Kort fortalt
- En førstehjælpskasse hører til i ethvert hjem, og myndighedernes råd om hjemmeberedskab nævner den sammen med medicin til mindst tre døgn.
- Grundindholdet er plastre, sterile kompresser, forbindinger, tape, en saks, en pincet, engangshandsker og et redningstæppe, suppleret efter familiens behov.
- Kassen skal stå tørt og køligt, samme sted hver gang, hvor voksne hurtigt kan nå den og små børn ikke kan.
- Gå kassen igennem to gange om året, fx når urene stilles, og skift det, der er brugt, gået i stykker eller har passeret sin udløbsdato.
- Ring 112 ved livstruende sygdom eller ulykke. Ved akut, men ikke livstruende sygdom uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden til 1813.
- Dansk Førstehjælpsråd anbefaler at genopfriske sine færdigheder i førstehjælp hvert andet år.
I nat blev urene stillet en time tilbage, og mange har brugt søndagen på at teste røgalarmen og skifte batterier. Det er også en god dag at finde førstehjælpskassen frem. I de fleste hjem står den bagerst i et skab, halvt tømt efter sommerens skrammer, med et par plastre, der ikke længere klæber, og en saks, der er blevet lånt til noget andet. Når uheldet sker, er der ikke tid til at lede, og derfor handler en god førstehjælpskasse lige så meget om placering og vedligehold som om indholdet. Her gennemgår vi, hvad der bør være i kassen, hvor den skal stå, hvordan du holder den ajour, og hvorfor et førstehjælpskursus er den vigtigste del af det hele.
Indhold
Hvorfor en samlet førstehjælpskasse?
De fleste har plastre i en skuffe og en rulle tape i en anden, men når et barn har slået hul i knæet, eller nogen har skåret sig på en kniv i køkkenet, er det en stor hjælp, at alt ligger samlet ét sted. En samlet kasse betyder, at du kan tage den med hen til den, der er kommet til skade, i stedet for at løbe rundt i huset, og at andre i familien og gæster kan finde den, hvis du ikke selv er der. Myndighedernes råd om at være forberedt på kriser nævner også førstehjælpskassen sammen med nødvendig medicin til mindst tre døgn, så den hører naturligt til i hjemmets beredskab.
Du kan købe en færdigpakket kasse eller samle din egen. En færdig kasse er et godt udgangspunkt, fordi indholdet er tænkt igennem, men den er sjældent tilpasset netop jeres hjem, og mange færdige sæt har mange små plastre og få af de større forbindinger, der faktisk gør en forskel ved et dybt snit. Den bedste løsning for de fleste er at købe en grundkasse og supplere den, eller at samle indholdet selv i en solid kasse med låg og rum. Har du allerede styr på hjemmets nødforråd, kan du læse mere om resten af beredskabet i guiden til at klare tre døgn uden strøm.
Indholdet: det skal være i kassen
En førstehjælpskasse til hjemmet skal kunne klare de små uheld, som sker hvert år, og give dig mulighed for at stoppe en kraftig blødning og holde en person varm, indtil hjælpen kommer. Listen herunder er et grundindhold til en familie, og mængderne er tommelfingerregler, som du kan justere efter, hvor mange I er, og hvad I laver.
| Indhold | Mængde (tommelfingerregel) | Bruges til |
|---|---|---|
| Plastre i flere størrelser | En æske med blandede størrelser | Små rifter og snitsår |
| Sterile kompresser | 5–10 stk. i to størrelser | At dække større sår |
| Trykforbindinger | 2–3 stk. | At lægge tryk på en kraftig blødning |
| Gazebind og elastikbind | 2–3 af hver | At holde kompresser på plads og støtte et forstuvet led |
| Trekantklæde | 1–2 stk. | Armslynge eller som forbinding |
| Hæfteplaster (tape) | 1 rulle | At fastgøre kompresser og forbindinger |
| Sårrensning | Sterile saltvandsampuller eller sårservietter | At skylle snavs ud af et sår |
| Saks, pincet og flåttang | 1 af hver | At klippe forbindinger, fjerne splinter og flåter |
| Engangshandsker | Nogle par | At beskytte både dig og den tilskadekomne |
| Redningstæppe (folie) | 1–2 stk. | At holde en tilskadekommen varm |
| Termometer | 1 stk. | At måle feber |
| Kuldepose (engangs) | 1–2 stk. | At køle et slag eller en forstuvning |
| Kort med vigtige numre | 1 stk., lamineret | 112, lægevagten, Giftlinjen og egen læge |
Medicin er en sag for sig. Har nogen i familien fast medicin, skal der være nok til mindst tre døgn, og den opbevares efter apotekets anvisning, gerne i et aflåst skab og ikke sammen med forbindingerne, så de ikke forveksles i en presset situation. Er du i tvivl om, hvilken håndkøbsmedicin der giver mening at have i huset, så spørg på apoteket eller din læge, som kender familiens behov. Lad være med at lægge løse tabletter uden emballage og indlægsseddel i kassen, for så kan ingen se, hvad det er, eller hvornår det udløber.
Tilpas kassen til familien
Grundindholdet dækker de fleste hjem, men et par tilføjelser kan gøre kassen mere nyttig, afhængigt af hvem der bor i huset, og hvad I bruger fritiden på. Tænk over, hvilke uheld der faktisk sker hos jer. En familie med små børn får flere skrammer på knæ og albuer, mens en husstand med et værksted i garagen har mere brug for store forbindinger og øjenskyl.
- Små børn: Børneplastre, som gør det lettere at få et plaster på, et ekstra termometer og en lille lommelygte til at kigge i munden og ørerne. Læs også vores råd om babysikring af hjemmet, hvor vi gennemgår låse, låger og andre ting, der forebygger de uheld, kassen skal bruges til.
- Værksted og have: Flere store kompresser og trykforbindinger, en øjenskylleflaske og arbejdshandsker ved siden af kassen.
- Sport og friluftsliv: Vabelplastre, elastikbind og et par ekstra kuldeposer, og en lille kasse eller taske, der kan komme med i rygsækken.
- Bilen: En lille kasse i handskerummet eller bagagerummet. Den er ikke et krav i en dansk bil, men den er god at have på lange ture, i sommerhuset og på ferien, hvor I ikke kender vejen til nærmeste apotek.
- Hund eller kat: En ekstra flåttang og et elastikbind, der ikke klæber til pels. Spørg dyrlægen, hvad der ellers giver mening.
Hvor skal kassen stå?
Badeværelset er det sted, hvor mange stiller førstehjælpskassen, men det er sjældent det bedste. Den fugtige luft fra badet kan få plastrenes lim til at slippe og indpakningen af de sterile kompresser til at blive blød, og varmen fra gulvvarmen gør ikke indholdet bedre. Et køkkenskab, et skab i bryggerset eller entréen er ofte bedre, fordi de ligger centralt, er tørre og har en nogenlunde jævn temperatur. Køkkenet har den fordel, at det er netop dér, mange af de små snitsår og forbrændinger sker.
Kassen skal stå i en højde, hvor voksne kan nå den uden en skammel, men hvor små børn ikke kan, fx i et overskab eller et skab med børnesikring. Det vigtigste er, at alle i familien ved, hvor den står, og at den altid kommer tilbage til samme sted efter brug. Bor I i et hus med flere etager, kan en lille ekstra kasse på første sal spare tid, og har I et sommerhus, en båd eller en campingvogn, bør der også være en dér.
Tip: Sæt en tydelig mærkat på kassen og på skabslågen, så gæster, babysittere og bedsteforældre også kan finde den. Læg kortet med de vigtige numre øverst i kassen, så det er det første, man ser, når låget åbnes.
Tjek kassen to gange om året
En førstehjælpskasse forfalder stille og roligt, også selvom den ikke bliver brugt. Sterile kompresser og forbindinger har en udløbsdato på pakken, fordi producenten kun garanterer, at de er sterile indtil da, og plastre mister klæbeevnen med årene. Det mest almindelige problem er dog, at det, der blev brugt, aldrig blev erstattet. Lav det til en fast vane at gå kassen igennem to gange om året, fx samme dag som urene stilles om foråret og efteråret, hvor mange alligevel tester røgalarmerne. Vi har samlet rådene om røgalarmer og slukningsudstyr i guiden til brandsikkerhed i hjemmet.
- Tøm kassen helt ud på et rent bord, og læg indholdet i bunker efter typen.
- Tjek udløbsdatoen på sterile kompresser, forbindinger, sårservietter, saltvandsampuller og eventuel medicin, og smid det ud, der er for gammelt. Medicin afleveres på apoteket.
- Se efter skader på indpakningen. En steril pakke, der er åbnet, våd eller revet i stykker, er ikke længere steril.
- Prøv, om saksen klipper, og om termometeret virker, og skift batteriet, hvis det er ved at være brugt op.
- Fyld op efter listen, og skriv på en seddel, hvad der mangler, hvis du ikke har det i huset.
- Opdater kortet med numre, hvis I har fået ny læge eller nyt telefonnummer.
Plastre og forbindinger, der er udløbet, men har ubrudt emballage, kan sagtens bruges til øvelser, når familien skal lære at lægge en forbinding, og til børnenes legeambulance. Til rigtige sår skal du bruge nyt.
112, 1813 og de andre numre
Det er godt at vide, hvem man skal ringe til, før man står i situationen, og det er værd at gennemgå med børnene, så de også ved det. Ring 112, når der er tale om livstruende sygdom eller ulykke, fx når en person er bevidstløs, ikke trækker vejret normalt, bløder kraftigt, har svært ved at trække vejret eller har tegn på en blodprop. Er det akut, men ikke livstruende, og er din egen læge lukket, ringer du til lægevagten i din region. I Region Hovedstaden hedder den Akuttelefonen og har nummeret 1813, mens de øvrige regioner har deres egne numre, som du kan finde på regionens hjemmeside eller på sundhed.dk. Ring altid først, før du kører på skadestuen, så bliver du sendt til det rette sted.
| Situation | Ring til |
|---|---|
| Livstruende sygdom eller ulykke, brand | 112 |
| Akut sygdom eller skade, når egen læge er lukket, Region Hovedstaden | 1813 |
| Akut sygdom eller skade, når egen læge er lukket, øvrige regioner | Lægevagten i din region |
| Mistanke om forgiftning, fx et barn, der har spist noget giftigt | Giftlinjen 82 12 12 12, døgnåben |
| Ikke akut sygdom | Egen læge i åbningstiden |
Gem numrene i alle familiens telefoner, og skriv dem på kortet i kassen. Når du ringer 112, så fortæl, hvad der er sket, hvor du er, og hvor mange der er kommet til skade, og bliv i telefonen, til alarmcentralen siger, at du kan lægge på. Er du alene med en bevidstløs person, så sæt telefonen på højttaler, så du kan få vejledning, mens du giver førstehjælp.
Kassen er kun halvdelen: lær førstehjælp
Den bedste førstehjælpskasse hjælper ikke meget, hvis ingen i huset ved, hvad de skal gøre. Dansk Førstehjælpsråd, der fastlægger de danske retningslinjer for førstehjælp, beskriver førstehjælpens fire hovedpunkter som at skabe sikkerhed, vurdere personen, tilkalde hjælp og give førstehjælp, og ved ulykker kortes det ned til at skabe sikkerhed, give førstehjælp og tilkalde hjælp. Det første punkt er det vigtigste, fordi du ikke hjælper nogen ved selv at komme til skade, fx ved at gå ud på en vej med trafik eller røre ved en person, der stadig er i forbindelse med strøm.
På et førstehjælpskursus lærer du blandt andet at stoppe en blødning, give hjerte-lunge-redning, lægge en person i stabilt sideleje og tilkalde hjælp. Dansk Førstehjælpsråd godkender en række organisationer, der udbyder kurser efter rådets retningslinjer, og efter sådan et kursus får du et kursusbevis. Rådet anbefaler at genopfriske færdighederne hvert andet år, fordi det, man ikke øver, glemmer man. Mange arbejdspladser, idrætsforeninger og aftenskoler tilbyder kurser, og der findes særlige kurser i førstehjælp til børn og spædbørn, som mange forældre har glæde af.
Ved hjertestop tæller hvert minut, og en hjertestarter kan være afgørende. TrygFonden driver hjemmesiden hjertestarter.dk og appen TrygFonden Hjertestarter, hvor du kan se, hvor de nærmeste registrerede hjertestartere hænger. Du kan også melde dig som hjerteløber og via fondens app til hjerteløbere få besked, når nogen i nærheden får hjertestop. Find den nærmeste hjertestarter, mens du sidder i ro derhjemme, så du ved, hvor den er, den dag det gælder.
Tip: Øv dig med familien en søndag eftermiddag. Lad børnene lægge en forbinding på hinanden med de udløbne kompresser, og gennemgå, hvad man siger, når man ringer 112. Det tager en halv time, og det gør situationen mindre fremmed, hvis den en dag bliver alvor.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal der være i en førstehjælpskasse til hjemmet?
Som grundindhold plastre i flere størrelser, sterile kompresser, trykforbindinger, gazebind og elastikbind, et trekantklæde, tape, sårrensning, saks, pincet, flåttang, engangshandsker, et redningstæppe, et termometer og et kort med vigtige numre. Tilpas mængderne til familien.
Må førstehjælpskassen stå på badeværelset?
Det kan lade sig gøre, men det er sjældent det bedste sted, fordi fugt og varme kan skade plastrenes lim og indpakningen af de sterile produkter. Et tørt køkkenskab, et skab i bryggerset eller i entréen er ofte bedre.
Hvor ofte skal jeg tjekke førstehjælpskassen?
To gange om året er en god vane, fx når urene stilles om foråret og efteråret. Tjek udløbsdatoer, se efter skadet emballage, og fyld op med det, der er brugt.
Hvornår skal jeg ringe 112, og hvornår 1813?
Ring 112 ved livstruende sygdom eller ulykke. Ring til lægevagten ved akut, men ikke livstruende sygdom, når din egen læge er lukket. I Region Hovedstaden er nummeret 1813, og de øvrige regioner har deres egne numre.
En gennemtænkt førstehjælpskasse, et fast sted at stå og to årlige tjek tager kun lidt tid, men giver ro i maven, når uheldet er ude. Kombiner den med et kursus og numrene i telefonen, så er hele familien godt rustet til de små skrammer og klar til at handle, hvis det en dag bliver alvorligt.
