Kort fortalt
- Med ét almindeligt spil kort med 52 kort og et par jokere kan I spille alt fra krig med de mindste til plump og whist med de store.
- Krig, fisk og Olsen er gode første spil, fordi børnene kun skal kende tal og farver, mens kasino træner hovedregning.
- 500 er familiens klassiker til de lange aftener, og stikspil som plump og whist samler både børn fra cirka ti år og voksne om bordet.
- Næsten alle kortspil findes i flere husvarianter, så aftal reglerne, før kortene gives, og skriv dem gerne ned.
- Spil om point, tændstikker eller æren og aldrig om penge, så handler aftenen om hyggen og ikke om gevinsten.
Når efterårsferien er overstået, og aftenerne bliver mørke og lange, er et spil kort en af de billigste og mest fleksible former for hygge, man kan have i skuffen. Det fylder ingenting, kan tages med i sommerhuset og på juleferien og rummer i princippet hundredvis af spil. Mange af os har lært reglerne af en bedsteforælder ved et sofabord, men har glemt halvdelen undervejs, og guiden her samler de klassiske danske kortspil med korte, overskuelige regler, så I kan komme i gang i aften med spillere i alle aldre.
Indhold
Kortene og de fælles grundregler
Et almindeligt spil kort har 52 kort fordelt på fire kulører: hjerter og ruder i rødt, klør og spar i sort. Hver kulør har 13 kort fra es over 2 til 10 og videre til billedkortene knægt, dame og konge, og de fleste spil har desuden to eller tre jokere, som kun bruges i nogle af spillene. I de fleste spil er esset det højeste kort, men i enkelte spil kan det også tælle som 1, og det er en af de ting, der er værd at aftale på forhånd.
Giveren blander kortene, lader spilleren til højre tage af, og giver normalt ét kort ad gangen med uret, så første kort går til spilleren til venstre. Giverrollen går på omgang, så alle skiftes. I stikspillene, som plump og whist, lægger hver spiller ét kort på bordet i en runde, og det højeste kort tager stikket. Her gælder reglen om at bekende kulør: Har du et kort i den kulør, der blev spillet ud, skal du lægge det. Først når du ikke har kuløren, må du lægge et andet kort, og er der en trumfkulør, slår selv en lille trumf alle kort i de andre kulører.
Tip: Små hænder har svært ved at holde mange kort. En kortholder, eller et stykke skumgummi eller en skoæske med en rille i, gør det nemmere for børn at se deres kort uden at vise dem til de andre.
Hvilket spil passer til hvem?
Det gode ved kortspil er, at der er et spil til næsten enhver kombination af spillere. Aldrene i tabellen er tommelfingerregler, for nogle børn kan regne og tænke taktisk tidligt, mens andre har mere glæde af de enkle spil i længere tid. Et godt tegn på, at et barn er klar til et nyt spil, er, at det selv begynder at spørge, hvorfor de voksne lægger et bestemt kort.
| Spil | Spillere | Alder (tommelfingerregel) | Det kræver |
|---|---|---|---|
| Krig | 2 | Fra ca. 4 år | At kende tallene og hvilket kort der er størst |
| Fisk | 2–6 | Fra ca. 5 år | At samle ens kort og huske, hvad de andre har spurgt om |
| Olsen | 2–6 | Fra ca. 6 år | At matche kulør eller værdi og vente med de gode kort |
| Kasino | 2–4 | Fra ca. 8 år | Hovedregning og overblik over bordet |
| 500 | 2–6 | Fra ca. 9 år | Taktik, tålmodighed og at holde styr på point |
| Plump | 3–7 | Fra ca. 10 år | At vurdere sin egen hånd og melde præcist |
| Whist | 4 i to makkerpar | Fra ca. 12 år | Samarbejde, hukommelse og at tælle kort |
Spiller store og små sammen, kan de voksne spille med åbne kort i de første spil, så barnet kan se, hvorfor et kort er godt eller dårligt. Mange flere idéer til at få alle med om bordet, også med brætspil og terninger, finder du i vores guide til en spilleaften for hele familien.
Krig, fisk og Olsen: de første spil
Krig
Krig er for to spillere og kræver ingen strategi overhovedet, hvilket gør det til et oplagt første kortspil. Del kortene ligeligt mellem de to spillere, så hver har en bunke med billedsiden nedad. Begge vender samtidig det øverste kort, og den, der har det højeste, tager begge kort og lægger dem nederst i sin bunke. Vender I to kort med samme værdi, er der krig: hver lægger tre kort med bagsiden opad, eller kun ét i nogle familier, og derefter et kort med billedsiden opad, og det højeste af de sidste kort vinder hele bunken på bordet. Spillet slutter, når den ene har alle kortene, og fordi det kan tage lang tid, er det en god idé at sætte et æggeur og lade den med flest kort vinde, når det ringer.
Fisk
I fisk gælder det om at samle fire ens kort, fx fire syvere eller fire damer. Hver spiller får typisk fem kort, eller syv, hvis I kun er to eller tre, og resten lægges i en rodet bunke midt på bordet, som er søen. Den, der er i tur, spørger en bestemt spiller efter en værdi, som man selv har mindst ét af, fx »Har du nogen konger?«. Har spilleren nogen, skal de alle afleveres, og man må spørge igen. Har spilleren ingen, svarer han »Fisk!«, og den, der spurgte, trækker et kort fra søen, hvorefter turen går videre. Fire ens lægges foran én, og når kortene er brugt op, vinder den med flest firlinger. Spillet træner hukommelsen, for det kan betale sig at huske, hvem der har spurgt efter hvad.
Olsen
Olsen ligner de populære kortspil med farvede kort, men spilles med et almindeligt spil. Hver spiller får typisk syv kort, og et kort vendes op ved siden af bunken. Den, der er i tur, skal lægge et kort i samme kulør eller med samme værdi som det øverste kort, og kan man ikke det, trækker man fra bunken. Ottere kan lægges på alt, og den, der lægger en otter, bestemmer, hvilken kulør der skal fortsættes i. Den første, der er af med alle sine kort, vinder. Mange familier har ekstra regler for toere, esser eller knægte, og det er netop den slags husregler, der er værd at sige højt, før man begynder.
Kasino: regn dig til stikkene
Kasino er et gammelt familiespil, som har været spillet ved danske køkkenborde i generationer, og hvor man tager kort fra bordet ved at matche dem eller lægge dem sammen, og det er en sjov måde at øve plus på uden at det føles som lektier. Spillet egner sig til to til fire spillere. Hver spiller får fire kort, traditionelt givet to ad gangen, og fire kort lægges med billedsiden opad midt på bordet. Når alle har spillet deres fire kort, gives fire nye fra bunken, men der lægges ikke nye kort på bordet, før hele bunken er brugt.
Når det er din tur, lægger du ét kort fra hånden. Har det samme værdi som et kort på bordet, eller som summen af flere kort på bordet, må du tage dem alle sammen med dit eget kort og lægge dem foran dig. En syver kan altså tage en syver, men også en femmer og en toer sammen, og esser tæller enten 1 eller 14. I mange familier tæller knægt 11, dame 12 og konge 13, mens andre kun lader billedkortene tage hinanden i par. To kort har en særlig værdi: ruder 10, kaldet store kasino, kan tælle 10 eller 16, og spar 2, kaldet lille kasino, kan tælle 2 eller 15. Kan du ikke tage noget, lægger du et kort ud på bordet. Tager du alle kortene på bordet på én gang, har du lavet en svup, som giver et ekstra point.
| Det giver point | Point (en udbredt udgave) |
|---|---|
| Flest kort | 1 eller 2 |
| Flest spar | 1 eller 2 |
| Hvert es | 1 |
| Spar 2 | 1 |
| Ruder 10 | 2 |
| Hver svup | 1 |
| Sidste stik | 1 |
Pointene tælles op, når bunken er brugt, og de kort, der ligger tilbage på bordet, går til den, der sidst tog noget. Står to lige med flest kort eller flest spar, får ingen af dem pointet. Spillet går traditionelt til 21 point over flere runder. Til de mindste kan I gøre det lettere ved kun at tage par og spare summerne, til de har fået styr på reglerne.
500: familiens klassiker
500 er for mange danske familier selve kortspillet, og det kan spilles af to til seks spillere. Det spilles med et spil kort med jokere, og ved mange spillere tager man gerne to spil. Målet er at lægge kort ud i serier og samle point, og den første, der når 500 point over flere runder, vinder. Hver spiller får syv kort, resten lægges som bunke, og det øverste kort vendes op og bliver begyndelsen på afkastbunken.
- Begynd din tur med at trække det øverste kort fra bunken eller fra afkastbunken. I mange familier må du også tage flere kort fra afkastbunken, hvis du med det samme bruger det nederste af dem, du tager, i en udlægning.
- Læg kort ud, hvis du kan. En udlægning er enten mindst tre kort med samme værdi, fx tre damer, eller en række på mindst tre kort i træk i samme kulør, fx hjerter 5, 6 og 7. En joker kan bruges i stedet for et hvilket som helst kort.
- Du må også lægge kort til de udlægninger, der allerede ligger på bordet, både dine egne og de andres, og pointene for dem tæller for dig.
- Afslut din tur ved at lægge ét kort på afkastbunken.
- Runden slutter, når en spiller er af med alle sine kort.
Når runden er slut, får hver spiller point for de kort, de har lagt ud, og trækker point fra for de kort, de stadig har på hånden. Pointskalaen varierer mellem familierne, men en udbredt udgave er 5 point for kortene 2–9, 10 point for 10 og billedkortene, 15 point for esser og 25 point for jokere. Det gør det fristende at holde på de store kort, men risikabelt, hvis en anden pludselig går ud. Skriv pointene op på en blok efter hver runde, og find en fast pointskriver, så der ikke opstår tvivl undervejs.
Tip: Det mest diskuterede i 500 er, om man skal have lagt ud, før man må lægge til andres serier, og hvad esset tæller i en række som es, 2, 3. Afgør det, før første kort er givet, og skriv jeres husregler ind på indersiden af æskelåget, så de er klar næste gang.
Plump og whist: stikspil
Stikspil er den store familie af kortspil, hvor hver spiller lægger ét kort i en runde, og det højeste kort i den udspillede kulør, eller den højeste trumf, tager stikket. De kræver lidt mere overblik end de andre spil i guiden, men belønner til gengæld dem, der husker, hvilke kort der er spillet, og de kan holde en hel familie i gang en lang vinteraften.
Plump
Plump er et af de bedste stikspil at lære børn, fordi pointen er at vurdere sin egen hånd og ramme præcist. Spillet går over mange runder, hvor antallet af kort ændrer sig, typisk fra ét kort hver og op til så mange, som kortene rækker til, og ned igen. Efter at kortene er givet, vendes et kort, som bestemmer trumf. Derefter melder hver spiller, hvor mange stik de tror, de får. Rammer du præcis dit antal, får du point, i mange familier 10 point plus ét for hvert stik, og rammer du ved siden af, har du plumpet og får ingenting. En udbredt regel er, at den sidste til at melde ikke må melde sådan, at alle meldinger tilsammen giver lige så mange stik, som der er i runden. Så går det ikke op for alle, og nogen må plumpe.
Whist
Whist spilles af fire i to makkerpar, der sidder over for hinanden, og hver spiller får 13 kort. I den enkleste udgave bestemmer giverens sidste kort trumf, og makkerparret får point for hvert stik, de tager ud over de første seks. Man skal bekende kulør, og kunsten ligger i at spille sammen med sin makker uden at kunne se hans kort. Den danske whist har desuden en melderunde, hvor spillerne byder på, hvor mange stik de kan tage, og hvad trumf skal være, og den udgave er en hel hobby i sig selv. Start med den enkle udgave, og tag melderne med, når alle ved bordet er trygge ved at bekende kulør og holde styr på trumferne.
Spilleaftenen: bord, lys og husregler
Kortspil kræver ikke meget, men et par ting gør aftenen bedre. Et stort, stabilt bord med plads til både udlægninger og kaffekopper er bedre end sofabordet, og et godt lys, der falder jævnt over bordet uden at blænde, gør det lettere at skelne ruder fra hjerter, når klokken bliver mange. En pendel hængt lavt over spisebordet er ideel, og et tæppe eller en filtdug på bordet gør det nemmere at samle kortene op. Hav en blok og en blyant klar til pointene, og en kurv eller kasse til kort, jokere og regler, så det hele er samlet næste gang.
Kortspil er bedst, når der spilles om point, tændstikker, chokoladeknapper eller retten til at vælge næste spil. Lad pengene blive i lommen, også når det kun er småbeløb, så handler aftenen om fællesskabet og ikke om at vinde noget, og børnene lærer, at et spil kan være spændende i sig selv. Det er også en god idé at lære børnene at tabe med god stil og at vinde uden at prale, og at give et skub med reglerne til den, der er ved at gå i stå. Planlægger I en december med mange fridage, er kortspil oplagt til ventetiden på juleaften, og vores guide til juleaften med børn har flere idéer til de lange timer.
Når kortene er slidte
Et kortspil, der har været brugt meget, bliver klistret, bøjet og nemt at genkende på bagsiden, og så er det tid til et nyt. Tæl kortene efter, når de pakkes sammen, og læg gerne et ekstra spil i skuffen, så I kan spille med to spil, når familien er samlet. Er der brug for et roligere tidsfordriv, når kortene har kørt en hel aften, kan et puslespil overtage bordet, og vi har samlet gode råd i guiden til puslespil for hele familien.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket kortspil er bedst for små børn?
Krig er et godt første spil fra omkring fire år, fordi det blot kræver, at barnet kan se, hvilket kort der er størst. Derefter er fisk og Olsen oplagte, mens kasino passer godt til børn, der er begyndt at lægge tal sammen.
Hvor mange point giver kortene i 500?
Det varierer mellem familier. En udbredt skala er 5 point for 2–9, 10 point for 10 og billedkort, 15 point for esser og 25 point for jokere. Kort, du har tilbage på hånden, når runden slutter, trækkes fra. Aftal skalaen, før I går i gang.
Hvad betyder det at bekende kulør?
I stikspil skal du lægge et kort i den kulør, der blev spillet ud, hvis du har en. Først når du ikke har kuløren, må du lægge et andet kort, fx en trumf, der slår alle kort i de andre kulører.
Hvorfor er der forskellige regler for det samme spil?
Kortspil er gået i arv mundtligt i generationer, og hver familie har tilføjet sine egne husregler. Ingen af dem er forkerte, men det giver diskussioner, hvis de ikke er aftalt. Sig reglerne højt, før kortene gives, og skriv dem ned, så de er de samme næste gang.
Et spil kort fylder næsten ingenting og kan bruges år efter år, og det er måske netop derfor, at de gamle spil har overlevet så mange generationer. Find kortene frem i aften, start med det spil, som den yngste ved bordet kan være med i, og byg videre derfra, så har I et repertoire, der rækker hele vinteren.
