Kort fortalt
- Sortér pynten, når den kommer frem, og igen når den skal pakkes væk, så kasserne kun rummer det, I faktisk bruger.
- Rul lyskæderne løst op om et stykke pap eller en spole, tag batterierne ud, og kassér kæder med skadet ledning eller knækkede pærer.
- Pak glaskugler enkeltvis i silkepapir, og brug kasser med rum eller små æsker, så de ikke ligger og slår mod hinanden.
- Et uisoleret loft kan blive meget varmt om sommeren og fugtigt om vinteren, og en kælder kan have høj luftfugtighed. Stearinlys, tekstiler og papir har det bedst indendørs.
- Giv hver kasse en tydelig etiket med rum og indhold, og stil dem på en hylde frem for direkte på gulvet.
Om få uger bliver kasserne hentet ned fra loftet eller op fra kælderen, og så viser det sig, hvordan julepynten har haft det i elleve måneder. For mange familier er åbningen en blanding af gensynsglæde og små skuffelser: en lyskæde, der er blevet til én stor knude, en glaskugle i skår og en nisse, der lugter af kælder. Det meste af det kan undgås med en fast plan for, hvordan pynten pakkes, og hvor den står resten af året. Derfor er oktober et godt tidspunkt at tænke opbevaring igennem, før kasserne igen skal fyldes i januar. Guiden her følger pynten fra sorteringen over pakningen til det sted, hvor den skal vente på næste jul.
Indhold
Sortér, før du pakker
Den bedste opbevaring begynder med færre ting i kasserne. Julepynt har det med at hobe sig op, fordi der hvert år kommer lidt nyt til, mens det gamle sjældent forsvinder, og til sidst står man med seks kasser, hvor kun halvdelen bliver åbnet. Brug derfor den dag, hvor pynten kommer frem, til at lægge alt ud på bordet og dele det i tre bunker: det, I bruger hvert år, det, I gemmer af kærlighed, og det, der ikke længere bliver hængt op.
Det første kommer øverst i kasserne, så det er nemt at finde. Arvestykker og børnenes hjemmelavede pynt får deres egen kasse, hvor de kan ligge i fred. Den sidste bunke kan gå videre til en genbrugsbutik, en nabo med små børn eller en loppemarkedsbod, og det, der er gået i stykker, skal sorteres efter kommunens regler. Lyskæder og anden pynt med ledning eller batteri hører til småt elektronik, og batterierne afleveres for sig i en batteriboks.
Gentag sorteringen, når pynten skal pakkes væk igen. Så har du lige set, hvad der blev brugt, og hvad der blev liggende i kassen hele december, og beslutningen er langt nemmere end på en tilfældig dag i juni. Mangler der noget til næste år, så skriv det på en seddel, der ligger øverst i kassen, i stedet for at købe nyt på må og få.
Kasser, poser og etiketter
Papkasser fra supermarkedet er gratis, men de er ikke lavet til at stå et år på et loft eller i en kælder. Pap suger fugt, bliver blødt i bunden og tiltrækker skadedyr, der gerne bygger rede i det. Plastkasser med tætsluttende låg holder fugt, støv og mus ude langt bedre, og når de har samme størrelse, kan de stables stabilt. Vælg gerne gennemsigtige kasser, så du kan se indholdet uden at løfte låget.
Tætte kasser har én svaghed: De holder også fugt inde. Lægger du en nisse, der stadig er lidt fugtig efter en tur i vindueskarmen, ned i en lukket kasse, får skimmel gode vilkår. Lad derfor altid pynten være helt tør, før låget kommer på, og pak hellere en dag senere end en dag for tidligt. Hårde plastkasser kan desuden blive skøre i frost, så løft dem forsigtigt, hvis de har stået på et koldt loft.
| Type pynt | Emballage | Værd at vide |
|---|---|---|
| Glaskugler og skrøbelig pynt | Kasse med rum, æggebakker eller små æsker i en plastkasse | Silkepapir om hver kugle, de tungeste nederst |
| Lyskæder | Pap, spole eller bøjle i en lav kasse | Tag batterier ud, og læg ledning og stik øverst |
| Nisser og tekstilpynt | Lukket pose eller kasse med låg | Kun helt tør og ren pynt, gerne indendørs |
| Papirhjerter og børnenes pynt | Flad æske eller mappe | Tåler hverken fugt eller tryk |
| Kranse og guirlander | Kransepose, hatteæske eller hængt op | Må ikke ligge i bunden under tunge kasser |
| Kunstigt juletræ | Opbevaringspose eller lang kasse | Sektionerne for sig, grenene foldet ind |
Etiketterne er det, der sparer mest tid i december. Skriv både rum og indhold på hver kasse, fx “Stue: lyskæder til vinduer” eller “Køkken: dug, servietter og lysestager”, og sæt etiketten på to sider, så den kan læses, uanset hvordan kassen står. Nogle familier giver kasserne et nummer og gemmer en liste på telefonen, så de kan slå op, hvor stjernen til toppen af træet ligger, uden at åbne alle låg.

Lyskæder uden knuder
Lyskæden er den del af julepynten, der giver flest dårlige minutter i december, og næsten altid skyldes det måden, den blev pakket på. En kæde, der er krøllet sammen og trykket ned i en kasse, vikler sig ind i sig selv, når kassen bliver flyttet, og ledningen får skarpe knæk, der over tid kan slide på isoleringen. Med et stykke pap og fem minutter pr. kæde kommer den ud lige så pænt, som den gik i.
- Sluk og tag stikket ud, før kæden tages ned, og tag den ned med hænderne i stedet for at trække i den.
- Klip et stykke stift pap på cirka 15×25 cm, og lav et lille hak i den ene kant.
- Sæt stikket fast i hakket, og rul kæden løst rundt om pappet, så pærerne ligger ved siden af hinanden og ikke klemmes.
- Stik den sidste ende ind under de yderste vindinger, så kæden ikke kan rulle sig ud.
- Skriv længde, indendørs eller udendørs og gerne rummet på pappet med en tusch.
- Tag batterier ud af batteridrevne kæder og timere, så de ikke kan lække, og læg dem i en lille pose for sig.
Lange udendørskæder er for tunge til pap. Dem kan du vikle om en tom kabeltromle, en gammel haveslangeholder eller en kraftig bøjle, så ledningen ligger i store løkker. Læg lyskæderne i en lav kasse for sig selv, så der ikke står tunge ting oven på dem. Batterier holder sig bedst et tørt sted ved almindelig stuetemperatur, så de skal ikke med op på loftet.
Brug også nedtagningen til et eftersyn. En lyskæde med beskadiget ledning, revner i stikket eller pærer, der er knust, skal ikke gemmes til næste år, for den kan give stød eller starte en brand. Det samme gælder en kæde, hvor du blot har mistanke om, at der er gået hul på ledningens isolering. Kæden afleveres som småt elektronik. Hvordan du bruger lyskæderne sikkert udenfor, kan du læse om i guiden til udendørs julebelysning.
Tip: Test hver lyskæde i et par minutter, før du ruller den op. Så ved du med sikkerhed, at alt, der ligger i kassen, virker, og du slipper for at opdage en død kæde den aften, hvor træet skal pyntes.
Skrøbelige kugler og arvestykker
Mundblæste glaskugler og gammel pynt fra bedsteforældrenes juletræ tåler meget lidt, og det er sjældent selve opbevaringen, der knuser dem, men stød, når kassen bliver flyttet. Derfor skal hver kugle ligge, så den ikke kan rulle eller ramme en anden. Den klassiske løsning er en kasse med indsatte rum, men æggebakker, små papæsker eller plastbægre i en større kasse gør nøjagtig samme arbejde.
Pak hver kugle ind i syrefrit silkepapir eller almindeligt silkepapir uden tryk, så farven ikke smitter af. Avispapir er fristende, fordi man har det i huset, men tryksværten kan sætte sig på lyse og matte overflader. Bobleplast beskytter godt mod stød, men lad ikke glimmerpynt og malede kugler ligge tæt mod plasten i et varmt rum, hvor de kan klæbe fast. Fyld tomme hulrum ud med silkepapir, så indholdet ikke flytter sig, når du ryster kassen let.
- Tunge ting nederst: Lysestager, figurer af keramik og træpynt i bunden, glas og papir øverst.
- Ophæng af: Tag metalkroge af kuglerne, så de ikke ridser nabokuglen, og saml krogene i en lille pose.
- Ikke for fuld: En kasse, der skal presses i, knuser det øverste lag, når låget kommer på.
- Skriv “Skrøbelig”: Det lyder banalt, men det forhindrer, at kassen ender i bunden af stablen.
Arvestykker med stor affektionsværdi fortjener den bedste plads i huset, og det er sjældent loftet. En kasse i et klædeskab eller under en seng har jævn temperatur og lav luftfugtighed, og der kommer ingen mus. Pynt, der er limet, malet eller lavet af papir og stof, er ofte mere følsom over for fugt og varme end selve glasset.
Juletræ, kranse og stor pynt
Et kunstigt juletræ fylder mest af alt, og originalkassen er sjældent til at få træet ned i igen, når grenene først er rettet ud. Skil træet ad i sektioner, fold grenene forsigtigt ind mod stammen, og læg det i en stor opbevaringspose eller en lang kasse med låg. Lad det ligge vandret eller stå oprejst, men aldrig med tunge kasser oven på, for det er de flade, trykkede grene, der får et kunstigt træ til at se træt ud efter få år. Hvordan du vælger, sætter op og pakker et kunstigt træ væk, har vi samlet i guiden til det rigtige kunstige juletræ.
Kunstige kranse og guirlander mister formen, når de bliver klemt. En krans kan hænge på en krog bag en dør eller ligge i en rund æske for sig, og en guirlande kan rulles løst om en papkerne fra et stykke indpakningspapir. Store udendørsfigurer og oppustelige julemænd skal være helt tørre og rene, før de pakkes ned. Er de lagt sammen våde, lugter de af mug næste år, og de fleste figurer har en vejledning, der fortæller, hvordan de bedst foldes.
Har du meget julepynt og lidt plads, kan en kiste eller en opbevaringsbænk med låg samle alt det store ét sted. En kiste i gangen eller på børneværelset bliver brugt til tæpper og legetøj resten af året og kan rumme guirlander og nisser i en lukket pose i bunden. Juletræsfoden skal også have en plads, og det er praktisk at give den samme kasse som skruerne til træet og eventuelle reservedele.
Loft, kælder eller skab?
Hvor kasserne skal stå, afhænger mere af huset end af pynten. Et loft, hvor isoleringen ligger på loftsgulvet, er i praksis et uopvarmet rum med vind, frost og fugt, og på en solrig sommerdag kan temperaturen under taget komme op omkring 50 grader. Ligger isoleringen i selve taget, er rummet langt mere stabilt. En kælder er kølig og jævn, men mange kældre har høj luftfugtighed, især om sommeren, hvor varm luft møder de kolde vægge. Ligger luftfugtigheden længe omkring 70–75 % eller derover, stiger risikoen for skimmel på stof, papir og træ.
| Sted | Fordele | Ulemper | Egner sig til |
|---|---|---|---|
| Uisoleret loft | Meget plads og ude af syne | Varme om sommeren, frost og fugt om vinteren, mus | Glas, plast og metal i tætte kasser, juletræ i pose |
| Kælder | Kølig og jævn temperatur | Ofte fugtig, risiko for vand på gulvet | Robust pynt i tætte kasser, hævet over gulvet |
| Skur og garage | Let adgang | Svinger med vejret, fugt og skadedyr | Udendørspynt, juletræsfod, store figurer |
| Skab, under sengen, depotrum i boligen | Stabil temperatur og tørt | Begrænset plads | Stearinlys, tekstiler, papir, arvestykker, batterier |
Ét princip gælder alle steder: Stil kasserne på en hylde eller på lægter, så de står mindst 10–20 cm over gulvet, og lad der være luft mellem kasserne og ydervæggen. Så får fugten ikke fat fra gulvet, og en vandskade i kælderen rammer ikke julepynten først. En robust reol af metal eller træ giver også overblik, fordi hver kasse kan tages ud, uden at du skal flytte tre andre. Mål højden mellem hylderne, før du køber kasser, så de passer, og læg de tunge kasser nederst.
På loftet skal du også tænke på konstruktionen. Spærene i mange ældre huse er ikke lavet til at bære meget ekstra vægt, så fordel kasserne, og lad være med at stille dem på gangbroen, der er beregnet til at gå på og ikke til opbevaring, eller op ad ventilationsåbninger, hvor de spærrer for luften. Har du mistanke om mus, så stil kasserne på hylder væk fra væggene og tjek dem et par gange om året.
Stearinlys, tekstiler og papirpynt
Nogle ting i julekasserne tåler hverken varme eller fugt, og de skal derfor have en plads inde i boligen. Stearinlys bliver bløde og skæve, hvis de står et sted, hvor solen varmer taget op om sommeren, og kalenderlys og kronelys, der har bøjet sig, retter sig sjældent igen. Læg lysene liggende i deres æske i et skab, væk fra radiatorer og direkte sol, og lad kulørte lys ligge for sig, så farven ikke smitter af på de hvide.

Nisser af uld og filt, julehjerter af stof, juleduge og løbere er organisk materiale, som både skimmel og møl kan få fat i. Vask eller luft dugene, og lad dem være helt tørre, før de lægges sammen. Læg derefter tekstilpynten i en lukket pose eller kasse, for møllarver har svært ved at komme ind i en tæt pose, og vakuumposer sparer plads, så længe de bliver ved med at holde tæt. Kig gerne til uldnisserne en gang midt på året, for møl trives bedst i mørke og uforstyrrede kroge.
Flettede papirhjerter, kræmmerhuse og børnenes tegninger er det mest sarte af alt. Papir bliver skørt af stærk varme og bølger og mugner af fugt, så det skal ligge fladt i en æske eller en mappe et tørt sted, gerne med silkepapir mellem lagene. Skriv årstal og navn på bagsiden af børnenes pynt, inden den pakkes væk, så I om ti år stadig ved, hvem der klippede stjernen.
Tip: Et lille hygrometer i kælderen eller på loftet fortæller dig, hvor fugtigt der faktisk er. Mål et par gange i løbet af året, også om sommeren, så ved du, om julepynten kan stå der, eller om tekstiler og papir hellere skal flytte ind i et skab.
Pakkedagen i januar trin for trin
Når julen er slut, er det fristende at feje pynten ned i kasserne på en halv time og glemme den. Sæt hellere en eftermiddag af og pak i en fast rækkefølge, så næste december begynder med et godt overblik. Planen herunder tager udgangspunkt i en almindelig familie med et juletræ, pynt i to eller tre rum og en håndfuld lyskæder.
- Saml al pynt fra hele huset på et stort bord eller på gulvet i stuen, så du ser det hele på én gang.
- Sortér i de tre bunker fra tidligere: bruges hvert år, gemmes af kærlighed og skal videre.
- Tør støv af figurer og kugler med en blød pensel, og lad tekstiler og pynt fra vindueskarmen tørre helt.
- Test og rul lyskæderne op, og tag batterier ud af kæder, timere og lysfigurer.
- Pak det skrøbelige i silkepapir og rum, de tunge ting nederst og det lette øverst.
- Skil juletræet ad, og læg det i pose eller kasse.
- Sæt etiketter på alle kasser, og skriv indkøbssedlen til næste år.
- Stil kasserne på hylden i den rækkefølge, de skal bruges, med adventspynten forrest.
Den sidste detalje er den, der gør størst forskel i december. Når adventspynten, kalenderlysene og kransen til første søndag i advent står forrest og øverst, kan julen komme frem i etaper uden at hele loftet skal tømmes. Hvordan du laver en krans og pynter op til advent, kan du læse i artiklen om adventskransen og adventspynten.
Ofte stillede spørgsmål
Kan julepynt stå på et uisoleret loft?
Pynt af glas, metal og plast klarer sig som regel fint i tætte kasser, når de står hævet over gulvet. Stearinlys, stof, papir og batterier bør derimod opbevares inde i boligen, fordi loftet kan blive meget varmt om sommeren og fugtigt om vinteren.
Hvordan undgår jeg, at lyskæderne filtrer sig sammen?
Rul hver kæde løst op om et stykke stift pap med stikket fastgjort i et hak, og stik den sidste ende ind under vindingerne. Lange udendørskæder kan vikles om en kabeltromle eller en slangeholder, og alle kæder skal ligge i en kasse uden tunge ting ovenpå.
Er plastkasser bedre end papkasser til julepynt?
Ja, især på loftet og i kælderen. Plastkasser med tætsluttende låg holder fugt, støv og mus ude, og de bliver ikke bløde i bunden. Pynten skal dog være helt tør, før låget kommer på, ellers kan fugten blive inde i kassen.
Hvad gør jeg med ødelagt julepynt?
Lyskæder og pynt med ledning eller batteri afleveres som småt elektronik, og batterierne for sig i en batteriboks. Glaskugler er ikke emballage, og mange kommuner vil ikke have dem i glascontaineren, så tjek din kommunes sorteringsvejledning for, hvor de skal hen.
Med sorterede kasser, løst rullede lyskæder og en fast plads på en hylde bliver den første aften med julepynt næste år til et gensyn i stedet for et oprydningsprojekt. Det tager en eftermiddag i januar, og belønningen kommer elleve måneder senere, når pynten kommer ud, præcis som den blev pakket ned.



