes af og vaskes, for topmadrassen er det lag, der er tættest på dig. Den bliver også slidt hurtigere end madrassen og skal derfor skiftes oftere.
Dyne, pude og sengetøj til den kolde tid
Når nætterne bliver kolde i oktober, er det tid til at se dyne og pude efter. Herhjemme er det almindeligt, at par sover under hver sin dyne, og standardmålet for en enkeltdyne er 140 × 200 cm. Er du høj, eller kan du lide at pakke fødderne ind, er en lang dyne på 140 × 220 cm rarere. Dobbeltdyner findes typisk i 200 × 200 og 200 × 220 cm, men de kræver, at I har nogenlunde samme behov for varme.
- Helårsdyne eller vinterdyne: en helårsdyne passer til de fleste soveværelser året rundt, mens en vinterdyne er varmere og er bedst til dig, der fryser, eller sover i et køligt rum. Nogle dyner består af to lag, der kan knappes sammen om vinteren.
- Fyld: dun og fjer er lette og varme i forhold til vægten, mens fiberfyld kan tåle hyppigere vask. Læs vaskeanvisningen, før du vælger.
- Hovedpude: sover du på siden, skal puden fylde mellemrummet mellem skulder og hoved, så den skal typisk være højere eller fastere end til en rygsover.
- Lagen: et faldlagen med elastik skal passe til madrassens højde med topmadrassen på, så tjek højden på både madras og lagen.
Pleje og levetid
Ifølge Forbrugerrådet Tænk holder en madras i gennemsnit 8–10 år. Hvor længe den reelt holder, afhænger af kvaliteten, af hvor meget den bliver brugt, og af den pleje, den får. En fast rytme forlænger levetiden og holder sengen frisk:
- Lad være med at rede sengen med det samme om morgenen. Slå dynen til side, så madrassen kan lufte og tørre i løbet af dagen.
- Vend eller drej madrassen og topmadrassen med jævne mellemrum, så den slides ens. Mange madrasser er kun beregnet til at blive drejet fra hoved til fod, så følg producentens anvisning.
- Brug et betræk eller en madrasbeskytter, der kan vaskes, og vask sengetøjet efter vaskeanvisningen.
- Ryst og luft dyner og puder, gerne ude på en tør efterårsdag.
- Skift topmadrassen, når den er blevet flad eller har fået tydelige lavninger.
Tegnene på, at madrassen er slidt op, er sjældent dramatiske, men de er til at se og mærke. Der er kommet en lavning, hvor I ligger, du kan mærke fjedrene gennem polstringen, sengen knirker, eller I ruller ind mod midten om natten. Når det sker, hjælper en ny topmadras kun kortvarigt, for problemet sidder i madrassen. Den gamle madras afleveres på genbrugspladsen efter kommunens anvisninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en boxmadras og en kontinentalseng?
En boxmadras er en springmadras bygget ind i en ramme med ben, som du lægger en topmadras på. En kontinentalseng har et lag mere: en separat springmadras mellem boxmadrassen og topmadrassen. Det giver en højere og mere fjedrende seng.
Hvor lang skal min seng være?
Som tommelfingerregel mindst 20 cm længere, end du er høj. Er du over ca. 180 cm, er det værd at kigge efter en seng på 210 eller 220 cm i stedet for standardlængden på 200 cm.
Skal vi have én stor madras eller to?
Er I forskellige i vægt, højde eller smag, er to madrasser ofte bedst, fordi hver af jer kan vælge sin egen fasthed. Med pocketfjedre og to madrasser mærker I også mindre til hinandens bevægelser. En gennemgående topmadras ovenpå samler sengen.
Kan en topmadras gøre en for hård seng blødere?
Ja, til en vis grad. En blød topmadras i fx memoryskum eller dun gør overfladen blødere. Den ændrer dog ikke meget på støtten, så er madrassen nedenunder for blød eller slidt, løser en topmadras ikke problemet.
Hvor ofte skal man skifte madras?
En madras holder i gennemsnit 8–10 år, mens topmadrassen typisk skal skiftes oftere. Se efter lavninger, fjedre der kan mærkes, og knirkelyde. Det er tegn på, at madrassen er slidt, uanset hvor gammel den er.
Den rigtige seng er den, der passer til din krop, dit rum og den måde, du sover på. Start med målene, prøv fastheden i ro og mag, og vælg derefter stel og topmadras, så sengen også ser rigtig ud i soveværelset. Senge, madrasser og sengestel finder du under Madrasser & senge.
