Lænestolen: siddehøjde, ryg og materialer

Efterårsferien er overstået, vintertiden står for døren, og i mange hjem bliver der nu brugt flere timer i stuen end på noget andet tidspunkt af året. Det er der, en god lænestol for alvor gør sig fortjent til sin plads. Det er et af de møbler, der er sværest at købe rigtigt, fordi den samme stol kan passe som hånd i handske til én person og direkte ubehagelig for en anden, der er 20 cm højere. I denne guide går vi i dybden med, hvordan du finder de mål, der passer til netop din krop, hvilken ryg og hvilke armlæn du har brug for, hvornår en hvilestol eller gyngestol giver mening, og hvordan du vælger mellem stof og læder.

Hvad skal stolen bruges til?

Det første spørgsmål er ikke farve eller stil, men hvad du rent faktisk skal lave i stolen. En stol, du læser i, skal holde dig nogenlunde oprejst med bogen i en god afstand fra øjnene. En stol til fjernsynet må gerne hælde mere og give plads til at lægge benene op, mens en stol, du tager en lur i, skal støtte hovedet, så nakken ikke falder til siden. Den lave, flotte loungestol, der står så godt i et hjørne, er ofte bedst til en kort pause med en kop kaffe og knap så god til en hel filmaften.

Tænk også over, hvem der skal sidde i den. Er stolen din, kan den tilpasses din krop helt ned i detaljen, men skal hele familien bruge den, er det klogt at ramme et mål i midten og så supplere med en pude eller en skammel. Står stolen i et gæsteværelse eller i et hjørne, hvor den mest bliver brugt nu og da, er kravene mindre, og så kan udseendet veje tungere. Vil du indrette et egentligt læsehjørne med lampe og sidebord omkring stolen, har vi samlet det hele i guiden til læsehjørnet.

Brug	Ryg og hældning	Det skal du se efter
Læsning og håndarbejde	Høj ryg, let bagudhældning	Fast sæde, armlæn i albuehøjde, plads til en lampe ved siden af
Fjernsyn og film	Høj ryg, mere hældning	Nakkestøtte og en skammel eller indbygget fodstøtte
En lur	Høj ryg med øreklapper eller nakkepude	Støtte til siden af hovedet, så nakken ikke falder
Samtale og kaffe	Medium eller lav ryg, mere oprejst	Let at rejse sig fra, ikke for dyb
Pynt og ekstra siddeplads	Valgfri	Lille fodaftryk, let at flytte, et betræk der tåler gæster

Mål dig selv, ikke kun stolen

Producenterne oplyser siddehøjde og siddedybde i deres mål, men tallene siger først noget, når du sammenligner dem med din egen krop. Det tager fem minutter og kræver kun et målebånd og en almindelig spisestol. Sæt dig på stolen med fødderne fladt i gulvet og knæene i nogenlunde ret vinkel, og bed en anden om at tage disse mål, mens du har de sko eller hjemmesko på, du typisk bruger derhjemme.

1. Knæhasehøjde: fra gulvet op til knæhasen, altså bagsiden af knæet. Det er den siddehøjde, hvor dine fødder står fladt uden pres under lårene.
2. Lårlængde: fra lænden, hvor den rører ryglænet, frem til knæhasen. Træk 5–8 cm fra, så har du en siddedybde, hvor sædets forkant ikke trykker i knæhasen.
3. Skulderhøjde og hoved: fra sædet op til skulderen og op til baghovedet. Det fortæller, hvor høj ryggen skal være for at støtte skuldrene eller hovedet.
4. Albuehøjde: fra sædet op til albuen, når armene hænger afslappet. Armlænet bør ligge cirka der eller lidt under.

Når du har dine egne mål, kan du hurtigt sortere i stolene. Husk, at en blød pude synker et par centimeter, når du sætter dig, så en stol med blød polstring føles typisk et par centimeter lavere, end målet siger, og at et skråt sæde, der hælder bagud, gør det sværere at komme op. Er du høj, har du typisk brug for både et højere og et dybere sæde end standarden, mens personer under gennemsnitshøjden ofte sidder med dinglende ben eller et sæde, der trykker i knæhaserne. En lændepude kan gøre et for dybt sæde kortere, og en skammel kan hjælpe, når siddehøjden er lidt for høj.

Ryggen: lav, høj eller med øreklapper

Ryghøjden bestemmer, hvor meget af kroppen stolen tager sig af. En lav ryg, der kun når til midt på ryggen, er luftig og passer godt i små stuer, men den lader hoved og skuldre klare sig selv, og det bliver trættende, når du sidder i mere end en halv time. En medium ryg, der går op til skulderbladene, er et godt kompromis til samtale og kaffe. Til læsning, film og lur er det en høj ryg, der når op bag hovedet, der gør den store forskel, fordi nakken kan hvile.

Øreklapstolen, som også kaldes en wingback, har sine karakteristiske sidestykker ved hovedet fra en tid, hvor de skulle skærme mod træk og holde på varmen fra pejsen. I dag er de mest kendt for at give en lun, lukket fornemmelse, og for at hovedet har noget at læne sig mod, når du falder i søvn midt i en roman. Sidestykkerne fylder dog visuelt og kan gøre stolen tung i et lille rum, og de begrænser udsynet en smule til siden, hvilket er en fordel i et læsehjørne og en ulempe midt i en samtalegruppe.

Se også på formen nederst i ryggen. En god lænestol har en let bue, der følger lænden, og ryglænet skal være fast nok til, at du ikke synker ind i det. Mange stole med løse ryghynder ser indbydende ud, men hynderne glider ned og skal rystes op hver dag. Prøv stolen ved at sætte dig helt tilbage og mærke efter, om lænden bliver støttet, eller om der opstår et hulrum, som kroppen selv skal holde.

Armlæn og at rejse sig

Armlænene er mere end et sted at hvile armene. De er også det, du skubber fra med, når du skal op, og for mange ældre er det netop dem, der afgør, om stolen er god at bruge. Armlænene bør ligge i en højde, hvor du kan hvile albuerne uden at løfte skuldrene, og de skal være brede og faste nok til, at hånden kan finde fodfæste. Brede, polstrede armlæn er rare at sidde med, men smalle armlæn af træ med et godt greb giver mere støtte, når du skal op.

Har du svært ved at rejse dig, er der nogle ting, der hjælper. Stolen skal være så høj, at det er let at komme op, men du skal stadig kunne nå gulvet med hele fodsålen. Sædet må gerne være fastere og en anelse kortere, så du kan rykke frem på kanten, og armlænene bør gå helt frem til sædets forkant, så du har noget at skubbe fra, når vægten er flyttet frem. Undgå stole, der hælder meget bagud, og stole, der står på hjul eller glider på gulvet.

Er det blevet rigtig svært at komme op, findes der løftestole med en motor, der vipper hele sædet fremad. Før du køber en, er det en god idé at kontakte kommunens hjælpemiddelafdeling, hvor ofte en ergoterapeut kan vurdere, hvad der passer til netop dig, og om der er andre løsninger, som forhøjerklodser under benene eller en rejsestøtte ved siden af stolen. Kommunen giver som regel ikke støtte til et hjælpemiddel, du har købt, før du har fået en bevilling.

Hvilestol, gyngestol og drejestol

En hvilestol, som også kaldes en recliner, kan vippes bagud, samtidig med at en fodstøtte kommer frem fra sædets forkant. Den findes med manuel betjening, hvor du lægger dig tilbage eller trækker i et håndtag, og med elmotor, hvor du kan stoppe i alle stillinger. Den elektriske udgave kræver en stikkontakt i nærheden og en ledning, der ikke ligger hen over gangarealet, mens den manuelle er enklere og lettere at flytte.

Hvilestole fylder mere, end man tror, når de er slået helt ud. Ryggen skal have plads bagud, og fodstøtten stikker et godt stykke frem, så tjek producentens mål for stolen i begge stillinger og for den nødvendige afstand til væggen. Nogle modeller glider frem, mens ryggen vipper, og kan derfor stå tættere på væggen end andre. Mekanismen er stolens svage punkt, så se efter et solidt stel, og prøv at vippe frem og tilbage nogle gange for at mærke, om bevægelsen er jævn og stille.

Gyngestolen har mange tilhængere, fordi den rolige bevægelse er rar efter en lang dag, og den er en klassiker ved vinduet i soveværelset eller i hjørnet af stuen. Den skal have fri plads bagud og står bedst på et fladt gulv eller et fladt tæppe, hvor medarne ikke sætter sig fast. En drejestol er praktisk midt i et rum, hvor du både vil kunne se fjernsyn og vende dig mod resten af familien, men den kræver, at der er plads hele vejen rundt. Står der små børn i nærheden, så husk, at både gyngestole og hvilestole har bevægelige dele, som små fingre og fødder kan komme i klemme i.

Stof eller læder

Betrækket afgør både, hvordan stolen føles en kold aften, og hvor nem den er at leve med. Stof er varmt at sætte sig i og findes i alle farver og strukturer, fra glat bomuld til bouclé, fløjl og uld. Læder er køligt de første minutter, men bliver blødere og smukkere med årene, når det bliver plejet rigtigt, og det tåler spild, der hurtigt tørres op. Tabellen giver et overblik over de mest almindelige betræk.

Betræk	Fordele	Vær opmærksom på
Uld og uldblandinger	Varmt, slidstærkt og holder sig pænt længe	Kan kradse lidt mod bare arme
Bouclé	Blødt og levende i strukturen	Løkkerne kan trækkes ud af kløer og velcro
Fløjl og velour	Dyb farve og blød overflade	Luven trykkes og kan skifte nuance, hvor man sidder
Bomuld og hør	Køligt og tit med aftageligt betræk	Krøller og plettes lettere uden behandling
Syntetisk stof, fx polyester	Slidstærkt og nemt at rengøre	Kan blive glat og varmt at sidde i
Læder	Holder i mange år og bliver smukt med tiden	Skal plejes og må ikke stå i direkte sol eller op ad en radiator

Slidstyrken på et møbelstof måles i Martindale, der angiver, hvor mange gnidninger stoffet tåler i en standardiseret test, før det er slidt. Som tommelfingerregel anbefaler mange møbelforhandlere 15.000–25.000 Martindale til møbler i et almindeligt privat hjem, og har I børn eller kæledyr, er det klogt at sigte efter den høje ende eller mere. Spørg efter tallet, hvis det ikke står i beskrivelsen, og spørg også, om betrækket kan tages af og vaskes eller renses.

Læder findes i flere kvaliteter, fra det helt naturlige anilinlæder, der er blødt, men suger pletter, til det pigmenterede læder med en beskyttende farveoverflade, der er langt mere robust i en familie. Hvordan du rengør og plejer læderet, så det ikke tørrer ud og revner, har vi samlet i guiden til pleje af lædermøbler. Går du efter stof, så vælg gerne et aftageligt betræk eller et stof med en behandling, der gør pletter lettere at fjerne, og støvsug stolen jævnligt med mundstykket til møbler.

Stel og polstring

Det, du ikke kan se, afgør, hvor længe stolen holder formen. Stellet er typisk lavet af massivt træ, krydsfiner, spånplade eller metal, og en solid lænestol står stille, når du sætter dig tungt i den eller rejser dig med hænderne på armlænene. Tag fat i et armlæn og prøv at vrikke det, og læg mærke til, om stolen knirker eller giver sig. Ben, der er skruet fast i et beslag, kan efterspændes, og det er en god vane at gøre det en gang om året.

Polstringen er som regel skum, ofte kombineret med fjedre eller et lag fiber eller dun øverst. Fast skum holder formen længe og giver god støtte, mens et blødt toplag af fiber eller dun gør sædet indbydende, men skal rystes op og vil med tiden flade lidt ud. Et sæde med fjedre under skummet giver en mere spændstig fornemmelse og fordeler vægten bedre. Er du i tvivl om, hvad der er inden i, så spørg efter en beskrivelse af sædets opbygning, for den siger mere om stolens levetid end udseendet.

Når du prøver en stol i en butik, så giv dig god tid. Sæt dig, som du ville gøre derhjemme, læn dig tilbage, læg benene over kors, og bliv siddende i mindst ti minutter, gerne med en bog eller telefonen i hånden. Ubehag ved knæhaserne, en lænd, der mangler støtte, eller en nakke, der begynder at trække, viser sig sjældent i løbet af de første sekunder, og de er netop det, der skiller en god stol fra en, der står ubrugt i hjørnet.

Skammel og plads i rummet

En skammel er den nemmeste måde at gøre en god lænestol endnu bedre. Når benene ligger op, aflastes lænden, og du kan skifte stilling i løbet af aftenen uden at rejse dig. Som tommelfingerregel bør skamlen være i samme højde som sædet eller et par centimeter lavere, så knæene ikke presses op, og den skal være dyb nok til, at hælene ligger på den og ikke hænger ud over kanten. En puf med låg kan samtidig gemme plaids og fjernbetjeninger, og en fast puf kan blive til et lille bord med en bakke på.

Før du vælger, så mål pladsen og læg stolens grundplan ud på gulvet med malertape. En lænestol fylder typisk mellem 70 og 90 cm i bredden og lige så meget i dybden, og med en skammel foran skal du regne med cirka halvanden meter i længden. Sørg for, at der stadig er en gangpassage forbi stolen, at den ikke spærrer for en dør eller et skab, og at der er plads til en lampe ved siden af. Stil den ikke lige foran en radiator eller i direkte sol bag et sydvendt vindue, for det tørrer både læder og træ ud og bleger mange stoffer.

Lænestolen skal også passe ind i resten af stuen. Står den sammen med en sofa, ser det mest roligt ud, når sædehøjden er omtrent den samme, så de to ikke sidder i hver sin højde under en samtale. Farve og stof behøver derimod ikke at matche. En stol i en dybere farve eller et andet materiale end sofaen kan sagtens være rummets blikfang, og hvordan sofaen selv vælges med de samme overvejelser om mål og stof, kan du læse i sofaguiden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en god siddehøjde på en lænestol?

Den, der svarer til din egen knæhasehøjde, så fødderne står fladt i gulvet uden pres under lårene. Mange lænestole ligger omkring 40–45 cm, men høje personer og personer, der har svært ved at rejse sig, har ofte gavn af et lidt højere og fastere sæde.

Hvor meget plads kræver en hvilestol?

Det varierer meget fra model til model, så tjek producentens mål for stolen helt tilbagelænet og for afstanden til væggen. Nogle stole glider frem, mens de vipper, og kan stå tæt på væggen, mens andre skal have et godt stykke fri plads bagud.

Hvor slidstærkt skal stoffet på en lænestol være?

Som tommelfingerregel anbefaler mange møbelforhandlere 15.000–25.000 Martindale til møbler i et privat hjem. Bliver stolen brugt hver dag, eller har I børn og kæledyr, så vælg den høje ende eller mere.

Hvor høj skal en fodskammel være?

Som tommelfingerregel i samme højde som sædet eller et par centimeter lavere. Er den højere end sædet, presses knæene op, og lænden mister støtte, og er den for lav, får benene ikke den aflastning, der er meningen.

Den rigtige lænestol er den, der passer til din krop og til det, du vil bruge den til, og ikke nødvendigvis den, der ser bedst ud i et katalog. Tag målene, prøv stolen i ro og mag, og giv den en god plads med lys og en skammel, så bliver den hurtigt husets mest eftertragtede siddeplads i de lange vinteraftener.