Juletrappen: pynt ved hoveddøren

Hoveddøren er det første, gæsterne ser, og det sidste, du selv ser, når du låser dig ind efter en lang dag i mørket. Netop derfor er indgangen et af de steder, hvor lidt julepynt gør mest, og det behøver hverken være dyrt eller kompliceret. Et par krukker med gran, en lanterne, en enkel lyskæde og en god dørmåtte rækker langt, når det er gennemtænkt. I denne guide gennemgår vi, hvordan du bygger juletrappen op, hvilket grønt der holder sig udenfor, hvordan du får lyset sikkert frem til døren, og hvordan du undgår, at det hele bliver en glat forhindringsbane, når frosten sætter ind.

Lav en plan for indgangen

Den pæneste juletrappe ser ud, som om den er vokset frem af sig selv, men den er som regel bygget op efter en enkel plan. Start med at se på indgangen fra fortovet eller indkørslen i dagslys og igen, når det er mørkt, og læg mærke til, hvor øjet lander, og hvor der er mørkt. Mange indgange har en naturlig symmetri med døren i midten, og her er to ens krukker på hver sin side af døren eller trappen et stærkt og roligt greb. Er indgangen skæv, eller sidder døren i et hjørne, ser det ofte bedre ud med en større gruppe på den ene side i forskellige højder.

Hold dig til få farver og materialer, så pynten ikke kæmper med husets egen facade. Grønt, hvidt og naturmaterialer som træ, birk og kogler passer til næsten alle huse, og en enkelt accentfarve, typisk rød eller kobber, giver liv uden at blive uroligt. Har du lyst til den rolige, nordiske stil med natur og hvidt, finder du flere idéer i vores indlæg om skandinavisk julepynt. Tænk også over, at trappen skal fungere hver dag, så postbuddet, gæsterne og du selv med indkøbsposer kan komme frem uden at skulle balancere uden om pynten.

Rækkefølgen gør arbejdet lettere. Sæt det grønne grundlag i krukkerne i november, så indgangen ser vinterlig og velkommen ud allerede inden advent, og føj lys, kransen og de røde detaljer til op mod første søndag i advent, der i år falder den 29. november. På den måde får du en indgang, der føles indbydende i hele den mørke tid og først bliver rigtig julet, når december nærmer sig.

Krukker med gran, birk og grønt

Krukkerne er juletrappens rygrad, og de skal være store nok til at blive set fra vejen. Som tommelfingerregel skal en krukke ved hoveddøren være mindst 40 til 50 centimeter høj, og sidder der en høj dør, må de gerne være større. Vælg krukker, der er beregnet til at stå ude om vinteren, for almindelig terrakotta og glaserede krukker kan revne, når fugt i godset fryser. Står krukken på en stentrappe, så sæt den på et par små fødder eller klodser, så vandet kan løbe væk, og frosten ikke binder den til trinet.

Den nemmeste metode er at fylde krukken med fugtig jord eller sand og stikke grene ned i den, så de står fast og trækker lidt vand. Begynd med de lange grene i midten og bagerst, læg de kortere og hængende ud over kanten, og byg en tæt, rund form, der dækker jorden helt. Til sidst kan du sætte et par birkestammer, en bundt kviste eller nogle store kogler ind som blikfang. Har du allerede vinterplanter i krukken, som lyng, skimmia eller juleroser, kan du stikke granen ned omkring dem, så planterne står som en grøn kerne midt i pynten.

Grønt	Udtryk	Holdbarhed udendørs
Nordmannsgran	Mørkegrønt og fyldigt, klassisk julegran	God, nålene sidder fast længe i kulde
Nobilis (sølvgran)	Blågrønt, stift og elegant	Meget god, ofte langt ind i januar
Kristtorn	Blanke blade, ofte med røde bær	God, men bærrene kan blive spist af fugle
Thuja og cypres	Bløde, lysegrønne skud	God, giver lethed mellem granen
Birkestammer og kviste	Hvidt og lyst, nordisk	Holder hele vinteren
Kogler og hyben	Struktur og lidt farve	Kogler holder, hyben falmer med tiden

Udendørs i kulde holder grenene sig langt bedre end inde i varmen, og står de i fugtig jord i skygge for den værste vind, ser de friske ud i mange uger. Har du ikke selv grantræer i haven, kan du købe pyntegrønt i bundter, eller spørge, om du må få grene, når en nabo eller en forening fælder. Vil du samle i skoven, er der regler for, hvad du må tage med hjem, og dem har vi gennemgået i indlægget om skandinavisk julepynt, så du ikke kommer til at klippe, hvor du ikke må.

Lanterner og levende lys

En lanterne på trappen er måske den mest danske julehilsen af dem alle, og et par stykker i forskellige højder skaber en varm velkomst, før man overhovedet har ringet på. Lanterner med levende lys kræver dog lidt omtanke, fordi grene af gran og tørre kranse brænder let, og fordi vind kan få flammen til at slå op mod glasset. Sæt lanternen på et fast, plant underlag med god afstand til gran, krans, dørmåtte og frakker, og brug lys, der passer i højden, så flammen ikke kommer tæt på låget.

• Aldrig uden opsyn: Pust lyset ud, når du går hjemmefra eller i seng, og placér lanternen, så børn og hunde ikke kan vælte den.
• Fast underlag: En lanterne på et skrånende eller glat trin kan vælte i vinden. Stil den på et bræt eller i en lille bakke med grus.
• Luft og afstand: Lad der være plads over lanternen, så varmen kan slippe væk, og hold den fri af grene og stof.
• LED-lys som alternativ: Batteridrevne lys med timer giver samme glød hver aften uden flamme og er det sikreste valg, hvor ingen holder øje.

Det mest stemningsfulde er ofte en blanding, hvor lanternerne på selve trappen har LED-lys med timer, og et par rigtige fakler eller stearinlys tændes ved særlige lejligheder, når der kommer gæster. Så har indgangen lys hver aften, og de levende flammer bliver noget særligt, du tænder, mens du selv er hjemme.

Lyskæder og udendørs lys

En lyskæde viklet ind i granen i krukkerne eller lagt i en bue over døren får indgangen til at lyse op på lang afstand. Det kræver, at lyset er beregnet til udendørs brug, for i en indendørs lyskæde kan fugt trænge ind og give kortslutning eller i værste fald stød, og Sikkerhedsstyrelsen råder netop til kun at bruge lyskæder udenfor, når de er lavet til det. Se efter mindst IP44 på emballagen og på transformeren, og kobl aldrig flere kæder sammen, end fabrikantens vejledning tillader. Forlængerledninger skal også være til udendørs brug, samlinger skal holdes tørre og fri af jorden, og sættet skal sidde i en udendørs stikkontakt, der er beskyttet af en fejlstrømsafbryder, som du med fordel tester på testknappen, før sæsonen begynder. Mangler du en udendørs stikkontakt ved døren, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør, og en ledning, der er trukket ud gennem et vindue eller en dør på klem, er ikke en løsning.

Vi har skrevet en grundig gennemgang af IP-klasser, transformere, ledninger og strømforbrug i guiden til udendørs julebelysning, så her nøjes vi med det, der er særligt ved døren. Vælg varmt hvidt lys, der passer til lanternerne og lyset fra entréen, og hold dig til ét eller to slags lys, så indgangen ikke flimrer i alle regnbuens farver. En timer eller et skumringsrelæ tænder lyset, når det bliver mørkt, og slukker det sent om aftenen, så det både er tændt, når du kommer hjem, og ikke står og lyser hele natten.

Lys på krukker og dør er pynt, men selve trappen skal også være oplyst, så du kan se trinene. Har du allerede en fast lampe ved døren, så lad den være tændt, når der kommer gæster, og overvej et par solcellelamper eller batterilys langs stien, hvis den er mørk. Kig i vores udvalg af udendørs julepynt, hvis du mangler en lysende figur, en buket lysende grene eller en lanterne med LED-lys til at give trappen det sidste.

Kransen og selve døren

Kransen på døren er prikken over i’et, og den skal passe i størrelse til døren. Som tommelfingerregel ser en krans på 40 til 60 centimeter i diameter godt ud på en almindelig hoveddør, mens en dobbeltdør kan bære en større eller to ens kranse. Hæng den i en dørbøjle over kanten af døren, på en sugekop eller i en magnetkrog på en ståldør, så du ikke skal bore eller slå søm i dørbladet. Tjek, at kransen ikke kommer i klemme, når døren lukkes, og at den ikke ridser malingen, når den bevæger sig i vinden.

Kransen kan sagtens bindes af det samme grønne som krukkerne, så indgangen hænger sammen, og et bånd i samme farve som detaljerne i krukkerne binder det hele sammen. Pas på med lyskæder med batterikasse i selve kransen, for batterikassen skal kunne tåle vejret og være til at komme til, når batterierne skal skiftes. Har du et lille vindue i døren eller et sidevindue, kan en stjerne eller et par grene indenfor også ses udefra og gøre indgangen hel.

Dørmåtten: to måtter er bedre end én

Om vinteren bærer sko og støvler sne, salt, grus og vådt løv med ind, og en god dørmåtte er den billigste måde at skåne gulvet i entréen på. Det bedste resultat får du med to måtter: en grov måtte udenfor, der skraber skidt og grus af sålerne, og en tæt, sugende måtte indenfor, der tager det fugtige. Udendørsmåtten kan være af kokos, gummi eller en kombination med gummibund, og den skal tåle at blive våd og fryse uden at gå i stykker.

• Størrelse: Måtten bør som tommelfingerregel være mindst lige så bred som døråbningen, så man træder på den med begge fødder.
• Fast underside: En måtte med gummibund eller skridsikker underside ligger stille. En løs måtte på et vådt trin er en klassisk faldfælde.
• Plads til døren: Tjek, at en udadgående dør kan åbnes hen over måtten uden at hænge fast.
• Rengøring: Bank udendørsmåtten af og løft den en gang imellem, så vand og blade under den ikke gør trinet glat og grønt.

Sikkert på trappen i mørke og frost

Den smukkeste juletrappe er ikke meget værd, hvis en gæst glider på det øverste trin. Træk aldrig ledninger hen over trinene, hvor man kan snuble over dem, men før dem langs siden af trappen eller bag krukkerne, og fastgør dem, så de ikke flytter sig i vinden. Hold midten af trinene fri for pynt, og sørg for, at der er mindst én hånd fri til et gelænder, hvis trappen har et. Lanterner og krukker hører hjemme i siderne, hvor de ikke står i vejen for fødderne.

Trapper af træ og glatte fliser bliver hurtigt glatte af alger og rim, og her kan skridsikre trinlister eller en tynd strimmel skridsikker tape på forkanten af hvert trin gøre en stor forskel hele vinteren. Når det fryser eller sner, skal trappen ryddes og gruses eller saltes, og som husejer har du selv ansvaret for, at din egen trappe og indgang er til at færdes på for gæster og andre, der skal ind. Hvilke regler der gælder for fortov og sti, og hvordan du bedst rydder og salter, kan du læse i guiden til sne og glatføre.

Salt kan skade både sten, træ og planter, så brug det med måde, og fej det overskydende væk, når glatføret er overstået. Tæt på krukkerne og planterne er grus derfor ofte et bedre valg end salt, og husk at skoene fra en saltet trappe slider på måtten og gulvet indenfor. Kig også trappen efter for løse fliser og trin, der vipper, før vinteren for alvor sætter ind, for det, der er en lille irritation i oktober, kan blive en farlig fælde i januar.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg pynte indgangen til jul?

Mange starter med grønt i krukkerne i løbet af november og tilføjer lys og krans op til første søndag i advent, som i år er den 29. november. Det grønne holder sig fint udendørs i kulden, så du behøver ikke vente til december.

Hvordan holder granen sig længst i krukken?

Stik grenene ned i fugtig jord eller sand, og stil krukken, hvor den er i læ for den værste vind og ikke står i bagende sol. Nobilis og nordmannsgran holder bedst, og i frost holder grenene sig ofte frem til januar.

Må jeg bruge en indendørs lyskæde ved hoveddøren, hvis den er under et halvtag?

Nej. Selv under et halvtag kommer der fugt, slagregn og rim, så lyskæder og ledninger ved døren skal være beregnet til udendørs brug, mindst IP44, og sidde i en udendørs stikkontakt med fejlstrømsafbryder.

Hvor stor skal dørmåtten være?

Som tommelfingerregel mindst lige så bred som døråbningen, og gerne så dyb, at man tager et helt skridt på den. To måtter, en grov udenfor og en sugende indenfor, fanger mest skidt og fugt.

Inderst inde er en juletrappe en måde at byde velkommen på, og når krukkerne står fyldige og grønne, lyset er varmt og sikkert, måtten ligger fast, og trinene er frie og tørre, er indgangen klar til en hel vinter med gæster, julepakker og kolde hænder, der glæder sig til at komme indenfor.