Hundens tænder: tandbørstning og tyggeting

De fleste hundeejere opdager først, at tænderne trænger til opmærksomhed, når hunden en aften ligger tæt op ad dem i sofaen og ånden er langt fra frisk. Tandpleje er dog ikke noget, der kun handler om lugt, for tænder og tandkød, der ikke bliver passet, kan give en hund problemer, den ikke altid viser. Heldigvis kan det meste klares med et par minutter om dagen og en hund, der har lært, at tandbørsten er en hyggelig del af aftenrutinen. I denne guide gennemgår vi tandskiftet hos hvalpe, udstyret, hvordan du vænner hunden til børstningen, hvilke tyggeting der giver mening, og hvornår det er tid til at ringe til dyrlægen.

Fra belægning til tandsten

Hos hunde sker det samme som hos mennesker: Spyt, madrester og bakterier lægger sig som en blød, næsten usynlig belægning på tænderne, og hvis den ikke bliver fjernet, hærder den med tiden til gul eller brun tandsten. Tandstenen sætter sig typisk først langs tandkødskanten og på ydersiden af de store kindtænder bagest i overmunden, og den kan ikke børstes væk, når den først er hård. Undervejs kan tandkødet blive rødt og irriteret, og det er det, mange ejere først lægger mærke til som dårlig ånde.

Derfor er tandbørsten det vigtigste redskab, du har. Den fjerner den bløde belægning, før den når at hærde, og jo oftere du børster, desto mindre når der at sætte sig. Den britiske dyrevelfærdsorganisation PDSA anbefaler daglig børstning og skriver, at børstning mindst tre gange om ugen stadig gør en tydelig forskel, og det er et realistisk mål for de fleste familier. Mange hunde viser ikke, at de har ondt i munden, så en fast rutine, hvor du samtidig kigger på tænder og tandkød, er også den letteste måde at opdage problemer tidligt.

Hvalpens mælketænder og tandskiftet

En hvalp har 28 mælketænder, og en voksen hund har 42 blivende tænder. Tandskiftet sker i løbet af de første måneder, og Dansk Kennel Klub skriver, at hvalpen bør have sine blivende tænder, når den er omkring et halvt år gammel. I den periode tygger hvalpe mere end ellers, fordi gummerne er ømme, og et blødt gummilegetøj, der har ligget lidt i køleskabet, er en god hjælp. Du finder ofte ikke mælketænderne, for de fleste bliver slugt med maden, og det er helt normalt.

Hold øje med, om mælketænderne falder ud, når de blivende tænder kommer frem. En mælketand, der bliver siddende ved siden af en ny tand, ses især ved hjørnetænderne, og den kan give fejlstillinger og et sted, hvor madrester samler sig. Kontakt dyrlægen, hvis mælketænderne ikke er løse ved seks måneders alderen, hvis der står både en mælketand og en blivende tand samme sted, eller hvis du ser en knækket tand. Hvalpetiden er i øvrigt det bedste tidspunkt at begynde med tandbørsten, også selv om mælketænderne skal ud, fordi hvalpen så lærer, at det er en naturlig del af hverdagen at få kigget i munden. Hvad du ellers skal have styr på de første uger, har vi samlet i guiden til, når hvalpen kommer hjem.

Tandbørste og tandpasta

Du behøver ikke meget udstyr, men det skal være lavet til hunde. Tandpasta til mennesker skummer, er ikke beregnet til at blive slugt, og nogle typer indeholder sødemidlet xylitol, som er giftigt for hunde, så den hører aldrig hjemme i hundens mund. Tandpasta til hunde kan sluges, skummer ikke, og den smager ofte af kylling, okse eller lever, så hunden opfatter den som en godbid. Tandbørsten skal passe til munden, og mange ender med at bruge flere slags, alt efter hvor langt hunden er med træningen.

Redskab	Godt til	Godt at vide
Klud eller gaze om fingeren	De første uger, hvor hunden skal vænne sig til at få rørt ved munden	Blød og tryg, men renser ikke ned mellem tænderne
Fingerbørste i gummi	Små hunde og hunde, der er ved at lære det	Du kan mærke, hvor du er, men fingeren kommer tæt på tænderne
Tandbørste til hunde	Daglig børstning, når hunden har vænnet sig til det	Langt skaft og bløde børster når de bageste kindtænder
Børste med to eller tre hoveder	Hunde, der vil gøre det hurtigt	Børster flere sider på én gang, men kan være for stor til små munde
Tandpasta til hunde	Hver gang	Må sluges, og smagen gør det lettere for hunden

En blød børnetandbørste kan også bruges til en lille hund, hvis du ikke har en hundetandbørste ved hånden, men brug den kun til hunden, og skift den ud, når børsterne begynder at stritte. Opbevar tandbørste og tandpasta samme sted som hundens børste og negleklipper, så alt plejeudstyret er samlet, og så du nemt kan tage tænderne med, når du alligevel børster pelsen. Hvordan du plejer pels, kløer og poter i den kolde tid, kan du læse i guiden til hundens pelspleje.

Væn hunden til tandbørsten

De fleste hunde kan lære at få børstet tænder, også de voksne, men det skal ske i små skridt og over flere uger. Målet er, at hunden forbinder det med noget rart, så vælg et roligt tidspunkt, for eksempel efter aftenturen, når hunden er træt og afslappet, og stop altid, før den bliver urolig. Det er bedre at holde fem gode sekunder end at kæmpe et helt minut, for en hund, der har haft en dårlig oplevelse, bliver sværere at overbevise næste gang.

1. Lad hunden slikke lidt hundetandpasta af din finger nogle dage i træk, så smagen bliver en godbid.
2. Løft forsigtigt læben, mens hunden sidder eller ligger ved siden af dig, og ros den. Gør det kort, og slut, mens den stadig er rolig.
3. Gnid langs tandkødet og på ydersiden af tænderne med en finger eller en klud med tandpasta, først fortænderne og siden lidt længere bagud.
4. Skift til en fingerbørste, når hunden tager det roligt, og børst nogle få tænder ad gangen.
5. Tag den rigtige tandbørste i brug, og byg langsomt op, til du når alle tænder på ydersiden.
6. Afslut hver gang med ros, leg eller en lille godbid, og hold en fast tid på dagen, så det bliver en vane for jer begge.

Sidder hunden uroligt, kan det hjælpe at sidde på gulvet bag den med en lille hund på skødet eller en stor hund mellem benene, så den ikke kan gå baglæns væk. Knurrer hunden, eller forsøger den at bide, så stop, og gå et par trin tilbage i træningen, for det er et tegn på, at det går for hurtigt, eller at noget gør ondt. Tving aldrig munden op, og lad være med at fortsætte, hvis hunden er tydeligt utryg, for så er det bedre at få dyrlægen til at kigge i munden først.

Sådan børster du

Når hunden har vænnet sig til børsten, tager selve børstningen et par minutter. Løft læben i den ene side, hold børsten skråt ind mod tandkødskanten, og børst med små cirkler eller korte bevægelser hen over ydersiden af tænderne, hvor belægningen sætter sig mest. De bageste kindtænder i overmunden er de vigtigste og samtidig de sværeste at nå, så giv dem lidt ekstra tid, og tag den anden side bagefter. Indersiden af tænderne er sværere at komme til, og de fleste hunde tillader det ikke, så det er helt fint at koncentrere sig om ydersiden.

Børst gerne hver dag, og prøv at holde fast i mindst tre gange om ugen, når hverdagen er travl. Det vigtigste er, at det sker jævnligt, for belægningen kommer igen, og et par lange børstninger en gang imellem kan ikke gøre det samme som korte, faste. Brug en lille smule tandpasta, og skyl ikke munden bagefter, da tandpastaen til hunde er lavet til at blive i munden og blive slugt. Skyl børsten under vandhanen, lad den tørre, og skift den, når børsterne er slidte.

Tyggeting: hvad hjælper, og hvad er for hårdt

Tygning er en naturlig og beroligende adfærd for hunde, og tyggeting og tandgodbidder kan hjælpe med at holde tænderne rene, fordi de skraber lidt på overfladen, mens hunden tygger. De kan dog ikke nå ind langs tandkødskanten på samme måde som en tandbørste, så se dem som et supplement og ikke som en erstatning. Tandgodbidder indeholder også energi, så de skal regnes med i dagens foder, og som tommelfingerregel bør godbidder og tyggeting tilsammen højst udgøre omkring ti procent af det, hunden spiser på en dag.

Pas på med det, der er for hårdt. Gevirer, kogte knogler, hårde nylonben og hård plast kan knække tænder, især de store kindtænder i overmunden hos hunde, der tygger ivrigt. Vi bruger den samme tommelfingerregel som i guiden til hundelegetøj: Du skal kunne lave et lille mærke i materialet med en negl, og et langt tyggelegetøj skal give lidt efter, når du bøjer det. Tennisbolde, som hunden bærer rundt på i timevis, kan desuden slide på emaljen, fordi filten virker som sandpapir.

• Godt valg: Tyggelegetøj i fast, men eftergivende gummi i en størrelse, hunden ikke kan sluge.
• Med omtanke: Tandgodbidder og spiselige tyggeben, som regnes med i foderet, og som hunden får under opsyn.
• Undgå: Gevirer, kogte knogler, sten, pinde og legetøj så hårdt, at du ikke kan lave et mærke med neglen.
• Hold øje med: Stykker, der bliver så små, at de kan sluges, og legetøj med revner eller skarpe kanter.

Små hunde og tandsten

Har du en lille hund, er tandplejen ekstra vigtig. Dyrenes Beskyttelse skriver, at mange af de små selskabshunde er tilbøjelige til at få dårlige tænder i en tidlig alder, og at daglig tandpleje derfor skal prioriteres. En af forklaringerne er pladsen: En lille kæbe skal rumme lige så mange tænder som en stor, så tænderne står tættere, og madrester og belægninger har lettere ved at sætte sig. Det samme gælder hunde med kort snude, hvor tænderne ofte står skævt eller overlapper hinanden.

Hos små racer er mælketænder, der ikke falder ud af sig selv, også mere almindelige, så hold ekstra godt øje med munden i hvalpetiden. Brug en lille, blød børste eller en fingerbørste, der passer til munden, og vær tålmodig, for en lille hund kan godt være mere skeptisk over for at blive holdt. Mange små hunde ender med at få tænderne set efter hos dyrlægen oftere end store hunde, og det er en god idé at spørge til tænderne ved den årlige vaccination eller det årlige sundhedstjek, så det bliver en fast del af besøget.

Tegn på, at hunden skal til dyrlægen

Mange hunde fortsætter med at spise, selv om det gør ondt i munden, så du skal ofte kigge efter de små tegn. Brug den ugentlige gennemgang af ører, øjne og tænder til at løfte læben og se på tandkødet, og læg mærke til, hvordan hunden spiser og tygger. Ser du et eller flere af disse tegn, er det tid til at få dyrlægen til at kigge i munden.

• Dårlig ånde, der ikke går over.
• Gul eller brun tandsten langs tandkødskanten.
• Rødt, hævet eller blødende tandkød.
• En knækket, løs eller misfarvet tand.
• Hunden tygger på den ene side, taber foder eller foretrækker blød mad.
• Savl, poter ved munden eller hovedrysten.
• Hævelse i ansigtet, fx under øjet.
• Nedsat appetit, eller en hund, der ikke vil have rørt ved munden.

Er der kommet tandsten, kan den ikke børstes væk, og så er det dyrlægen, der skal fjerne den. Hos dyrlægen sker en grundig tandrensning i fuld bedøvelse, fordi det er den eneste måde at undersøge og rense tænderne ordentligt på, også under tandkødskanten, hvor det meste af skaden sker. Rensning uden bedøvelse kan få tænderne til at se pæne ud på overfladen, men den når ikke ned under tandkødet. Efter en rensning er det et godt tidspunkt at begynde eller genoptage tandbørsten, så tænderne holder sig rene længere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal man børste hundens tænder?

Helst hver dag. Kan det ikke lade sig gøre, gør børstning mindst tre gange om ugen stadig en tydelig forskel, så længe det sker fast. Korte, regelmæssige børstninger er bedre end lange børstninger en gang imellem.

Må jeg bruge almindelig tandpasta til min hund?

Nej. Tandpasta til mennesker er ikke beregnet til at blive slugt, og nogle typer indeholder xylitol, som er giftigt for hunde. Brug tandpasta til hunde, som må sluges og ikke skal skylles ud.

Hvornår skifter hvalpe tænder?

I de første måneder, og ved omkring seks måneders alderen bør hvalpen have sine blivende tænder. Sidder der stadig mælketænder, eller står der både en mælketand og en blivende tand samme sted, bør dyrlægen se på det.

Kan tyggeben erstatte tandbørsten?

Nej. Tyggeting og tandgodbidder kan supplere, men de når ikke ind langs tandkødskanten som en tandbørste. Regn spiselige tyggeting med i foderet, og undgå meget hårde ting som gevirer og kogte knogler, der kan knække tænder.

Tandpleje hos hunde er mest et spørgsmål om vane. Med tandpasta til hunde, en børste, der passer til munden, og et par minutter efter aftenturen bliver det hurtigt en del af dagen, som hunden ser frem til, og samtidig får du et fast øjeblik til at holde øje med, at alt i munden ser rigtigt ud.