Kort fortalt
- LED-strips giver jævnt, indirekte lys langs en kant, mens lyskæder giver små lyspunkter. De to løser hver sin opgave og kan sagtens bruges sammen.
- Til montering indendørs er en strip på 12 eller 24 volt med en strømforsyning med stik det nemmeste og sikreste valg.
- Vælg en strømforsyning, der kan levere omkring 20–25 % mere end stripens samlede effekt i watt.
- Klip kun ved de markerede klippesteder, rens underlaget med sprit, og montér ved stuetemperatur, så tapen hænger fast.
- Skal strømforsyningen kobles fast ind i installationen, eller kræver det nye kabler eller udtag, er det arbejde for en autoriseret elinstallatør, og udendørs skal alt være beregnet til det.
Sidst i oktober tænder de fleste lyset, før aftensmaden er på bordet, og så bliver det tydeligt, hvor i hjemmet lyset mangler. En LED-strip bag sofaen, under køkkenskabene eller langs loftet kan løfte et rum uden en eneste ny lampe, og en lyskæde i vinduet eller på altanen gør de mørke måneder lidt lettere at holde ud. Begge dele er nemme at sætte op, men nogle få valg afgør, om resultatet ser gennemført ud eller ender med en strip, der flimrer og falder ned. Denne guide gennemgår idéer, valg af strip, strømforsyning og montering trin for trin. Lumen, Kelvin og lys i lag har vi gennemgået i den store guide til belysning, så dem springer vi let hen over her.
Indhold
Strip eller lyskæde?
En LED-strip er et smalt, fleksibelt bånd med dioder tæt på hinanden og dobbeltklæbende tape på bagsiden. Den er skabt til at sidde skjult, så du ser lyset og ikke lyskilden. En lyskæde er en ledning med lyspunkter med afstand imellem, og den er beregnet til at blive set.
| LED-strip | Lyskæde | |
|---|---|---|
| Lyset | En jævn lysstribe, bedst indirekte mod en flade | Synlige lyspunkter, dekorativt og stemningsfuldt |
| Montering | Klæbes eller lægges i en profil, kan klippes til | Hænges op, vikles eller lægges løst |
| Strøm | Strømforsyning med stik, USB eller fast tilsluttet | Stik, transformer, USB eller batterier |
| Typisk brug | Under skabe, bag tv, langs loft, trapper og sokler | Vindue, reol, altan, pergola og træer |
Idéer: hvor gør de mest?
Det bedste LED-lys er det, man ikke ser direkte, fordi fladen, stripen lyser på, kaster lyset videre som et blødt skær. Bag fjernsynet og under overskabene i køkkenet er de klassiske steder, og dem har vi beskrevet i belysningsguiden. Nogle af de bedste steder bliver dog ofte overset.
Langs loftet
En strip skjult bag en loftliste eller oven på et højt skab lyser op ad loftet og giver et jævnt, indirekte grundlys, som minder om dagslys fra oven. Lyset bliver pænest, når stripen sidder et stykke under loftet. Som tommelfingerregel giver 10–20 cm fra loftet en blød overgang, mens en strip helt oppe ved loftet tegner en hård streg.
Under sengen, i soklen og på trappen
En strip under sengens ramme eller i køkkenets sokkel giver et svagt lys lavt nede, som er nok til at finde vej om natten uden at vække hele huset. Kombinér den med en bevægelsessensor, så den tænder, når du sætter fødderne på gulvet, og slukker igen efter et minut eller to. På en trappe kan en strip under hvert trin eller langs væggen gøre det lettere at se trinkanterne i mørke.
I reolen, vitrineskabet og bag hovedgærdet
Lys i en reol trækker øjet mod bøger, keramik og samlinger. Sæt stripen i forkanten af hylden med lyset vendt ind og ned mod tingene, så du ikke ser dioderne, når du står foran. Bag et hovedgærde eller et spejl giver en strip en lysende kant, der fungerer som stemningslys i soveværelset, men den erstatter ikke en læselampe. Lyskæderne har deres styrke, hvor lyset gerne må ses: i vindueskarmen, viklet om en gren i en vase, i en stor glaskrukke eller i buer over spisebordet i pergolaen.
Sådan vælger du den rigtige LED-strip
På emballagen står der typisk en spænding, en effekt pr. meter, et antal dioder pr. meter, en lysfarve og en IP-klasse, og når du kender tallene, er valget hurtigt truffet. Begynd med spændingen, fordi den bestemmer, hvilken strømforsyning, hvilke stik og hvilken styring der passer til stripen.
Spændingen
| Spænding | Typisk brug | Godt at vide |
|---|---|---|
| 5 V (USB) | Korte stykker bag fjernsynet eller skærmen | Kun til korte længder, ofte 1–3 meter |
| 12 V | Køkken, reoler og møbler | Lysstyrken falder synligt efter omkring 5 meter fra tilslutningen |
| 24 V | Lange stræk langs loft og trapper | Holder lysstyrken over længere stræk, ofte 8–10 meter |
| 230 V | Lange stræk, typisk professionelle installationer | Kan kun klippes med lange mellemrum, og der er 230 volt i selve stripen. Vælg lavvolt, når du selv monterer |
Til de fleste projekter i hjemmet er 24 volt det mest fleksible valg, fordi du kan lave længere stræk, mens 12 volt er fint til korte længder. Det vigtigste er, at strip, strømforsyning og eventuel styring har samme spænding. Sikkerhedsstyrelsen advarer i sine råd om lyskæder mod at blande lavvolt og 230 volt, fordi pærerne kan springe, og fordi materialet typisk kun er lavet til 12 eller 24 volt.
Dioder, effekt og lysfarve
Jo flere dioder pr. meter, jo mere jævnt bliver lyset, og jo mindre ser du de enkelte prikker, når stripen spejler sig i en blank bordplade. 60 dioder pr. meter er et almindeligt udgangspunkt, mens 120 eller flere giver et mere ensartet lys. COB-strips har så tætte dioder, at de lyser som en sammenhængende streg, og de er et godt valg, hvor stripen kan ses. Effekten ligger typisk mellem 5 og 15 watt pr. meter og bestemmer både lysstyrken og størrelsen på strømforsyningen. Til stemningslys rækker den lave ende, til arbejdslys under køkkenskabe skal du højere op.
Lysfarven vælger du efter rummet, og fast varmt hvidt omkring 2.700 K passer i stue og soveværelse, og en strip med justerbar hvid (ofte kaldet CCT) lader dig skifte mellem varmt og køligere lys. RGB-strips kan lave farver, men deres “hvide” er en blanding af rød, grøn og blå og ser ofte kold og blålig ud. Vil du have både farver og et pænt hvidt lys, så kig efter RGBW eller RGB+CCT, hvor de hvide dioder er en del af stripen.
IP-klassen
En helt almindelig strip uden belægning er IP20 og kun til tørre rum. En strip med silikonebelægning er ofte IP65 og tåler vandstænk, fx tæt på køkkenvasken eller på en overdækket terrasse, mens IP67 og IP68 er indkapslet og kan tåle henholdsvis kortvarig og vedvarende neddykning. IP-klassen gælder dog hele løsningen, så når du klipper en IP65-strip over, er snitfladen ikke længere tæt, før du har lukket den med en endekappe og silikone.
Strømforsyningen: sådan regner du
En LED-strip på 12 eller 24 volt skal have en strømforsyning, også kaldet en driver eller transformer, der omsætter de 230 volt fra stikkontakten. Den skal have lidt luft til overs, så den ikke kører på maksimum og bliver unødigt varm. Regnestykket er enkelt: effekt pr. meter gange antal meter giver stripens samlede effekt, og den ganger du med 1,2–1,25. Har du fx 4 meter strip på 9,6 watt pr. meter, bruger den 38,4 watt. Med 20 procent luft skal strømforsyningen kunne levere mindst 46 watt, og så vælger du den næste standardstørrelse over, typisk 60 watt.
Ved lange stræk opstår spændingsfald, fordi strømmen skal løbe gennem de tynde kobberbaner i stripen, og jo længere den skal, jo svagere og mere gullige bliver de sidste dioder. Løsningen er at føde stripen fra begge ender eller midt på, eller at dele stræk over 5 meter (12 V) eller 8–10 meter (24 V) op i flere stykker, der hver får sin egen ledning fra strømforsyningen. Grænserne er tommelfingerregler, for stripens effekt og kvaliteten af kobberbanerne spiller også ind.
Reglerne er også værd at kende, før du går i gang. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen må du som privatperson kun slutte et elprodukt til eller koble det fra, hvis det sker med et stik i en stikkontakt, og du må aldrig selv arbejde på den faste elinstallation. En strømforsyning med stik kan du derfor sætte op selv, og ledningerne på lavvoltsiden efter strømforsyningen kan du trække, som det passer dig. Indendørs må du godt selv montere en lampe på et lampeudtag, der allerede sidder der, men skal en løs strømforsyning kobles ind i en samledåse eller bag en kontakt i væggen, eller kræver det et nyt udtag eller nye kabler i installationen, er det arbejde for en autoriseret elinstallatør. Er du i tvivl om, hvorvidt dit sæt kan monteres som en almindelig lampe, så spørg en elinstallatør. Udendørs må du heller ikke selv installere eller udskifte faste lamper, kontakter og stikkontakter.
Tip: Placér strømforsyningen, hvor den kan komme af med varmen og kan nås igen, fx oven på et overskab eller i et skab med luft omkring. Pak den ikke ind i isolering eller lim den fast bag en plade, du ikke kan fjerne.
Montering trin for trin
De fleste mislykkede LED-projekter skyldes ikke stripen, men underlaget, klippet eller samlingerne, så det er forarbejdet, der skal have tid. Læg det hele frem, før du går i gang: strip, strømforsyning, stik, en skarp saks, sprit og en ren klud.
- Mål hvert stræk, og tegn, hvor strømforsyningen, ledningerne og eventuelle hjørner skal være.
- Test stripen, før du klæber den op, ved at rulle den ud på gulvet og tænde den med den strømforsyning, du vil bruge.
- Klip kun ved de markerede klippesteder, hvor der er kobberfelter på begge sider af snittet. På mange 12-volts strips sidder de for hver tredje diode og på 24-volts for hver sjette, mens COB-strips kan klippes oftere.
- Saml stykkerne med klikstik eller lodning. Klikstik er nemme, men de skal passe til stripens bredde (ofte 8 eller 10 mm) og antal kobberfelter: to til hvid, tre til justerbar hvid, fire til RGB og fem til RGBW. Lodning giver den mest holdbare samling. Hold øje med plus og minus, for en strip, der er vendt forkert, lyser ikke.
- Rens underlaget med isopropylalkohol eller husholdningssprit, og lad det tørre helt. Glasrens, fedt og støv er de mest almindelige grunde til, at tapen slipper.
- Montér ved stuetemperatur, fordi tapen hæfter dårligt på kolde flader, og spar derfor det kolde udhus og den uopvarmede carport til en lunere dag. Tryk stripen fast hele vejen med tommelfingeren eller en lille rulle, og belast den ikke det første døgn, mens tapen sætter sig.
- Brug en profil, hvor det giver mening. En aluminiumsprofil med en mælkehvid afdækning giver et jævnere lys uden synlige prikker, leder varmen væk fra dioderne og holder stripen lige, og den skrues fast i underlaget.
- Tag hjørner og kurver med omtanke. En almindelig strip kan bøjes fladt, men ikke på højkant, så ved et skarpt hjørne klipper du hellere og samler med et hjørnestik eller et stykke ledning end at knække stripen.
Til sidst samler du ledningerne med strips eller kabelclips, så de ikke hænger og kan blive hevet i. Står strømforsyningen oven på et overskab, kan ledningen føres langs bagkanten, hvor den ikke ses.
Lyskæder inde og ude
Lyskæder findes med stik og transformer, med USB og med batterier. Batterikæderne er praktiske, hvor der ikke er en stikkontakt i nærheden, og mange har en indbygget timer, der holder dem tændt nogle timer om aftenen og slukker dem resten af døgnet. De tynde kæder på kobber- eller sølvtråd er velegnede i glas, kranse og dekorationer, mens kæder med større pærer hører hjemme på altanen og i pergolaen. Sikkerhedsstyrelsens råd om lyskæder gælder for alle typer:
- Brug kun kæder udendørs, når de er beregnet til det. En indendørskæde, der får fugt ind, kan kortslutte og i værste fald give stød.
- Kobl aldrig flere kæder sammen, end producenten skriver i vejledningen, fordi ledningerne ellers kan blive for varme.
- Bland ikke kæder og transformere på 12 eller 24 volt med 230 volt.
- Smid en kæde ud, hvis der er gået hul på ledningens isolering, for tape gør den ikke sikker igen.
- Pynt ikke kæden med hjemmelavede skærme af papir eller stof, fordi det kan give brandfare.
Udendørs skal kæden være mærket til udendørs brug og mindst IP44, og stikket skal sidde i en stikkontakt, der er beskyttet af en fejlstrømsafbryder. Hvordan du sætter lyset op i tagrende, træer og bede, har vi gennemgået i guiden til udendørs julebelysning. På et børneværelse er det ledningen, der er risikoen: Sikkerhedsstyrelsen kender til tilfælde, hvor børn er blevet viklet ind i en lyskæde, så den skal hænge, hvor barnet ikke kan nå den. Flere råd om netop det finder du i guiden til børneværelset.
Styring og strømforbrug
En LED-strip bliver først rigtig god, når du kan dæmpe den. Mange strips leveres med styreboks og fjernbetjening, og ellers kan en dæmper på ledningen eller en smart styring klare både tider og lysfarve. Til natlys og trapper er en bevægelsessensor det mest praktiske, mens en almindelig stikkontakt med timer klarer det meste for lyskæder i vinduet. Vil du dæmpe stripen med en almindelig lysdæmper på væggen, kræver det en dæmpbar strømforsyning, der passer til dæmperen. En almindelig afbryder indendørs må du godt selv skifte til en dæmper, men strømforsyningen skal så sidde på det udtag, kontakten styrer, og skal der trækkes nye kabler i installationen, er det en opgave for en elinstallatør.
Strømforbruget regner du ud som watt gange timer pr. dag gange antal dage divideret med 1.000, hvilket giver kilowatttimer. Stripen på 38,4 watt fra eksemplet ovenfor bruger ved fuld styrke 38,4 × 4 × 30 ÷ 1.000 = cirka 4,6 kWh, hvis den er tændt fire timer om dagen i en måned. Dæmper du den til det halve, falder forbruget omtrent tilsvarende. En lille LED-lyskæde bruger typisk kun få watt, og her er det mest en timer, der gør forskellen, fordi den sørger for, at lyset ikke står tændt hele natten.
Fejlfinding
Det meste, der går galt med en LED-strip, har en enkel forklaring. Tabellen viser de mest almindelige fejl, og hvad du kan gøre ved dem.
| Problem | Sandsynlig årsag | Det kan du gøre |
|---|---|---|
| Stripen flimrer | For lille strømforsyning, en dårlig samling eller en dæmper, der ikke passer | Tjek effekten, tryk klikstikkene helt i, og brug en dæmper, der er beregnet til stripen |
| Enden er svagere og mere gul | Spændingsfald på et for langt stræk | Før strøm til begge ender, eller del stræk op |
| Et stykke lyser ikke | Forkert polaritet eller en løs forbindelse efter et klip | Vend plus og minus, og tjek, at klikstikket rammer kobberfelterne |
| Farverne er forkerte | Ledningerne i et RGB-stik sidder i forkert rækkefølge | Følg mærkningen på kobberfelterne (fx +, R, G, B) |
| Stripen falder ned | Snavset, koldt eller ujævnt underlag | Rens med sprit, montér ved stuetemperatur, eller brug en profil |
| Strømforsyningen bliver meget varm | Den kører tæt på sin grænse eller mangler luft | Vælg en større forsyning, og placér den frit |
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg selv sætte en LED-strip op?
Ja, når den får strøm fra en strømforsyning med stik i en stikkontakt. Skal strømforsyningen kobles fast på installationen, fx i en samledåse eller bag en kontakt i væggen, eller kræver det nye kabler eller et nyt udtag, skal en autoriseret elinstallatør gøre det.
Hvor må man klippe en LED-strip?
Kun ved de markerede klippesteder, hvor der er kobberfelter på begge sider. Klipper du andre steder, kan det sidste stykke holde op med at lyse. På mange strips sidder mærkerne for hver tredje eller sjette diode, mens COB-strips kan klippes med kortere mellemrum.
Hvor lang kan en LED-strip være?
Som tommelfingerregel omkring 5 meter for en 12-volts strip og 8–10 meter for en 24-volts strip, når den kun får strøm fra den ene ende. Længere stræk kan du lave ved at føde strøm til begge ender eller dele dem op i flere stykker.
Kan jeg bruge en indendørs lyskæde på altanen?
Nej, for en overdækket altan er stadig udendørs, og fugt kan trænge ind i en kæde, der ikke er lavet til det. Brug en kæde, der er mærket til udendørs brug og mindst IP44, og sæt stikket i en stikkontakt med fejlstrømsafbryder.
Begynd med ét sted i hjemmet, hvor du savner lys om aftenen, fx under køkkenskabene eller bag sofaen, og mål op, før du køber. Når den første strip sidder, er det let at se, hvor den næste skal sidde. Hele udvalget finder du under LED-strips & lyskæder.
