Kort fortalt
- Fyr kun med rent og tørt brænde. Fugten skal under 20 % og helst ligge omkring 18 % eller lavere, i tråd med Miljøstyrelsens anbefaling.
- Tænd op fra toppen, giv ilden rigeligt med luft, og gå ud og se efter, at røgen fra skorstenen er næsten usynlig.
- Skorstenen skal som udgangspunkt fejes én gang om året, og en ny ovn må først tages i brug, når skorstensfejeren har godkendt installationen.
- Hav røgalarm på hver etage og gerne en kuliltealarm i rummet med brændeovnen, og test dem, før sæsonen går i gang.
- Afstanden til brændbart materiale står i ovnens monteringsvejledning. På et brændbart gulv skal ovnen stå på en gulvplade, der typisk går mindst 30 cm frem foran ovnen og 15 cm ud til siderne.
Når aftenerne bliver kolde i oktober, tænder mange op i brændeovnen for første gang siden foråret. Det er et godt tidspunkt at gå ovn, skorsten og brændestak efter, fordi de fleste problemer med røg i stuen, sod i skorstenen og sure naboer skyldes vådt brænde og forkert optænding og ikke selve ovnen. Med tørt brænde og den rigtige teknik får du mere varme ud af hvert stykke træ og mindre sod i skorstenen, og guiden her viser, hvad der ellers skal være i orden, før du sætter dig foran ilden.
Indhold
Før du tænder op første gang
En brændeovn, der har stået stille hele sommeren, har godt af et kort eftersyn. Det tager en halv time, og du opdager de små fejl, mens de stadig er nemme at rette.
- Tjek, hvornår skorstensfejeren sidst var forbi. Har du set sod på taget, revner i skorstenen eller fået røg ind i stuen siden sidst, så kontakt skorstensfejeren, før du fyrer.
- Se pakningerne i lågen efter. En enkel prøve er at lukke lågen om et stykke papir: Kan du trække papiret ud helt uden modstand, slutter pakningen ikke tæt længere og bør skiftes.
- Tøm askeskuffen, og kig ind i brændkammeret. Revner i glasset eller i de ildfaste plader på siderne og bagvæggen skal udbedres efter producentens anvisning, før ovnen bruges.
- Tryk på testknappen på røgalarmen og kuliltealarmen, og skift batterierne, hvis de er ved at være brugt op.
- Mål fugten i et par stykker af det brænde, du vil starte sæsonen med.
- Ryd området omkring ovnen. Hen over sommeren sniger kurve, aviser og pynt sig ofte tættere på, end de må stå, når der bliver fyret.
Tørt brænde: sådan når du under 20 % fugt
Nyfældet træ består af omkring halvt vand. Fyrer du med brænde, der ikke er tørret ordentligt, går en stor del af energien til at koge vandet ud af træet, så temperaturen i brændkammeret aldrig bliver høj nok. Resultatet er mere røg, en sodet rude og en skorsten, der langsomt bliver belagt med sod og tjære. Det giver dårligere træk og øger risikoen for skorstensbrand, så tørt brænde er den vigtigste enkelte ting, du selv kan gøre.
Hvor tørt er tørt nok?
Miljøstyrelsen anbefaler, at brændet har en fugt under 18 procent, og det er et godt mål at sigte efter. I nogle kommuners forskrifter for brændeovne står der 18–20 procent, så 20 procent er den grænse, du ikke bør gå over, mens omkring 18 procent eller lavere er målet. Har din kommune en forskrift med egne krav til fyring og brænde, kan du finde den på kommunens hjemmeside.
Sådan måler du fugten
En fugtmåler med to stifter er den sikreste måde at vide det på. Overfladen af et stykke brænde er næsten altid tørrere end kernen, så kløv et stykke over og stik stifterne ind midt på den friske kløvflade. Mål på tre til fire forskellige stykker fra stakken, og lad brændet have stuetemperatur, når du måler, for kulde påvirker aflæsningen. Uden måler kan du gå efter små revner i endetræet og en klar lyd, når to stykker slås mod hinanden, men det er kun en grov vurdering.
Tørretid efter træsort
Tiden afhænger af træsorten, af hvor groft brændet er kløvet, og af hvor luftigt det ligger. Miljøstyrelsen anbefaler som udgangspunkt, at brænde ligger tørt i et til to år, efter at det er savet og kløvet. Tallene herunder er tommelfingerregler for brænde, der er kløvet, før det blev lagt til tørre, og de korteste tider forudsætter en lun sommer og en luftig stak.
| Træsort | Tørretid (tommelfingerregel) | Godt at vide |
|---|---|---|
| Gran og fyr | Ca. et halvt år i den lune del af året | Tænder let og er god til optænding, men giver mindre varme pr. favn |
| Birk | Ca. et år, gerne mere | Brænder pænt og jævnt, og barken tænder let |
| Bøg, eg og ask | Ca. halvandet år | Tungt brænde, der giver mest varme pr. favn |
Køber du brænde, så spørg, om det er ovntørret eller lufttørret, og mål selv, når det kommer. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at forhandlere af brænde som regel ikke garanterer fugtindholdet, og lufttørret brænde kan have brug for flere måneders ekstra tørring, før det er klar til ovnen.
Stabling og opbevaring
Brændet tørrer langt hurtigere, når det er kløvet, fordi fugten så kan slippe ud gennem flere flader uden bark, og stykkerne bør højst være 8–13 cm tykke, når de lægges til tørre. Stabl brændet på en palle eller et par lægter, så det ikke suger fugt fra jorden, og læg det i et brændeskur, under et halvtag eller under en overdækning, hvor siderne er åbne for vind. Det tørrer bedst i den lune del af året, så brænde, der kløves om foråret, er typisk klar til næste vinter eller vinteren efter. Stabl ikke vådt brænde i kælderen eller op ad en kold mur indendørs, hvor fugten kan give skimmel.
Miljøstyrelsen anbefaler at lade brændet eftertørre et par dage i brændekurven i stuen, før det kommer i ovnen, så overfladen når at blive tør og træet får stuetemperatur. Kurven skal stå i den afstand fra ovnen, som monteringsvejledningen angiver for brændbart materiale.
Fyr rigtigt: Miljøstyrelsens råd
Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlauget gik i 2023 sammen om en kampagne, hvor skorstensfejerne på deres rutinebesøg gennemgår fire råd: Brug kun den type brændsel, ovnen er beregnet til, tænd op i toppen af brændet, brug kun rent og tørt træ, og sørg for rigeligt med luft til ilden. På Miljøstyrelsens brændefyringsportal kommer en enkel kontrol oveni, nemlig at gå udenfor og se på røgen. Når ilden er godt i gang, skal røgen fra skorstenen være næsten usynlig, og ser du mørk røg eller lugter den slemt, er brændet for vådt, eller ilden får for lidt luft.
Sådan tænder du op fra toppen
Ved optænding fra toppen brænder ilden nedad som et stearinlys, og gasserne fra det store brænde i bunden bliver brændt af i flammerne ovenover. Ifølge Miljøstyrelsen kan det mindske partikeludslippet i optændingsfasen med 50–80 procent i forhold til at tænde op nedefra. Metoden passer bedst til nyere ovne, der tilfører luft i toppen af brændkammeret, mens ældre ovne med luft kun i bunden kan være sværere at få godt i gang på den måde. Fremgangsmåden er sådan:
- Åbn helt for alle luftspjæld, både det nederste og det øverste.
- Læg to stykker brænde i bunden med barksiden nedad og et par centimeters mellemrum.
- Læg optændingspinde på tværs i tre lag ovenpå. En god pind er omkring 2 × 2 cm og 15–20 cm lang.
- Læg 2–3 optændingsblokke eller -poser mellem andet og tredje lag pinde, og tænd dem.
- Lad lågen stå på klem, til der er store flammer, og luk den så.
- Når ilden har godt fat og flammerne er blevet lyse, typisk efter omkring ti minutter, kan du skrue lidt ned for luften i bunden. Lad det øverste spjæld stå åbent, og luk aldrig så meget ned, at du ikke længere kan se tydelige flammer.
Mens ilden brænder
Fyr med lidt brænde ad gangen, og læg jævnligt nyt på, så ilden ikke går ud og skal tændes op igen. Det rette tidspunkt er, når flammerne er ved at dø ned, og der ligger et godt lag gløder, og når du har lagt på, skal du skrue op for luften, til flammerne igen er lyse. Åbn lågen langsomt, så røgen ikke slår ud i stuen. Miljøstyrelsen anbefaler, at hvert stykke brænde er på størrelse med en vinflaske eller en underarm, og ovnens vejledning angiver, hvor meget brænde den er beregnet til i hver påfyldning. Overfylder du den, får ilden for lidt luft og begynder at ryge.
Tip: Et røgtermometer på røgrøret, 30–40 cm over ovnen, viser, om du fyrer rigtigt. Den rigtige røgtemperatur ligger mellem 110 og 250 °C. Ligger den lavere, brænder ilden for koldt, typisk på grund af vådt brænde eller for lidt luft, og over 250 °C fyrer du så hårdt, at en stor del af varmen forsvinder op gennem skorstenen.
Det hører ikke hjemme i ovnen
En brændeovn er ikke et forbrændingsanlæg, og det er ulovligt at fyre med affald. Miljøstyrelsen nævner blandt andet malet og imprægneret træ, spånplader, MDF, paller, husholdningsaffald, byggeaffald og træ med rester af maling, lim, lak, folie, laminat, søm eller skruer. Mælkekartoner, æggebakker, pap og plast er husholdningsaffald og hører til i affaldssorteringen, og aviser og reklamer må heller ikke brændes af, selvom lidt avispapir gerne må bruges til optændingen. Røgen fra den slags kan indeholde giftige stoffer som dioxin og tjærestoffer, som både du og naboerne indånder.
Natfyring er en anden klassiker, der giver meget røg. Fylder du ovnen før sengetid og skruer ned for luften, så den kan ulme til morgen, ryger brændet i stedet for at brænde, skorstenen soder til, og Miljøstyrelsen advarer om, at der kan dannes kulilte, som i værste fald siver ind i huset om natten. Problemet er den lave lufttilførsel og ikke tidspunktet, og nogle kommuner har derfor forbudt at fyre på den måde, både om natten og om dagen. Lad hellere ilden brænde ud, og skru først helt ned for luften, når flammerne er væk, og der kun er gløder tilbage.
Skorstensfejeren
Har du en skorsten, der er tilsluttet en brændeovn eller pejs, skal den efter skorstensfejerbekendtgørelsen renses én gang om året. Det gælder også, selvom du kun fyrer et par weekender om vinteren, men skorstensfejeren kan efter en konkret vurdering af anlæggets tilstand, hvor meget det bruges, og hvor meget sod der sætter sig, aftale med dig at feje oftere eller sjældnere. Kommunen sørger for, at ordningen bliver tilbudt, og bestemmer, hvordan den er skruet sammen, så du får besked, når det er din tur. Du har pligt til at give skorstensfejeren adgang til både skorstenen og ovnen.
Fyr ikke i ovnen den dag, skorstensfejeren kommer, og dæk gerne gulvet foran ovnen af, fordi fejningen kan sode lidt. Røgrøret mellem ovn og skorsten skal også holdes rent, så spørg skorstensfejeren, om det er med i fejningen, eller om du selv skal sørge for det. Sod, der er blank og tjæreagtig, kaldes glanssod og er et tegn på vådt brænde eller for lidt luft. Kan glanssoden ikke fjernes med almindelig fejning, skal skorstenen fræses ud, før den bliver en brandrisiko, og indtil det er sket, må den ikke bruges.
Ny ovn eller ny bolig
Får du installeret en ny brændeovn, skal skorstensfejeren godkende installationen, før du må tænde op i den. Har ovnen en prøvningsattest, skal skorstensfejeren også underskrive den, og for nyere ovne, der i stedet følger EU’s ecodesignregler, skal skorstensfejeren stadig forbi og godkende sikkerheden ved installationen. Flytter du en ovn, eller skal den kobles på en anden skorsten, så kontakt skorstensfejeren, før du fyrer, og spørg kommunen, om installationen kræver byggetilladelse, især hvis du bor i et hus med flere boliger.
Køber du en bolig med en brændeovn eller pejseindsats, der er produceret før 2003, skal den efter ejerskifteordningen fra 1. august 2021 udskiftes eller nedlægges senest 12 måneder efter overtagelsen, og det skal indberettes til Miljøstyrelsen. Er ovnen fra 2003 eller senere, skal du inden for seks måneder sende dokumentation for produktionsåret. Der er undtagelser for blandt andet antikke ovne produceret før 1920, kakkelovne, masseovne, åbne pejse, brændeovne med vandtank og ovne i fredede bygninger.
Afstand til brændbart og gulvplade
Der findes ikke ét tal for, hvor tæt en brændeovn må stå på en væg eller et møbel. Afstanden afhænger af ovnens konstruktion, og hver ovn har et afstandsskema i monteringsvejledningen, som er beregnet ud fra den test, ovnen er godkendt efter. Skemaet gælder sammen med bygningsreglementets brandkrav, og står du med en gammel ovn uden vejledning, kan du ofte finde den hos producenten eller spørge skorstensfejeren.
I vejledningen skal du især kigge efter afstanden bagud og til siderne til en væg af brændbart materiale, afstanden til loftet og afstanden fremad til møbler. Den sidste er ofte væsentligt større end de andre, fordi varmen stråler ud gennem glasset, og det er den, der oftest bliver overset, når sofaen eller lænestolen flyttes lidt tættere på i vintermånederne. Er væggen bag ovnen ubrændbar, fx muret, må ovnen typisk stå tættere på, men lad alligevel nogle centimeter være fri, så du kan gøre rent bag den.
Står ovnen på et gulv, der kan brænde, som trægulv, laminat eller tæppe, skal den stå på et ubrændbart underlag af fx stål, glas, klinker eller skifer. Pladen skal ligge under hele ovnen og gå mindst 30 cm frem foran den og mindst 15 cm ud til hver side, mens en åben pejs kræver mindst 50 cm foran åbningen. Producentens egne mål kan være større, og så er det dem, der gælder. Har du små børn eller kæledyr, holder et pejsegitter dem på afstand af den varme rude.
Røgalarm og kuliltealarm
De to alarmer opdager hver sin fare, og i et hjem med brændeovn er det en god idé at have begge. En røgalarm reagerer på røg fra en brand, mens en kuliltealarm måler kulilte (CO), en luftart, du hverken kan se eller lugte. Kulilte opstår ved ufuldstændig forbrænding og kan sive ind i stuen fra en ovn eller skorsten, der er utæt, tilstoppet eller har for dårligt træk, og risikoen stiger, når der fyres med for lidt luft.
| Røgalarm | Kuliltealarm | |
|---|---|---|
| Opdager | Røg fra en begyndende brand | Kulilte (CO) fra ufuldstændig forbrænding |
| Hvor mange | Mindst én på hver etage og ved soveværelserne, højst 10 meter mellem to alarmer | Gerne én i rummet med brændeovnen |
| Placering | I loftet, mindst 50 cm fra væggen og 1 meter fra vinduer, ventiler og døre. Ikke lige ved ovnen, hvor røg ved optænding kan udløse den | Efter producentens anvisning, ofte 1–3 meter fra ovnen og mellem ovnen og soveværelserne |
| Se efter | CE-mærkning og EN 14604 | CE-mærkning og EN 50291 |
| Test | Med testknappen en gang om måneden, og skift batteri en gang om året, hvis det ikke er et 10-årsbatteri | Med testknappen efter producentens anvisning |
Typiske tegn på kulilteforgiftning er hovedpine, svimmelhed og kvalme, og de kan let forveksles med en begyndende influenza. Hyler kuliltealarmen, eller får flere i huset de symptomer, mens ovnen brænder, så læg ikke mere brænde på, åbn vinduer og døre, få alle ud i frisk luft, og ring 112, hvis nogen har det dårligt. Fyr ikke igen, før skorstensfejeren har set på ovn og skorsten.
Aske og skorstensbrand
Aske ser kold ud længe før den er det, og ifølge Beredskabsstyrelsen kan der gå op til et døgn, før alle gløder er gået ud. Tøm derfor asken over i en spand af metal med låg, og stil den udenfor på et underlag, der ikke kan brænde, væk fra husmur, brændestak og skraldespand. Lad gerne asken stå et par døgn, så du er helt sikker på, at den er kold, før den kommer i affaldet. En papkasse, en plastspand eller en støvsuger er aldrig et sted til aske fra brændeovnen, heller ikke selvom den har ligget natten over.
Tip: Et sodet glas kan ofte gøres rent med et stykke fugtigt køkkenrulle dyppet i lidt fin, kold aske fra ovnen. Tør efter med et tørt stykke, og gør det kun, når ovnen er helt kold. Bliver glasset sort igen efter hver fyring, er det et tegn på vådt brænde eller for lidt luft.
Hvis der går ild i skorstenen
En skorstensbrand opstår, når laget af sod og tjære inde i skorstenen og røgrøret antændes. Det kan give en brølende lyd, kraftig røg og gnister fra skorstenen. Gør sådan:
- Ring 112 med det samme.
- Luk alle luftspjæld på ovnen, så ilden får mindst mulig ilt, og hold lågen lukket.
- Hæld ikke vand i ovnen eller ned i skorstenen. Den hurtige afkøling kan få skorstenen til at revne, så ilden kan brede sig til resten af huset.
- Fjern brændbare ting fra området omkring ovnen og skorstenen, hvis du kan gøre det uden fare.
- Fyr ikke igen, før skorstensfejeren eller brandvæsenet har gennemgået skorstenen grundigt, også selvom du ikke selv kan se nogen skade.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor tørt skal brændet være?
Under 20 procent fugt og helst omkring 18 procent eller lavere. Miljøstyrelsen anbefaler under 18 procent. Mål med en fugtmåler midt på en frisk kløvflade, og mål på flere stykker, fordi fugten varierer i stakken.
Hvor ofte kommer skorstensfejeren?
Som udgangspunkt én gang om året, når skorstenen er tilsluttet en brændeovn eller pejs, også selvom du kun fyrer lidt. Skorstensfejeren kan efter en konkret vurdering aftale med dig at feje oftere, fx når ovnen bruges meget, eller sjældnere, hvis det er forsvarligt. En ny ovn skal godkendes af skorstensfejeren, før den tages i brug.
Hvor skal kuliltealarmen sidde?
I det rum, hvor brændeovnen står, placeret efter producentens anvisning. Mange producenter anbefaler 1–3 meter fra ovnen og mellem ovnen og soveværelserne. Vælg en alarm, der er mærket med EN 50291, og hav den som supplement til røgalarmerne, ikke i stedet for dem.
Må jeg lade ovnen ulme om natten?
Miljøstyrelsen fraråder det, og nogle kommuner har forbudt det. Når luften skrues ned, ulmer brændet og giver meget røg og sod, og der kan dannes kulilte. Lad ilden brænde ud før sengetid, og skru først helt ned for luften, når flammerne er væk.
Med tørt brænde, en god optænding og alarmerne i orden kan du nyde ilden hele vinteren uden at bekymre dig. Vil du gøre stuen endnu lunere omkring ovnen, har vi samlet idéer i guiden til en hyggelig stue til vinter, og skal brændet også bruges udenfor, så læs om bålfad og ildskål på terrassen. Redskaber, gulvplader og brændeopbevaring finder du under Pejsetilbehør.
