Kort fortalt
- Find først ud af, om møblet er olieret, sæbebehandlet, vokset eller lakeret, for plejen er vidt forskellig.
- Olieret træ skal have et nyt, tyndt lag olie, når vandet ikke længere perler, men trækker ind og giver mørke pletter.
- Sæbebehandlet træ vaskes med hvide sæbespåner, typisk omkring ¼ dl til 1 liter kogt og afkølet vand.
- Lak skal kun have en fugtig klud og et mildt middel, og voks skal holdes tørt og poleres op.
- Brugte klude med hærdende olie kan selvantænde. Læg dem i et glas eller en metaldåse med tætsluttende låg, gerne med lidt vand i.
- Om vinteren tørrer radiatorvarmen luften ud, så hold massive møbler væk fra varmekilder, og hold luftfugtigheden nogenlunde stabil.
Et spisebord i massiv eg, en gammel kommode fra bedstemors stue eller et sofabord i valnød kan holde i generationer, hvis træet bliver passet rigtigt. Det kræver ikke meget, men det kræver, at du ved, hvad møblet er behandlet med, for det middel, der giver et olieret bord nyt liv, kan ødelægge en lakeret overflade, og omvendt. Sidst i oktober er et godt tidspunkt at tage møblerne igennem, fordi radiatorerne er tændt, solen står lavt ind ad vinduerne, og julens middage og levende lys venter forude. Guiden viser, hvordan du kender forskel på overfladerne, hvordan du plejer hver af dem, og hvad du gør ved ringe, pletter og ridser.
Indhold
Hvilken overflade har dit møbel?
Har du stadig plejevejledningen fra købet, står svaret der, og den vejledning skal du altid følge først, fordi producenterne bruger forskellige olier og sæber. Er papiret for længst væk, kan du som regel selv finde ud af det med lidt vand og et kritisk blik. Læg en dråbe vand et sted, hvor det ikke ses, fx under bordpladens kant, og se, hvad der sker i løbet af et par minutter.
| Overflade | Sådan ser og føles den ud | Vanddråben |
|---|---|---|
| Olieret | Mat eller let silkeblank, varm i farven, og du kan mærke træets struktur | Perler i starten på en nyolieret overflade, men trækker ind og giver en mørk plet, når olien er slidt |
| Sæbebehandlet | Lys, mat og lidt tør at røre ved, ofte på eg, ask og fyr | Trækker langsomt ind og giver en mørkere plet, der forsvinder igen, når træet tørrer |
| Vokset | Blød glans, føles glat og en anelse fedtet, og en negl kan efterlade et lille mærke | Perler, men efterlader let en hvidlig ring, hvis den bliver liggende |
| Lakeret | En tydelig hinde oven på træet, ofte mere blank, og træets porer kan ikke mærkes | Perler og bliver liggende, uden at træet ændrer farve |
Husk også at se efter, om møblet er massivt, eller om det er finer, hvor et tyndt lag ægte træ er limet på en plade. Finer kan plejes som massivt træ med samme overflade, men laget er ofte kun en brøkdel af en millimeter tykt, så det tåler højst en meget let slibning. Vil du vide mere om materialer og overflader til stuens borde, så læs guiden til sofabordets mål og materialer.
Den daglige pleje
Den daglige rengøring er den samme for alle fire overflader. Støv tørres af med en tør, blød klud, og spild og fedtede fingre tørres op med en klud, der er vredet så hårdt op, at den kun er fugtig. Massivt træ tåler ikke store mængder vand, så tør spild op med det samme, og lad aldrig en våd klud ligge på bordpladen.
- Undgå universalrengøring og sprit, der kan opløse olie og voks og gøre lak mat.
- Drop møbelspray med silikone, for den lægger en hinde, som gør det svært at olie, sæbe eller lakere møblet senere.
- Brug bordskånere og underlag under varme fade, kopper og våde glas.
- Sæt filtpuder under vaser, lamper og skåle, der ellers kan ridse.
- Løft i stedet for at trække, når du flytter tunge ting hen over en bordplade.
- Tør stearin og lysvoks af, mens det er koldt og stift, i stedet for at gnubbe det ud i træet.
Et par gode, bløde klude, der kun bruges til møblerne, er en lille investering, der holder overfladen pæn i mange år. Brug ikke skuresvampe eller kludene fra køkkenvasken, som kan gemme på rester af opvaskemiddel og fedt.
Olieret træ
Olien trænger ned i træets overflade og beskytter indefra, men den slides langsomt af ved brug og rengøring. Tegnet på, at et olieret møbel trænger, er, at vanddråber ikke længere perler, men suges ind og giver mørke pletter, og at overfladen føles tør og lidt ru. Et nyt spisebord har som regel brug for olie flere gange det første år, mens et møbel, der har fået en god grundbehandling, ofte klarer sig med en eller to gange om året.
- Vask møblet med et mildt rengøringsmiddel, der er beregnet til olierede overflader, og lad det tørre helt, gerne til næste dag.
- Slib let, hvis overfladen er ru, med fint sandpapir, fx korn 240, eller en slibesvamp, altid på langs af træets fibre. Fjern støvet grundigt.
- Påfør et tyndt lag olie af samme type og farve, som møblet er behandlet med, med en fnugfri klud eller en svamp, og arbejd den ind på langs af fibrene.
- Lad olien trække i den tid, producenten angiver, typisk nogle få minutter til et kvarter.
- Tør al overskydende olie af med en ren, tør klud, til overfladen føles tør. Olie, der bliver liggende, hærder klistret og samler snavs.
- Lad møblet tørre og brug det forsigtigt det første døgn. Mange olier er først helt hærdede efter flere dage.
Hvidpigmenteret olie bruges på lyse træsorter som eg og ask for at holde træet lyst, og et møbel med hvid olie skal også have hvid olie igen. Kommer du til at bruge en almindelig olie på et hvidoliet bord, bliver træet gulere og mørkere, og det er svært at få det tilbage uden slibning.
Pas på kludene: Klude med hærdende olie, fx linolie og mange møbelolier, kan selvantænde, fordi olien udvikler varme, mens den hærder, og en sammenkrøllet klud holder på varmen. Læg brugte klude i et glas eller en metaldåse med tætsluttende låg, gerne med lidt vand i, og aflever dem som farligt affald efter din kommunes anvisning. Smid dem aldrig sammenkrøllet i skraldespanden eller i en bunke på bordet.

Sæbebehandlet træ
Sæbebehandlingen er en klassisk skandinavisk overflade, der holder træet lyst og mat. Sæben lægger et tyndt lag fedtstof i træets yderste fibre, og det lag bygges op over tid, så et sæbebehandlet bord bliver mere modstandsdygtigt, jo oftere det bliver vasket med sæbe. Det betyder også, at et nyt bord har godt af en sæbevask hyppigt det første år, mens et ældre bord som regel klarer sig med en sæbebehandling to eller tre gange om året og ellers efter behov.
Brug kun hvide, naturlige sæbespåner uden parfume og blegemidler, og bland dem efter producentens anvisning. Mange plejevejledninger anbefaler omkring ¼ dl sæbespåner, svarende til et par spiseskefulde, til 1 liter kogt vand, der er kølet helt af, gerne natten over, og en for stærk opløsning kan gøre egetræ mørkere. Dyp en blød klud eller svamp i sæbevandet, vrid den hårdt op, og vask møblet på langs af fibrene, så der kommer sæbe på træet og ikke vand. Tør efter med en hårdt opvredet, ren klud, og lad møblet tørre, før du stiller noget på det.
Træets fibre kan rejse sig efter de første vaske, så overfladen føles ru. Det klares med en let slibning med fint sandpapir eller en slibesvamp på langs af fibrene, efterfulgt af en ny sæbevask. Vil du skifte fra sæbe til olie, eller omvendt, skal træet slibes helt rent først, fordi de to behandlinger ikke kan ligge oven på hinanden.
Voks og lak
Vokset træ
Voks giver en blød glans og findes især på ældre møbler, antikke kommoder og nogle olierede overflader, der har fået et lag voks ovenpå. Overfladen er følsom over for vand og varme, så den skal mest af alt holdes tør og støvet af. Når glansen bliver mat, kan den ofte poleres frem igen med en blød klud, og en eller to gange om året kan møblet få et meget tyndt lag møbelvoks, som poleres op, når det har tørret efter producentens anvisning.
Lakeret træ
Lak er den mest robuste overflade i hverdagen, fordi den danner en hinde, som vand og fedt ikke kan trænge igennem. En hårdt opvredet klud med lidt mildt opvaskemiddel er alt, hvad den har brug for, og den skal hverken have olie, sæbe eller voks, som bare bliver liggende ovenpå. Undgå skuresvampe og slibende midler, der gør lakken mat, og vær opmærksom på, at en dyb ridse eller et sted, hvor lakken er slået af, lader fugt trænge ind i træet nedenunder. Små skader kan dækkes med en retoucheringspen i den rigtige farve, mens en slidt bordplade må slibes og lakeres igen, og det er et arbejde for en møbelsnedker, hvis du vil have et pænt resultat.
Ringe, pletter og ridser
De fleste skader på træmøbler opstår i løbet af et øjeblik, når en varm gryde, et vådt glas eller et stearinlys står det forkerte sted. Mange af dem kan heldigvis repareres derhjemme, når du ved, hvilken overflade der er tale om, og prøver det mildeste middel først. Test altid på et sted, der ikke ses, før du går i gang midt på bordpladen.
| Skade | Hvad det typisk er | Det kan du prøve |
|---|---|---|
| Hvid ring på lak eller voks | Fugt eller varme, der sidder i lakken eller voksen og ikke i træet | Lad den være et døgn, for den forsvinder ofte af sig selv. Ellers en hårtørrer på lav varme på god afstand, eller let polering med lidt voks på et vokset møbel |
| Mørk ring på olie eller sæbe | Vand, der er trængt ned i træet, og som på eg kan reagere med træets garvesyre | Lad stedet tørre helt, slib let på langs af fibrene, og giv ny olie eller sæbe. Sidder den dybt, kan en møbelsnedker blege pletten |
| Fedtpletter på sæbe | Fedt fra mad eller hænder, der er trukket ind | Vask med en lidt stærkere sæbeopløsning, og gentag et par gange |
| Fine ridser i olie eller sæbe | Slid fra tallerkener, legetøj og ting, der er trukket hen over pladen | Slib let med fint sandpapir på langs af fibrene, og behandl stedet igen |
| Små buler i massivt, ubehandlet eller olieret træ | Fibrene er trykket sammen, ikke brækket | En fugtig klud over bulen og et varmt strygejern i få sekunder kan få fibrene til at rejse sig. Prøv aldrig dette på lak eller finer |
| Stearin | Lys, der har dryppet | Gør voksen kold og stiv med en isterning i en pose, og løft den med et plastkort. Rester tørres af med en blød klud |
Brandmærker, dybe hakker og skader i finer er sværere at klare selv, fordi træet skal slibes ned forbi skaden eller lappes. På et olieret bord i massivt træ er det et overskueligt projekt, mens et lakeret møbel eller en finerplade bør overlades til en møbelsnedker. Har du et stykke arvegods med en særlig patina, er det også værd at spørge en fagmand, før du sliber, for patina kan ikke slibes frem igen.
Sol, varme og tør vinterluft
Træ ændrer farve i lys, og det sker hurtigere, end de fleste tror. Lyse træsorter som eg og ask gulner typisk med tiden, valnød kan blive lysere, og kirsebær mørkner tydeligt. Står en vase eller en dug det samme sted i månedsvis, kan der derfor komme en tydelig skygge, når den flyttes. Flyt derfor pynt og lamper rundt en gang imellem, og træk gardinerne for, når den lave efterårs- og vintersol står direkte ind på et møbel i mange timer.
Træ bevæger sig også med luftens fugtighed. Om sommeren, når luften er fugtig, tager det fugt til sig og udvider sig, og om vinteren, når radiatorerne tørrer luften ud, giver det fugten fra sig igen og trækker sig sammen. Små sprækker mellem brædderne i en bordplade om vinteren er derfor normale, men store, hurtige udsving kan give revner, og det er især møbler tæt på radiatorer, brændeovne og varmepumper, der får det hårdt. Møbelproducenternes plejevejledninger angiver typisk en relativ luftfugtighed et sted mellem 30 og 60 %, og jo mere stabil den er, desto bedre, og et lille hygrometer viser hurtigt, hvor du ligger.
- Stil massive møbler så langt fra radiatorer og brændeovne, som pladsen tillader, og aldrig direkte op ad en varmekilde.
- Gem tillægspladerne til spisebordet i samme rum som bordet, så de får det samme klima og ældes i samme tempo.
- Undgå at dække et møbel til med plastik eller voksdug i længere tid, så træet kan ånde.
- Luft ud kort og effektivt i stedet for at lade et vindue stå på klem hele dagen, så temperaturen ikke svinger.
Luften indendørs bliver typisk tørrest midt om vinteren, men fugt kan også være et problem den anden vej i nogle boliger. I guiden om fugt i boligen om vinteren kan du læse mere om udluftning og den rette luftfugtighed i hjemmet.

Havemøbler af træ har deres egne regler, fordi de står i regn og frost, og teak og hårdttræ skal behandles anderledes end møbler indendørs. Dem kan du læse om i guiden til vinterklargøring af havemøbler. Overvejer du et nyt bord til spisestuen, kan du finde spiseborde i massivt træ og finer, og så er det en god idé at spørge til overfladen allerede ved købet, så du ved, hvordan bordet skal passes fra første dag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor tit skal et olieret bord olieres?
Når vandet ikke længere perler, men trækker ind og giver mørke pletter. Et nyt bord har som regel brug for olie flere gange det første år, og derefter er en eller to gange om året ofte nok. Brug samme type og farve olie, som bordet er behandlet med.
Hvordan blander jeg sæbevand til et sæbebehandlet bord?
Følg producentens anvisning. Mange anbefaler omkring ¼ dl hvide sæbespåner til 1 liter kogt vand, der er kølet af. Vask med en hårdt opvredet klud på langs af fibrene, og tør efter med en ren, opvredet klud.
Hvordan fjerner jeg en hvid ring fra et glas?
En hvid ring sidder som regel i lakken eller voksen og ikke i træet. Giv den et døgn, for den forsvinder ofte af sig selv, og prøv ellers med en hårtørrer på lav varme på god afstand. På et vokset møbel kan lidt voks poleret ind med en blød klud også hjælpe.
Hvad gør jeg med kludene efter oliebehandling?
Klude med hærdende olie kan selvantænde, mens olien hærder. Læg dem i et glas eller en metaldåse med tætsluttende låg, gerne med lidt vand i, og aflever dem efter kommunens anvisning.
Hvorfor kommer der sprækker i bordpladen om vinteren?
Træet afgiver fugt, når radiatorerne tørrer luften ud, og trækker sig lidt sammen. Små sprækker er normale og lukker sig ofte igen om sommeren, men store udsving kan give revner. Hold møblet væk fra varmekilder, og hold luftfugtigheden så stabil som muligt.
Tag et møbel ad gangen, og begynd med det, der bruges mest, typisk spisebordet. Find ud af, hvad det er behandlet med, giv det den rette pleje inden december, og læg filtpuder og bordskånere klar, så det er rustet til julens mange middage.



