Kort fortalt
- Et bålfad må kun bruges til tørt, rent træ og træbriketter. Haveaffald, malet og imprægneret træ samt pap og plast hører ikke til i fadet.
- Ilden skal være under opsyn, til både flammer og gløder er helt slukket, og der må ikke tændes op i hård vind (fra 10,8 m/s).
- Fadet må ikke stå i en carport eller under et halvtag, en markise eller en parasol, og det skal stå i forsvarlig afstand fra alt, der kan brænde.
- Ved stråtag er den vejledende afstand 15 meter for et bålfad op til 80 cm, og den fordobles i vindens retning, når det blæser jævnt til frisk.
- Kommunen kan indføre afbrændingsforbud i tørre perioder. Tjek altid, før du tænder op, og hav en spand vand eller en haveslange klar.
Når aftenerne bliver kølige i oktober, er et bålfad en af de nemmeste måder at blive lidt længere ude på terrassen. Flammerne giver varme og lys, og der er noget særligt ved at sidde om ilden med en kop te og en plaid, mens det bliver mørkt. Men et bålfad er åben ild, og det er omfattet af de samme brandregler som et bål. I denne guide gennemgår vi, hvad reglerne siger om afstand, vind og forbud, hvordan du placerer fadet på terrassen, hvilket brænde du må bruge, og hvordan du slukker og passer på fadet bagefter.
Indhold
Hvad siger reglerne?
Reglerne for bål og bålfade står i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v., som i daglig tale kaldes afbrændingsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen definerer et bålfad som et flytbart bålsted eller fad til afbrænding af tørt, rent træ, træbriketter og lignende, der ikke er affald. Et bål er defineret på næsten samme måde, og reglerne for begge står i § 8, som ligefrem bruger ordet “hyggebål”. Bruger du en grill med brænde i stedet for trækul, bliver den efter Beredskabsstyrelsens vejledning betragtet som et bålfad.
De vigtigste krav er få og ret klare. Ilden skal brænde kontrolleret og under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket, så der ikke kan opstå brand bagefter. Opsyn betyder, at der er en person til stede, som kan slukke en brand, der kommer ud af kontrol, eller ringe efter redningsberedskabet. Fadet skal stå i forsvarlig afstand fra brandbare overflader, genstande og oplag, og røgen må ikke være til væsentlig ulempe for omgivelserne. Overtrædelser af reglerne kan straffes med bøde.
Desuden må et bål i et bålfad ikke tændes i en carport, under overdækninger eller lignende, medmindre de er bygget til det. Det udelukker i praksis overdækkede terrasser, pergolaer med tag, markiser og parasoller. Kommunen kan derudover forbyde afbrænding eller stille særlige vilkår, fx i tørre perioder, og nogle steder er der lokale regler i lokalplaner eller deklarationer, som det er værd at kende.
Afstande: hvor tæt må fadet stå?
Bekendtgørelsen nøjes med at kræve “forsvarlig afstand”, men Beredskabsstyrelsens vejledning har en tabel med vejledende afstande. Størrelsen regnes ud fra fadets diameter eller diagonal, og de fleste bålfade og ildskåle til terrassen er under 80 cm. Tabellen herunder er et uddrag:
| Bål eller bålfad | Bygning med hårdt tag | Bygning med stråtag eller andet letantændeligt tag | Nåletræer, lyng og anden letantændelig vegetation |
|---|---|---|---|
| Op til 80 cm | Forsvarlig afstand | 15 m | 15 m |
| 80–120 cm | 10 m | 15 m | 15 m |
| Over 120 cm | 30 m | 200 m | 200 m |
I jævn og frisk vind fordobles afstandene i vindens retning. For det almindelige bålfad på terrassen ved et hus med tegl, betontagsten eller tagpap er der altså ikke noget fast tal. Du skal selv vurdere, hvor langt varme, flammer og gnister kan række, og et godt pejlemærke er, at intet brændbart må kunne blive varmt eller blive ramt af gnister: facade og udhæng, træterrasse og rækværk, hæk og buske, hynder, parasol og markise. Står fadet i nærheden af en brændestak, en gasflaske eller en dunk benzin til plæneklipperen, skal den ting flyttes, ikke fadet. Har du eller naboen stråtag, gælder de 15 meter, og i blæsevejr bliver det til 30 meter i vindens retning.
Vind, tørke og afbrændingsforbud
Vinden er den faktor, der oftest gør et hyggebål farligt, fordi den bærer gnister langt og presser flammerne ud til siden. Bekendtgørelsen definerer hård vind som 10,8–13,8 m/s, altså vind, hvor store grene bevæger sig, og i hård vind eller derover må der ikke brændes. Tager vinden til eller skifter retning, mens ilden brænder, så der kan opstå brandspredning eller generende røg, skal du gå i gang med at slukke med det samme.
| Vind | Sådan ser det ud | Betydning for bålfadet |
|---|---|---|
| Under 5,5 m/s | Blade og små kviste bevæger sig | De almindelige afstande gælder |
| 5,5–10,7 m/s (jævn til frisk vind) | Små grene og mindre træer svajer | Fordobl afstanden i vindens retning |
| Fra 10,8 m/s (hård vind) | Store grene bevæger sig | Der må ikke tændes op, og en ild skal slukkes |
Den anden faktor er tørke, for kommunen kan nedlægge et afbrændingsforbud, når det er tørt, og forbuddet omfatter som regel også bål og bålfade, mens grill på fliser i private haver ofte er undtaget. På Beredskabsstyrelsens brandfare.dk kan du se brandfareindekset, som DMI beregner ud fra blandt andet tørheden i vegetation og jord, temperatur og vind, og om der er udstedt afbrændingsforbud. Lokale og faste forbud står dog ikke på siden, så tjek også kommunens eller det lokale beredskabs hjemmeside. I oktober er brandfaren normalt lav, men efter en lang tør periode kan den stige, også om efteråret, så se efter, før du tænder op, især hvis haven grænser op til skov, mark eller lyngareal.
Sådan placerer du fadet på terrassen
- Fri luft over fadet: ingen tag, markise, parasol, pergola med tag eller lavthængende grene. Varmen stiger op og kan svide blade og stoffer et godt stykke over flammerne.
- Et fast og ubrændbart underlag som fliser, sten, beton eller grus er det sikreste. En træterrasse er en brændbar overflade, og gløder eller aske, der falder ud, kan svide hul i brædderne. Står fadet på træ, så læg en plade af sten eller metal under, der er større end fadet, og vælg et fad med ben, så der er luft mellem bunden og terrassen.
- Stil fadet plant og stabilt, hvor ingen går forbi med en bakke i hænderne, og hvor børn ikke løber rundt.
- Tænk på røgen. Undgå, at den driver direkte ind over jeres egen siddeplads, gennem et åbent vindue eller over naboens terrasse ved den vindretning, der er mest almindelig hos jer.
- Lad der være plads til at sidde om ilden uden at sidde for tæt. Som tommelfingerregel giver omkring 1 meter fra fadets kant til stolene både varme og en sikker afstand, men flyt stolene længere væk, hvis det slår gnister.
Hynder og puder af polyester kan smelte eller få huller af en enkelt gnist, så læg hellere en plaid af uld over benene end at trække loungesofaen helt ind til ilden. Et par lanterner med LED-lys og lidt lys ved trappen gør det nemmere at finde vej, når flammerne er brændt ned. Idéer til det finder du i guiden til lys i haven.
Vælg det rigtige bålfad
Bålfade og ildskåle fås i mange former, fra lave skåle på et stel til høje kurve og fade med grillrist. På en almindelig terrasse er en diameter på 50–80 cm rigeligt til en lille gruppe, og fade på højst 80 cm er også dem, vejledningens afstandstabel er mest lempelig over for. Se især efter materialet, fordi det bestemmer, hvordan fadet ældes, og hvad det kræver af pleje.
| Materiale | Egenskaber | Godt at vide |
|---|---|---|
| Cortenstål | Danner en tæt, rustbrun overflade, der beskytter stålet mod videre rust | Afgiver rustvand de første måneder og kan farve lyse fliser og træ. Stil det på grus eller et underlag, der må få patina. |
| Sortmalet stål | Let og ofte billigere | Malingen brænder af, hvor varmen er størst, og så kommer rusten. Kan males med varmebestandig maling. |
| Støbejern | Tungt, stabilt og holder godt på varmen | Kan revne ved meget hurtige temperaturskift. Følg producentens råd om slukning. |
| Rustfrit stål | Holder sig pænt og ruster næsten ikke | Bliver misfarvet af varmen, men det er kun kosmetisk. |
Et drænhul i bunden er en fordel ved alle materialer, så regnvand ikke står og ruster fadet op indefra. Ben eller en fod giver luft under fadet og skåner underlaget. En gnistskærm, et net eller et låg over fadet holder på gnisterne, og et låg er også praktisk, når der skal kvæles gløder eller holdes regn ude mellem brugene. Vil du kunne lave mad over ilden, så vælg et fad med grillrist, men husk, at et fad med brænde stadig regnes som et bålfad efter reglerne.
Brændet: tørt, rent og ubehandlet
Et bålfad er ikke et sted at komme af med affald, for reglerne tillader kun tørt, rent træ og træbriketter, der ikke er affald. Afbrænding af haveaffald hører under affaldsreglerne, og som privat grundejer må du som udgangspunkt ikke brænde det af. Sankthansbål er undtagelsen, hvor kommunen tillader det. Malet, lakeret og trykimprægneret træ, spånplader, pap og plast giver giftig røg og aske og skal afleveres på genbrugspladsen.
Fugten i brændet betyder mere, end mange tror. Vådt brænde ryger, soder og giver en sløv ild, der aldrig rigtig kommer i gang, og det er netop røgen, naboerne klager over. Brændet skal have en fugt på under 20 procent, helst omkring 18 procent eller lavere, og det kan du kontrollere med en fugtmåler på en frisk kløvet side af et stykke træ. Opbevar brændet under tag og hævet fra jorden, fx på en palle eller et brændestativ, med åbne sider, så vinden kan komme til. Løvtræ som bøg, ask og birk brænder roligt og giver gode gløder. Nåletræ tænder hurtigt, men knitrer og slår flere gnister, så det egner sig bedst som optænding.
Sådan tænder du op
Den metode, der giver mindst røg i en brændeovn, virker også i et bålfad, hvor ilden tændes fra toppen og brænder nedad ligesom et stearinlys. Fremgangsmåden er enkel:
- Tjek vinden og om der er afbrændingsforbud, og stil en spand vand eller en tilsluttet haveslange inden for rækkevidde.
- Læg to-tre større stykker brænde i bunden af fadet, så der er luft imellem.
- Læg et lag tyndere pinde på tværs ovenpå og øverst fint optændingstræ.
- Placér et par optændingsblokke eller lidt sammenkrøllet avispapir i toppen, og tænd.
- Lad ilden få fat, før du lægger mere brænde på, og læg kun et par stykker på ad gangen, så ilden holder sig inden for fadets kant.
Brug aldrig tændvæske, benzin eller sprit til at få gang i et bålfad. Dampene kan antænde med et brag, og flammen kan slå tilbage mod flasken. Har ilden svært ved at komme i gang, er brændet som regel for vådt eller lagt for tæt, og det løses med tørre, tynde pinde og mere luft.
Slukning og aske
Ilden skal være under opsyn, til både flammer og gløder er slukket, og det er her, mange går for tidligt i seng. Gløder kan ligge og ulme længe under et lag aske, og blusse op igen, hvis vinden tager fat i nattens løb. Lad den sidste time være uden nyt brænde, så ilden kan brænde ned, og sluk derefter gløderne med vand. Rør rundt med en ildtang eller en skovl, og hæld mere vand på, til der ikke længere syder eller damper. Er fadet af støbejern, så tjek producentens anvisning, før du slukker, fordi meget koldt vand på glohedt støbejern kan give revner.
Asken må først komme ud i det fri, når alle gløder er helt slukket, medmindre den ligger i en lukket beholder af uantændeligt materiale. Bekendtgørelsen kræver det udtrykkeligt for aske fra pejse, brændeovne, griller og andre ildsteder, og den samme forsigtighed giver mening med asken fra bålfadet. En askespand af metal med låg, stillet på fliser og væk fra huset, er derfor et godt sted at samle asken, til den er helt kold. Smid den aldrig i en skraldespand af plast, mens den stadig er varm. Tøm fadet jævnligt, så der ikke står aske og regnvand i bunden og tærer på metallet.
Børn ved bålfadet: Aftal faste regler, før ilden tændes: hvor tæt de må komme, hvem der lægger brænde på, og at der ikke løbes rundt om fadet. Undgå løst tøj, lange snore og syntetiske stoffer tæt på ilden, og lad aldrig børn være alene ved et tændt eller nyslukket fad.
Røg og naboer
Bålfadet er hyggeligt for den, der sidder ved det, men ikke nødvendigvis for naboen, der har vasketøj ude eller et soveværelsesvindue på klem. Reglerne siger, at røgen ikke må være til væsentlig ulempe for omgivelserne, og det er i sidste ende kommunen, der vurderer, hvad der er væsentligt. Tørt brænde, en god ild og et fad, der står, så røgen ikke driver ind over hækken, løser det meste. Tænd ikke op i stille, fugtigt vejr med lavt skydække, hvor røgen bliver hængende mellem husene, og sluk i god tid, når der er naboer tæt på.
Den letteste vej er som regel at tale sammen. Fortæl naboen, at I gerne tænder op en aften eller to om ugen, og spørg, om det generer. De fleste sætter pris på at blive spurgt, og mange problemer opstår kun, fordi ingen har sagt noget. Når sæsonen er slut, kan du læse om, hvordan du passer på terrassens møbler i guiden til vinterklargøring af havemøbler, og om det tørre brænde til stuen i brændeovnssæsonen.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg have et bålfad i en almindelig parcelhushave?
Ja, som udgangspunkt, når du følger afbrændingsbekendtgørelsen: kun tørt, rent træ, forsvarlig afstand til alt brændbart, ingen overdækning, opsyn til gløderne er slukket og ingen væsentlig røggene for naboerne. Tjek dog om kommunen har et afbrændingsforbud, og om lokalplanen eller grundejerforeningen har egne regler.
Hvor langt fra huset skal bålfadet stå?
For et bålfad op til 80 cm i diameter og et hus med hårdt tag er der ikke et fast tal, men en forsvarlig afstand, så varme og gnister ikke kan nå facade, udhæng eller andet brændbart. Ved stråtag er den vejledende afstand 15 meter, og den fordobles i vindens retning i jævn til frisk vind. Fade på 80–120 cm skal efter vejledningen stå 10 meter fra bygninger med hårdt tag.
Må jeg brænde haveaffald i bålfadet?
Nej, et bålfad er efter reglerne beregnet til tørt, rent træ og træbriketter, der ikke er affald. Som privat grundejer må du som udgangspunkt ikke brænde haveaffald af, bortset fra sankthansbål, hvor kommunen tillader det. Grene og blade hører til i kompostbunken, haveaffaldsordningen eller på genbrugspladsen.
Må bålfadet stå under en overdækket terrasse?
Nej, ikke medmindre overdækningen er bygget til formålet. Bekendtgørelsen forbyder bål, også i bålfade, i carporte, under overdækninger og lignende, og af samme grund hører fadet heller ikke til under en markise eller en parasol.
Hvordan ved jeg, om der er afbrændingsforbud?
Forbud udstedes af kommunen og offentliggøres på kommunens eller det lokale beredskabs hjemmeside. På brandfare.dk kan du se brandfareindekset og, om der er udstedt afbrændingsforbud, men lokale og faste forbud står ikke på siden. Er du i tvivl, så spørg det lokale beredskab.
Et bålfad på terrassen kræver ikke meget ud over et sikkert sted at stå, tørt brænde, en spand vand og respekt for vind og naboer, og med det på plads kan terrassen bruges langt ind i efteråret. Bålfade, ildskåle og tilbehør til haven finder du under Bålfade & ildskåle.
