Scan gamle fotos og dias

I mange hjem står der en skotøjsæske, et par tykke album eller en kasse med diasmagasiner, som ingen har kigget i, siden lysbilledapparatet gik i stykker. Billederne falmer langsomt, og med hver generation bliver der færre, der kan fortælle, hvem der står på trappen foran sommerhuset i 1974. De mørke weekender i slutningen af oktober er et oplagt tidspunkt at få dem digitaliseret, og hvis du begynder nu, kan familien få glæde af dem allerede til jul. Guiden gennemgår valget mellem scanner, telefon og en professionel service, opløsning og filformat, rensning af billeder og dias, navngivning og opbevaring, og hvordan du deler resultatet med resten af familien.

Saml og sorter, før du scanner

Det mest almindelige problem ved digitalisering af familiens billeder er ikke teknikken, men mængden. Mange går i gang med at scanne alt fra den ene ende og opgiver efter et par hundrede billeder, fordi bunken aldrig ser ud til at blive mindre. Brug derfor en aften eller to på at samle alt ét sted og lægge billederne i bunker efter årti, begivenhed eller gren af familien. Undervejs vil du opdage, at der er mange næsten ens billeder af den samme fødselsdag, og at nogle er så uskarpe eller mørke, at de ikke er værd at scanne.

• Først: de billeder, der er unikke og betyder mest, fx bryllupper, bedsteforældrenes ungdom, det gamle hjem og børnenes første år.
• Dernæst: de gode billeder af hverdag, ferier og højtider, som fortæller familiens historie.
• Til sidst eller aldrig: dubletter, uskarpe billeder og landskaber uden mennesker, som ingen kan placere.

Tag også en snak med familien, før du går i gang. Måske har en søster de samme billeder eller nogle, du mangler, og måske har nogen allerede scannet en del af dem. Ligger der billeder med lokalhistorisk værdi, som viser gader, butikker eller begivenheder i lokalsamfundet, er lokalarkivet ofte glad for at få en kopi eller originalerne, og arkivet kan til gengæld nogle gange hjælpe med at identificere steder og personer.

Scanner, telefon eller en service

Der er tre veje til digitale billeder, og mange ender med at kombinere dem. De vigtigste billeder scannes omhyggeligt på en flatbedscanner, mens resten fotograferes hurtigt med telefonen, og dias og negativer sendes til en service, hvis der er mange af dem. Tabellen viser fordele og ulemper ved de tre løsninger.

Løsning	Fordele	Ulemper	Passer til
Flatbedscanner eller multifunktionsprinter med scanner	Jævnt lys, skarpt resultat og fuld kontrol over opløsning og filformat	Tager tid, især ved høj opløsning, og billeder i album skal ofte tages ud	De vigtigste papirbilleder og alt, der skal kunne forstørres
Scanningsapp på telefonen	Hurtigt, gratis og muligt direkte fra albummet	Lavere detaljegrad, risiko for genskin og skæve billeder	Store mængder billeder, der mest skal deles og ses på skærm
Professionel digitalisering	Sparer mange timer og klarer dias, negativer og smalfilm	Originalerne skal sendes væk, og du har mindre kontrol over valg og navngivning	Hundredvis af dias og negativer eller ved meget lidt tid

En flatbedscanner kan som regel scanne flere papirbilleder på én gang, og mange scannerprogrammer finder selv de enkelte billeder og gemmer dem som separate filer. Læg billederne med et par centimeters mellemrum og lige i forhold til kanten af glaspladen, så går beskæringen bedst. Har du en multifunktionsprinter, kan den sagtens bruges til papirbilleder, mens dias og negativer kræver en scanner med lys i låget eller en særskilt filmscanner.

Bruger du telefonen, så vælg en scanningsapp, der retter perspektivet op og fjerner genskin ved at tage flere billeder fra lidt forskellige vinkler. Fotografer ved et vindue i jævnt dagslys uden direkte sol, eller ved to lamper, der lyser skråt ind fra hver side, og hold telefonen helt parallelt med billedet. Blanke billeder bag plastfolie i gamle album giver næsten altid genskin, så tag dem ud, hvis det kan gøres uden at beskadige dem.

Opløsning og filformat

Opløsningen angives i dpi eller ppi, altså antal punkter pr. tomme, og den afgør, hvor store detaljer der kommer med, og hvor stort billedet senere kan udskrives. Jo mindre originalen er, desto højere opløsning skal der til, for et lille dias på 24 × 36 mm rummer lige så meget motiv som et papirbillede, men på en brøkdel af fladen. Tallene i tabellen er tommelfingerregler, der ligger på linje med de råd, arkiver og biblioteker giver til private samlinger, selvom anbefalingerne varierer noget, og ved dias sætter scannerens reelle optiske opløsning i praksis grænsen.

Original	Opløsning (tommelfingerregel)	Bemærkning
Almindelige papirbilleder, fx 10 × 15 cm	600 dpi	300 dpi rækker til skærmvisning, men 600 dpi giver plads til at beskære og forstørre
Små billeder og kontaktaftryk	1200 dpi	Små formater skal forstørres meget, før de fylder en skærm
Dias og negativer i 35 mm	2400–4000 dpi	Kræver scanner med lys til gennemlysning eller en filmscanner
Breve, avisudklip og dokumenter	300 dpi	Gem som PDF, hvis teksten skal kunne læses og søges i

Filformatet betyder næsten lige så meget som opløsningen. TIFF gemmer billedet uden tab af kvalitet og er det format, arkiver typisk bruger til deres masterfiler, men filerne fylder meget. JPEG fylder langt mindre og kan åbnes overalt, men komprimeringen fjerner lidt information, hver gang filen gemmes igen. En god arbejdsgang er derfor at gemme en urørt masterfil i TIFF eller JPEG i højeste kvalitet og lave en kopi, som du beskærer, retter farverne på og deler. Så kan du altid gå tilbage til originalen, hvis redigeringen ikke blev, som du ville.

Scan farvebilleder i farver, også selvom de er blevet gule eller røde med årene, for scannerens eller redigeringsprogrammets farvekorrektion kan ofte genskabe meget af de oprindelige farver. Sort-hvide billeder kan med fordel også scannes i farver eller i gråtoner med høj bitdybde, fordi de fine nuancer i papirets tone så kommer med.

Rens og håndtér billederne

Støv og fingeraftryk på glaspladen eller billedet kommer med i scanningen og tager lang tid at fjerne bagefter, så det betaler sig at bruge et par minutter på forberedelsen. Tør glaspladen af med en ren og tør mikrofiberklud, og gentag det med jævne mellemrum, mens du scanner. Tag fat i billederne i kanterne med rene og tørre hænder eller med tynde nitrilhandsker, for fedt fra fingrene kan sætte varige mærker på fotopapir.

• Støv: fjern det med en blød, ren pensel eller en luftblæser til kameraer, og blæs aldrig med munden, fordi der kan komme spyt med.
• Væske: brug aldrig vand, sprit eller rengøringsmiddel på fotos, for emulsionen kan blive klæbrig eller gå i opløsning.
• Fastklistrede billeder: tving ikke billeder ud af gamle selvklæbende album eller fra glas, de har siddet i, for de kan flække eller miste en del af emulsionen. Scan hellere hele siden.
• Bøjede billeder: læg dem under en let vægt mellem rent papir i nogle dage, men forsøg ikke at rette meget krøllede billeder med magt.
• Bagsiden: scan også bagsiden, hvis der står navne, årstal eller et fotografs stempel, og gem den sammen med forsiden.

Ridser og støvpletter, der ikke kan fjernes fysisk, kan som regel retoucheres væk i et billedprogram bagefter. Gør det på kopien og ikke på masterfilen, og vær tilbageholdende, for et gammelt billede må gerne se gammelt ud.

Dias og negativer

Dias og negativer gemmer ofte mere detaljer end de papirbilleder, der blev kopieret fra dem, og har du både negativerne og billederne, giver negativerne som regel det bedste resultat. De skal scannes med lys bagfra, og det kræver enten en flatbedscanner med gennemlysningsenhed i låget, en særskilt filmscanner eller en opsætning, hvor diaset fotograferes over en jævn lyskilde. Scannerprogrammet vender selv farverne på negativer, men vælg den rigtige filmtype i indstillingerne, så farverne ikke bliver forkerte.

Støv er en større udfordring her end ved papirbilleder, fordi et lille fnug på et dias bliver forstørret mange gange. Blæs diaset rent med en luftblæser, og hold det i de hvide eller grå rammer. Mange scannere har en infrarød støvfjerning, der finder støv og ridser og fjerner dem automatisk, og den virker godt på de fleste farvefilm, men som regel ikke på klassisk sort-hvid-film, hvor sølvet i billedet forvirrer den. Til sort-hvide negativer må støvet derfor fjernes med pensel og blæser eller bagefter i et billedprogram.

Navne, datoer og historierne bag

Tusindvis af filer med navne som IMG_0001 er næsten lige så svære at finde rundt i som en uordnet skotøjsæske. Begynd derfor filnavnet med årstal og eventuelt måned, så sorterer computeren automatisk billederne i tidsmæssig rækkefølge, og tilføj derefter et par ord om stedet eller begivenheden. Brug bindestreg eller understregning i stedet for mellemrum, og undgå æ, ø og å i selve filnavnet, fordi enkelte programmer og ældre systemer har problemer med dem.

• Mapper: en mappe pr. årti eller år og undermapper til store begivenheder som bryllupper og rejser giver et overblik, alle i familien forstår.
• Filnavne: fx 1974-07_sommerhus-loekken_01 og 1974-07_sommerhus-loekken_02, så billeder fra samme dag holdes sammen.
• Usikre datoer: skriv fx 1965-ca eller 196x, så det står klart, at årstallet er et skøn.
• Beskrivelser: de fleste billedprogrammer kan gemme en tekst, navne og en dato inde i selve filen, så oplysningerne følger med, når billedet kopieres eller deles.
• Datoen i filen: en scanning får dagens dato som optagelsesdato, så ret den til billedets egen dato, hvis programmet kan, ellers ender bedstemors konfirmation blandt efterårets billeder.

Det vigtigste arbejde er dog at få historierne med. Sæt dig med de ældste i familien, vis dem billederne på en tablet eller fjernsynet, og skriv navne, steder og anekdoter ned, mens de fortæller. Det er ofte her, projektet bliver allermest værdifuldt, og det er de oplysninger, som ingen kan finde frem til senere. En fælles aften med kaffe og billeder på skærmen kan sagtens blive en af efterårets hyggeligste.

Backup af filerne og opbevaring af originalerne

Når billederne er scannet, er de kun så sikre som det sted, de er gemt. En computer, der går i stykker, eller en harddisk, der bliver tabt, kan på et øjeblik tage måneders arbejde med sig. Gem derfor filerne mindst to og helst tre steder på forskellige medier, fx på computeren og på en ekstern harddisk eller i en skytjeneste, og sørg for, at én af kopierne ligger på en anden adresse end hjemmet. Kopier filerne over på nye medier med nogle års mellemrum, og tjek ind imellem, at de stadig kan åbnes, for en harddisk i en skuffe holder ikke evigt.

Smid ikke originalerne ud, når de er scannet, for et papirbillede eller et dias kan holde i generationer, hvis det opbevares rigtigt, og det kan altid scannes igen med bedre udstyr. Fotos har det bedst køligt, tørt, mørkt og ved stabil temperatur, så et skab i en opvarmet stue eller et soveværelse er langt bedre end loftet eller en fugtig kælder. Har du kun plads nedenunder, finder du råd om fugt og opbevaring i guiden til kælderen.

• Æsker og album: brug syrefri æsker, kuverter eller album, og undgå de gamle selvklæbende album med plastfolie, som med tiden kan gulne og skade billederne.
• Gummibånd og papirclips: fjern dem, da gummi kan nedbrydes og misfarve, og metal kan ruste og trykke mærker.
• Dias og negativer: opbevar dem i lommer eller æsker beregnet til film, stående og uden at de presses sammen.
• Mærkning: skriv blødt med blyant på bagsiden af papirbilleder, aldrig med kuglepen eller tusch, som kan trykke igennem eller smitte af.

Del billederne med familien før jul

Det bedste ved digitaliserede billeder er, at alle i familien kan få dem, og december er et oplagt tidspunkt at dele dem. Et delt album i en skytjeneste, hvor søskende og fætre kan se med og selv tilføje billeder og kommentarer, er ofte den nemmeste løsning, og det kan samtidig fungere som en ekstra kopi. Vær opmærksom på, at billeder af levende personer ikke bør lægges offentligt på sociale medier, uden at de er spurgt, og del dem hellere i en lukket kreds.

Billederne gør sig også godt på papir igen. En fotobog med familiens historie, en kalender med et billede fra hvert årti eller en enkelt forstørrelse i en flot ramme er gaver, som både bedsteforældre og børnebørn bliver glade for, og flere idéer finder du i guiden til hjemmelavede julegaver. Skal de gamle billeder op på væggen, har vi samlet råd om layout og ophængning i guiden til billedvæggen. Bestil fotobøger og tryk i god tid, for travlheden hos trykkerierne stiger i takt med, at julen nærmer sig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken opløsning skal jeg scanne gamle billeder i?

Som tommelfingerregel 600 dpi til almindelige papirbilleder, 1200 dpi til meget små billeder og 2400–4000 dpi til dias og negativer. Det giver plads til at beskære og udskrive i større format senere.

Er en scanningsapp på telefonen god nok?

Til billeder, der mest skal ses på skærm og deles med familien, er en god scanningsapp ofte rigeligt. De billeder, der betyder mest, eller som skal forstørres, får du dog et mærkbart bedre resultat af på en flatbedscanner.

Skal jeg smide originalerne ud bagefter?

Nej, gem de vigtigste originaler, for de kan holde i generationer og scannes igen med bedre udstyr. Opbevar dem tørt, mørkt og køligt i syrefri æsker eller album, og ikke på loftet eller i en fugtig kælder.

Hvordan scanner jeg billeder, der sidder fast i albummet?

Prøv ikke at tvinge dem løs, for de kan flække eller miste en del af billedfladen. Scan hellere hele albumsiden på en flatbedscanner eller fotografer den med en scanningsapp, og beskær de enkelte billeder bagefter.

Et digitaliseringsprojekt bliver overskueligt, når det tages i bidder, begynder med de vigtigste billeder og får navne og historier med undervejs. En æske ad gangen, en fast måde at navngive filerne på og to kopier af det hele er nok til, at familiens billeder er sikret og kan ses af alle. Og med lidt held når du at have de første album klar, inden familien samles i julen.