Skandinavisk julepynt: natur, hvid og grøn

I slutningen af oktober ligger kogler, grene og mos klar i skovbunden, og det er et godt tidspunkt at tænke julepynten igennem, før december sætter tempoet op. Den skandinaviske stil er populær, fordi den er rolig at se på og enkel at leve med i en hel måned. Den kræver ikke kasser med nyt pynt, men et par klare valg af farver og materialer og en vilje til at lade naturen gøre meget af arbejdet. Guiden her viser, hvordan du vælger farver, samler og tørrer materialer fra naturen, bruger træ, papir og halm, sætter lyset rigtigt og får det, du allerede har i skabene, til at spille med.

Hvad gør julepynten skandinavisk?

Den skandinaviske jul er formet af mørket. Når solen går ned midt på eftermiddagen, bliver lyset det vigtigste i pynten, og derfor fylder stearinlys, lysestager og varme lyskæder mere end glimmer og farvestrålende figurer. Samtidig har der altid været tradition for at hente grønt ind fra haven og skoven og for at lave pynten selv af papir, halm og træ, så materialerne er enkle og ofte håndlavede.

Stilen er ikke det samme som minimalisme, selvom den ofte fremstår sådan på billeder. Et skandinavisk juledækket hjem kan sagtens være fyldt med pynt, men det hænger sammen, fordi farverne er de samme fra entréen til stuen, og fordi naturmaterialerne gentager sig i kranse, buketter og dekorationer. Den røde tråd er, at du vælger pynt, der passer til hinanden, frem for at stille alt frem, som ligger i julekassen.

Der er også et praktisk argument. Pynt af gran, kogler og grene koster næsten ingenting, kan komposteres efter jul, og de genstande, du køber, er typisk lysestager, træfigurer og papirstjerner, som holder i mange år. Har du mange års pynt i kasserne allerede, er stilen en god anledning til at sortere og kun stille det frem, der passer ind.

Farverne: hvid, grøn, rød og naturens egne

Den vigtigste beslutning er farverne. Vælg to eller tre hovedfarver og ét metal, og lad resten af pynten underordne sig. Grøn er med næsten automatisk, fordi gran og andet grønt fylder meget, og naturens brune nuancer fra kogler, træ og bark kommer af sig selv. Derfor handler valget mest om, hvorvidt du vil have hvid, rød eller begge dele med, og om messing, sølv eller sort metal skal binde det sammen.

Palet	Farver	Metal	Passer til
Den lyse nordiske	Hvid, grøn, lyst træ og natur	Sølv eller børstet stål	Lyse hjem med hvide vægge og lyse gulve
Den klassiske danske	Rød, hvid og grøn	Messing	Hjem med ældre møbler og varme træsorter
Den naturlige	Brun, beige, grøn og en smule rust	Sort metal	Hjem med jordfarver, hør og uld
Den dæmpede	Grågrøn, hvid og gammelrosa	Messing eller kobber	Hjem med bløde farver og mange tekstiler

Rød virker kraftigst, når den bruges i små mængder. Et par røde bånd om grenene, røde æbler i en skål eller røde hjerter på træet er nok til at give en hvid og grøn palet et varmt julepræg, mens rød på puder, tæpper, duge og lys på én gang hurtigt tager overhånd. Hvid kan være både stearinlys, papirstjerner, keramik og hørduge, og den gør et rum lysere i december, når dagslyset er kortest.

Metallet er det, der får det hele til at virke gennemtænkt. Messing passer til den klassiske røde og hvide jul og til varme træsorter, sølv og stål passer til lyse hjem, og sort metal står stærkt i et hjem med jordfarver. Bland gerne gamle lysestager fra familien med nye, men hold dig til ét metal, så de ligner en samling og ikke tilfældige fund.

Gran, kogler, grene og mos

Naturens materialer er kernen i den skandinaviske jul, og meget af det kan samles nu, mens skovbunden er tør nok til at gå i. Kogler, lav, birkegrene og mos holder sig fint, til det skal bruges, og grannet hentes først i slutningen af november, så det er friskt i hele december.

Hvad må du samle i skoven?

I statens skove, som du kan kende på de røde pæle med kongekronen ved indgangen, må du ifølge Naturstyrelsen samle grene, kviste, kogler, mos og blade, der ligger på skovbunden, til privat brug og højst en bæreposefuld. Du må også klippe grene af væltede træer og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje, men brug en grensaks i stedet for at knække dem af. Undtagelsen er bevoksninger, hvor der dyrkes pyntegrønt som nordmannsgran, for her må du hverken samle eller klippe. I private skove, som udgør omkring 70 procent af de danske skove, gælder andre og strengere regler, så spørg ejeren, før du tager noget med hjem.

Har du selv en have, er den ofte det bedste sted at starte. Grene fra en thuja, en ene eller en taks, kviste af kristtorn med bær, hyben og grene fra frugttræer, du alligevel skal beskære, giver forskellige nuancer af grønt og en god variation i buketter og kranse. Det grønne, du ikke kan finde selv, kan købes som bundter i december.

Hvilket grønt holder sig indendørs?

Nordmannsgran og nobilis holder nålene længst i stuevarmen og er de sikre valg til dekorationer, der skal stå i flere uger. Rødgran dufter skønt, men drysser hurtigt, når det står varmt, og egner sig bedst til pynt udenfor eller i en kølig entré. Ene, thuja og cypres holder sig godt, mens buksbom og kristtorn kan tørre pænt ind uden at blive grimme. Stil alt grønt koldt, til det skal bruges, og sprøjt det med vand en gang imellem, så holder det længere.

Sådan klargør du kogler og grene

Kogler fra skovbunden er ofte fugtige og lukkede og kan have små dyr og insekter med indenfor. Børst jord og nåle af, og lad koglerne tørre et par dage på en avis i et varmt rum, så åbner de sig af sig selv. Vil du gøre det hurtigere, kan du lægge dem på en bageplade i ovnen ved omkring 100 grader i en halv til en hel time, men bliv i køkkenet, for tørre kogler er brændbare, og harpiksen kan begynde at ryge, hvis temperaturen bliver for høj. Mos skal opbevares fugtigt og køligt udenfor, til det skal bruges, mens grene og bark kan stå tørt i garagen.

Træ, papir og halm

Ved siden af det grønne er det de tørre naturmaterialer, der giver den skandinaviske pynt sit præg. Træ ser godt ud i både lyse og mørke hjem, holder i årtier og kan stå fremme hele december uden at tage skade. Små træfigurer, nisser, juletræer skåret i bøg eller birk, et lysestagetræ eller en stjerne af lister i vinduet passer ind i alle de paletter, der er beskrevet ovenfor.

Papir er den billigste og mest personlige pynt. Hvide foldede stjerner i vinduet, flettede hjerter i rød og hvid på træet og kræmmerhuse med nødder og småkager er dansk julepynt, som de fleste har lavet som børn, og de passer stadig ind i en moderne indretning. Vil du i gang med saksen sammen med børnene, har vi samlet de klassiske modeller i guiden til juleklip med børn. Et godt hvidt kartonpapir på 120–160 gram holder formen længere end tyndt kopipapir.

Halm hører til den nordiske jul, både som stjerner på træet og som de halmbukke, der er særligt udbredte i Sverige. Halmstjerner er lette og tåler at hænge tæt på de nederste grene, hvor børn og dyr kommer til, og de ser godt ud sammen med røde bånd. Til at binde det hele sammen er bånd af hør, bomuld, jute eller tynde uldsnore et bedre valg end blanke plastikbånd, fordi de matcher de øvrige naturmaterialer og kan genbruges år efter år.

Lyset: stearinlys og varmt hvidt

Ingen anden pynt gør så meget for en skandinavisk jul som lyset. Hvide eller råhvide stearinlys i lysestager af messing, glas eller sort metal passer til alle paletter, og en række af ens lysestager i forskellige højder på et sideboard virker roligere end mange forskellige stager spredt rundt i rummet. Kalenderlyset, en enkelt kugle af grønt med et kronelys og et fad med fire lys til advent er nok til at få stuen til at lyse op. Lysestager i messing, glas og metal finder du blandt vores lysestager og stearinlys.

Elektrisk lys skal være varmt for at passe ind. Vælg lyskæder og lysbuer med varmt hvidt lys, gerne omkring 2.200–2.700 kelvin, som står på emballagen, og undgå de koldt hvide og flerfarvede kæder, der trækker i den modsatte retning. En tynd kæde med små pærer på kobbertråd kan lægges i en glaskrukke, vikles om en gren i en vase eller ligge mellem granen på hylden. Ideer til vinduet, hylden og krukkerne finder du i vores guide til julelys indendørs.

Levende lys og tørt grønt

Ifølge Beredskabsstyrelsen rykker brandvæsenet i december ud til omkring en fjerdedel flere brande i private hjem end i en gennemsnitlig måned, og levende lys i juledekorationer er en af de klassiske årsager. Gran, mos og kogler tørrer ud i varmen og kan antændes, når lyset er brændt ned, så stil lysene, så flammen aldrig kommer tæt på det grønne, og sluk dem, i god tid før de er brændt ned. Sæt dekorationen på et underlag, der ikke kan brænde, hold afstand til gardiner og hylder ovenover, og sluk altid levende lys, når du forlader rummet. Har du børn eller dyr i huset, er LED-lys med flammeeffekt et godt valg i de dekorationer, der står lavt.

Brug det, du har

En stor del af den skandinaviske julestil handler om at bruge det, der allerede er i huset, på en ny måde. Et skærebræt i træ bliver til bunden i en dekoration, en stor glaskrukke fyldt med kogler og en lyskæde bliver en lampe, og en enkel skål med røde æbler, nødder og et par grangrene kan stå midt på spisebordet hele december. Gamle porcelænsskåle, kobbergryder og emaljerede spande fra loftet er gode beholdere til grønt og passer ofte bedre ind end nyt pynt.

Begynd med at tømme julekasserne og sortere pynten efter de farver, du har valgt. Det, der passer ind, kommer frem, mens resten kan blive i kassen i år eller gives videre. Mange har pynt fra forældre og bedsteforældre, og den slags arvestykker giver et hjem karakter, så lad dem få en fremtrædende plads, selvom de ikke passer helt ind i paletten.

• Glas og krukker: fyld syltetøjsglas med salt eller sand og sæt et lille lys i, eller lav et lille vinterlandskab med mos, en kogle og en træfigur.
• Grene i vase: nogle store, bare birke- eller hasselgrene i en høj vase med få hængende kugler og papirstjerner fylder meget og koster næsten intet.
• Tekstiler: en hørdug, et uldplaid i rødt eller hvidt og et par puder med skind eller strik skifter stuen til jul på et kvarter.
• Køkkenet: appelsiner med nelliker, kanelstænger bundet med snor og tørrede appelsinskiver på en tråd dufter af jul og kan bruges på træet, i vinduet og på pakkerne.

Tørrede appelsinskiver laves ved at skære appelsinerne i skiver på 4–5 millimeter, duppe dem tørre og tørre dem på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 80–100 grader på almindelig ovn eller 70–80 grader med varmluft i to til tre timer. Vend dem et par gange undervejs, og lad ovnlågen stå på klem med en træske i, så fugten kan slippe ud. De er færdige, når de er tørre at røre ved og ikke længere bøjer sig.

Rum for rum

Pynten virker mest sammenhængende, når hvert rum får sit eget fokuspunkt i stedet for små ting på alle flader. Gentag de samme materialer og farver, men giv hvert rum en enkelt dekoration, øjet kan hvile på, og lad resten af pynten være mindre og mere afdæmpet omkring den.

• Entréen: en krans af gran eller bare grene på døren eller væggen, en kurv med kogler og en lyskæde i et spejl eller en vase. Entréen er ofte kølig, så her holder rødgran og frisk grønt længst.
• Stuen: juletræet eller en stor vase med grene som midtpunkt, en række lysestager på sideboardet og et par tekstiler i julens farver.
• Spisebordet: en lav dekoration, der ikke tager udsynet over bordet, gerne en løber af gran og kogler med lys i ens stager.
• Vinduerne: hvide papirstjerner eller en stjerne med varmt lys, så pynten også kan ses udefra i det mørke.
• Køkkenet: en skål med æbler og clementiner, en krukke med kanelstænger og en lille krans på en køkkenlåge.

Juletræet i skandinavisk stil

Juletræet samler hele stilen, og her gælder de samme greb som i resten af hjemmet. Hold dig til den palet, du har valgt, lad varmt hvidt lys være udgangspunktet, og vælg pynt af papir, halm, træ og glas frem for mange forskellige farver. Flettede hjerter, Dannebrog-guirlander, halmstjerner og hvide kræmmerhuse er den klassiske danske udgave, mens et træ med kun hvide papirstjerner, glaskugler og små træfigurer giver et lysere og mere moderne udtryk.

Et træ i skandinavisk stil må gerne have luft mellem grenene, så pynten kan ses, og det er ofte flottere med lidt færre ting fordelt jævnt end med alt det, der er i kassen. Den rigtige rækkefølge, mængden af lys og hvor kuglerne skal sidde, har vi gennemgået i guiden til at pynte juletræet. Til toppen passer en enkel stjerne af halm, træ eller messing bedre end et stort spir i glitrende farver.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg samle kogler og grene i skoven?

I statens skove må du til privat brug samle kogler, grene, kviste, mos og blade fra skovbunden, højst en bæreposefuld. Du må ikke samle eller klippe i bevoksninger med pyntegrønt, og i private skove gælder andre regler, så spørg ejeren først.

Hvilke farver hører til skandinavisk julepynt?

Grøn fra gran og natur, hvid og lyst træ er grundstammen, og rød bruges som en klassisk dansk accent. Vælg to eller tre farver og ét metal som messing, sølv eller sort, og brug dem i hele hjemmet.

Hvilket grønt holder længst indendørs?

Nordmannsgran og nobilis holder nålene længst i stuevarmen. Rødgran drysser hurtigt indendørs og egner sig bedre til en kølig entré eller pynt udenfor. Stil grønt koldt, til det skal bruges, og sprøjt det let med vand.

Hvordan får jeg kogler til at åbne sig?

Lad dem tørre et par dage på en avis i et varmt rum. Vil du gøre det hurtigere, kan de tørre i ovnen ved omkring 100 grader i en halv til en hel time, men bliv ved ovnen, fordi tørre kogler kan brænde.

Med få farver, materialer fra naturen og godt med varmt lys bliver julepynten både enkel og personlig, og det meste kan laves af det, der ligger i haven, skoven og skabene. Brug de næste uger på at samle kogler og grene, så du er klar, når december kommer.