Kort fortalt
- I vinduet giver en lysbue, en papirstjerne med LED-pære eller et lysgardin lys både ind i stuen og ud mod gaden.
- En ældre lysbue med syv pærer har typisk pærer på 34 volt og 3 watt, der sidder i serie, så en ny pære skal have samme volt og watt som den gamle.
- Tynde lyskæder på kobber- eller sølvtråd med batteri passer i krukker, glas og reoler, hvor der ikke er en stikkontakt i nærheden.
- LED-lys bliver kun lune, mens levende lys kræver, at der hele tiden er en voksen i rummet.
- En timer slukker lyset ved sengetid, og en LED-kæde på få watt bruger meget lidt strøm hen over hele julen.
Når eftermiddagene bliver mørke, kommer lyset frem i vinduerne, og i de fleste hjem er det julelysene, der for alvor ændrer stuen. Lysbuen i vindueskarmen, stjernen over spisebordet og en tynd lyskæde i en krukke på hylden gør meget for stemningen og fylder næsten ingenting. Traditionen er at tænde for alvor til første søndag i advent, som i 2026 falder den 29. november, men mange tager de første lys frem allerede i november. I denne guide gennemgår vi de klassiske steder til julelys indendørs og giver idéer til hylder og glas, og vi samler de råd om timere, strømforbrug og sikkerhed, der gør, at lyset kan stå trygt hele december.
Indhold
Vinduet: lysbuer, stjerner og lysgardiner
Vinduet er det sted, hvor julelys gør mest, fordi det lyser for to: Indefra giver det en lun ramme om rummet, og udefra ser huset indbydende ud, når man kommer hjem i mørket. Det virker bedst, når vinduerne i samme facade får nogenlunde samme slags lys, fx en lysbue i hvert vindue i stuen eller en stjerne i hvert vindue mod gaden. Hold dig også gerne til én lysfarve i alle vinduerne, for et køligt hvidt lys ved siden af et varmt ser tydeligt forkert ud udefra.
Lysbuen i vindueskarmen
Den elektriske lysbue med syv lys i en trekant eller bue er nok det mest udbredte julelys i nordiske vinduer. Den skal have en vindueskarm, der er dyb nok til, at den står stabilt, og ledningen skal kunne nå en stikkontakt uden at hænge frit ned over radiatoren. Står buen bag et gardin, så sørg for, at stoffet ikke ligger op ad pærerne, især hvis det er en ældre bue med glødepærer, der bliver varme.
Stjernen i vinduet
En adventsstjerne af papir eller metal hænger midt i vinduet, ofte i en snor fra en krog i karmen eller fra gardinstangen. Hæng den så højt, at den kan ses fra gaden, men så lavt, at ledningen når stikkontakten uden at blive strakt. Stjerner af papir skal være lavet til at have en pære indeni og bruges med den pære, der står på produktet, og vælg gerne en LED-pære, fordi den kun bliver lun og ikke varmer papiret op.
Lysgardiner og kæder på ruden
Et lysgardin består af mange korte kæder, der hænger lodret ned fra en fælles ledning, og det kan sættes op på gardinstangen eller med små sugekopper på ruden. Det giver et blødt slør af lys over hele vinduet og passer godt til store vinduespartier og altandøre, hvor en lysbue ville forsvinde. Hvis ruden dugger om morgenen, så lad kæden hænge en centimeter fra glasset, så den ikke står i kondensvand, og husk, at et indendørs lysgardin skal blive inden for, selvom det sidder lige op ad ruden.
Lysbuen: pærer, varme og LED
Den elektriske lysestage til advent stammer fra Sverige, hvor en medarbejder på en lampefabrik i Göteborg i 1934 satte elektriske julelys i en traditionel lysestage af træ. Siden er den blevet fast inventar i vinduerne i hele Norden, og mange familier har buer, der har været med i årtier. Netop de ældre buer er værd at kende lidt til, fordi de bruger en anden slags pærer end moderne LED-buer.
I en ældre lysbue med syv glødepærer sidder pærerne i serie og deler de 230 volt mellem sig, og derfor er hver pære typisk på 34 volt og 3 watt med en lille E10-fatning. Går én pære i stykker, kan hele buen gå ud, og sætter du en pære med en anden spænding i, kan den eller de andre pærer blive overbelastet. Hele buen bruger med syv pærer à 3 watt omkring 21 watt, og pærerne bliver så varme, at du ikke skal røre ved dem, mens buen er tændt.
- Tag stikket ud, før du rører ved pærerne, og lad dem køle af et par minutter.
- Læs mærkningen på den gamle pære eller på buen, fx 34 V og 3 W, og find den defekte pære, som ofte er sort indvendig eller sidder løst.
- Brug samme type med samme spænding, effekt og fatning, og følg det, der står i vejledningen til buen.
- Skru alle pærer helt i, før du sætter stikket i igen, fordi en løs pære kan holde hele buen slukket.
Til mange ældre buer findes der LED-pærer i samme fatning, som bliver langt mindre varme og bruger en brøkdel af strømmen. Køb dem til netop den spænding og det antal pærer, din bue har, og skift dem alle på én gang, så lyset bliver ens. En ny bue med indbygget LED er et andet alternativ, og mange af dem kører på batteri eller på lav spænding fra en lille strømforsyning. Står buen i en vindueskarm, hvor børn eller katte færdes, er LED det oplagte valg, fordi pærerne ikke bliver varme, og ledningen bør følge karmen, så den ikke kan blive revet ned.

Lyskæder på hylden, i reolen og på væggen
En lyskæde i reolen er et af de nemmeste steder at begynde, fordi den lyser bøgerne og tingene op fra siden og giver dybde i et rum, der ellers kun får lys fra loftet. Læg kæden i løse buer langs hyldens forkant eller lidt inde mellem tingene, så lyset kommer frem flere steder i stedet for i en lige linje. På en kommode eller en skænk kan en kort kæde snoes rundt om en gren, en krans eller en samling kogler, og så har du en juledekoration, der kan stå tændt hele aftenen.
Rundt om et spejl, langs en dørkarm eller op ad et gelænder giver en kæde med små lys en ramme, der minder om de gamle teaterspejle. Brug små klæbekroge eller gennemsigtige clips til at holde den på plads, og slå aldrig søm eller hæfteklammer gennem ledningen. Kæden må heller ikke ligge i klemme under tunge bøger eller i en lukket låge, fordi ledningen kan tage skade, og er der små børn i huset, skal den hænge, hvor de ikke kan få fat i den.
Vil du have et mere permanent lys i reolen eller under hylderne, er en LED-strip ofte det bedre valg, og hvordan du monterer den, kan du læse i guiden til LED-strips og lyskæder. Til juletræet gælder der lidt andre tommelfingerregler for antal lys og placering, og dem har vi samlet i guiden til juletræets pynt.
Lys i krukker, glas og flasker
De tynde lyskæder på kobber- eller sølvtråd med en lille batteriboks er lavet til at blive puttet i glas. Tråden kan bøjes, så lysene fordeler sig i hele glasset, og lyset ligner små gnister, når det skinner gennem glasset. En stor syltekrukke, en glaskolbe, en lanterne eller en gammel vinflaske kan alle bruges, og flere glas i forskellige højder på et bakkebord ser mere gennemtænkt ud end et enkelt.
- Vælg glasset. Klart glas giver flest gnister, mens frostet eller farvet glas giver et blødere skær.
- Tænd kæden først. Prøv den, før den kommer i glasset, så du ikke skal pille den op igen.
- Fordel lysene. Skub tråden ned i løse spiraler, og lad lysene ligge både forrest og bagerst i glasset.
- Gem batteriboksen. Lad den ligge bag glasset eller i låget, så du kan nå knappen og skifte batterierne.
- Pynt med omtanke. Kogler, grene, glaskugler eller små sten passer godt i bunden, mens vat, servietter og papir hører til uden for glasset.
Hold dig til lyskæder og LED-lys i lukkede glas og flasker. Et stearinlys i en lanterne er i orden, når lanternen er lavet til det og har en åbning, hvor varmen kan slippe ud, men i en krukke med låg går flammen ud, og glasset kan blive meget varmt. Kæder med stik kan også bruges i store glas, men så skal ledningen kunne komme ud, uden at låget klemmer den.
Tip: Genopladelige AA-batterier holder i mange sæsoner og er lette at skifte. Mange batterikæder har en indbygget timer, der holder lyset tændt seks timer og slukket atten, så du kun skal tænde dem én gang.
LED-lys eller levende lys
Levende lys giver en flakkende varme, som elektrisk lys stadig ikke helt kan efterligne, og de hører til på adventskransen og julebordet i mange hjem. LED-lys har til gengæld den fordel, at de kan stå tændt i en vindueskarm eller på en hylde, mens du laver mad eller hjælper med lektier i et andet rum. De fleste hjem ender derfor med en blanding, hvor levende lys bruges, hvor man sidder sammen, og LED-lys står de steder, man ikke kan holde øje med.
| LED-lys og lyskæder | Levende lys | |
|---|---|---|
| Varme | Bliver kun lune | Åben flamme og varm stage |
| Uden opsyn | Kan stå tændt, mens du er i et andet rum | Aldrig, en voksen skal være i rummet |
| Børn og dyr | Ledningen skal holdes uden for rækkevidde | Flammen skal være helt uden for rækkevidde |
| Stemning | Jævnt lys, nogle modeller flakker som en flamme | Levende flamme og et blødt skær |
| Placering | Vinduer, reoler, glas og nær gardiner | Stabilt underlag, væk fra gardiner og pynt |
Levende lys kræver respekt i december, hvor der ifølge Beredskabsstyrelsen i gennemsnit er omkring 25 procent flere boligbrande end i en almindelig måned. I en undersøgelse for Beredskabsstyrelsen og TrygFonden svarede omkring en tredjedel af dem, der havde haft brand i hjemmet, desuden, at den startede ved levende lys. Stil lysene på et stabilt, ikke-brændbart underlag og i god afstand fra gardiner, pynt og andet, der kan brænde, sluk dem altid, når du forlader rummet, og hav vand i nærheden. Til vindueskarmen er elektriske julelys og lysbuer derfor det trygge valg, fordi gardinet og karmen er de steder, hvor en flamme er sværest at holde øje med.
Batteridrevne LED-lys, der ligner stearinlys, er et godt kompromis i dekorationer med gran og mos, hvor en flamme er for risikabel. De findes med flakkende lys, og mange har en fjernbetjening eller en timer, så du kan tænde hele rækken på én gang. Vælg dem med varmt lys, så de passer til de rigtige stearinlys på bordet ved siden af.

Timer og strømforbrug
Med lys i mange vinduer og på flere hylder bliver det hurtigt en hel runde at tænde og slukke det hele, og det er her, en timer gør hverdagen nemmere. En almindelig stikkontakt med timer tænder og slukker på faste tider, mens en smart stikkontakt kan styres fra telefonen og følge solnedgangen. Batterikæder har ofte deres egen timer, og en lysbue og en stjerne i samme vindue kan dele en stikdåse på én timer, så de tænder samtidig.
Strømforbruget regner du ud som watt gange timer pr. dag gange antal dage divideret med 1.000, og det giver kilowatttimer. Tabellen viser eksempler for et lys, der er tændt 6 timer om dagen i 40 dage, altså fra sidst i november til hen over nytår. Effekterne er eksempler, så tjek mærkningen på dine egne lys.
| Julelys (eksempel) | Effekt | 40 dage à 6 timer |
|---|---|---|
| LED-lyskæde med stik | 3 W | 0,7 kWh |
| Papirstjerne med LED-pære | 4 W | 1,0 kWh |
| Papirstjerne med glødepære | 25 W | 6,0 kWh |
| Ældre lysbue med 7 glødepærer à 3 W | 21 W | 5,0 kWh |
Tallene viser, at det især er de gamle glødepærer, der trækker forbruget op, mens LED-lys bruger så lidt, at det næsten ikke kan ses på elregningen. Timeren er alligevel en god vane, fordi den sørger for, at lyset ikke står tændt hele natten eller i de timer, hvor ingen er hjemme. Har du også lys ude i haven og på facaden, gennemgår vi de særlige regler for udendørs brug i guiden til udendørs julebelysning.
Sikkerhed: det skal du tjekke
Julelys er små elektriske apparater, der står tændt mange timer om dagen i en måned, og derfor er det værd at se dem efter, når kassen kommer op fra kælderen. Sikkerhedsstyrelsen, der i dag er en del af Erhvervsstyrelsen, har samlet en række råd om lyskæder, som giver lige så god mening for lysbuer og stjerner, og vi har suppleret dem med et par punkter om mærkning, børn og transformere.
- Se ledningerne efter: er der hul i isoleringen, skal lyset smides ud, fordi tape ikke gør det sikkert igen.
- Følg vejledningen: brug lyset, som fabrikanten skriver, og kobl aldrig flere kæder sammen, end vejledningen tillader.
- Bland ikke spændinger: kæder og transformere på 12 eller 24 volt må ikke blandes med kæder på 230 volt.
- Ingen hjemmelavede skærme: pynt ikke kæden med skærme af papir eller stof, som kan give brandfare.
- Indendørs lys bliver indenfor: lys, der ikke er mærket til udendørs brug, må ikke ud på altanen eller terrassen.
- CE-mærket: køb lys med CE-mærke og en dansk vejledning, og gem vejledningen i kassen sammen med lyset.
- Børn: ledninger skal hænge, hvor små børn ikke kan få fat i dem, og knapcellebatterier skal sidde i et batterirum, der er skruet fast.
- Transformeren: den må gerne blive lun, men den skal have luft omkring sig og må ikke ligge under et tæppe eller en pude.
Husk: Test røgalarmerne, inden julen for alvor begynder. Den 1. december er den nordiske røgalarmdag, og det er en god anledning til at trykke på testknappen og skifte batterierne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken pære skal der i en gammel lysbue?
Den samme type, som sidder i den i forvejen. I ældre buer med syv glødepærer er det typisk 34 volt og 3 watt med E10-fatning, men læs mærkningen på den gamle pære eller på buen, før du køber nye.
Må LED-julelys stå tændt, når jeg ikke er i stuen?
LED-lys og lyskæder, der er CE-mærkede og bruges efter vejledningen, kan godt stå tændt, mens du er i et andet rum. Sluk dem alligevel om natten og når I går ud, fx med en timer.
Hvor meget strøm bruger en LED-lyskæde?
En LED-lyskæde bruger typisk kun få watt. En kæde på 3 watt, der er tændt 6 timer om dagen i 40 dage, bruger omkring 0,7 kWh i alt, mens en ældre lysbue med glødepærer bruger omtrent syv gange så meget.
Kan jeg bruge en indendørs lyskæde på altanen?
Nej, kun lyskæder, der er mærket til udendørs brug, må komme ud, fordi fugt kan trænge ind i en indendørs kæde og få den til at kortslutte eller give stød.
Julelys indendørs kræver ingen stor plan, for et par lys i vinduerne, en kæde i reolen og et glas med små lys på bordet ændrer stuen mærkbart. Vælg LED til de steder, du ikke kan holde øje med, gem de levende lys til bordet, hvor I sidder sammen, og lad en timer klare tænd og sluk, så kan du nyde lyset hele december.



