Kort fortalt
- Luciadag falder den 13. december, og i 2026 er det en søndag, så mange skoler og børnehaver holder optoget fredagen før eller mandagen efter.
- Skikken er svensk og kom til Danmark i 1944, hvor det første optog blev holdt i National-Scala i København.
- Optoget ledes af Lucia med en krone af lys, og bag hende går luciapigerne i hvide kjoler med et lys i hænderne.
- Til børn er LED-lys det sikre valg, fordi løse kjoler, langt hår og levende flammer ikke hører sammen.
- Lussekatter er gule safranboller formet som et S, og dejen kan bages i forvejen og fryses.
Midt i december, når mørket ligger tungt over morgenerne, går en række hvidklædte børn langsomt ind i et mørkt rum med lys i hænderne og en melodi, som næsten alle danskere kan nynne med på. Luciaoptoget er en af de traditioner, der rører selv dem, der ikke går så meget op i julen, og for børnene er det en stor dag, de husker længe. Her midt i oktober er der god tid til at planlægge, og det kan betale sig, hvis kjolerne skal sys, sangen skal øves, og der skal bages safranboller til hele familien. I denne guide gennemgår vi historien bag Lucia, hvordan optoget foregår, hvad børnene skal have på, hvordan du gør det sikkert med lys, og hvordan du bager de gule lussekatter.
Indhold
Hvem var Lucia?
Sankta Lucia var en kristen martyr og helgen, som ifølge overleveringen døde den 13. december i år 304. Hun er blevet en helgen for lyset, og det passer godt til datoen, for i senmiddelalderen var den gamle julianske kalender kommet så meget ud af trit med solen, at luciadagen var blevet årets korteste dag. Det var altså den mørkeste dag i året, man fejrede med lys, og i dele af Sverige markerede dagen begyndelsen på juletiden.
Den skik, vi kender i dag, er svensk. I 1600- og 1700-tallet tog man på herregårdene i det vestlige Sverige en tysk juleskik til sig, hvor en pige i hvidt med lys åbnede luciadagen, og med tiden bredte skikken sig til resten af landet. Det første moderne, offentlige luciaoptog blev holdt i Stockholm den 13. december 1927, arrangeret af en avis, og derfra voksede traditionen til den store folkefest, den er i Sverige i dag.
Sådan kom Lucia til Danmark
I Danmark er Lucia en forholdsvis ny tradition. Det første danske luciaoptog blev holdt i 1944 i National-Scala i København, efter at Foreningen Norden længe havde arbejdet for at få skikken hertil. Foreningen ville styrke det fællesnordiske, og et optog af lys midt i mørkelægningens år fik en betydning, der rakte ud over julehyggen.
Siden har Lucia fundet vej til skoler, børnehaver, kirker, hospitaler og plejehjem over hele landet. Mange husker optoget fra deres egen skoletid, og på plejehjemmene er det ofte årets mest ventede besøg, når børnene fra den lokale institution synger på gangene. Nogle steder går optoget i kirken om aftenen, andre steder tidligt om morgenen i en mørk skolegård eller gymnastiksal, og fælles for dem alle er, at lyset skal ses mod mørket.
Optoget og sangen
Et luciaoptog følger et fast mønster, som gør det let at øve med børn. Rummet gøres så mørkt som muligt, og optoget går langsomt ind, mens deltagerne synger. Forrest går Lucia med en krone af lys på hovedet, og efter hende følger luciapigerne to og to med et lys i hænderne. Optoget går en runde i rummet, stiller sig op og synger færdig, før det går ud igen på samme måde, som det kom ind.
| Rolle | Påklædning | Lys |
|---|---|---|
| Lucia | Lang hvid kjole, ofte med et rødt bånd om livet | Krone med lys på hovedet |
| Luciapiger | Lange hvide kjoler, glimmer eller grønt i håret | Ét lys i hænderne |
| Stjernedrenge | Hvid kjortel og spids hat med stjerner, i den svenske udgave | Ofte en stjerne på en stang |
| Nisser | Nissehue og rødt tøj, mest hos de mindste | Lanterne eller intet lys |
Melodien til sangen “Sankta Lucia” er italiensk og blev første gang trykt i Napoli i 1849. Den har ikke noget med helgenen at gøre, men handler oprindelig om bydelen Santa Lucia ved Napolibugten, og den kom til Sverige nogle år senere. Den danske tekst er skrevet af Alex Garff, og det er den, de fleste danske børn lærer i skolen og børnehaven. Er I flere voksne om at øve, så aftal tidligt, om der skal synges et eller flere vers på svensk, og hvem der går forrest og tager tempoet, for et optog går sjældent så langsomt, som man tror, det gør.
Kjoler, kroner og lys
Luciakjolen er enkel: en lang, hvid kjole med lange ærmer, gerne i et stof, der kan vaskes, og som er så lang, at den når til anklerne uden at slæbe. Mange syr den selv af et gammelt lagen eller køber en færdig, og en hvid natkjole eller en voksenskjorte med bælte kan også gøre det for de mindste. Tag kjolen på en gang hjemme før den store dag, så I kan se, om den er for lang, når barnet går på trapper, og om der er plads til en varm trøje under, hvis optoget foregår i en kold kirke.
- Bånd og glimmer: Lucia bærer ofte et rødt bånd om livet, mens luciapigerne får et sølvbånd, en guirlande af glimmer eller en krans af grønt i håret.
- Luciakronen: Den findes med batteridrevne lys, og den skal sidde fast uden at glide, så sæt den på med hårnåle, og prøv den, inden optoget.
- Lys i hænderne: LED-lys med en hvid manchet eller en lille papirkrave rundt om ser ud som rigtige lys og opsamler ingenting.
- Fodtøj: Hvide strømper eller bløde sko, der ikke klaprer på gulvet, giver det stille optog, man ønsker sig.
Skal du købe lys til optoget eller til vinduerne hjemme, så kig efter LED-stearinlys og andet stemningslys, der har et varmt, flakkende skær og en kontakt, som barnet selv kan betjene. Vælg samme type lys til alle i optoget, så lyset bliver ensartet, og hav ekstra batterier med på dagen.
Lys og sikkerhed
Levende lys hører med til den svenske tradition, men et optog af børn i lange, løse kjoler, med langt hår og glimmer i håret er ikke et sted for åben ild. Børn går tæt, de vender sig om, når de bliver kaldt på, og de kan snuble på kjolen, og så skal der meget lidt til, før en flamme rammer et ærme eller en hårlok. Derfor bruger langt de fleste skoler og institutioner i dag LED-lys, både i kronen og i hænderne, og det samme bør gælde derhjemme.
LED-lys er dog ikke helt uden omtanke. Mange små lys bruger knapcellebatterier, og de er farlige, hvis et lille barn får dem i munden, fordi et slugt knapcellebatteri kræver lægehjælp med det samme. Vælg lys, hvor batterirummet lukkes med en skrue eller er svært at åbne, og hold ekstra batterier væk fra de mindste søskende, også mens I klæder om i et lokale fyldt med tasker og overtøj.
Husk: Tænder du levende lys til luciamorgenen derhjemme, så sæt dem i stabile stager på et underlag, der ikke kan brænde, hold dem væk fra gardiner og pynt, og pust dem ud, når du forlader rummet. Flere råd om røgalarmer og slukning står i guiden om brandsikkerhed i hjemmet.
Planlæg i god tid
Den 13. december falder i 2026 på en søndag, og det betyder, at de fleste skoler, børnehaver og plejehjem holder deres optog fredag den 11. eller mandag den 14. december. Spørg derfor tidligt, hvilken dag jeres institution har valgt, så du kan planlægge kjoler, fri fra arbejde og eventuelle besøg hos bedsteforældre. Står du selv for optoget i en klub, et kor eller en lille landsbykirke, er det en god idé at lægge en plan nu.
- Sidst i oktober: Aftal dato, sted og tidspunkt med kirken, skolen eller plejehjemmet, og find ud af, hvor mange børn der skal gå med.
- I november: Køb eller sy kjoler, og bestil luciakrone og LED-lys, mens der er udvalg. Begynd at øve sangen et par gange om ugen.
- Første uge af december: Hold en generalprøve i det rum, hvor optoget skal gå, og mørklæg det, så børnene ved, hvordan det ser ud.
- Ugen før: Bag lussekatterne, og frys dem ned, så du kun skal varme dem på dagen. Tjek, at alle lys virker, og læg nye batterier i.
- På dagen: Mød i god tid, hav sikkerhedsnåle, hårnåle og et par ekstra lys med, og hav en voksen ved døren, der styrer lyset i rummet.
Lussekatter med safran
Lussekatter er de gule boller, svenskerne spiser til Lucia, og de har fundet vej til mange danske køkkener i december. Farven og den let bitre, krydrede smag kommer fra safran, og bollerne formes som et S med en rosin i hver ende. Opskriften her giver omkring 30 boller, og dejen er en almindelig gærdej med lidt mere smør end til hverdagsboller.
Det skal du bruge
- 1 g safran (to breve à 0,5 g)
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 5 dl sødmælk
- 50 g gær
- ½ tsk salt
- 1 æg, plus 1 æg til pensling
- ca. 900 g hvedemel
- rosiner til pynt
Sådan gør du
- Knus safranen med en spiseskefuld af sukkeret i en morter eller med bagsiden af en ske, så trådene bliver til et fint, orange pulver, der farver hele dejen.
- Smelt smørret i en gryde, tilsæt mælken og safransukkeret, og lun det, til det er fingervarmt, omkring 37 °C. Er det varmere, dør gæren.
- Rør gæren ud i den lune mælk i en stor skål, og tilsæt resten af sukkeret, saltet og ægget.
- Ælt dejen. Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt dejen i ti minutter i hånden eller fem minutter i røremaskinen, til den er blank, smidig og slipper skålen. Den må gerne være lidt blød.
- Lad den hæve under et viskestykke et lunt sted i omkring en time, til den er cirka dobbelt så stor.
- Form bollerne. Del dejen i 30 stykker, rul hvert stykke til en pølse på cirka 20 cm, og rul enderne ind mod midten i hver sin retning, så der kommer et S med to snegle.
- Efterhæv bollerne på pladen med bagepapir i 30 minutter, pensl dem med sammenpisket æg, og tryk en rosin ned i midten af hver snegl.
- Bag dem midt i ovnen ved 220 °C i almindelig ovn eller 200 °C i varmluftsovn i 8–10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en rist under et viskestykke, så de holder sig bløde.
Lussekatter er bedst samme dag, men de tåler frost fint. Frys dem, så snart de er kølet af, og lun dem i ovnen ved 150 °C i fem til otte minutter på dagen, så smager de, som om de lige er bagt. Har du gang i julebagningen i forvejen, kan du lave dejen samme dag som småkagerne, og opskrifter på pebernødder, brunkager og vaniljekranse finder du i guiden om julebagningens klassikere.
Tip: Rør en spiseskefuld kvark eller skyr i dejen sammen med ægget. Det giver saftigere boller, der holder sig bløde lidt længere, og det ændrer ikke på smagen af safran.
Luciamorgen derhjemme
Lucia behøver ikke at være et stort arrangement. I mange familier vækker børnene de voksne med et lille optog gennem stuen eller ind i soveværelset, med en bakke med kaffe, kakao og lussekatter, og det er en af de traditioner, børnene selv glæder sig til år efter år. Er luciadagen en søndag som i år, er der tid til en lang morgen, hvor alle sidder i nattøj ved bordet, mens det stadig er mørkt udenfor.
Sluk loftlampen, og lad lyset komme fra vinduerne, bordet og børnenes LED-lys, så bliver selve stunden lige så stemningsfuld som i kirken. Lys i vindueskarmene er en gammel måde at vise lys mod mørket på, og de passer fint sammen med det, du måske allerede har sat frem til advent. Idéer til lys i vinduet, på hylden og i krukken finder du i guiden om julelys indendørs.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er luciadag?
Luciadag er den 13. december hvert år. I 2026 falder den på en søndag, og derfor holder mange skoler og institutioner optoget fredag den 11. eller mandag den 14. december.
Hvornår kom Lucia til Danmark?
Det første danske luciaoptog blev holdt i 1944 i National-Scala i København. Foreningen Norden havde arbejdet ihærdigt for at få den svenske skik til Danmark, og det første optog fandt sted midt under besættelsen.
Må børn gå med levende lys i luciaoptoget?
Det frarådes, fordi lange, løse kjoler, hår og glimmer brænder let, og børn går tæt og vender sig hurtigt. LED-lys i kronen og i hænderne ser næsten ens ud og fjerner risikoen for brand.
Kan jeg bage lussekatter i forvejen?
Ja, frys bollerne, så snart de er kølet af, og lun dem i ovnen ved 150 °C i fem til otte minutter på dagen, så smager de næsten som nybagte.
Hvorfor er lussekatter gule?
Farven kommer fra safran, der knuses med lidt sukker og opløses i den lune mælk. Det giver både den gyldne farve og den let krydrede smag, som bollerne er kendt for.
Lucia er en stille tradition midt i en travl måned, og den kræver ikke meget mere end hvide kjoler, sikre lys og en sang, som børnene kan udenad. Begynd planlægningen nu, sæt en bagedag i kalenderen i begyndelsen af december, og glæd dig til den morgen, hvor lyset kommer ind ad døren.
