Høns i haven: hønsehus, løbegård og vinter

Høns er nogle af de nemmeste dyr at holde i en almindelig have, og der er en særlig ro over at gå ud med morgenkaffen og samle dagens æg. Oktober er samtidig et godt tidspunkt at tænke hønseholdet igennem, fordi dagene bliver korte, mange høner fælder, og trækfuglene bringer risikoen for fugleinfluenza tættere på. Guiden her samler det, du skal vide om regler, hønsehus, løbegård, rovdyr, foder og vinterpasning, både til dig, der står foran dine første høns, og til dig, der vil gøre et eksisterende hold klar til den mørke tid.

Regler, naboer og registrering

Høns hører under reglerne for fjerkræ, og som udgangspunkt skal alle besætninger med fjerkræ registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR. Fødevarestyrelsen fritager dog små hobbyhold, når fire betingelser alle er opfyldt: Der er under 100 fugle, æg og kød bruges kun i din egen husholdning, du flytter ikke dyr, æg til udrugning eller produkter væk fra holdet, heller ikke til udstillinger og dyrskuer, og du hverken modtager fra eller sender noget til udlandet. Giver eller sælger du æg til nogen uden for husstanden, gælder fritagelsen altså ikke, og så skal holdet registreres. Det koster ikke noget at registrere et fjerkræhold i CHR, og registreringen betyder, at myndighederne kan kontakte dig, hvis der opstår smitte i området.

Der er én situation, hvor selv det mindste hold skal registreres. Ligger din have i en restriktionszone, som Fødevarestyrelsen har oprettet efter et udbrud af fugleinfluenza eller en anden smitsom husdyrsygdom, skal hønsene i CHR, så længe zonen gælder. Når zonen ophæves igen, kan registreringen afsluttes.

Kommunen, lokalplanen og naboerne

Bor du i byzone eller et sommerhusområde, har din kommune sandsynligvis en forskrift for hønsehold, og den varierer fra kommune til kommune. Typisk sætter den et loft over antallet, i mange kommuner omkring ti høns i byzonen og i andre op til 30, en minimumsafstand fra hønsehus og hønsegård til skel og naboens bolig samt krav om rottesikker opbevaring af foder. Lokalplaner, deklarationer og grundejerforeningens vedtægter kan have deres egne regler, så tjek dem også, før du køber. Søg efter “forskrift for hønsehold” på kommunens hjemmeside, og tag en snak med naboerne om placeringen, inden hønsehuset bliver bygget. Giver hønseholdet væsentlige gener som støj, lugt eller rotter, kan kommunen give påbud om at rette dem og i sidste ende kræve, at hønsene fjernes.

Hvor mange høns, og skal der være en hane?

Høns er flokdyr og trives dårligt alene, så tre er et fornuftigt minimum, og fire til seks er en god størrelse til en familie. Med fem høns, der lægger godt, kan du om sommeren regne med nogle æg om dagen, mens produktionen falder markant i vintermånederne. Vælger du racer, så overvej, om du vil have mange æg eller rolige og hårdføre dyr, for de store, tunge racer lægger som regel færre æg end de lette æglæggere, men er ofte mere tillidsfulde og klarer kulden godt.

Hønerne lægger æg helt uden en hane, og hanen er den største kilde til klager fra naboer, fordi den galer tidligt og højt. Mange kommunale forskrifter tillader højst én hane, flere kræver, at den holdes inde i et mørklagt hus om natten og tidligt om morgenen, og enkelte kommuner fraråder eller forbyder hane i byzonen. Vil du ikke have kyllinger, er der derfor sjældent en god grund til at holde hane i et parcelhuskvarter.

Hønsehuset: plads, siddepinde og redekasser

Hønsehuset er der, hvor hønsene sover, lægger æg og søger ly for vejr og vind, og efter reglerne for hobbyhøns skal de have adgang til et rum i læ med fast tag eller overdækning. Huset behøver ikke være stort, men alle høns skal kunne sidde på en siddepind på samme tid, og der skal være plads til, at du kan komme til at gøre rent. Tallene herunder er tommelfingerregler for et lille hobbyhold, og har du store racer, skal du gå efter den øvre ende.

	Tommelfingerregel	Godt at vide
Gulv i hønsehuset	0,3–0,5 m² pr. høne	Mere plads, hvis hønsene skal være inde i længere perioder
Løbegård	Gerne 2–4 m² pr. høne	Økologiske høns skal til sammenligning have mindst 4 m² udeareal pr. høne
Siddepind	20–25 cm pr. høne	4–5 cm bred med afrundede kanter, 40–80 cm over gulvet
Redekasse	Én pr. fire-fem høns	Ca. 30 × 30 × 30 cm, mørk og placeret lavere end siddepindene
Hønselem	Ca. 30 × 35 cm	Skal kunne lukkes tæt om natten

Siddepindene skal sidde højere end redekasserne, ellers ender hønsene med at sove i dem, og så bliver æggene beskidte. Placer redekasserne i en mørk og rolig del af huset, og læg et lag halm eller høvlspåner i bunden. Et hævet hønsehus på ben er lettere at holde tørt og gør det sværere for rotter at bygge rede under gulvet, og en skuffe eller et gødningsbræt under siddepindene samler det meste af natgødningen, så rengøringen går hurtigere.

Ventilation betyder lige så meget som isolering, fordi høns afgiver meget fugt, og gødningen danner ammoniak, så luften skal kunne slippe ud gennem åbninger højt oppe, over siddepindene. Ved selve pindene må der ikke være træk, for det er her, hønsene sidder stille i mange timer om natten. Køber du et færdigt hønsehus, så se efter en lem, der kan lukkes tæt, et tag, der ikke drypper, og låger, du kan åbne helt, når der skal gøres rent.

Placer hønsehuset med lemmen væk fra naboens skel og i læ for vestenvinden, gerne med morgensol og skygge om eftermiddagen, fordi høns tåler kulde bedre end varme. Undgå en lavning, hvor regnvandet samler sig om vinteren, og læg fliser eller en sti, så du kan komme tørskoet frem til lemmen og redekasserne, også i november, når græsset foran huset er blevet til mudder.

Løbegården

I løbegården bruger hønsene det meste af dagen på at skrabe, pikke og tage støvbad, og jo mere plads de har, jo færre problemer får du med optrådt jord og høns, der hakker på hinanden. Et lille areal bliver hurtigt til mudder i efterårsregnen, så læg et tykt lag flis, sand eller halm i den del, hvor hønsene færdes mest, og skift det, når det bliver vådt og ildelugtende. Hønsene skal have et tørt hjørne med løs jord eller sand til støvbad, et sted i skygge om sommeren og et sted i læ for regn, fx under et udhæng eller en overdækket del af gården.

En overdækket løbegård har flere fordele. Den holder rovfugle og vilde fugle ude, den giver ly i dårligt vejr, og den gør det meget nemmere at leve op til reglerne, hvis Fødevarestyrelsen indfører skærpede krav på grund af fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler også, at hønsene ikke hakker i gamle brædder eller kommer til byggeaffald og gamle bålpladser, og at du ikke brænder affald nær hønsegården, fordi hønsene kan optage stoffer som dioxin og PFAS fra jorden, og de kan ende i æggene. Aske fra brændeovnen hører derfor heller ikke hjemme i hønsegården.

Ræv, mår og rotter

Ræven er den største trussel mod høns i en dansk have, og den både graver under og klatrer over et hegn. Mår og brud kan presse sig gennem overraskende små sprækker, og rotter kommer, så snart der ligger foder fremme. Det meste kan du forebygge med et godt hegn og en fast aftenrutine.

• Vælg kraftigt net. Det tynde, sekskantede hønsenet holder hønsene inde, men en ræv kan bide eller rive det over. Brug svejset trådnet eller volierenet i galvaniseret stål, og til den nederste del gerne med en maskevidde under 2 cm, så rotterne heller ikke kommer igennem.
• Grav nettet ned. Grav hegnet mindst 40 cm ned, og gerne 60 cm, som flere kommuner anbefaler mod rotter. Alternativt kan du lægge en 50 cm bred skørt af net vandret ud langs ydersiden af hegnet og dække det med jord, så ræven møder net, når den begynder at grave.
• Luk taget eller højden. En løbegård uden tag skal have et højt hegn med de øverste 30–40 cm bøjet udad, men et tag af net er den sikreste løsning mod både ræv og rovfugle.
• Hæv huset. Et hønsehus, der står 35–40 cm over jorden, giver ikke rotterne et lunt sted at bo under gulvet, og det er lettere at holde fri for bevoksning rundt om.
• Luk hønsene inde hver aften. Hønsene går selv ind i skumringen, og lemmen skal lukkes, før det bliver mørkt. Ræv og mår er mest aktive om natten.

Rotter trives, hvor der er foder og ly, så fjern foderrester, før dagen er omme, opbevar foderet i en lukket metalbeholder, og hold området omkring hønsehuset fri for brændestakke, høj bevoksning og rod. Ser du rotter, har du pligt til at anmelde det til kommunen, som sender en rottebekæmper ud. Brug aldrig selv gift i hønsegården, hvor hønsene kan komme til den.

Fugleinfluenza og smittebeskyttelse

Fugleinfluenza bliver især spredt af vilde fugle, og selvom den tidligere mest blev fundet om vinteren, optræder den i dag også om sommeren. Sygdommen er anmeldepligtig, og der findes ingen behandling, så hvis en besætning bliver smittet, skal fuglene aflives. Hobbyhold er blevet ramt flere gange, og det er derfor værd at gøre de samme ting som de professionelle, selv når du kun har fem høns.

1. Stil foder og vand inde i hønsehuset eller under fast tag, så vilde fugle ikke kan spise og drikke sammen med hønsene. Fødevarestyrelsen fremhæver netop det i sine råd til hobbyholdere.
2. Giv ikke hønsene opsamlet regnvand eller vand fra en sø eller et vandhul, fordi det kan være forurenet af vilde fugle, og når de skærpede regler gælder, er det direkte forbudt.
3. Hold hønsene i en indhegning med tag eller net, så ænder, måger og andre vilde fugle ikke lander i løbegården.
4. Brug et par støvler eller træsko, der kun bruges i hønsegården, og skift fodtøj, før du går ind.
5. Kontakt din dyrlæge eller Fødevarestyrelsen, hvis flere høns pludselig dør, bliver sløve, får åndedrætsbesvær eller næsten holder op med at lægge, også selvom det kun er en mistanke.

Når Fødevarestyrelsen vurderer, at risikoen er høj, indfører styrelsen supplerende regler, der gælder for både professionelle og hobbyhold. De har typisk krævet, at fjerkræ holdes indendørs eller under tag eller net, at foder og vand står inde eller under fast tag, og at udstillinger og dyrskuer for fugle aflyses, mens indhegninger på højst 40 m² og hold med færre end 100 fugle har været undtaget fra kravet om tag eller net. Reglerne ændrer sig med smittesituationen, så hold øje med Fødevarestyrelsens nyheder om fugleinfluenza i efteråret og vinteren. Finder du døde vilde fugle, kan du melde dem ind via Fødevarestyrelsens app FugleinfluenzaTip, og du skal ikke røre dem med bare hænder.

Høns om vinteren: kulde, vand og lys

Raske, voksne høns klarer en dansk vinter fint uden varme i hønsehuset, fordi fjerdragten isolerer godt, og de sidder tæt sammen på pindene om natten. Det, der går ud over dem, er fugt og træk, så sørg for, at huset er tæt omkring siddepindene, at ventilationen øverst fungerer, og at strøelsen er tør. En hønsekam med hvide eller sorte pletter efter en frostnat kan være forfrysninger, og det ses især hos racer med store kamme i et fugtigt hus.

Vand, der ikke fryser

Vandet er vinterens store udfordring, for høns skal have adgang til frisk vand hele tiden, og en frossen drikkeautomat kan hurtigt få dem til at holde op med at lægge. Den enkleste løsning er at skifte vandet morgen og eftermiddag i frostvejr og bruge en drikkeskål i gummi eller plast, der kan bankes fri for is. Har du strøm i hønsehuset, findes der varmeplader, som drikkeautomaten kan stå på, men de skal være beregnet til formålet, og kablet skal være beskyttet mod hakkende næb og fugt. Stil vandet inde i huset eller under fast tag, så det også lever op til rådene om fugleinfluenza.

Kortere dage, fældning og færre æg

Det er først og fremmest dagslyset og ikke kulden, der styrer æglægningen. Når dagene bliver kortere end omkring 12 timer, falder antallet af æg tydeligt, og mange høner holder helt op i en periode. Samtidig fælder de fleste høns om efteråret, ofte fra deres andet efterår, og mens de nye fjer vokser frem, bruger de kræfterne på fjerdragten i stedet for æg. Det er naturligt, og hønsene begynder at lægge igen, når fældningen er overstået og dagene bliver længere. Nogle hønseholdere forlænger dagen med lys på et ur, så hønsene får omkring 14 timers lys, men lyset bør i så fald tænde tidligt om morgenen, så hønsene stadig går til ro i den naturlige skumring.

Foder og vand

Grundfoderet til æglæggende høns er et færdigt hønsefoder, som indeholder den protein og det kalk, de skal bruge til at lægge æg med en solid skal. Som tommelfingerregel spiser en voksen høne omkring 100–130 gram foder om dagen og drikker et par deciliter vand, mere på varme dage og når hun lægger. Mange giver desuden knuste østersskaller eller muslingeskaller i en skål for sig, så hønsene selv kan tage ekstra kalk, og lidt fint grus, som hønsene bruger i kråsen til at male foderet. Korn kan være et godt supplement om vinteren, men giv det som en eftermiddagsgodbid og ikke i stedet for hønsefoderet, ellers får hønsene for lidt protein.

Rester fra køkkenet må du ikke give dine høns. Det fremgår af Fødevarestyrelsens side om hobbyhøns, at det er forbudt at fodre høns med vegetabilske og animalske madrester fra husholdningen, fordi de kan sprede smitsomme dyresygdomme, og at alt, der har været forbi køkkenet, tæller med. Frugt og grønt, der kommer direkte fra haven, må hønsene derimod gerne få, og et bundt ukrudt, en udskudt salat eller nedfaldsæbler bliver modtaget med begejstring. En foderautomat med pedal, som kun åbner, når en høne træder på den, holder både vilde fugle og rotter væk fra foderet.

Rengøring, mider og hønsemøg

Et rent hønsehus giver sundere høns, renere æg og færre rotter og fluer, og med en fast rytme tager det ikke lang tid. Hvor ofte du skal gøre rent, afhænger af antallet af høns og husets størrelse, så se rytmen herunder som et udgangspunkt.

Hvornår	Opgave
Hver dag	Skift vand, fyld foder op, saml æg og fjern foderrester, før det bliver mørkt
Hver uge	Tøm gødningsbrættet eller skuffen, og skift våd strøelse og beskidt halm i redekasserne
Hver måned	Skrub drikkeautomaten, og se siddepinde og sprækker efter mider
Et par gange om året	Tøm huset helt, skrab og vask det, lad det tørre, og læg ny strøelse, gerne før vinteren

Røde mider er det mest almindelige problem i et hønsehus. De gemmer sig i sprækker omkring siddepindene om dagen og kravler frem om natten for at suge blod, så du ser dem bedst med en lommelygte efter mørkets frembrud eller som grå og røde prikker under pindene. Siddepinde, der kan løftes ud, gør det meget lettere at holde dem nede. Skal hønsene behandles mod mider eller lus, så brug kun midler, der er godkendt til høns, for midler til hunde og katte kan ende i æggene.

Hønsemøg er rig på næringsstoffer og er et godt tilskud til komposten, hvor den sammen med strøelsen bliver til en gødning, du kan bruge i køkkenhaven efter et års tid. Bland den med blade og haveaffald, så komposten ikke bliver for våd og kvælstofrig, og læs mere om kompostbunken i guiden til blade i haven og kompost. Kompost med køkkenaffald må til gengæld ikke ligge et sted, hvor hønsene kan komme til den.

Æggene

Saml æggene hver dag, så de ikke bliver trådt i stykker eller beskidte, og så hønsene ikke lærer at hakke i dem. Er der lidt jord eller gødning på skallen, så børst det af med en tør børste eller et stykke køkkenrulle i stedet for at vaske ægget, fordi vand kan fjerne skallens naturlige beskyttelse. Læg æggene i køleskabet, hvor salmonella ikke kan formere sig, og vask hænder, når du har været i hønsehuset og har rørt ved æggene.

Vil du sælge æg og har under 30 høner over 16 uger, behøver hønsene ikke at være testet for salmonella, så længe du kun sælger til en kendt kreds som naboer, kolleger og familie, ikke reklamerer for salget, og fortæller køberne, at hønsene ikke er testet. Husk, at æg, der forlader husstanden, også betyder, at hønseholdet skal registreres i CHR.

Ofte stillede spørgsmål

Skal mine hobbyhøns registreres i CHR?

Det afhænger af, hvad du bruger dem til. Har du færre end 100 fugle, bruger æg og kød i din egen husholdning og flytter hverken dyr eller produkter, er du fritaget. Giver eller sælger du æg til andre, tager hønsene med på udstilling, eller ligger haven i en restriktionszone for fugleinfluenza, skal holdet registreres.

Kan høns gå ude om vinteren?

Ja, raske høns kan gå ude hele vinteren, når de har et tørt hønsehus uden træk at sove i og adgang til vand, der ikke er frosset. Under skærpede regler for fugleinfluenza kan det dog være et krav, at de holdes inde eller under tag eller net.

Hvorfor lægger mine høns ikke æg i oktober?

Det skyldes som regel de kortere dage og fældningen, hvor hønsene bruger kræfterne på nye fjer. Det er naturligt, og de fleste begynder at lægge igen, når fældningen er overstået og lyset vender tilbage. Ser hønsene sløve eller syge ud, så kontakt en dyrlæge.

Hvor dybt skal hegnet graves ned?

Mindst 40 cm mod ræv og gerne 60 cm, som flere kommuner anbefaler mod rotter. Et alternativ er et skørt af net, der ligger vandret ud fra hegnet under et lag jord, så dyr, der begynder at grave, møder nettet.

Med et tørt og rævesikkert hønsehus, foder og vand under tag og en fast aftenrutine er et lille hønsehold både nemt og trygt at have gennem vinteren. Har du også kaniner i haven, kan du hente idéer til løbegård og vinterplads i guiden til kaninens hjem, og fodrer du havens vilde fugle, så læs, hvordan du holder rotterne væk i guiden til vinterfodring af fugle.