Kort fortalt
- Kridtmaling giver en mat, kalket overflade og hæfter på de fleste rene og matte flader med en let slibning. Møbelmaling er mere slidstærk og glattere, men kræver grundigere slibning og som regel grunder.
- Forarbejdet afgør resultatet: Vask med grundrens, skyl, reparér skader, og slib let, før du åbner malingen.
- Eg, mahogni og knaster i fyr kan trække gule eller brune pletter igennem lys maling. Brug en spærregrunder på de træsorter.
- Mal to tynde lag frem for ét tykt, og følg altid tørretiden på dåsen.
- Kridtmaling er porøs og bør beskyttes med voks eller vandbaseret lak. Brug lak på bordplader og andre flader, der får hårdt slid.
Den mørke kommode fra loppemarkedet, de gule fyrretræsstole fra halvfemserne og det slidte natbord, der har fulgt dig fra første lejlighed, kan få et helt nyt liv med et par lag maling. Det er et af de mest taknemmelige projekter at kaste sig over, når efteråret driver arbejdet indendørs, fordi resultatet kan ses med det samme, og fordi et møbel, der bliver malet i stedet for at blive smidt ud, både sparer penge og ressourcer. Guiden her gennemgår forskellen på kridtmaling og møbelmaling, forarbejdet, grunder, penselteknik, det slidte look, finishen og til sidst de nye greb, der ofte er det, der får møblet til at se helt nyt ud.
Indhold
Kridtmaling eller møbelmaling?
Kridtmaling er en vandbaseret maling med et højt indhold af fyldstof, som giver en tyk, mat og let kalket overflade. Den er populær til møbler, fordi den hæfter godt på de fleste rene og matte overflader efter en let slibning, dækker hurtigt og er nem at slibe, når den er tør. Til gengæld er den porøs, og på møbler, der bliver brugt, bør den beskyttes med voks eller lak bagefter. Møbelmaling, som også sælges som snedkermaling eller træ- og metalmaling, er i dag oftest vandbaseret og har et højere glanstal og en hårdere overflade, der kan tåle slid, rengøring og vand bedre, men den kræver et grundigere forarbejde for at hæfte.
| Kridtmaling | Møbelmaling | |
|---|---|---|
| Overflade | Helt mat og let kalket, med synlige penselstrøg, hvis du vil | Glat, fra halvmat til blank |
| Forarbejde | Rengøring og en let slibning er ofte nok | Grundig slibning og som regel grunder |
| Slidstyrke | Lav uden finish, god med lak | God i sig selv |
| Finish | Voks eller vandbaseret lak anbefales | Ikke nødvendig |
| Slidt look | Let at slibe ned ved kanterne | Sværere, fordi malingen er hårdere |
| Passer til | Kommoder, skabe, stole, rammer og pynt | Køkkenlåger, borde og møbler, der bliver vasket ofte |
Til det rustikke, landlige udtryk eller et møbel med patina er kridtmaling det oplagte valg. Skal møblet derimod se nyt og glat ud, eller skal det tåle daglig brug og hyppig rengøring, som et spisebord, en køkkenø eller låger i et børneværelse, er møbelmaling mere holdbar. Læs altid producentens anvisninger, fordi både sammensætningen og forarbejdet varierer en del mellem mærkerne.
Hvilke møbler egner sig?
Massivt træ og finer er de mest taknemmelige flader at male, og de fleste ældre møbler af fyr, bøg, eg og teak kan sagtens få nyt liv med maling. Tjek møblet grundigt, før du går i gang. Løse samlinger, vakkelvorne ben og skuffer, der binder, skal ordnes først, fordi det er sværere at lime og skrue, når malingen er på, og finer, der er ved at løsne sig, skal limes ned, før det bliver slebet. Et teaktræsmøbel fra tresserne med fin årestruktur er måske mere værd urørt eller blot oliebehandlet, så overvej, om netop det møbel skal males.
Laminat, melamin og blankt lakerede overflader kan også males, men de er glatte og tætte, så malingen har svært ved at få fat. Her er en grundig mat slibning og en hæftegrunder nødvendig, også under kridtmaling, ellers kan malingen skalle af ved første stød. Gamle malede møbler kræver lidt omtanke, fordi bly i mange år blev brugt i maling og lak, og ældre malingslag derfor kan indeholde det. Bly er især skadeligt som støv, så det er slibningen, der er risikoen, og en blytest fra byggemarkedet kan give dig svar, før du går i gang. Slib så lidt som muligt på gammel maling, kun nok til at gøre den mat, gerne vådt eller med en slibemaskine med støvsugning og aldrig i stuen, brug en tætsluttende støvmaske af typen FFP2 eller FFP3, og hold børn og gravide væk fra arbejdet. Slibestøv og afskrab fra maling, der kan indeholde bly, skal afleveres som farligt affald på genbrugspladsen.
Rengøring, reparation og slibning
Gamle møbler er dækket af fedt fra hænder, rester af møbelpolish og voks, og malingen hæfter dårligt på den slags. Forarbejdet tager typisk længere tid end selve malingen, men det er her, holdbarheden bliver afgjort. Arbejd i et opvarmet rum med god udluftning, fordi vandbaseret maling både tørrer og hærder langsomt i kulde, og læg presenning eller pap på gulvet.
- Tag greb, knopper og hængsler af, og læg skruerne i en pose sammen med en seddel om, hvor de skal sidde. Tag skufferne ud, og mal dem for sig.
- Vask hele møblet med grundrens og en svamp, også indersiden af kanter og håndtagsområder, hvor fedtet sidder. Skyl efter med rent vand, og lad møblet tørre helt.
- Fyld huller fra gamle greb, dybe ridser og skader i kanterne med træspartel. Lad den tørre, og slib den plan.
- Slib alle flader let med sandpapir i korn 120–180, så den gamle overflade bliver mat. Blanke og lakerede flader skal slibes, til glansen er helt væk, mens kridtmaling på en mat, ren flade ofte klarer sig med en let slibning.
- Støvsug møblet, og tør det af med en klud, der er vredet hårdt op i vand, så alt slibestøv er væk.
En lille multisliber eller en excentersliber sparer meget tid på store, flade sider, mens sandpapir om en slibeklods eller en slibesvamp er bedst på profiler, drejede ben og i hjørner. Slib med årerne og ikke på tværs, fordi ridser på tværs af træet kan ses igennem malingen, især hvis du vælger møbelmaling med lidt glans.
Grunder: hvornår er det nødvendigt?
Mange producenter af kridtmaling skriver, at grunder ikke er nødvendig, og det passer på en ren, slebet og mat træflade. Der er dog to situationer, hvor en grunder gør hele forskellen. Den første er glatte flader som laminat, melamin, blank lak og metal, hvor en hæftegrunder giver malingen noget at hænge fast i. Den anden er træsorter, der afgiver farvestoffer. Eg, mahogni og en del tropiske træsorter indeholder garvesyre, og knaster i fyr indeholder harpiks, og begge dele kan trække igennem lys maling som gule eller brune skjolder, selv efter flere lag.
| Overflade | Grunder |
|---|---|
| Ubehandlet eller mat, slebet fyr, bøg eller birk | Ikke nødvendig under kridtmaling. Følg anvisningen under møbelmaling |
| Fyr med mange knaster | Spærregrunder på knasterne eller hele fladen |
| Eg, mahogni og teak under lys maling | Spærregrunder, der standser gennemslag |
| Blank lak og gammel maling i god stand | Slib mat, og brug hæftegrunder, hvis glansen ikke kan slibes helt væk |
| Laminat, melamin og metal | Hæftegrunder beregnet til netop den overflade |
Er du i tvivl, så lav en prøve på bagsiden eller indersiden af en låge. Mal et lille felt med to lag af din farve, lad det tørre et døgn, og se, om der kommer misfarvninger igennem, eller om malingen kan skrabes af med en neglelængde. Det koster en halv time og kan spare dig for at male hele møblet om.
Pensel, rulle og teknik
Værktøjet afhænger af, hvilken overflade du vil have. Til kridtmaling bruger mange en rund eller oval pensel med tætte, bløde hår, som rummer meget maling og giver et blødt, lidt struktureret udtryk. Vil du have en glat overflade med møbelmaling, er en god, flad pensel med syntetiske hår til kanter og profiler og en lille skumrulle eller en fin velourrulle til de store flader det bedste valg. Skumrullen efterlader næsten ingen struktur, men den kan give små luftbobler, hvis du ruller for hurtigt.
Rør malingen grundigt op, fordi fyldstoffet i kridtmaling bundfælder sig. Mal altid i tynde lag, og hellere tre tynde end to tykke, fordi et tykt lag løber, tørrer langsomt og bliver blødt i lang tid. Start med de indvendige felter og profilerne, og afslut med de store flader, og lad det sidste strøg på hver flade gå i én lang bevægelse med årerne, så penselstrøgene ligger samme vej. Følg tørretiden på dåsen mellem lagene, og slib let med korn 240 eller en fin slibesvamp mellem lagene, hvis du vil have en glat overflade.
- Skuffer: Mal kun forsiden og de øverste par centimeter af siderne, fordi maling på skuffens sider og bund får den til at binde.
- Låger: Læg dem ned på et par klodser, og mal den ene side ad gangen, så malingen ikke løber.
- Stole: Vend stolen på hovedet, og mal ben og tværstykker først, så vend den, og mal sæde og ryg.
- Inderside: Lad indersiden være umalet, eller giv den en kontrastfarve, der overrasker, når skabet åbnes.
Det slidte look
Et slidt, brugt udtryk er nemt at lave med kridtmaling, fordi den tørre maling er blød nok til at slibe ned med håndkraft. Tricket er at slide de steder, hvor et møbel naturligt bliver slidt gennem mange års brug, altså kanter, hjørner, området omkring greb og nøglehuller og den nederste del af benene. Slid ikke midt på store flader, fordi det ser kunstigt ud. Gå stille frem med sandpapir i korn 120–180, og træd et skridt tilbage en gang imellem, så du ikke kommer til at slibe for meget.
Det mest overbevisende resultat får du med to farver. Mal første lag i en mørkere eller kontrasterende farve, fx en dyb grøn eller en varm brun, lad det tørre, og mal derefter den lyse hovedfarve ovenpå. Når du sliber kanterne, kommer den mørke farve frem først og derefter træet, og det giver dybde, som ligner mange års brug. En anden metode er at tørre malingen væk med en fugtig klud ved kanterne, mens den stadig er en anelse frisk, hvilket giver bløde overgange uden slibestøv.
Tip: Gnid et stearinlys eller et stykke parafinvoks over kanterne efter første farvelag. Når det andet lag er tørt, kan malingen let skrabes eller slibes af netop de steder, fordi den ikke hæfter på voksen. Det giver et naturligt afskallet udtryk med meget lidt arbejde.
Voks eller lak?
Kridtmaling uden finish suger fedt, vand og snavs, så på alt andet end pynt bør den beskyttes. Møbelvoks giver en blød, silkemat overflade, der fremhæver kalkeffekten, og den er god til kommoder, skabe og ting, der mest bliver set på. Voksen lægges på i et tyndt lag med en voksbørste eller en fnugfri klud, gnides ind i malingen og poleres op efter den tid, producenten angiver. Mørk voks kan bruges i fordybninger og profiler for at give møblet en antik patina.
| Møbelvoks | Vandbaseret møbellak | |
|---|---|---|
| Udtryk | Blød og silkemat | Fra helt mat til blank |
| Slidstyrke | Moderat | Høj |
| Tåler vand og varme | Dårligt, kopper kan give ringe | Godt, når lakken er hærdet |
| Vedligehold | Ny voks efter behov | Ingen ud over almindelig rengøring |
| Passer til | Kommoder, skabe, rammer og stoleryg | Bordplader, køkkenlåger, stolesæder og børnemøbler |
Til et sofabord, et spisebord, et natbord, hvor der står vand, eller en kommode i entréen, hvor der lægges nøgler, er en vandbaseret møbellak i en mat eller silkemat glans det sikreste valg. Mal to tynde lag med en blød pensel, og slib let med fint sandpapir imellem. Lad være med at lægge voks under lak, fordi lakken ikke hæfter på voks. Både maling og lak skal have tid til at hærde, efter at de er tørre at røre ved, så behandl møblet forsigtigt de første uger, og stil ikke tunge ting eller varme kopper på det, før den tid, der står på dåsen, er gået. Hvordan du plejer træ og overflader bagefter, kan du læse i guiden til pleje af træmøbler.
Nye greb og beslag
Nye greb er den nemmeste måde at give et nymalet møbel karakter, og de gamle plastikgreb fra halvfjerdserne er ofte det, der får en kommode til at se dateret ud. Greb i messing og sort metal passer til de fleste farver, mens knopper i træ eller læder giver et mere nordisk og roligt udtryk. Vil du genbruge de gamle greb, kan de rengøres og males med en metalmaling, eller messing kan pudses op, så de skinner igen.
Mål afstanden mellem centrum af de to skruehuller i det gamle greb, før du køber nye. Den kaldes centerafstanden og angives ofte som c/c i millimeter, og vælger du greb med samme centerafstand, kan du bruge de eksisterende huller. Skifter du til knopper eller greb med en anden centerafstand, skal de gamle huller fyldes med træspartel og slibes plane, inden møblet males, og de nye bores efter en skabelon af pap, så de sidder ens på alle skuffer. Bor fra forsiden med et lille stykke træ holdt fast mod bagsiden, så træet ikke flækker, når boret går igennem.
Når greb og hængsler kommer på igen, så skru forsigtigt og med hånden, så skruen ikke trækker den friske maling med sig, og vent gerne et døgn ekstra, hvis malingen stadig føles blød. Sæt filtdupper under benene og i hjørnerne af lågerne, så malingen ikke bliver slidt af ved hver åbning. Værktøjet til projektet er det samme, som de fleste allerede har, og har du brug for et overblik, finder du det i guiden til værktøjskassen, mens rengøring af pensler og opbevaring af malingsrester er beskrevet i guiden til at male en væg.
Ofte stillede spørgsmål
Skal man slibe før kridtmaling?
En let slibning anbefales næsten altid, fordi den fjerner glans og giver malingen bedre hæftning. På en ren, mat træflade er det nok at slibe let med korn 180, mens blanke og lakerede flader skal slibes helt mat, og laminat og melamin desuden kræver en hæftegrunder.
Hvorfor kommer der gule pletter igennem den hvide maling?
Garvesyre i eg og mahogni og harpiks fra knaster i fyr kan trække igennem lys maling. Stop gennemslaget med en spærregrunder, og mal derefter dine farvelag ovenpå. Flere lag almindelig maling løser sjældent problemet.
Kan man male et spisebord med kridtmaling?
Ja, men bordpladen skal beskyttes med en slidstærk vandbaseret møbellak og ikke kun voks, fordi voks ikke tåler vand, varme og hyppig rengøring. Til en bordplade i daglig brug kan møbelmaling være et mere holdbart valg.
Hvor lang tid går der, før møblet kan bruges?
Malingen er typisk tør at røre ved efter få timer, men den skal hærde i længere tid, før den tåler slid. Følg tiden på dåsen, og vær forsigtig med møblet de første uger, især med vand, varme kopper og tunge ting.
Et malet møbel er et af de få indretningsprojekter, hvor en weekend og en dåse maling kan ændre et helt rum. Brug tid på forarbejdet, mal i tynde lag, og vælg finishen efter, hvordan møblet skal bruges, så holder det nye udtryk i mange år.
