Kort fortalt
- En Frøbelstjerne flettes af fire ens papirstrimler uden lim og har otte flade spidser og otte spidser, der står ud som små kegler.
- Strimlerne skal være 25–30 gange så lange, som de er brede. Begynd med brede strimler på 1,5–2 cm, som er lettere at holde på.
- Stopper du halvvejs, får du en flad stjerne med otte spidser, som er et godt første projekt for større børn.
- Lykkestjerner af en enkelt strimmel og stjerner af to stykker karton, der skydes sammen, kan laves af børn fra omkring fem-seks år.
- Stjernen er opkaldt efter den tyske pædagog Friedrich Fröbel, men han har næppe selv opfundet den. Vejledninger kendes i hvert fald fra 1800-tallet.
Sidst i oktober begynder de første julehjerter og stjerner at dukke op på køkkenbordene, og for mange er Frøbelstjernen selve prøven på, om man kan sit juleklip. Den ser kompliceret ud med sine seksten spidser, men den består af de samme få greb, gentaget igen og igen, og når fingrene først har lært rækkefølgen, kan man folde en stjerne på et kvarter. Guiden her forklarer, hvilke strimler du skal bruge, og den gennemgår stjernen trin for trin med tid til de steder, hvor de fleste går i stå. Bagefter får du nogle enklere papirstjerner, som børnene kan lave selv, samt råd om at dyppe stjernerne i stearin, hænge dem op og gemme dem til næste år.
Indhold
Lidt historie om Frøbelstjernen
Stjernen har navn efter Friedrich Fröbel, der levede fra 1782 til 1852 og er kendt som børnehavens grundlægger. Han lagde vægt på, at små børn skulle lære gennem leg med konkrete materialer, og papirfoldning og papirfletning var en del af hans pædagogik, fordi børnene den vej fik en fornemmelse for former, symmetri og enkle matematiske sammenhænge. Om han selv har opfundet stjernen, er dog meget tvivlsomt, for den er en gammel tysk julepynt, som sandsynligvis var kendt, længe før hans navn blev knyttet til den.
Foldevejledninger kendes i hvert fald fra 1800-tallet, og en tysk aktivitetsbog for børn fra 1891 beskriver, hvordan stjernen laves. På tysk har den heddet Fröbelstern siden 1960’erne, mens den i Danmark både kaldes Frøbelstjerne, flettet julestjerne eller bare julestjerne. Traditionelt blev stjernerne dyppet i voks og drysset med glimmer, og de hænger stadig på juletræer og i kranse i både Tyskland og Danmark. Mange danskere har lært at folde dem i skolen eller af en bedsteforælder, og det er netop den slags pynt, der bliver taget frem år efter år.
Papir og strimler: længde og bredde
Du skal bruge fire ens strimler pr. stjerne, og forholdet mellem bredde og længde er det vigtigste. Strimlerne skal være mellem 25 og 30 gange så lange, som de er brede. Er de for korte, slipper de op, før den sidste kegle er lavet, og er de meget lange, er der bare mere at klippe af til sidst. Papiret skal være tyndt nok til at kunne foldes skarpt, men stift nok til at holde formen, og almindeligt kopipapir på 80 gram fungerer fint. Færdigskårne stjernestrimler i blankt papir, som findes i mange hobbyforretninger, er lettest at arbejde med og giver de pæneste kegler.
| Strimmel (bredde × længde) | Stjernens størrelse | Velegnet til |
|---|---|---|
| 1 × 25–30 cm | Lille | Juletræet og kranse, når du er øvet |
| 1,5 × 40–45 cm | Mellem | Juletræet og grene i en vase |
| 2 × 50–60 cm | Stor | Øvestjerner og vinduet |
| 2,5 × 65–75 cm | Meget stor | Vinduet og som pynt på en gave |
Skærer du selv strimlerne, så brug en skærelineal, en hobbykniv og en skæreplade, og skær langs papirets lange side eller sæt flere strimler sammen med en lille smule tape, hvor samlingen ender i midten af stjernen. Papir, der er farvet på begge sider, ser bedst ud, fordi bagsiden ses på keglerne. Klip enderne skråt, før du begynder, så de er lettere at stikke ind under fletningen.
Frøbelstjernen trin for trin
Hele stjernen består af omkring fyrre små fletninger og foldninger, men de falder i fire faser: grundfletningen, låsningen, de flade spidser og keglerne. Beskrivelsen herunder går ud fra, at du sidder med stjernen foran dig og drejer den en kvart omgang ad gangen, så du altid arbejder på den side, der vender op mod dig. Tag en fase ad gangen, og stram op undervejs, for en løs grundfletning giver en stjerne, der aldrig rigtig kommer til at sidde pænt.
1. Grundfletningen
- Fold alle fire strimler på midten, så du har fire lange V’er med folden i den ene ende.
- Hold den første strimmel lodret med folden opad. Læg den anden vandret ind, så dens fold griber om den ene halvdel af den første.
- Den tredje strimmel griber på samme måde om den ene halvdel af den anden, og den fjerde griber om den ene halvdel af den tredje.
- Stik den fjerde strimmels ender ind gennem løkken på den første strimmel, så fletningen er lukket.
- Træk forsigtigt i alle otte ender, til der er en tæt, flettet firkant i midten med to ender, der peger i hver af de fire retninger.
2. Låsningen
I hver retning ligger der nu en øverste og en nederste ende. Tag den øverste ende, der peger op mod dig, og fold den ned over firkanten, så folden ligger skarpt langs kanten. Drej stjernen en kvart omgang, og fold den næste øverste ende hen over den første, og fortsæt sådan hele vejen rundt. Den sidste ende stikkes ind under løkken fra den første, du foldede, og så har du en ny, lukket fletning ovenpå, som du strammer godt op, før du går videre.
3. De flade spidser
- Tag den øverste ende, der peger mod højre. Fold den bagud og opad, så folden ligger skråt, og strimlen danner en ret vinkel og peger lige op.
- Fold strimlen mod højre igen, så den ligger vandret, og der dannes en lille trekant.
- Fold den på midten på langs, så kanterne mødes, og trekanten bliver til en spids.
- Stik enden ind under fletningen i firkanten ved siden af spidsen, og træk den igennem, til spidsen ligger fladt og stramt.
- Drej stjernen, og lav en spids i hver af de fire retninger. Vend så stjernen om, og lav fire spidser mere på bagsiden.
Nu har du en flad stjerne med otte spidser og fire ender på hver side, der stadig stikker ud. Det er et godt sted at holde pause, og vil du nøjes med en flad stjerne, kan du klippe enderne af tæt ved fletningen og stoppe her. Mange synes, den flade udgave er lige så smuk på en gave eller i en krans.
4. Keglerne
Keglerne er de spidser, der står op fra stjernen, og de er sværest første gang. Tag en af de ender, der peger op mod dig, og vrid den i en løkke bagud og rundt, så den samme side af papiret vender udad hele vejen, og der dannes en lille kegle. Stik enden ind i åbningen under den nærmeste flade spids, så den kommer ud lige ved spidsens top. Træk forsigtigt, mens du holder på keglen med den anden hånd, til den sidder fast og har en pæn, rund form. Lav fire kegler på forsiden, vend stjernen, og lav fire på bagsiden, og klip til sidst de overskydende ender af tæt ved spidserne.
Tip: Fold din første stjerne af brede strimler i to forskellige farver, så hver strimmel parvis har sin farve. Så er det langt lettere at se, hvilken ende der er den øverste, og hvor den skal hen, og når du kan rækkefølgen, kan du skifte til smalle, ensfarvede strimler.
Når stjernen driller
De fleste problemer med en Frøbelstjerne opstår i grundfletningen og ved keglerne, og de har ofte en enkel forklaring. Det gode ved papir er, at man næsten altid kan trække en strimmel ud igen og prøve et greb om, så længe man ikke har klippet noget af.
| Problem | Typisk årsag | Sådan retter du det |
|---|---|---|
| Firkanten i midten er løs og skæv | Strimlerne er ikke strammet efter grundfletningen | Træk i alle otte ender, før du låser fletningen |
| Spidserne peger skævt | Den første fold er ikke lavet i en ret vinkel | Fold om, og lad folden ligge præcist langs firkantens kant |
| Keglen klapper sammen | Strimlen er vredet den forkerte vej, så bagsiden vender ud | Træk enden ud, og vrid løkken den anden vej |
| Strimlerne slipper op | For korte strimler i forhold til bredden | Brug strimler, der er 25–30 gange så lange som brede |
| Enden vil ikke gå igennem | Enden er blevet blød eller er klippet lige | Klip den skråt, eller brug en strikkepind til at åbne fletningen |
Det er helt normalt, at den første stjerne bliver lidt skæv, og at det tager både en halv og en hel time at nå igennem. Som tommelfingerregel sidder rækkefølgen i fingrene efter tre-fire stjerner, og så går det pludselig hurtigt. Fold gerne i godt lys ved et bord, hvor du kan lægge stjernen ned mellem trinnene, for det er langt lettere end at holde den i luften.
Enklere papirstjerner for børn
Frøbelstjernen kræver tålmodighed og fingerfærdighed, som de fleste børn efter vores erfaring først har fra omkring ti år, men der findes enklere stjerner, som mindre børn kan lave næsten selv. De tre herunder bruger kun papir, en saks og lidt tråd, og de kan laves samme eftermiddag, mens de voksne fletter. Flere idéer til flettede hjerter, kræmmerhuse og den foldede harmonikastjerne finder du i vores guide til juleklip med børn.
Lykkestjerner af én strimmel
Lykkestjerner er små, puffede stjerner, der kan samles i et glas eller trækkes på en tråd som en guirlande. Klip en strimmel på cirka 1 × 25–30 cm, slå en løs knude nær den ene ende, og tryk knuden forsigtigt flad, så den bliver til en femkant. Gem den korte ende inde i femkanten, og vikl den lange ende rundt om femkanten, lag på lag, til der kun er en lille stump tilbage, som stikkes ind under det sidste lag. Til sidst trykker du midten af hver af de fem sider ind med en neglekant, så femkanten puster sig op til en stjerne. Børn fra fem-seks år kan lave dem, når en voksen har slået knuden.
Stjerne af to stykker karton
Tegn to ens femtakkede eller sekstakkede stjerner på karton efter en skabelon, og klip dem ud. I den ene klipper du en slids fra midten og op til en af spidserne, og i den anden klipper du en slids fra midten og ned mellem to spidser, begge præcis halvvejs ind. Skyd de to stjerner sammen ved slidserne, så de står vinkelret på hinanden, og stik en tråd gennem en spids. Stjernerne kan males, pyntes med glimmer eller laves af guld- og sølvkarton, og de står også fint på et bord.
Den flade flettede stjerne
Den halve Frøbelstjerne med otte flade spidser er et godt mellemtrin for børn på ni-ti år, der gerne vil prøve kræfter med den rigtige. Lav den af brede strimler på 2 cm, og lad en voksen hjælpe med grundfletningen, hvorefter barnet selv folder spidserne. Når de flade spidser sidder, er det meget lettere at gå videre med keglerne næste gang.
Stearin og glimmer
En Frøbelstjerne, der er dyppet i stearin, bliver stiv, holder formen i mange år og får en let skinnende overflade, og det var den traditionelle måde at gøre stjernerne færdige på. Det kræver lidt forsigtighed, fordi smeltet stearin er varmt og kan antændes, hvis det bliver overophedet, og det er derfor en opgave for voksne. Smelt altid stearinen i vandbad, aldrig direkte på kogepladen, og hav et låg ved hånden, så du hurtigt kan kvæle en eventuel flamme ved at lægge det over beholderen.
- Smelt rester af hvide stearinlys eller stearinperler i en gammel konservesdåse eller et lille glas, der står i en gryde med kogende vand.
- Fjern væger og andre rester med en gaffel, og skru ned, så vandet kun simrer.
- Sæt en tråd i stjernen, og dyp den hurtigt ned og op igen. Jo kortere tid den er nede, jo tyndere bliver laget.
- Ryst stjernen let, så overskydende stearin drypper af, og drys med glimmer, mens overfladen stadig er blank.
- Hæng stjernen til tørre på en snor over et stykke bagepapir, til stearinen er helt stivnet.
En dyppet stjerne skal holdes på afstand af levende lys og varme pærer ligesom anden papirpynt, og stearinen gør den ikke mindre brændbar. Vil du hellere undgå den varme gryde, kan stjernerne i stedet stives af med lidt spray til hobbybrug eller pyntes med glimmerlim på spidserne.
Ophæng og opbevaring
Stik en nål med tynd sytråd eller nylonsnøre gennem toppen af en af de flade spidser, og bind en løkke. Nylonsnøre er næsten usynlig i vinduet, mens en rød eller guldfarvet tråd passer godt til juletræet. Hænger du flere stjerner i forskellige længder i en gren eller en ring, får du en uro, som bevæger sig i varmen fra en radiator. På juletræet hænger stjernerne bedst yderst på grenene, hvor de har plads til at dreje, og de skal altid holdes på god afstand af levende lys.
Efter jul skal papirstjernerne have en æske for sig selv, så de ikke bliver mast af kugler og lyskæder. Læg dem i lag med silkepapir imellem, eller træk dem på en tråd og hæng tråden ned i æsken, så spidserne ikke rører hinanden. Opbevar æsken tørt og ikke på et fugtigt loft eller i en kold kælder, hvor papiret bliver blødt. Flere råd om at pakke julepynten sikkert væk finder du i vores guide til opbevaring af julepynt, og vil du se, hvordan stjernerne passer ind i resten af træets pynt, så læs om juletræets pynt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lange skal strimlerne til en Frøbelstjerne være?
25–30 gange så lange, som de er brede. En strimmel på 1,5 cm skal altså være 40–45 cm lang, og en strimmel på 1 cm skal være 25–30 cm. Er du i tvivl, så tag hellere lidt for lange strimler, for det overskydende klippes af til sidst.
Hvilket papir er bedst?
Tyndt papir, der kan foldes skarpt og holder formen. Almindeligt kopipapir på 80 gram fungerer fint, og færdigskårne stjernestrimler i blankt papir er lettest at arbejde med. Papir, der er farvet på begge sider, ser pænest ud, fordi bagsiden ses på keglerne.
Hvornår kan børn folde en Frøbelstjerne?
Det afhænger af barnet, men de fleste har den tålmodighed og fingerfærdighed, der skal til, fra omkring ti år. Yngre børn kan begynde med lykkestjerner og stjerner af karton, og den flade udgave af Frøbelstjernen er et godt mellemtrin.
Har Friedrich Fröbel opfundet stjernen?
Sandsynligvis ikke. Stjernen er en gammel tysk julepynt, og Fröbel brugte papirfoldning i sin pædagogik, hvilket nok er grunden til, at hans navn blev knyttet til den. Vejledninger kendes i hvert fald fra 1800-tallet.
Med en bunke strimler, en saks og et par mørke eftermiddage kan der hurtigt komme stjerner nok til både juletræet, vinduet og gaverne. Begynd med de brede strimler og en enkelt farve ad gangen, og gem gerne din allerførste, skæve stjerne, for det er ofte den, man bliver gladest for at finde frem igen næste år.
