Cyklen klar til mørket: lys, refleks og vintervejr

I midten af oktober kan de fleste stadig nå hjem fra arbejde i dagslys, men det varer ikke længe. Natten til søndag den 25. oktober stilles urene en time tilbage til vintertid, og fra den ene dag til den anden går solen ned omkring en time tidligere på uret. Det er derfor nu, cyklen skal gøres klar til mørket, mens det stadig er lyst nok til at skrue og smøre i haven eller på altanen. Guiden her samler reglerne for lys og refleks, vores råd om valg af lygter og den vedligeholdelse, der gør cyklen tryg at køre på, når cykelstierne er dækket af våde blade og senere af rim.

Vintertid: mørket kommer pludselig

Dagene bliver kortere hele efteråret, men det er skiftet til vintertid, der for alvor flytter cykelturen hjem fra arbejde eller fritidsaktiviteter ind i mørket. Om morgenen bliver der en kort overgang lysere, fordi solen nu står op omkring klokken syv, men allerede i midten af november er vi tilbage ved solopgang efter halv otte. Om eftermiddagen mærkes skiftet mest, og mange opdager først i tusmørket, at baglygten er gået ud i løbet af sommeren.

Tabellen viser de omtrentlige tider for solnedgang i København og Aarhus. I Vestjylland går solen ned nogle minutter senere end i Aarhus, og husk, at det bliver mørkt på cykelstien et stykke tid før selve solnedgangen, hvis himlen er overskyet, eller ruten går gennem skov og mellem høje huse.

Dato	Solnedgang i København (ca.)	Solnedgang i Aarhus (ca.)
13. oktober	18.15	18.25
24. oktober (sidste dag med sommertid)	17.50	18.00
25. oktober (første dag med vintertid)	16.50	16.55
15. november	16.05	16.10
21. december	15.40	15.45

For bilisterne betyder mørket, regnvåde ruder og modkørende lys, at en cyklist uden lygter og refleks kan være svær at se, også på en oplyst vej. Har du også bil i husstanden, kan du læse om resten af vinterklargøringen i guiden til at gøre bilen klar til vinter.

Reglerne for lys på cyklen

Kravene til lygter og reflekser står i bekendtgørelsen om cyklers indretning og udstyr, og de er enklere, end mange tror. Lyset skal være tændt i lygtetændingstiden, som er tiden fra solen går ned, til den står op igen, og desuden når sigtbarheden er nedsat af tåge, regn eller sne. En regnvåd novembermorgen kan altså kræve lys, selvom solen for længst er stået op bag skyerne.

• Forlygte: mindst én lygte, der lyser hvidt eller gulligt.
• Baglygte: mindst én lygte, der lyser rødt.
• Synlighed: lyset skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og også være synligt fra siderne.
• Blænding: lygterne må ikke blænde den øvrige trafik, og en forlygte, der er beregnet til ubelyste veje, skal være indstillet med et fald, så den peger en smule nedad.
• Montering: lygterne skal sidde fast på cyklen, så de ikke ændrer retning under kørslen, og de skal pege lige frem og lige bagud.

Blink, lys på kroppen og bøden

Hvide forlygter og røde baglygter må gerne blinke, så længe de blinker mindst 120 gange i minuttet, mens en gul forlygte skal lyse konstant. Kravet gælder lygter, der sidder på selve cyklen, så en pandelampe, et blinklys på tasken eller en lygte i hjelmen er et godt supplement, men de kan ikke erstatte cyklens egne lygter. En lygte, der hænger og dingler fra styret, lever heller ikke op til kravet om fast montering. Rådet for Sikker Trafik oplyser, at bøden for at cykle uden lys er 700 kr., og har samlet reglerne for lys på cyklen i en kort oversigt.

Sådan vælger du cykellygter

Loven måler lysstyrken i candela lige forfra og bagfra og ude i siderne, mens lygterne i butikkerne næsten altid sælges med et tal i lumen. Lumen fortæller, hvor meget lys lygten sender ud i alt, men ikke hvordan lyset bliver fordelt, så en velkonstrueret lygte med færre lumen kan oplyse vejen bedre end en kraftig lygte, der spreder lyset i alle retninger. Brug derfor tallene herunder som tommelfingerregler for forlygten, og læg lige så meget vægt på lyskeglens form og på, hvor længe lygten holder på en opladning.

Hvor du cykler	Forlygte (tommelfingerregel)	Godt at vide
Oplyste byveje og cykelstier	Ca. 100–200 lumen	Her handler lyset mest om at blive set, så vælg en lygte, der også lyser lidt ud til siderne.
Forstad med mørke strækninger	Ca. 200–400 lumen	En lyskegle med en skarp overkant, som en bils nærlys, oplyser stien uden at blænde.
Ubelyste landeveje og skovstier	Ca. 400–800 lumen eller mere	Vælg flere lysniveauer, og se brugstiden for det niveau, du faktisk vil køre med.

Brugstid, opladning og kulde

En batteridrevet cykellygte skal ifølge reglerne kunne lyse i mindst fem timer, og brugstiden skal stå på lygten eller emballagen som “Brugstid” eller “Run-time”. Har lygten flere lysniveauer, skal brugstiden oplyses for hvert af dem, og det er en nyttig oplysning, fordi den kraftigste indstilling ofte kun holder en lille del af den tid, der står med store tal på forsiden. Lygter med USB-opladning er praktiske, fordi de kan lades på arbejdet eller ved computeren, men batteriet taber kapacitet i frostvejr, så en lygte, der holder en uge i oktober, kan løbe tør efter få dage i januar. Gør det til en vane at lade begge lygter samme aften hver uge, og hav et sæt små reservelygter liggende i tasken.

Dynamolys i navet er det mest driftssikre valg for den, der cykler meget, fordi lyset altid er der og aldrig skal lades. Til gengæld kræver det typisk et nyt forhjul og noget ledningsføring, så mange starter med opladelige lygter og skifter senere, når de ved, hvor meget de faktisk cykler i mørke.

Reflekser og synligt tøj

Reflekserne skal sidde på cyklen hele året, også om sommeren, og de er en vigtig reserve den dag, en lygte går ud midt på turen. De skal være godkendte og mærkede efter reglerne, og skal en af dem skiftes, er det derfor en egentlig cykelrefleks, du skal købe, og ikke en løs refleks til tøjet. Trekantede reflekser er ikke tilladt på cykler, og sidder der to reflekser som et par, skal de være ens.

• Mindst én hvid refleks, der kan ses forfra.
• Mindst én rød refleks, der kan ses bagfra.
• Mindst to gule reflekser, der bevæger sig, når du cykler, og som kan ses bagfra, i praksis reflekserne på pedalerne.
• Mindst én gul refleks i hvert hjul, der kan ses fra siden, eller dæk eller fælge med hvide reflekterende sider.
• En ringeklokke på styret med en klar lyd hører også med, når cyklen alligevel skal tjekkes.

Selv med lygter tændt kan en cyklist være svær at få øje på fra en bil, især i regnvejr, hvor dråber på ruder og sidespejle og genskin fra den våde vej tager bilistens opmærksomhed. Ekstra refleks på kroppen gør derfor en stor forskel, og en refleksvest er oplagt, fordi den giver bilisten en stor, lysende flade at se. Refleksbånd om anklerne er et godt supplement, fordi de bevæger sig op og ned med pedaltrådet, og netop den rytmiske bevægelse gør det lettere at genkende et menneske på cykel. Om dagen i gråvejr har tøj i klare signalfarver samme effekt, så en gul eller orange regnjakke er et bedre valg end den sorte, hvis du skal købe ny til vinteren. Tør også reflekserne af med en klud, når cyklen har kørt i slud og sjap, for en refleks under en hinde af snavs og salt kaster kun en brøkdel af lyset tilbage.

Dæk og bremser til blade og frost

Våde blade på cykelstien kan være næsten lige så glatte som is, og i oktober og november ligger de tit i tykke lag i svingene, netop der hvor du bremser og lægger cyklen ind. Det første tegn på et dårligt dæk er, at det skrider ud på en våd brøndrist eller et lag blade, og når mønsteret er slidt helt ned, skøjter du rundt. Tjek dækkene for revner i siderne og glasskår i slidbanen, og skift dem, før vinteren går i gang, hvis mønsteret er væk.

Dæktryk og pigdæk

Det rigtige tryk står på dækkets side som et interval, og om sommeren kører mange i den høje ende, fordi cyklen så ruller lettere. I glat føre er det en god idé at lukke lidt luft ud, så dækket får en større kontaktflade med vejen, men gå ikke under det mindste tryk, der står på dækket, da det giver punkteringer og slid på fælgen. Cykler du hver dag på ruter, der ikke bliver saltet, kan pigdæk være en løsning. De giver et markant bedre greb på is, men de ruller tungere og larmer på bar asfalt, og de skal køres forsigtigt de første ture, så piggene sætter sig. Er du i tvivl om føret om morgenen, har vi samlet råd om sne og glatføre til både fortov og indkørsel.

Bremser i vådt vejr

En cykel skal have to bremser, der virker uafhængigt af hinanden på for- og baghjul, og vejret må ikke kunne nedsætte bremsevirkningen væsentligt. Det er værd at tænke over, fordi fælgbremser bremser dårligere på en våd fælg, og fordi sand og grus sliber klodserne hurtigere ned om vinteren. Se på klodserne, og skift dem, hvis rillerne er væk, eller metallet er ved at komme frem. Tjek også, at håndtagene ikke kan trækkes helt ind til styret, og at kablerne ikke er slidte eller rustne. I glat føre gælder det om at bremse blidt og i god tid, før du drejer, og at tage svingene bredt og roligt.

Kæde, gear og kabler i saltvejr

Intet slider så hårdt på kæden som vejsalt og vand. En kæde, der kører en vinter uden pleje, ruster og bliver stiv, gearskiftet bliver upræcist, og tandhjulene slides hurtigere. Det tager et kvarter at give cyklen en grundig omgang i oktober, og derefter er det nok med et par minutter, hver gang den har kørt i saltet sjap.

1. Skyl eller tør det groveste snavs af kæde, kædehjul og bagerste tandhjul med en klud, gerne med lunkent vand og lidt opvaskemiddel, og lad kæden tørre helt.
2. Kom en dråbe kædeolie på hvert kædeled, mens du drejer pedalerne baglæns, og lad olien trænge ind et par minutter.
3. Tør den overskydende olie af ydersiden med en ren klud. Olie på ydersiden samler kun snavs og sand, som sliber kæden.
4. Har cyklen navgear, så tjek, at kæden ikke kan løftes mere end et par centimeter op og ned på midten. På en cykel med bagskifter holder skifteren selv kæden stram.
5. Kom en dråbe olie, hvor kablerne til gear og bremser går ind i deres yderhylstre, så fugt ikke kan fryse dem fast på en frostnat.

Vælg en kædeolie til vådt vejr, som sidder bedre fast i regn og slud end de tynde sommerolier. Har cyklen ikke været til eftersyn i år, er efteråret et godt tidspunkt at få den gået igennem hos cykelsmeden.

Skærme, tasker og tøj til regnvejr

Den, der cykler hele vinteren, lærer hurtigt, at det sjældent er regnen fra oven, der gør en våd, men vandet fra vejen. Skærmene er derfor det vigtigste stykke regntøj på cyklen. De skal gå så langt ned, at baghjulet ikke sender en stribe mudder op ad ryggen, og forhjulets skærm skal helst have en lille stænklap forneden, som holder fødderne tørre. Skærme, der spændes på uden værktøj, er bedre end ingen, men faste skærme sidder bedre og rasler mindre.

Tasker eller rygsæk

En rygsæk er praktisk på korte ture, men på længere ture bliver ryggen svedig under regntøjet. Cykeltasker på bagagebæreren flytter vægten ned på cyklen, og hvis de er vandtætte med rullelukning, kan computer, skiftetøj og madpakke komme tørt frem selv på en dag med slagregn. Kig efter refleksstriber på taskernes sider og bagside, fordi de sidder i præcis den højde, hvor bilernes forlygter rammer. Har du brug for plads til det hele, finder du vandtætte enkelt- og dobbelttasker til bagagebæreren blandt vores cykeltasker og cykelkurve.

Tøj i lag

Det er fristende at tage den tykke vinterjakke på, men på cyklen bliver man hurtigt varm, og så bliver man våd indefra. Det fungerer bedre at klæde sig i lag med en tynd trøje inderst, et lunt lag udenpå og en vind- og vandtæt jakke yderst, så du kan lyne op, når du får varmen. Regnbukser eller et regnslag skal være så lange, at de dækker skoene, når du sidder på cyklen, og handsker er vigtigere, end man tror, fordi kolde fingre har svært ved at bremse og skifte gear.

Elcyklen om vinteren

En elcykel klarer fint vintervejret, men batteriet har det bedst ved stuetemperatur. I frost falder rækkevidden, og du må regne med, at en opladning ikke rækker lige så langt som i september. Tag derfor batteriet med indenfor, når cyklen holder ude om natten, og lad et koldt batteri få stuetemperatur, før du sætter det til opladning, som mange producenter anbefaler. Skal elcyklen stå stille i flere uger, så følg producentens anvisning for opbevaring af batteriet.

Sikkerhedsstyrelsen har seks råd til sikker opladning af batterier, og de passer godt på elcyklen. Brug kun et ubeskadiget, originalt batteri og den oplader, der hører til, og kontrollér, at ledning og stik ikke har skader. Oplad ikke batteriet tæt på brændbart materiale, dæk aldrig batteri eller oplader til, og oplad det, mens du er i nærheden og kan reagere på varme, røg eller mislyde. Oplad heller ikke batteriet i entréen eller på en trappe, hvor en brand kan spærre vejen ud, og hav en røgalarm i rummet, hvor du oplader. Vores eget råd er desuden at stoppe med at bruge et batteri, der har skiftet form, bliver unormalt varmt eller lugter mærkeligt, og at få et batteri, der har været ude for et hårdt fald, tjekket hos forhandleren, før det lades igen. Vi har samlet mere om røgalarmer og flugtveje i guiden til brandsikkerhed i hjemmet.

Opbevaring af cyklen

En cykel, der står ude i regn og frost hele vinteren, ruster på kæde, kabler og skruer, og sadlen suger vand. Det bedste sted er et tørt skur, en carport eller en kælder, hvor cyklen står i læ for nedbøren, og hvor et vægbeslag eller et loftsophæng kan spare plads, når der også skal være plads til haveredskaber og vinterdæk. Holder cyklen ude, beskytter et vandtæt cykelovertræk mod det værste, og en plastikpose over sadlen holder den tør til næste morgen.

Skal en cykel stå stille hele vinteren, så giv den en rengøring og en smurt kæde, før den stilles væk, og pump dækkene op, så de ikke står flade og får knæk i siderne. Så slipper du for at starte foråret med en rusten kæde og to flade dæk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg have lys på cyklen?

I lygtetændingstiden, som er fra solnedgang til solopgang, og desuden når sigtbarheden er nedsat af tåge, regn eller sne. Lyset skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og også fra siden.

Må cykellygter blinke?

Ja, hvide forlygter og røde baglygter må blinke, hvis de blinker mindst 120 gange i minuttet. En gul forlygte skal lyse konstant. Mange vælger fast lys fortil, så vejen er oplyst, og blink bagpå, fordi det fanger øjet hos bilisterne bag dig.

Er det nok med en lygte på hjelmen eller tasken?

Nej. Kravet gælder lygter, der sidder fast på cyklen og peger lige frem og lige bagud. En pandelampe eller et blinklys på tasken er et godt supplement, fordi det sidder højere og bevæger sig, men det erstatter ikke cyklens egne lygter.

Hvor mange lumen skal en cykellygte have?

Loven stiller krav i candela og ikke i lumen. Som tommelfingerregel er 100–200 lumen nok på oplyste byveje, mens ubelyste landeveje og stier kræver 400–800 lumen eller mere. Lyskeglens form og brugstiden i det niveau, du kører med, betyder lige så meget som tallet.

Hvor ofte skal kæden smøres om vinteren?

Oftere end om sommeren. Tør kæden af og giv den en dråbe olie på hvert led, når den har kørt i regn eller saltet sjap, og tør altid den overskydende olie af ydersiden bagefter, så den ikke samler snavs.

Med lygter, der virker, reflekser på plads og en cykel, der bremser og skifter gear, som den skal, er den mørke halvdel af året ikke en grund til at lade cyklen stå. Brug en af de sidste lyse eftermiddage før vintertid på at gå listen igennem, så er du klar, når mørket falder på allerede før klokken fem.