Nissen og de danske juletraditioner

Om en måned tænder vi det første lys i adventskransen, og i mange hjem begynder nisserne allerede nu at kigge frem fra kasserne på loftet. Den danske jul er bygget af traditioner, som de fleste tager for givet, men som hver har deres egen historie: nissen, der skal have sin grød, juletræet, som vi danser rundt om hånd i hånd, pebernødderne i kræmmerhuset og julekalenderen, der samler familien foran fjernsynet hver aften i december.

I denne artikel fortæller vi kort, hvor traditionerne kommer fra, og hvordan familier holder fast i dem i dag. Nogle er flere hundrede år gamle, andre er yngre, end man skulle tro, og fælles for dem er, at de har ændret sig undervejs, så hver generation har kunnet gøre dem til sine egne.

Gårdnissen i folketroen

Længe før nissen fik noget med julen at gøre, var han et overnaturligt væsen, som hørte til på gården. Ifølge folketroen boede gårdnissen altid alene, på husets loft eller i laden, hvor han holdt øje med dyrene, især hestene, og hjalp til med arbejdet. Navnet kommer af det gamle danske navn Nis eller Niels, og mange steder kaldte man ham også Niels Gårdbo eller bare Gårdbo.

Nissen blev beskrevet som en lille, gammel ungkarl med skæg, gråt tøj og en rød hue, klædt som bønderne i gamle dage. Han var trofast mod gården og bragte lykke med sig, men han var også nærtagende og drilsk. Som betaling for sin tjeneste skulle han have et fad sød grød med en smørklat lørdag aften og på helligdage, og glemte man det, kunne han finde på alt fra uskyldige drillerier til at forlade gården og tage lykken med sig. Sagnene om nisserne blev samlet og udgivet af J.M. Thiele i værket “Danske Folkesagn” fra 1819–1823.

Fra gårdnisse til julenisse

Det var kunstnerne i 1800-tallet, der gjorde gårdnissen til en julefigur. Den første dokumentation for en særlig julenisse stammer fra en julefest, som maleren Constantin Hansen holdt i 1836, og i 1840’erne begyndte tegnere som J.Th. Lundbye at tegne nissen, så han fik det udseende, vi stadig kender. Omkring 1850 fik han en nissekone, og i 1853 tegnede Vilhelm Pedersen nissen til H.C. Andersens eventyr “Nissen hos Spekhøkeren”.

Senere i 1800-tallet kom julemanden til, en stor, venlig gavebringer, og fra omkring år 1900 kaldte både børn og voksne dem alle sammen for nisser. Den lille, drilske gårdnisse og den store julemand med gaverne lever stadig side om side i den danske jul, og det er nok derfor, at både nissen i haven og julemanden i indkøbscentret føles lige naturlige.

År	Hvad skete der
1808	Det første danske juletræ tændes efter overleveringen på Holsteinborg
1819–1823	J.M. Thiele udgiver sagnene om nisserne i “Danske Folkesagn”
1836	Constantin Hansens julefest er den første dokumentation for en julenisse
1847	Peter Fabers “Højt fra træets grønne top”
1871	En vejledning i at flette julehjerter trykkes i et dansk husflidsblad
1947	Tegneren Frederik Bramming finder på kravlenisserne
1962	DR sender sin første julekalender i fjernsynet
1990	TV 2 sender sin første julekalender

Risengrøden og nissens skål

Grøden har længe været en del af den danske jul, men det var ikke altid ris, der var i gryden. I ældre tid kogte man julegrøden på byggryn eller boghvedegryn, for ris var i århundreder en dyr luksusvare, og selv om borgerskabet tog risengrøden til sig i 1800-tallet, blev den først for alvor almindelig som julegrød i begyndelsen af 1900-tallet. Julegrøden var en forret og ikke en dessert, og i de fleste husholdninger skulle den lægge låg på sulten, før kødet kom på bordet.

Risalamanden dukkede op i danske kogebøger i de sidste årtier af 1800-tallet, hvor den først var en ret for den velstillede borgerstand. Det var først efter Anden Verdenskrig, at den blev almindelig i de fleste hjem, og at mandlen og mandelgaven, ofte en marcipangris, blev en fast del af juleaften. Den lune risengrød er stadig mange familiers menu den 23. december eller juleaftens frokost, og resten af grøden bliver til risalamande.

I mange familier får nissen stadig sin skål. En lille skål risengrød med en smørklat på toppen bliver sat op på loftet, ud i laden eller i skuret juleaften eller lillejuleaften, og om morgenen er den tom, til stor fryd for børnene. Har I ikke et loft, kan skålen lige så godt stå i vindueskarmen, i trappeopgangen eller ved nissedøren, for det er gestussen, der tæller, og en nisse, der får sin grød, driller ikke.

Nisserne flytter ind

I de fleste danske hjem flytter nisserne ind med julepynten, og mange familier har nisser, der er gået i arv i flere generationer. Kravlenisserne, som tegneren Frederik Bramming fandt på i 1947, klatrer stadig rundt på reoler, dørkarme og lampeskærme, og nissefigurer i filt, træ, keramik og strik sidder på hylder og i vindueskarme. Udendørs har nisser med lys og store figurer ved hoveddøren fået en fast plads i mange haver og forhaver.

En nyere tradition er nissen, der flytter ind den 1. december og gør små drillerier i løbet af måneden. Han vender billederne på hovedet, sætter sukker i saltbøssen eller laver små spor af mel på køkkenbordet, og nogle familier sætter en lille nissedør op ved fodpanelet, hvor nissen kan smutte ud og ind. Det kræver en voksen med lidt fantasi og et par minutter om aftenen, men for mange børn er det lige så spændende som julekalenderen.

Julekalenderen

Julekalenderen, hvor man tæller ned til jul med en låge, et lys eller en pakke hver dag, kommer oprindeligt fra Tyskland. I Danmark blev den for alvor en folkelig tradition med fjernsynet, da DR i 1962 sendte sin første julekalender, og i de første år solgte DR også en kalender i papir, som børnene kunne åbne til udsendelsen. Siden er TV-julekalenderen blevet en af de faste tråde i den danske december, og mange voksne kan stadig synge kendingsmelodien fra deres egen barndoms kalender.

TV 2 begyndte at sende julekalendere i 1990, og nogle af dem, fx “Alletiders Jul” fra 1994 og “Jul i Valhal” fra 2005, er blevet genudsendt så mange gange, at de er blevet klassikere for flere generationer. Børnenes U-landskalender har siden 1977 kombineret julekalenderen med indsamling til børn i andre dele af verden. Ved siden af fjernsynet har kalenderlyset og pakkekalenderen deres faste plads, og vil du lave en pakkekalender selv, har vi samlet idéer til de 24 små gaver i guiden til pakkekalender.

Pebernødder og julebag

Krydrede småkager, de såkaldte peberkager, kan spores helt tilbage til slutningen af 1400-tallet, og opskrifterne har ændret sig overraskende lidt siden da. Pebernødderne er til gengæld kun forbundet med julen. Ordet kommer fra det plattyske Pfeffernüsse og kom formentlig til Danmark i begyndelsen af 1700-tallet, hvor den tyske indflydelse på dansk kultur var stor, og navnet hentyder nok til, at kagerne er små og runde som nødder.

Til trods for navnet var der sjældent peber i dem, for at “pebre” betød i ældre dansk at krydre maden i det hele taget, og de typiske krydderier var ingefær, kanel, nellike og kardemomme. De gamle pebernødder blev bagt uden hævemiddel i ovnens eftervarme, når brødet var taget ud, og de var derfor meget hårde. I dag er de bløde og sprøde på én gang, men de bruges stadig som indsats i julens spil og fylder kræmmerhusene på træet. Opskrifter på pebernødder, brunkager og vaniljekranse finder du i guiden til julebag.

Juletræet og dansen om træet

Juletræet er en tysk skik, som går tilbage til 1500-tallet, og som kom til Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Det første danske juletræ blev efter overleveringen tændt i 1808 på herregården Holsteinborg på Sydsjælland, og i 1811 fik København sit første kendte juletræ hos holstenske Martin Lehmann. Grundtvigs digt “Jule-Træet” fra 1823 og H.C. Andersens eventyr om grantræet fra 1844 var med til at gøre skikken kendt, og uden for hovedstaden dukkede træet først op hos lærere og præster.

Omkring år 1900 stod der juletræ i de fleste danske hjem, og fra anden halvdel af 1800-tallet var det blevet almindeligt at gå rundt om træet, hånd i hånd, og synge udvalgte julesalmer. Senere kom sangene med, og Peter Fabers “Højt fra træets grønne top” fra 1847 er stadig en af de sange, der bliver sunget i næsten alle hjem. I mange familier begynder dansen med de stille salmer og ender med “Nu er det jul igen”, hvor kæden løber gennem hele huset.

Dannebrogsguirlander, flag, kræmmerhuse og hjerter har været fast pynt på det danske juletræ i generationer, og stjernen eller spiret i toppen er en sag for hver familie. Om I vælger et ægte træ eller et kunstigt, er traditionen den samme, og et kunstigt træ har den fordel, at det kan stå i stuen hele december uden at drysse.

Julehjerter og kræmmerhuse

Det flettede julehjerte er måske det mest danske stykke julepynt, der findes. Et af de ældste bevarede hjerter blev klippet af H.C. Andersen og ligger i dag i H.C. Andersens Hus i Odense, og det er hverken rødt eller hvidt, men gult og grønt og uden hank. I 1871 blev en vejledning i at flette hjerterne trykt i et dansk husflidsblad, men det tog mange år, før de blev almindelige, og det var især børnehaverne, der omkring 1910 gjorde dem kendt i hele landet.

Arbejdet med glanspapir, foldning og klip var en del af den tyske pædagog Friedrich Fröbels tanker om børns leg og læring, og hans navn lever videre i Fröbelstjernen. Kræmmerhusene har i generationer hængt på træet fyldt med pebernødder og andre godter, som børnene kunne tage ned, når træet var danset om. Vejledning i at klippe og flette hjerter, kræmmerhuse og stjerner med børn finder du i guiden til juleklip.

Traditionerne i dag

Ingen to familier holder jul helt ens, og det er en del af charmen. Nogle holder fast i alt, fra and og flæskesteg til dansen gennem hele huset, mens andre har skåret ned eller fundet på deres egne traditioner, fordi familien har skiftet form, eller fordi julen fejres flere steder. Det, der gør en tradition stærk, er sjældent, hvor gammel den er, men at den bliver gentaget, så børnene kan glæde sig til den og en dag give den videre.

• Nissens ankomst: Nisserne pakkes ud en bestemt dag, fx den 1. december, og får hver deres faste plads.
• Klippedag: En søndag i advent, hvor der klippes hjerter og kræmmerhuse til træet, og hvor der er æbleskiver eller pebernødder på bordet.
• Bagedag: En dag, hvor familien bager sammen, og hvor dåserne fyldes til resten af december.
• Julekalender i fællesskab: Afsnittet ses sammen hver aften, og ingen må se det alene i forvejen.
• Grød til nissen: Skålen sættes op juleaften eller lillejuleaften, og den er tom om morgenen.
• Dansen om træet: Sangbøgerne tages frem, og alle får lov at ønske en sang.

Har jeres familie ingen faste traditioner, er det aldrig for sent at begynde. Vælg et par stykker, som passer til jeres hverdag og jeres børns alder, og gør dem til jeres egne, for det er de små gentagelser år efter år, der til sidst bliver til den jul, børnene husker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal nissen have risengrød?

I folketroen var grød med en smørklat nissens betaling for at passe på gården og dyrene, og han skulle have den lørdag aften og på helligdage. Fik han den ikke, kunne han drille eller forlade gården og tage lykken med sig. I dag sætter mange familier en skål risengrød op til nissen juleaften eller lillejuleaften.

Hvornår kom juletræet til Danmark?

Det første danske juletræ blev efter overleveringen tændt i 1808 på Holsteinborg på Sydsjælland, og i 1811 fik København sit første kendte juletræ. Skikken bredte sig langsomt, og omkring år 1900 stod der juletræ i de fleste hjem.

Hvornår kom den første julekalender i fjernsynet?

DR sendte sin første julekalender i 1962 og solgte i de første år også en kalender i papir til børnene. TV 2 begyndte at sende julekalendere i 1990.

Er der peber i pebernødder?

Der er sjældent peber i dem, selv om navnet kommer fra det plattyske Pfeffernüsse, for “pebre” betød i ældre dansk at krydre maden i det hele taget. De klassiske krydderier er ingefær, kanel, nellike og kardemomme.

Hvem fandt på det flettede julehjerte?

Ingen ved præcis, hvem der flettede det første, men et af de ældste bevarede hjerter blev klippet af H.C. Andersen og ligger i H.C. Andersens Hus i Odense. En trykt vejledning kom i 1871, og omkring 1910 var hjerterne blevet kendt i hele landet, især gennem børnehaverne.

Find nisserne frem fra loftet, sæt en skål til side til grøden, og tag snakken om, hvilke traditioner jeres familie vil holde fast i i år, så er julen godt på vej, før adventskransen er tændt.