Kort fortalt
- Find pladsen først. En skænk, en dyb vindueskarm eller en hylde i øjenhøjde giver en nisseby, der kan ses fra sofaen, og som ikke står i vejen.
- Byg landskabet i lag: kasser eller isoleringsplader til bakker, en snemåtte eller snevat ovenpå og stier, søer og træer til sidst.
- Brug LED og batterier eller én fælles lyskæde under sneen, og hold levende lys helt væk fra vat og papirhuse.
- Lad børnene stå for figurerne og de små historier i byen, men hold knapcellebatterier og skrøbelige porcelænshuse uden for de mindstes rækkevidde.
- Tag et billede af opstillingen, før du pakker ned, og tag batterierne ud, så de ikke lækker i kasserne til næste år.
En nisseby er en lille verden af huse, lys og figurer, der vokser lidt år for år og bliver et af de faste tegn på, at julen er på vej. Nogle bygger den på en hel skænk med bakker, skøjtesø og en kirke på toppen, andre nøjes med tre huse og en håndfuld nisser i vindueskarmen, og begge dele kan være lige stemningsfulde, når lyset tændes en mørk eftermiddag. I slutningen af oktober er der god tid til at se samlingen igennem, skifte de ødelagte pærer og batterier og tænke over, hvordan byen skal se ud i år, så den står klar, når første søndag i advent falder den 29. november. Guiden her gennemgår pladsen, landskabet, husene, lyset, figurerne og opbevaringen, og den har et afsnit om at bygge sammen med børn.
Indhold
Find pladsen til byen
Stedet bestemmer, hvor stor byen kan blive, og hvordan den skal bygges op. En nisseby tager sig bedst ud, når den står i øjenhøjde eller lidt under, så man kan se ind mellem husene og ned ad gaderne, og når den står et sted, hvor den kan blive i en måned uden at skulle flyttes, hver gang der skal dækkes bord eller ryddes op. Tænk også på strømmen, hvis noget af lyset skal i en stikkontakt, og på varmen, fordi en plads lige over en radiator eller tæt på brændeovnen tørrer limen ud og får papirhuse til at slå sig.
| Placering | Fordele | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Skænk eller sideboard | God dybde, plads til bakker i flere niveauer, og byen ses fra hele stuen | Pladsen til lamper, nøgler og post forsvinder i december |
| Dyb vindueskarm | Byen kan ses både inde og fra gaden, og lyset gør vinduet hyggeligt | Kulde og kondens ved ruden, sollys der bleger papir, og radiatoren nedenunder |
| Reol eller væghylde | Uden for de mindstes rækkevidde og nem at bygge i etager | Ringe dybde, så husene skal stå på række, og hylden skal kunne bære vægten |
| Eget bord eller plade | Plads til en stor by, der kan ses fra flere sider | Fylder meget på gulvet og skal stå, hvor ingen falder over ledningerne |
Mål pladsen op, og læg husene ud på gulvet i et rektangel af samme størrelse, før du begynder at bygge. Det giver et hurtigt overblik over, om der er for mange eller for få huse, og hvor de største skal stå. Som tommelfingerregel skal de høje bygninger som kirken, rådhuset eller det store hotel stå bagerst, så de ikke skjuler resten, og de små huse, boderne og torvet skal ligge forrest, hvor detaljerne kan ses. Lad der også være et par centimeter fri langs kanten af møblet, så ingen kommer til at skubbe et hus på gulvet, når de går forbi.
Landskabet: bakker, sne og søer
Det er niveauerne, der gør en nisseby levende. Står alle husene på samme flade, ligner det mest en udstilling, men når nogle står højere end andre, opstår der gader, der snor sig op ad en bakke, en kirke på toppen og en lille dal med en frossen sø. Bakkerne bygges af det, du har i forvejen, som skotøjsæsker, bøger, omvendte plastbakker og stykker af isoleringsplader af flamingo, og det hele dækkes af sne til sidst, så ingen kan se, hvad der er under.
- Læg et stykke stof, en dug eller et underlag af filt over møblet, så det er beskyttet mod ridser, og så sneen er lettere at samle op bagefter.
- Byg bakkerne af kasser og plader, og tape dem fast til hinanden, så de ikke glider, når der stilles huse på.
- Læg en snemåtte eller et stykke hvid filt over det hele, og fold eller drapér den, så overgangene mellem niveauerne bliver bløde.
- Placer husene, før de løse detaljer kommer på, og prøv lyset af med det samme, mens det stadig er nemt at komme til ledningerne.
- Fordel snevat i små, revne totter omkring husene og ned ad bakkerne, og drys lidt kunstsne på tagene og langs stierne.
- Lav stier og veje med en smal stribe sand, fint grus eller grå filt, og læg et lille spejl eller en stump sølvfolie som skøjtesø.
- Sæt træer, hegn, lygtepæle og figurer til sidst, og se byen an fra sofaen, før du flytter rundt på detaljerne.
Snevat ser mest naturligt ud, når det rives i små, ujævne stykker og strækkes tyndt ud, så overfladen ikke ligner en dyne. Kunstsne i pulverform eller flager giver glitter og struktur, men den kan være svær at få ud af tæpper og sofaer, så brug den med måde og helst over en dug. Små kunstige grantræer i forskellige højder giver dybde, og stiller du de største bagerst og de mindste forrest, ser byen større ud, end den er.

Husene og skalaen
Husene til en nisseby findes i porcelæn, keramik, polyresin, træ og papir, og mange af dem har et lille LED-lys indeni, så vinduerne lyser varmt op. Porcelæn og keramik er tunge og stabile, men går let i stykker, hvis de falder, mens polyresin tåler et skub og er lettere at have stående, hvor børn leger. Træhuse og papirhuse giver et mere nordisk og enkelt udtryk, og de kan males eller bygges selv af pap og karton, hvis byen skal have et personligt præg.
Skalaen er det, de fleste snubler over, når samlingen vokser. Køber du huse fra forskellige serier, kan et bageri være højere end kirken, og en nisse kan nå op til tagrenden på et hus og være på størrelse med døren på det næste. Det gør ikke så meget, når husene står hver for sig, men det bliver tydeligt, når de står side om side. En nem løsning er at samle huse af omtrent samme størrelse i hver sin del af byen og bruge de små huse bagest på bakken, hvor de ser ud til at ligge længere væk. Leder du efter figurer, træer og hegn i en fast størrelse, kan modeltogsskalaen H0, der er 1:87, være et godt pejlemærke, fordi der findes meget tilbehør i den.
Begynd hellere med få huse af god kvalitet og byg videre år for år end at købe en hel by på én gang. I nogle familier kommer der et nyt hus til hver jul, købt eller hjemmelavet, så byen bliver en lille fortælling om de år, der er gået, og så får hvert hus sin egen historie.
Lys i byen
Lyset er det, der får en nisseby til at virke, og det er også det, der kræver mest planlægning. Der er grundlæggende to løsninger, som gerne kan kombineres. Den første er huse med deres eget batteridrevne LED-lys og gerne en indbygget timer, så de tænder om eftermiddagen og slukker efter seks eller otte timer. Den anden er en eller flere tynde LED-lyskæder, der lægges under snemåtten, og hvor pærerne trækkes op gennem små huller ind i husene, i lygtepælene og under træerne.
Vælg varmhvidt lys, som ligger omkring 2200–2700 kelvin, fordi koldt, blåligt lys får sneen til at se grå ud og husene til at ligne kontorbygninger. Lyskæder til indendørs brug skal være CE-mærkede og bruges, som producenten skriver, og strømforsyningen skal stå, hvor den ikke bliver dækket af vat og sne, fordi den bliver lun under brug. Er der mange huse, er en timer på stikkontakten den nemmeste måde at undgå, at byen står og lyser hele natten, og vi har samlet råd om det i guiden til smarte stikkontakter og timere.
Tip: Levende lys hører ikke hjemme i en nisseby. Vat, filt, papirhuse og kunstige grantræer brænder let, og et stearinlys, der står lidt for tæt på, kan antænde det hele på få sekunder. Brug LED-lys med batteri, også i lygtepælene og på torvet, og stil eventuelle stearinlys et helt andet sted i rummet.
Batterierne i husene holder længere, hvis du bruger timerfunktionen frem for at tænde og slukke ved hånden, og genopladelige batterier i de huse, der tager AA- eller AAA-batterier, sparer både penge og affald. Før byen bygges op, er det en god idé at skifte batterierne i alle husene på én gang, så du ikke skal grave dem frem igen midt i december.
Figurer og små fortællinger
Husene giver byen form, men det er figurerne, der giver den liv. En nisse, der bærer en sæk op ad bakken, to børn på kælk, et par skøjteløbere på søen og en hest med slæde foran kroen fortæller hver sin lille historie, og det er dem, gæsterne bliver stående og kigger på. Placer figurerne i små grupper, der gør noget sammen, frem for at stille dem på række, og lad nogle af dem være på vej ud af billedet, ned ad en sti eller ind gennem en port, så byen føles større end bordet.
- Torvet: et juletræ med lys, en bod med æbleskiver og et par figurer, der handler.
- Skøjtesøen: et spejl med snevat omkring kanten, et par skøjteløbere og en bænk ved bredden.
- Skoven: tætte grantræer bag byen, et rådyr eller en ræv og en nisse, der henter et juletræ.
- Gården: en lade, en stald, et par får og en nisse med en skål grød på trappen.
Lysfigurer giver ekstra stemning, fordi de lyser op i mørket uden at være afhængige af husenes vinduer. Et lille oplyst rensdyr eller et træ med lys kan blive byens midtpunkt, og en lysende stjerne eller måne på væggen bag byen samler det hele, når loftslyset er slukket.
Byg byen sammen med børnene
En nisseby er et af de juleprojekter, hvor børn kan være med fra start til slut, og hvor de husker resultatet år efter år. De mindste kan rive snevat og placere figurer, mens de større kan bygge bakker, lave stier og finde på historier om, hvem der bor i husene. Lad børnene få deres egen del af byen, hvor de bestemmer helt selv, og hold de skrøbelige porcelænshuse til den del, som de voksne står for.
Hjemmelavede huse af pap, karton og mælkekartoner er en god eftermiddagsaktivitet i november. Klip vinduer og døre ud, mal husene hvide eller røde, og læg et stykke farvet silkepapir bag vinduerne, så lyset fra en LED-kæde skinner varmt igennem. Flettede hjerter, små stjerner og kræmmerhuse i miniformat kan pynte byens juletræ og huse, og vi har samlet skabeloner og teknikker i guiden til juleklip med børn.
Mange julefigurer er lavet som pynt og ikke som legetøj, og de kan have små dele, der ikke er beregnet til små børn. Det gælder især de flade knapcellebatterier, der sidder i mange små lyshuse og lysfigurer, og Sikkerhedsstyrelsen, som i dag er en del af Erhvervsstyrelsen, advarer om, at et slugt knapcellebatteri kan sætte sig fast i spiserøret og være livsfarligt for et lille barn. Risikoen er størst, når batterierne skiftes, så gør det, mens børnene er optaget af noget andet, tjek, at batterirummene er lukket forsvarligt, gerne med en skrue, og opbevar nye og brugte batterier uden for børnenes syns- og rækkevidde. Har du mistanke om, at et barn har slugt et batteri, skal du straks kontakte læge eller skadestue, lade barnet være uden mad og drikke, til det er blevet undersøgt, og tage batteriets emballage med.
Tip: Gør nissebyen til en del af december ved at flytte en nisse et nyt sted hen hver nat. Om morgenen skal børnene finde ham, og han kan have rodet i bageriet, kælket ned ad bakken eller lagt en lille seddel på torvet.

Når julen er slut
Det tager længere tid at pakke en nisseby godt ned end at smide den i en kasse, men det betaler sig, når byen skal op igen næste år. Begynd med at tage et par billeder af opstillingen fra forskellige vinkler, så du kan se, hvor husene stod, og hvad der virkede. Tag derefter alle batterier ud af husene og figurerne, fordi batterier, der ligger i et år, kan lække og ætse kontakterne, så lyset ikke virker næste gang.
Gem husenes originale æsker, hvis du har dem, fordi indlæggene er lavet til at beskytte netop det hus. Ellers pakkes hvert hus ind i silkepapir eller bobleplast og lægges i en kasse med låg, de tunge huse nederst og figurerne i en æske for sig, gerne i små poser eller rum. Snevat og snemåtte kan genbruges, hvis de rystes og foldes løst, mens løs kunstsne som regel er nemmest at støvsuge op og købe ny af. Skriv på kassen, hvad der er i den, og stil den tørt og frostfrit, fordi fugt og kulde kan få maling til at skalle og limede samlinger til at slippe. Har du mere julepynt, der skal holde til næste år, finder du flere råd i guiden til opbevaring af julepynt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal nissebyen stilles op?
Mange stiller den op i weekenden før første søndag i advent, som i 2026 falder den 29. november, så byen lyser hele december, mens andre venter til den første dag i december og gør opstillingen til en del af adventshyggen. Det vigtigste er, at du har en rolig dag til det, for en større by tager let et par timer at bygge.
Hvad kan jeg bruge som sne?
En snemåtte eller hvid filt som bund og snevat revet i små totter ovenpå giver det mest naturlige resultat. Kunstsne i pulver eller flager kan drysses på tage og stier, men den er svær at få ud af tekstiler. Undgå mel, sukker og salt, som tiltrækker fugt og skadedyr.
Kan husene med lys stå tændt hele natten?
LED-lys bliver kun lidt varme, men det er stadig klogt at slukke, når ingen er i stuen, både for at spare på batterierne og for en sikkerheds skyld. En timer i husene eller på stikkontakten gør det nemt at have byen tændt om eftermiddagen og aftenen og slukket om natten.
Hvordan får jeg huse fra forskellige serier til at passe sammen?
Saml huse af samme størrelse i hver sin del af byen, og stil de mindste bagerst og højest på bakken, så de ser ud til at ligge længere væk. Fælles detaljer som den samme sne, de samme træer og det samme varmhvide lys binder også forskellige huse sammen.
En nisseby behøver ikke være stor for at gøre indtryk. Med en god plads, et landskab i flere niveauer, varmt lys og figurer, der fortæller hver sin lille historie, får du en julelandsby, som både børn og voksne går hen og kigger på igen og igen, og som bliver lidt rigere for hver jul, der går.



