Elbil: opladning hjemme med ladeboks

For de fleste elbilejere foregår langt det meste af opladningen derhjemme, i indkørslen, i carporten eller på en fast plads i et fælles parkeringsanlæg. Når bilen kan lade, mens du sover, starter hver dag med fuld rækkevidde, og ladestandere på farten bliver noget, du kun bruger på lange ture. Men hjemmeopladning stiller krav til husets elinstallation, og forskellen på en ladeboks og en almindelig stikkontakt er større, end mange tror. Med vinteren på vej, hvor bilen bruger mere strøm og står længere i kulden, gennemgår vi her, hvad du skal vælge, hvad elinstallatøren skal lave, og hvordan du får opladningen til at passe ind i husets øvrige forbrug.

Stikkontakt eller ladeboks?

Mange elbiler leveres med et såkaldt mode 2-kabel, som har en lille boks på ledningen og et almindeligt stik i den ene ende. Det kan sættes i en stikkontakt i garagen eller udenfor, og i en nødsituation eller på et sommerhusbesøg er det praktisk. Problemet er, at danske husholdningsstikkontakter ikke er konstrueret til den belastning, en elbil giver, når den trækker strøm i otte eller ti timer i træk. Stik, kontakt og samlinger bliver varme, og over tid kan især en ældre eller slidt stikkontakt tage skade.

Myndighederne anbefaler derfor, at en almindelig stikkontakt ikke belastes med mere end 6 A over længere tid, og at man generelt undgår daglig opladning fra en almindelig stikkontakt. Den anbefalede løsning er en vægmonteret ladeboks, der er tilsluttet direkte til den faste installation, eller alternativt en særlig ladestikkontakt, som er beregnet til længerevarende høj belastning og sidder på sin egen gruppe. Du kan læse myndighedernes råd om at oplade elbilen sikkert, hvor kravene til stikkontakt, sikringsgruppe og elinstallatør er samlet.

Løsning	Typisk ladeeffekt	Velegnet til	Værd at vide
Mode 2-kabel i almindelig stikkontakt	Ca. 1,4 kW ved 6 A	Nødopladning og korte besøg	Langsomt og ikke beregnet til daglig brug, aldrig med forlængerledning
Særlig ladestikkontakt	Afhænger af stik og gruppe	Garager og sommerhuse med lidt kørsel	Kræver egen gruppe og fejlstrømsafbryder, installeret af elinstallatør
Ladeboks, 1-faset	Op til ca. 7,4 kW	Huse med 1-faset forsyning eller biler med 1-faset lader	Belaster én fase, hvilket kan kræve belastningsstyring
Ladeboks, 3-faset	Typisk 11 kW, nogle op til 22 kW	De fleste parcelhuse	Bilens egen lader bestemmer, hvor meget den kan tage imod

Effekterne er tommelfingerregler. Hvor hurtigt bilen faktisk lader, afhænger af både ladeboksen, husets installation og den indbyggede lader i bilen, og mange elbiler kan ikke tage mere end 11 kW fra en almindelig ladeboks, selv om boksen kan levere 22 kW. Som grov regel giver en time ved 11 kW strøm til omkring 50–70 km kørsel, alt efter bil, vejr og kørestil, mens en time fra en stikkontakt ved 6 A rækker til under 10 km. Det er forklaringen på, at mode 2-opladning sjældent kan følge med, hvis du pendler.

Fast kabel eller udtag

Ladebokse findes med fast monteret kabel eller med et udtag, hvor du selv sætter dit eget kabel i. Et fast kabel er det nemmeste i hverdagen, fordi du blot tager stikket og sætter det i bilen. Et udtag er en fordel, hvis flere biler skal lade fra samme boks, eller hvis kablet ikke skal hænge fremme. I Europa er Type 2-stikket standard til opladning med vekselstrøm, så de fleste nyere elbiler passer til de samme ladebokse.

Installationen: det skal elinstallatøren lave

Ladeboksen sluttes direkte til husets faste elinstallation, og derfor er det et autorisationskrævende arbejde. Det samme gælder en særlig ladestikkontakt og en ny gruppe i eltavlen. Du må hverken selv montere boksen, trække kablet eller koble den til tavlen, og det gælder også, selvom boksen sælges som et sæt, der ser enkelt ud. En autoriseret elinstallatør dimensionerer kablet efter afstanden og effekten, vælger den rigtige fejlstrømsafbryder og verificerer installationen bagefter, så du har dokumentation for, at den er lavet korrekt.

• Egen gruppe: Ladeboksen skal have sin egen sikringsgruppe, som er beregnet til den belastning, opladningen giver.
• Egen fejlstrømsafbryder: Gruppen skal have sin egen RCD. Ladebokse kan give jævnstrømsfejl, som en almindelig fejlstrømsafbryder ikke altid opfanger, så enten skal boksen have indbygget beskyttelse mod jævnstrøm, eller der skal bruges en RCD af type B.
• Kabel og afstand: Jo længere der er fra tavlen til boksen, jo kraftigere skal kablet være. Det er en af de største faktorer i, hvor stort arbejdet bliver.
• Tavlen: Er tavlen gammel eller fuld, kan det være nødvendigt at udvide eller udskifte den, og det er godt at vide, før du vælger boks.

Få gerne elinstallatøren ud at se forholdene, før du køber boksen, så I sammen kan vælge en model, der passer til husets forsyning, og en placering, hvor kablet kan føres pænt. Spørg også, om boksen kan styres fra en app, og om den kan kobles til en elmåler i tavlen, så den kender husets samlede forbrug. Det sidste er grundlaget for belastningsstyring, som er emnet i næste afsnit.

Effekt, hovedsikring og belastningsstyring

En elbil, der lader med 11 kW, er det største enkeltforbrug i de fleste huse og trækker omtrent lige så meget som et komfur, hvor alle plader er skruet helt op. Når opladningen falder sammen med aftensmaden, en varmepumpe, en tørretumbler og en elkedel, kan husets samlede forbrug nærme sig hovedsikringens grænse. Det er grunden til, at elinstallatøren altid skal se på, hvor stor en forsyning huset har, før ladeboksen dimensioneres.

Belastningsstyring, også kaldet dynamisk load balancing, løser det meste af problemet. En måler i tavlen fortæller ladeboksen, hvor meget strøm huset bruger lige nu, og boksen skruer automatisk ned for opladningen, når der er brug for strømmen andre steder, og op igen, når forbruget falder. Bilen lader lidt langsommere i de travle timer, men da den alligevel står i mange timer, mærker du sjældent forskellen. Har I to elbiler, eller deles flere boliger om en forsyning, er belastningsstyring næsten altid nødvendig.

Smart opladning og de billige timer

Elprisen ændrer sig hen over døgnet, og næsten alle netselskaber bruger i dag en tarifmodel, hvor nettariffen er højest kl. 17–21, når mange kommer hjem og laver mad, og lavest mellem midnat og kl. 6. Forskellen er størst i vinterhalvåret fra oktober til marts, hvor spidslasttariffen ligger markant højere end om sommeren. Om natten er forbruget lavt, og strømmen er derfor ofte både billigere og grønnere, fordi vindmøllernes strøm udgør en større del af det samlede forbrug. Det passer godt til elbilen, som alligevel står stille i garagen i otte timer eller mere. Smart opladning betyder blot, at bilen eller ladeboksen selv vælger de bedste timer, så længe den er fuld, når du skal af sted om morgenen.

1. Sæt et afgangstidspunkt. De fleste elbiler og ladebokse kan få at vide, hvornår du kører, og hvor meget strøm der skal være på batteriet til den tid.
2. Brug planlægning i appen. Mange ladebokse kan hente timepriserne og lade i de billigste timer automatisk.
3. Undgå spidsbelastningen. Sæt bilen til at vente med at lade til efter aftensmaden, også hvis du sætter stikket i, så snart du kommer hjem.
4. Udnyt egne solceller. Har du solceller, kan nogle ladebokse lade på overskudsstrømmen om dagen, når bilen står hjemme i weekenden.
5. Lad ikke altid til 100 %. Mange bilproducenter anbefaler en lavere grænse i hverdagen, typisk omkring 80 %, og først at lade helt op før lange ture. Følg anvisningerne til netop din bil.

De tidsopdelte nettariffer gælder for alle med fjernaflæst elmåler, men for at få glæde af de billige timer på selve elprisen skal du typisk have en elaftale med variabel timepris. Kig på din aftale og dit netselskabs tariffer, før du sætter planlægningen op, så du ved, hvilke timer der faktisk er billige for dig.

Ladeboks udendørs: IP-klasse, kabel og placering

Sidder ladeboksen udenfor, i carporten eller på husmuren, skal den være beregnet til at stå i vind og vejr. Se efter IP-klassen og mærkningen til udendørs brug: Ladebokse til montering udenfor er som regel mindst IP44, så de tåler vandsprøjt fra alle retninger, og mange modeller er IP54 eller højere, som også giver beskyttelse mod støv. Elinstallatøren sørger for, at kabel og samlinger også er godkendt til udendørs brug. Placér gerne boksen under et udhæng eller i en carport, hvor den er i læ for slagregn, og hvor der er lys, så du kan se stikket, når du kommer hjem i mørket.

Hvor skal boksen sidde?

Tænk på, hvor ladestikket sidder på bilen, og hvordan du parkerer. Sidder stikket foran til venstre, og bakker du ind, skal boksen måske sidde i den anden side, end du først troede. Et kabel på 5 meter er nok, hvis boksen sidder lige ved bilen, mens 7–8 meter giver frihed til at parkere forskelligt eller lade en gæsts bil. Et langt kabel er dog tungere at rulle op og ligger lettere i vejen, så vælg ikke længere end nødvendigt. Sørg også for, at boksen sidder, hvor den ikke bliver ramt af en bil, en trailer eller en dør, og hvor kablet ikke skal krydse et fortov eller en sti.

Kabel i orden

Et ladekabel, der ligger på jorden, bliver kørt over, snublet i og trukket gennem vand og sne, og et beskadiget kabel er en sikkerhedsrisiko. Rul altid kablet op på boksens holder eller en kraftig krog på væggen, når bilen kører, og hold stikket fri af jorden, så der ikke kommer vand og snavs i det. Tjek kablet jævnligt for revner, knæk og misfarvning ved stikkene, og hold op med at bruge det, hvis det er skadet. Til mode 2-kablet, der bor i bagagerummet, er en taske eller en kasse med låg en god idé, så det ikke ligger og slides mod værktøj og indkøb.

Inde i en garage kan en kabelkanal eller en kabelbakke holde andre ledninger samlet og væk fra gulvet, så der er god plads omkring bilen og ladeboksen. Ladeboksens eget tilslutningskabel er derimod elinstallatørens arbejde.

Bruger du garagen som værksted, så tænk ladeboksen ind i indretningen, så arbejdsbord og reoler ikke står i vejen for kablet. I vores guide til værkstedet i garagen kan du læse mere om at dele pladsen mellem bil, værktøj og opbevaring.

Opladning på en fælles parkeringsplads

Bor du i en ejer-, andels- eller lejebolig med fælles parkering, kan du som regel ikke selv beslutte at få sat en ladeboks op på din plads. Parkeringsarealet og elinstallationen tilhører foreningen eller udlejeren, og en ladeboks kræver typisk en beslutning på en generalforsamling eller en aftale med udlejer. Mange foreninger vælger i stedet en fælles løsning med flere ladebokse, belastningsstyring, så de deler den forsyning, der er, og en app, hvor hver bruger betaler for sin egen strøm.

Skal din forening i gang, er det en fordel at starte med en kortlægning af forsyningen og en plan for, hvor mange pladser der på sigt skal kunne lade. En installation, der fra starten er forberedt til flere ladebokse, er langt nemmere at udvide end en række enkeltløsninger, der er lavet hver for sig. Lad en autoriseret elinstallatør eller en rådgiver regne på, hvor meget effekt der er til rådighed, og hvad der skal til, før I beslutter jer. Indtil der er en løsning, er offentlige ladestandere i nærheden eller ved arbejdspladsen ofte det bedste alternativ, og et mode 2-kabel i en kælder- eller fællesstikkontakt er ikke en god idé.

Opladning om vinteren

Kulde gør batteriet langsommere, og en elbil bruger mere strøm om vinteren, fordi kabinen og batteriet skal varmes op. Rækkevidden falder derfor typisk mærkbart på de koldeste dage, og opladningen kan tage lidt længere tid, når batteriet er koldt. Det er her, hjemmeopladningen viser sin værdi, for bilen kan forvarme kabine og batteri, mens den stadig er tilsluttet, så varmen kommer fra nettet og ikke fra rækkevidden. Indstil forvarmningen til at være færdig, når du kører, og lad bilen stå i stikket natten over på de kolde dage.

Hold også øje med ladeboksen og stikket, når det fryser. Is og sne i stikket eller i bilens ladeklap kan gøre det svært at sætte i og tage ud, så børst sne væk, før du åbner klappen, og tving aldrig et frossent stik. En elbil har stadig et lille 12-voltsbatteri, der skal vække bilen, og i vores guide til at gøre bilen klar til vinter finder du resten af tjeklisten med dæk, viskere og væsker.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg oplade elbilen fra en almindelig stikkontakt?

Det er muligt med et mode 2-kabel, men en almindelig stikkontakt bør ikke belastes med mere end 6 A over længere tid, og daglig opladning på den måde frarådes. Til fast brug er en ladeboks eller en ladestikkontakt på egen gruppe den sikre løsning.

Må jeg selv montere en ladeboks?

Nej. En ladeboks sluttes til den faste elinstallation, og det kræver en autoriseret elinstallatør. Det gælder også en ny ladestikkontakt og en ekstra gruppe i eltavlen.

Skal jeg vælge en ladeboks på 11 eller 22 kW?

For de fleste er 11 kW nok. Mange elbiler kan ikke tage imod mere end 11 kW med vekselstrøm, og bilen står typisk mange timer i stikket. Spørg elinstallatøren, hvad husets forsyning kan bære, og tjek, hvad din bils lader kan modtage.

Hvad er belastningsstyring?

Ladeboksen måler husets samlede forbrug og skruer ned for opladningen, når der bruges meget strøm andre steder i huset. Så undgår du, at hovedsikringen springer, og bilen lader stadig op i løbet af natten.

Hvilken IP-klasse skal en udendørs ladeboks have?

Den skal være mærket til udendørs brug og tåle vandsprøjt fra alle retninger, hvilket som regel betyder mindst IP44, og mange modeller er IP54 eller højere. Placér den gerne i læ under et udhæng eller i en carport, og lad elinstallatøren vælge kabel og samlinger, der er godkendt til udendørs brug.

En god hjemmeopladning starter med elinstallatøren og ikke med valget af ladeboks. Få forholdene set efter, vælg en boks med belastningsstyring og planlægning, og hæng kablet op efter brug, så er bilen klar hver morgen hele vinteren.