Kort fortalt
- Lysstyrken skal passe til rummet: omkring 1.500–2.000 ANSI- eller ISO-lumen i et mørkt rum og gerne 2.500 eller mere i en stue med lidt lys.
- Tal opgivet i “LED-lumen” eller bare “lumen” uden standard kan ikke sammenlignes og er ofte langt højere end det, projektoren reelt yder.
- Kasteforholdet afgør, hvor projektoren skal stå: afstanden er kasteforholdet ganget med billedets bredde.
- Som tommelfingerregel sidder du godt i en afstand på 1,2–1,6 gange lærredets diagonal.
- Et rigtigt lærred giver et bedre billede end en hvid væg, og lyden bør komme fra en soundbar eller højttalere, ikke fra projektoren selv.
På søndag stiller vi uret tilbage, og så går solen i København ned omkring kvart i fem om eftermiddagen. De lange, mørke aftener er den tid på året, hvor en projektor for alvor kommer til sin ret, fordi den har brug for mørke for at levere et godt billede, og fordi en filmaften med et billede på to meter i bredden føles som en lille tur i biografen. En projektor er også mere fleksibel end et stort fjernsyn, for den kan pakkes væk, når den ikke bruges, og den kan flytte ud i haven en lun sommeraften.
Til gengæld er der flere ting, der skal gå op, end når man køber et fjernsyn. Lysstyrken skal passe til rummet, projektoren skal stå i den rigtige afstand fra lærredet, og både lyd og kabler skal have en plan. Denne guide gennemgår det hele i den rækkefølge, du skal tage stilling til det.
Indhold
Lysstyrke: lumen og rummets lys
Et fjernsyn lyser selv, mens en projektor sender lys mod en flade, der også modtager lys fra lamper og vinduer. Alt det lys, der ikke kommer fra projektoren, gør de mørke partier i billedet grå, og derfor er lysstyrken det første tal, du skal kigge på. Den opgives i lumen, men det er vigtigt, hvilken målemetode der står ved siden af tallet.
ANSI-lumen er den ældre standard, hvor lyset måles i ni punkter fordelt over billedet, og ISO-lumen efter standarden ISO 21118 er den nyere internationale metode. Tallene ligger ikke helt ens, så sammenlign helst to projektorer målt efter samme standard. Står der derimod “LED-lumen”, “lyskildelumen” eller bare et meget højt tal uden standard, er der tale om markedsføring, og den reelle lysstyrke kan være under halvdelen. Regn også med, at en projektor i en farvetro filmindstilling sjældent yder hele det opgivne tal.
| Rummet | Lysstyrke som udgangspunkt | Bemærk |
|---|---|---|
| Mørkt rum eller mørklagt stue om aftenen | 1.500–2.000 ANSI/ISO-lumen | Mere lys gør ikke billedet bedre her, men kan løfte de sorte toner |
| Stue med dæmpet lys og lyse vægge | 2.000–3.000 ANSI/ISO-lumen | Det mest almindelige scenarie i en dansk stue |
| Lyst rum eller brug om dagen | 3.000 og opefter | Kombinér med et lærred, der afviser omgivende lys |
Tallene er vejledende og forudsætter et billede på omkring 100 tommer. Jo større billedet bliver, jo mere spredes det samme lys, så et billede på 120 tommer kræver mærkbart mere lys end et på 80 tommer for at se lige så kraftigt ud. Vil du især se film om aftenen med lyset slukket, kan en projektor i den lave ende sagtens give et flot billede, mens fodbold søndag eftermiddag i en lys stue stiller langt større krav.
Billedets størrelse og afstanden til sofaen
Fristelsen er at gå så stort som muligt, men et billede, der er for stort i forhold til afstanden, får dig til at dreje hovedet for at følge med, og et for lille billede fra sofaens bageste hjørne giver ikke den biograffølelse, du købte projektoren for. Filmbranchens retningslinjer tager udgangspunkt i, hvor stor en del af synsfeltet billedet fylder, og omregnet til et 16:9-lærred sidder de fleste godt i en afstand på 1,2–1,6 gange billedets diagonal. Med 4K-indhold kan du rykke tættere på, fordi detaljerne holder, mens de fleste tv-kanaler og ældre film ser bedst ud fra den bageste del af intervallet.
| Diagonal (16:9) | Billedets bredde × højde | Afstand fra øjnene til lærredet |
|---|---|---|
| 80 tommer | ca. 177 × 100 cm | ca. 2,4–3,3 m |
| 90 tommer | ca. 199 × 112 cm | ca. 2,7–3,7 m |
| 100 tommer | ca. 221 × 125 cm | ca. 3,0–4,1 m |
| 110 tommer | ca. 244 × 137 cm | ca. 3,4–4,5 m |
| 120 tommer | ca. 266 × 149 cm | ca. 3,7–4,9 m |
Mål væggen, før du vælger størrelse, og husk både møbler under lærredet og lofthøjden. Billedets underkant bør som regel sidde lidt over øjenhøjde, når du sidder ned, så du ikke skal kigge op i en stiv vinkel, og på en almindelig dansk væg med 2,4–2,5 meter til loftet sætter det i praksis en grænse for, hvor højt billedet kan blive. Klip gerne et stykke papir eller brug malertape til at markere billedets omrids på væggen og prøv det af fra sofaen i et par dage.
Kasteafstand og placering
Hvor langt fra lærredet projektoren skal stå for at give et bestemt billede, afgøres af objektivet og opgives som kasteforholdet, på engelsk throw ratio. Regnestykket er enkelt, for afstanden fra objektivet til lærredet er kasteforholdet ganget med billedets bredde. En projektor med kasteforhold 1,5 skal altså stå omkring 3,3 meter fra lærredet for at give et billede på 2,2 meter i bredden, mens en model med 1,2 kan nøjes med cirka 2,6 meter.
- Almindelig kasteafstand (ca. 1,2–2,0): projektoren står bag sofaen, på en hylde eller i loftet. Det giver de fleste muligheder, men kræver en fri bane hen over hovederne.
- Kort kasteafstand (under 1): projektoren kan stå et par meter fra lærredet, fx på et lavt bord foran sofaen. God i små stuer.
- Ultrakort kasteafstand (ca. 0,25): projektoren står på et møbel tæt op ad væggen og kaster billedet skråt opad. Ingen ledninger hen over rummet og ingen skygger, men den kræver en helt plan flade og helst et særligt lærred.
Mange projektorer har zoom, så du kan justere billedets størrelse inden for et lille interval, og de bedre modeller har også lens shift, hvor du kan flytte billedet op, ned eller til siden uden at vinkle projektoren. Det er en stor hjælp i en stue, hvor projektoren ikke kan stå præcis midt for lærredet. Den digitale trapezkorrektion, der retter et skævt billede op, skal du derimod bruge så lidt som muligt, fordi den skalerer billedet om og koster skarphed, så stil hellere projektoren lige og vinkelret på lærredet fra starten.
Tip: Sæt projektoren op på en midlertidig hylde eller en stak bøger og se et par film, før du borer huller i loftet. Så ved du præcis, hvor den giver det bedste billede, og om blæserens lyd generer fra den plads, du har tænkt dig.
Lærred eller væg
En glat, mat hvid væg kan sagtens bruges til at komme i gang, men et rigtigt lærred giver et klarere og mere ensartet billede, fordi overfladen er helt plan og reflekterer lyset jævnt. Strukturen i en almindelig vægmaling og små ujævnheder bliver tydelige, når der skinner et kraftigt lys skråt hen over dem, og en væg med bare en svag farvetone vil farve hele billedet. Vælg lærredstypen efter, hvordan rummet skal bruges resten af tiden.
| Type | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|
| Rammelærred | Helt plan flade og det bedste billede | Optager væggen hele tiden |
| Rullelærred, manuelt eller elektrisk | Forsvinder op under loftet, når det ikke bruges | Kan med tiden få små bølger i kanterne |
| Lærred på stativ | Kan flyttes og bruges ude om sommeren | Mindre stabilt og ofte mindre plant |
| Lærred, der afviser omgivende lys | Bedre kontrast i en stue, der ikke kan mørklægges | Dyrere og kræver, at projektoren står rigtigt i forhold til lærredet |
Lærreder har en gain-værdi, der fortæller, hvor meget lys de kaster tilbage mod tilskueren. En hvid, mat dug med gain omkring 1,0 sender lyset jævnt ud til alle sider og passer til de fleste stuer, mens en højere gain giver et lysere billede lige forfra, men mindre lys til dem, der sidder i siderne. Et gråligt lærred kan give dybere sorte toner i et rum med lidt lys, men kræver til gengæld en projektor med god lysstyrke.
4K, HDR og lyskilden i almindelige ord
4K betyder, at billedet består af 3.840 × 2.160 punkter, fire gange så mange som Full HD. På et lærred på over to meter i bredden kan forskellen ses tydeligt, især hvis du sidder tæt på. Mange 4K-projektorer i de mere overkommelige prisklasser har en chip med færre punkter og flytter billedet lynhurtigt frem og tilbage, så de alligevel tegner alle punkterne på lærredet, og i praksis giver det et skarpt billede, som de færreste kan skelne fra en projektor med ægte 4K-chip på normal afstand.
HDR står for et større spænd mellem de lyseste og mørkeste dele af billedet og findes på mange streamingfilm. Et fjernsyn kan lyse langt kraftigere end en projektor, så projektoren skal omsætte HDR-signalet til sit eget, mindre lysspænd. Hvor godt den gør det, varierer meget fra model til model, og en projektor uden HDR kan sagtens give et flot filmbillede i et mørkt rum, så lad ikke HDR være det første, du vælger efter.
Lampe, LED eller laser
- Lampe: den klassiske lyskilde. Producenterne opgiver typisk nogle tusinde timer, og efterhånden som lampen ældes, bliver billedet mørkere, så lampen på et tidspunkt skal skiftes.
- LED: lang levetid, tænder hurtigt og findes især i små og bærbare projektorer, som ofte lyser mindre.
- Laser: typisk opgivet til 20.000 timer eller mere, tænder med det samme og holder lysstyrken bedre over tid.
Levetiden angiver som regel, hvornår lyskilden er nede på halvdelen af den oprindelige lysstyrke, og ikke hvornår den går i stykker. Ser du en film om aftenen fire gange om ugen, rækker selv en lampe i adskillige år, men hvis projektoren skal bruges dagligt til tv og spil, er en laser- eller LED-model lettere at leve med. Til gaming er det desuden værd at se efter en spilletilstand med lav forsinkelse, og det er også et godt tegn, hvis projektoren kan tage imod et signal med høj billedfrekvens fra konsollen.
Lyden
De fleste projektorer har en indbygget højttaler, men den er lille, den sidder det forkerte sted, og den skal konkurrere med projektorens egen blæser. Når billedet kommer fra væggen foran dig, og lyden kommer fra loftet bag dig, føles det forkert, så lyden bør komme fra lærredets side af rummet. En soundbar under lærredet er den enkleste løsning, og et par højttalere på hver side af lærredet med en forstærker giver et bredere lydbillede, hvis du har plads til det.
Det smarteste er ofte at føre signalet til lyden først, så streamingboksen eller spillekonsollen sluttes til soundbaren eller forstærkeren, som så sender billedet videre til projektoren. Har projektoren HDMI med eARC, kan lyden også gå den anden vej. I guiden om lyd i stuen gennemgår vi soundbars, højttalere og placering i detaljer.
Montering, strøm og kabler
En projektor i loftet er den pæneste løsning i en stue med en almindelig kasteafstand, fordi den er ude af vejen og ikke kan blive skubbet skæv. Brug et loftbeslag, der er beregnet til projektorens vægt, og skru det i loftets bærende konstruktion, så den ikke hænger i en tynd gipsplade alene. Monteres projektoren på hovedet, vender du billedet i projektorens menu. En hylde på bagvæggen eller et lavt møbel bag sofaen kan være et godt alternativ, og den løsning er lettere at ændre, hvis du flytter rundt.
Strømmen er det, der oftest driller ved en loftmontering, for er der ikke en stikkontakt i nærheden af loftet, kan du føre en ledning med stik i en kabelkanal ned ad væggen til en eksisterende kontakt, og det må du gerne selv. En ny stikkontakt i loftet eller et nyt udtag skal derimod laves af en autoriseret elinstallatør, fordi det er en ændring af den faste installation.
- HDMI-kabel: til korte afstande er et almindeligt kabel fint, men når kablet bliver længere end 5–10 meter, kan især et 4K-signal få problemer, og her er et aktivt eller optisk HDMI-kabel et bedre valg. Vælg et kabel, der er godkendt til 4K, hvis projektoren kan vise det.
- Streamingboks: en lille boks eller stick ved projektoren betyder, at kun strømmen og eventuelt et kabel til lyden skal trækkes hen over rummet.
- Netværk: 4K-film kræver en stabil forbindelse, og står routeren langt væk, hjælper gode råd om wi-fi i hele huset mere end en ny projektor.
Mørklægning og vinteraftener
Ingen projektor kan levere sort, for sort er bare fravær af lys, og det sorte i billedet bliver aldrig mørkere end lærredet er i et rum med lyset slukket. Derfor betyder mørklægningen mere for billedkvaliteten end de fleste tekniske data, og det er her, vinterhalvåret er en fordel. Fra sidst i oktober og frem til februar er det mørkt, længe før aftensmaden er spist, og så kan selv en beskeden projektor give et flot billede.
Gardiner, der kan trækkes for, gør en stor forskel i den lyse del af året og i weekenderne om eftermiddagen, og i guiden om gardiner kan du læse om mørklægningsstof og ophæng. Lyse vægge og et hvidt loft kaster lyset fra lærredet tilbage og gør billedet fladere, så en mørkere væg omkring lærredet hjælper, hvis du kan lide tanken. Sluk loftlampen under filmen, men lad gerne en lille, svag lampe stå tændt bag eller til siden for sofaen, hvor den ikke rammer lærredet, så øjnene ikke skal arbejde mod et helt mørkt rum.
Vil du gå hele vejen, kan du finde projektorer og lærreder i flere størrelser hos os, og så er det bare at finde popcornskålen frem til den første mørke fredag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange lumen skal en projektor have til stuen?
Til et mørkt rum er 1.500–2.000 ANSI- eller ISO-lumen et godt udgangspunkt, og i en stue med lidt lys bør du gå efter 2.500 eller mere. Se bort fra tal i “LED-lumen”, for de kan ikke sammenlignes med de standardiserede målinger.
Hvor langt fra lærredet skal projektoren stå?
Gang billedets bredde med projektorens kasteforhold. Med kasteforhold 1,5 og et billede på 2 meter i bredden skal objektivet stå cirka 3 meter fra lærredet. Kasteforholdet står i projektorens tekniske data.
Kan jeg bruge en hvid væg i stedet for et lærred?
Ja, en glat, mat og helt hvid væg kan bruges, men et lærred giver et skarpere og mere ensartet billede. Struktur i malingen, ujævnheder og en svag farvetone i væggen ses tydeligt, når projektoren lyser på den.
Må jeg selv sætte en stikkontakt i loftet til projektoren?
Nej, en ny stikkontakt eller et nyt udtag i den faste installation skal laves af en autoriseret elinstallatør. Du må selv føre en ledning med stik i en kabelkanal hen til en eksisterende stikkontakt.
Den bedste projektor er den, der passer til dit rum, så start med at måle væggen og afstanden til sofaen, tænk over hvor meget lys der er, når I typisk ser film, og vælg ud fra det, så klarer de lange efterårsaftener resten.
