Kattebakken: typer, grus og placering

Når regnen står ned i slutningen af oktober, og haven er kold og våd, vælger mange udekatte at blive inde langt flere timer end om sommeren. Det mærkes først og fremmest ved kattebakken, som pludselig bliver brugt flere gange i døgnet, og som derfor hurtigere lugter, hvis den er for lille eller står det forkerte sted. For indekatte er bakken en fast del af hverdagen hele året, og den er en af de ting, der oftest får skylden, når en kat begynder at tisse andre steder. En god kattebakke behøver ikke være avanceret, men den skal passe til netop din kat. I denne guide gennemgår vi bakketyper, gruset, placering, rengøring, lugt og de situationer, hvor du bør tale med en dyrlæge eller en læge.

Hvad katten kræver af en bakke

En kat, der skal på toilettet, gør det samme hver gang: den finder et sted med løst materiale, graver en lille fordybning, drejer rundt, sætter sig og dækker til bagefter. Bakken skal give plads til hele den rutine, og derfor er størrelsen vigtigere end både farve og form. Dyreværnsorganisationernes tommelfingerregel er, at bakken skal være mindst halvanden gang så lang som katten målt fra snude til halerod. En kat på 45 cm har altså brug for en bakke på omkring 68 cm, og det er mere, end mange bakker i handlen måler.

Gruset skal være så dybt, at katten kan grave, og her lyder rådet på 3–4 cm. Fylder du meget mere i, bliver det ikke nødvendigvis bedre, for nogle katte bryder sig ikke om at synke ned i et tykt lag, og gruset sparkes lettere ud over kanten. Kanten skal være så høj, at gruset bliver i bakken, men så lav, at katten kan træde ind uden at hoppe. Det betyder mest for killinger, der kun lige har lært at bruge bakken, og for ældre katte med stive led, som kan begynde at gå udenfor, hvis indgangen bliver for besværlig.

Kradsetræet, skålene og sovepladserne gennemgår vi i guiden til et kattevenligt hjem, så her går vi i dybden med selve bakken og alt det, der følger med den.

Åben, lukket eller selvrensende

I butikkerne findes der kattebakker i mange udgaver, og en stor del af dem er designet med tanke på ejeren snarere end katten. Et låg skjuler grus og klatter for os, men det holder også lugten inde, hvor kattens næse er langt mere følsom end vores. Samtidig kan katten ikke se, hvad der sker omkring den, og i et hjem med flere katte eller en hund kan den føle sig fanget, hvis nogen venter ved åbningen. Derfor er en stor, åben bakke det sikreste valg, når du ikke kender kattens præferencer.

Type	Fordele	Ulemper
Åben bakke	Katten har overblik, lugten samler sig ikke, nem at rengøre og findes i store størrelser	Grus kan blive sparket ud, og klatter er synlige
Bakke med høj kant	Holder på gruset hos katte, der graver vildt eller tisser stående	Kræver en lav indgang på den ene side til ældre katte
Lukket bakke med låg	Skjuler indholdet og holder grus inde	Lugten bliver inde, og katten kan føle sig fanget
Bakke med indgang i toppen	Næsten intet grus på gulvet, og hunde kan ikke komme til	Uegnet til killinger, ældre og store katte, der skal hoppe ind og ud
Sigtebakke eller system i to lag	Urin løber igennem eller suges op i en måtte, så kun det faste skal samles op	Kræver bestemte piller eller måtter, og nogle katte bryder sig ikke om underlaget
Selvrensende bakke	Mindre daglig skovling for ejeren	Lyd og bevægelse kan skræmme, og du ser mindre til ændringer i kattens toiletvaner

Den selvrensende bakke fortjener et par ord mere, fordi den lyder som den nemme løsning. Flere dyreværnsorganisationer fraråder den slags bakker, fordi motor, lyd og bevægelse kan få katten til at vælge bakken fra. Der er også en mindre oplagt ulempe: når du selv skovler hver dag, ser du med det samme, hvis katten tisser mere eller mindre end normalt, eller hvis afføringen ændrer sig, og den viden forsvinder, når en maskine klarer det.

En sidste mulighed, som mange glemmer, er en stor, lav opbevaringsboks i plast. Den er ofte længere end en almindelig kattebakke, og du kan skære en lav indgang i den ene side til en ældre kat. Plastposer og avispapir i bunden kan du til gengæld spare dig, for de kan sætte sig fast i kløerne og gøre bakken ubehagelig at grave i.

Kattegrus: ler, silika, træ og papir

Katten er langt mere kræsen med gruset end med selve bakken, og de fleste katte foretrækker et fint, sandlignende og uparfumeret grus, der føles blødt under poterne. Det minder mest om den jord, en kat ville grave i udenfor. Har din kat først vænnet sig til en bestemt type og bruger den uden problemer, er det klogt at blive ved med den. De forskellige grustyper har hver deres styrker, og tabellen giver et overblik over de mest almindelige.

Grustype	Sådan virker det	Godt at vide
Klumpende ler (bentonit)	Urinen danner faste klumper, der kan løftes ud, mens resten bliver liggende	Fint og sandagtigt, som mange katte foretrækker, men tungt og kan støve
Ikke-klumpende ler	Suger urinen op i hele laget	Skal skiftes helt oftere, fordi det våde grus bliver liggende i bakken
Silika (krystaller)	Porøse korn suger fugt og binder lugt	Let og drøjt, men nogle katte kan ikke lide de hårde korn
Træpiller	Piller af presset savsmuld, der smuldrer til støv, når de bliver våde	Det smuldrede støv sigtes fra, og hele piller kan blive i bakken
Klumpende træ- eller plantegrus	Finere fibre af træ, majs eller lignende, der klumper som ler	Let at bære og blødt under poterne, men kan spores rundt i huset
Papirpiller	Suger urin og støver meget lidt	Binder kun lidt lugt, men er skånsomt efter fx en operation

Fint, klumpende grus passer de fleste katte godt, fordi kornene er små og bløde, og fordi du kan fjerne urinen hver dag uden at skifte hele bakken. Piller af træ eller papir er grovere, og især katte, der har vænnet sig til sand eller ler, kan reagere på den anderledes følelse under poterne. Vil du prøve en grovere type, er det derfor en god idé at gøre det langsomt, som vi beskriver længere nede.

Gruset med duft er det, mange ejere falder for, men det er sjældent katten, der har bedt om det. En kats lugtesans er meget skarpere end vores, og det, vi oplever som frisk lavendel eller citrus, kan være så påtrængende for katten, at den finder et andet sted at gå. Du får et bedre resultat med uparfumeret grus og en fast rutine for oprydning. Du kan se udvalget af kattebakker og kattegrus i vores kategori for katte.

Antal og placering

Tommelfingerreglen i hjem med flere katte er én bakke pr. kat plus én ekstra, så to katte bør have tre bakker at vælge imellem. Også med én kat kan en ekstra bakke være en god idé, især hvis katten er ældre, eller hvis den ene bakke står langt fra der, hvor katten opholder sig mest. Bor I i et hus med flere etager, så stil en bakke på hver etage, så katten aldrig har langt at gå. To bakker, der står side om side, tæller i praksis som én, så fordel dem i forskellige rum.

Placeringen er mindst lige så vigtig som antallet, og de fleste fejl sker, fordi bakken står der, hvor den generer os mindst. Disse steder fungerer som regel godt, og disse bør du undgå:

• Godt: et roligt hjørne uden gennemgang, fx i et gæsteværelse, i enden af en gang eller på et badeværelse, hvor døren altid står på klem.
• Godt: et sted, hvor katten kan se ud i rummet og har mere end én vej væk, så den ikke føler sig trængt.
• Undgå: lige ved siden af madskålen, vandskålen eller kattens yndlingsplads at sove.
• Undgå: ved vaskemaskinen og tørretumbleren, som kan starte en centrifugering, mens katten sidder i bakken.
• Undgå: ved store vinduer og glasdøre, hvor katten kan blive forstyrret af nabokatte udenfor.
• Undgå: i et rum, hvor døren bliver lukket om natten eller, når I er ude.

Bryggerset er et klassisk valg, fordi det har et gulv, der tåler grus, og ofte ligger lidt afsides. Det kan sagtens fungere, hvis bakken står i den modsatte ende af maskinerne, og hvis døren ikke kan smække i. Overvejer du at indrette bryggerset om, så tænk kattens plads med fra begyndelsen, som vi også nævner i guiden til bryggers og vaskerum. I en lille lejlighed er badeværelset ofte det eneste realistiske sted, og så gælder det om at sikre, at døren altid kan åbnes, også når nogen er i bad.

Rengøring og bortskaffelse

En ren bakke er den bedste forebyggelse mod både lugt og urenlighed, og rutinen behøver ikke tage mere end et par minutter om dagen. En bakke, der ikke bliver tømt og rengjort ofte nok, er en af de grunde, der går igen, når en kat holder op med at bruge sin bakke, og det er samtidig den, der er nemmest at gøre noget ved.

1. Hver dag: fjern klatter og urinklumper mindst én gang, gerne morgen og aften, og fyld op med nyt grus, så laget igen er 3–4 cm.
2. Hver uge: tøm hele bakken, vask den med varmt vand og et mildt, uparfumeret opvaskemiddel, og lad den tørre helt, før du fylder nyt grus i.
3. Efter behov: udskift bakken, når plastikken bliver ridset, for urin og lugt sætter sig i ridserne og bliver svær at vaske ud.

Undgå klorin, salmiak og stærkt parfumerede rengøringsmidler. De lugter skarpt for katten, og salmiak kan endda minde om urin, så katten måske ligefrem markerer oven i. Har bakken stået med ikke-klumpende grus, skal hele indholdet skiftes oftere, typisk et par gange om ugen, afhængigt af hvor mange katte der bruger den.

Brugt kattegrus hører til i restaffaldet, og flere kommuners sorteringsvejledninger beder om, at det kommer i en lukket pose først. Det gælder også grus af træ, papir eller planter, selv om det kan se naturligt ud, for det er blandet med afføring og hører hverken til i madaffaldet eller i kompostbunken i køkkenhaven. Skyl det aldrig ud i toilettet, hvor det hører til de klassiske årsager til tilstoppede afløb, og sidder tilstopningen i den private del af kloakken, er det dig selv, der betaler for at få den spulet.

Når bakken lugter

En kattebakke, der lugter, er næsten altid et tegn på, at noget i rutinen skal justeres, og sjældent på, at der mangler en duftspray. Den hyppigste årsag er, at urin har trukket ned i bunden, fordi gruset er for tyndt, eller fordi klumperne ikke bliver fjernet hver dag. Tjek derfor først dybden og rytmen, og se så på selve bakken, for en gammel og ridset plastbakke kan holde på lugten, uanset hvor godt du vasker den.

Luftfrisker og duftlys hjælper af samme grund som det parfumerede grus kun for vores næse. Har bakken et låg, så prøv at tage det af i en periode, for lugten samler sig under det, og katten får det hele direkte i næsen. En måtte under og foran bakken fanger det grus, der hænger fast i poterne, og gør det lettere at holde gulvet rent, især hvis bakken står i et rum med tæppe.

Lugter urinen pludselig meget stærkere end normalt, eller er der langt flere klumper i bakken end ellers, kan det skyldes, at katten drikker mere eller har problemer med urinvejene. Det er en af de ændringer, du kun opdager, når du selv holder øje med bakken, og den er værd at nævne for dyrlægen ved næste besøg eller før, hvis katten virker utilpas.

Nyt grus eller ny bakke uden protest

Katte er vanedyr, og et pludseligt skift af grus kan være nok til, at katten tisser på badeværelsesmåtten i stedet. Vil du skifte, så bland det nye grus ind i det gamle lidt efter lidt over cirka en uge. Start med en fjerdedel nyt, gå videre til halvt om halvt efter et par dage, og slut med kun det nye, når katten har brugt blandingen uden problemer. Er der tale om et stort skift, fx fra fint lergrus til grove træpiller, kan det tage længere tid.

En anden og meget skånsom metode er at stille en ekstra bakke med det nye grus ved siden af den gamle og lade katten vælge selv. Bruger den den nye bakke uden tøven, kan du fjerne den gamle, og bliver den ved med at vælge den gamle, ved du, at det nye grus ikke falder i god jord. Det er også den bedste måde at teste en ny bakketype på, hvis du fx vil prøve en sigtebakke.

Skal bakken flyttes, så gør det i små skridt på en halv meter eller en meter ad gangen, eller stil en ny bakke det nye sted, før du fjerner den gamle. Flytter I til en ny bolig, så hold katten i et enkelt rum med bakke, mad og vand de første dage.

Når katten går ved siden af

Begynder en kat, der altid har været renlig, at tisse eller lave klatter uden for bakken, er det første skridt et besøg hos dyrlægen. Smerter i urinvejene, blærebetændelse, stive led eller problemer med maven kan alle få katten til at forbinde bakken med ubehag, og så hjælper det ikke at flytte eller skifte noget. Når sygdom er udelukket, kan du se på bakken, gruset, placeringen og eventuelle ændringer i hjemmet, som en ny kat, en baby, en flytning eller blot et nyt rengøringsmiddel.

Ét tegn skal du aldrig vente med. Sidder katten og presser i bakken gang på gang, uden at der kommer urin, eller kun ganske lidt, kan urinrøret være blokeret, og det er en akut tilstand, der især rammer hankatte. En blokeret blære er livstruende og kan ikke vente til næste dag, så ring til dyrlægen eller vagtdyrlægen med det samme, også om natten.

Skæld aldrig katten ud, og stik ikke dens næse ned i uheldet. Det gør den kun usikker og kan få den til at gemme sig, når den skal på toilettet. Vask i stedet pletten grundigt med et enzymbaseret middel til urin, så lugten forsvinder helt for kattens næse og ikke kun for din, og gør bakken så indbydende som muligt. Er katten ikke neutraliseret, kan markering med urin også være en del af forklaringen, og det er et emne at tage op med dyrlægen.

Gravid i huset: toxoplasmose

Katte er vært for parasitten Toxoplasma gondii, og en smittet kat kan udskille parasittens æg med afføringen i omkring to uger. Smitter man sig under graviditeten, kan parasitten i værste fald overføres til fostret, og derfor skal især gravide, der ikke tidligere har været smittet, passe på. Ifølge sundhed.dk bliver frisklagte æg først smittefarlige efter 1–5 dage, og derfor bør kattebakken tømmes hver dag.

Sundhed.dk’s råd er, at den gravide undgår direkte kontakt med kattebakken og lader en anden person tømme og skolde den hver dag. Brug også handsker ved kontakt med jord i haven, eller vask hænderne grundigt bagefter, fordi æggene kan ligge i bede og sandkasser. Det er afføringen, der skal undgås, ikke katten, så almindelig omgang med den regnes ikke for en risiko. Er du i tvivl, så tal med din læge eller jordemoder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor skal en kattebakke være?

Mindst halvanden gang kattens længde målt fra snude til halerod. En kat på 45 cm skal altså have en bakke på omkring 68 cm. Tjek de faktiske mål, for betegnelser som “stor” og “maxi” dækker over meget forskellige størrelser.

Hvor ofte skal kattegruset skiftes helt?

Med klumpende grus er det nok at fjerne klumper hver dag, fylde op og tømme og vaske bakken en gang om ugen. Ikke-klumpende grus skal skiftes helt oftere, typisk et par gange om ugen, fordi urinen bliver i laget.

Må man skylle kattegrus ud i toilettet?

Nej. Kattegrus kan stoppe afløbet og kloakken, også selv om emballagen kalder det nedbrydeligt. Kom det i en lukket pose, og smid det i restaffaldet.

Hvorfor sparker katten gruset ud over kanten?

Oftest fordi bakken er for lille til, at katten kan vende sig og grave i ro, eller fordi gruslaget er for tykt. Prøv en større bakke med højere kant og en lav indgang, og læg en måtte foran, der fanger det, der alligevel kommer ud.

Den gode kattebakke er stor, åben og ren, står et roligt sted og er fyldt med et fint grus, som katten kender. Får du de ting på plads og holder øje med bakken i det daglige, har du både et hjem uden lugt og et tidligt varsel, hvis katten en dag ikke har det godt.