Kort fortalt
- Efteråret er en god tid at bygge og fylde et højbed, fordi jorden når at sætte sig hen over vinteren.
- Som tommelfingerregel bør bedet højst være ca. 120 cm bredt, hvis du kan komme til fra begge sider, og 60–80 cm, hvis det står op ad et hegn eller en mur.
- Planterne skal have mindst 30 cm god, løs jord at vokse i, og jo højere bedet er, jo hurtigere tørrer det ud.
- Brug ikke trykimprægneret træ eller gamle jernbanesveller til grøntsager. Ubehandlet lærk holder typisk 12–15 år.
- Fyld aldrig bedet med ren kompost. Læg groft materiale i bunden, god muld øverst og 4–5 cm kompost oven på hvert år.
- Hvidløg kan stadig nå i jorden i oktober: 5–7 cm dybt og 10 cm mellem fedene.
Et højbed gør køkkenhaven overskuelig, fordi du arbejder i en behagelig højde, jorden er din egen blanding i stedet for tung lerjord, og bedet varmer hurtigere op om foråret, så du kan så lidt tidligere end i et almindeligt bed. Mange tænker på højbede som et forårsprojekt, men oktober og november er faktisk et godt tidspunkt at gå i gang. Haven har ikke travlt, der er blade og haveaffald nok til bunden af bedet, og når jorden får vinteren til at sætte sig, er bedet klar til at blive tilsået, når foråret kommer.
Guiden går fra placering og mål over materialer og byggeri til fyld, vanding og de første afgrøder. Hvor et mål er en tommelfingerregel og ikke en fast anbefaling, står det der, og hvor et krav kommer fra Miljøstyrelsen, er det også nævnt.
Indhold
Fordele og ulemper ved et højbed
Den største fordel er arbejdshøjden, for et bed på 60–70 cm betyder, at du kan så, luge og høste uden at ligge på knæ, og det gør en stor forskel, hvis ryggen eller knæene driller. Den næste fordel er jorden: Har du tung lerjord eller en have fuld af rødder, kan du i et højbed bestemme selv, hvad planterne skal vokse i. Den løse jord dræner godt og varmer hurtigere op om foråret end jorden i et almindeligt bed, så sæsonen starter lidt tidligere.
Der er også ulemper, og det er bedre at kende dem fra start. Et højbed tørrer hurtigere ud end jorden omkring det, fordi siderne også afgiver fugt, så du kommer til at vande oftere i tørre perioder. Næringen vaskes hurtigere ud, og jorden synker lidt sammen hvert år, når det organiske materiale bliver omsat. Endelig koster det noget at fylde et stort bed, både i jord og i arbejde.
Placering: sol, læ og vand
Skal du dyrke grøntsager, er solen det vigtigste. Som tommelfingerregel skal de fleste grøntsager have mindst seks timers direkte sol om dagen i vækstsæsonen, mens bladgrøntsager og mange krydderurter tåler lidt mere skygge. Gå en tur i haven på forskellige tidspunkter af dagen, før du bestemmer dig, for skyggen fra huset, hækken og naboens træer flytter sig meget fra morgen til eftermiddag.
- Væk fra store træer: de giver skygge, drypper og drysser blade, og deres rødder søger gerne op i den gode jord. Hold som tommelfingerregel mindst et par meter til hæk og træer.
- Tæt på vand: du kommer til at vande meget, så placér bedet, hvor haveslangen let kan nå hen, eller hvor du kan sætte en regnvandstønde.
- Plant og fast underlag: grunden skal være vandret, så vandet fordeler sig jævnt. Et højbed kan godt stå på fliser, men så skal vandet kunne løbe væk under kanten.
- Læ hjælper: lidt vind er fint, men et helt åbent og blæsende sted tørrer bedet ud og gør det koldere om foråret.
Mange lægger bedet med langsiden i nord-sydgående retning, så begge sider får sol i løbet af dagen. Står bedet op ad en mur, så vælg en sydvendt eller vestvendt mur, der holder på varmen. Tænk også på, hvordan du kommer rundt: Med flere bede er det rart med gange på mindst 50 cm, og skal trillebøren igennem, er 70–80 cm mere realistisk.
Mål og højde
Bredden afgør, om du kan nå ind til midten uden at træde i bedet. Kan du komme til fra begge sider, er omkring 120 cm som tommelfingerregel det højeste, de fleste kan arbejde med, fordi du så skal række 60 cm ind fra hver side. Står bedet op ad et hegn eller en mur, bør det være 60–80 cm bredt. Længden er fri, men lange sider på et træbed skal afstives på midten, så jorden ikke presser brædderne ud.
Højden er et spørgsmål om ryg, jordbund og budget. Planterne bør have mindst 30 cm forbedret jord at vokse i. Står bedet på god havejord, kan det derfor godt være lavt, fordi rødderne fortsætter ned i jorden under det. Står det på fliser, på hård lerjord eller på en tagterrasse, skal hele dybden være i selve bedet.
| Højde | Godt til | Værd at vide |
|---|---|---|
| 20–30 cm | Bede direkte på god havejord | Billigst at fylde. Rødderne bruger jorden under bedet, så løsn den først. |
| 40–50 cm | Det klassiske køkkenhavebed | Plads til rodfrugter og en god arbejdshøjde fra en skammel eller på knæ. |
| 60–70 cm | Arbejde stående uden at bøje ryggen meget | Kræver mere fyld. Brug groft materiale i bunden for at spare jord. |
| 80 cm og op | Arbejde helt oprejst | Tørrer hurtigst ud og skal fyldes med særligt let jord. Kræver solid afstivning. |
Til et første bed er 120 × 200 cm i 40–60 cm højde et godt udgangspunkt: stort nok til en lille køkkenhave med salat, rødbeder, bønner og krydderurter, og lille nok til at du kan fylde det på en weekend.
Materialer: træ, metal, sten eller plast
De fleste danske højbede er af træ, fordi det er let at arbejde med og passer ind i de fleste haver. Metal holder længere og fylder mindre i kanten, sten er næsten evigt, og plast eller komposit kræver næsten ingen pleje. Tabellen viser de vigtigste forskelle, og holdbarheden for fyr, lærk og eg gælder ubehandlet træ i direkte kontakt med jorden.
| Materiale | Holdbarhed | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Ubehandlet fyr eller gran | Fyr 5–10 år | Billigt og nemt at bygge med | Rådner relativt hurtigt |
| Ubehandlet lærk eller douglas | Lærk 12–15 år | Naturligt holdbart, flot patina | Lidt dyrere end fyr |
| Eg og andet hårdttræ | Omkring 25 år | Meget holdbart | Tungt og dyrt, sværere at bearbejde |
| Stål, corten eller galvaniseret | Mange år | Tynde sider, slankt udtryk, færdige sæt | Bliver varmt i sol og koldt i frost, skarpe kanter ved samling |
| Sten og kantblokke | Mange år | Solidt og stabilt | Tungt arbejde, svært at flytte senere |
| Plast og komposit | Mange år | Rådner ikke, kræver næsten ingen pleje | Billig plast kan blive skør med årene |
Træ, du ikke skal bruge
Skal der vokse noget spiseligt i bedet, så undgå trykimprægneret træ, som kan indeholde stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, og træ, der er behandlet med andre skadelige midler. Gamle jernbanesveller er en særlig sag: De er behandlet med kreosot, og ifølge Miljøstyrelsen må kreosotbehandlet træ ikke bruges til beholdere til dyrkning, uanset om træet er nyt eller genbrugt. Genbrugstræ fra et gammelt skur eller en terrasse kan være fint, men kun hvis du ved, at det hverken er imprægneret eller malet med noget, du ikke vil have i jorden.
Få træet til at holde længere
Det er den fugtige jord, der får træet til at rådne, og fiberdug eller ukrudtsdug langs siderne holder kun jorden inde uden at beskytte træet mod fugt. Beklæd i stedet siderne indvendigt med noget, der skaber luft mellem jord og træ, fx grundmursplader, og sørg under alle omstændigheder for godt dræn i bunden. Læg derfor aldrig plast i bunden af bedet, for så kan vandet ikke komme væk.
Sådan bygger du højbedet
Et færdigt sæt i træ eller metal kan samles på en eftermiddag, og et hjemmebygget bed tager ikke meget længere, hvis brædderne er skåret på forhånd. Arbejdet foregår i samme rækkefølge, hvad enten du samler et sæt eller bygger selv.
- Afmærk bedet med pinde og snor, og lad det ligge et par dage. Så kan du se, om gangene er brede nok, og om bedet står i sol.
- Fjern græstørven med en spade. Gem den, for den kan bruges i bunden af bedet.
- Løsn jorden i bunden med en greb, så vand og rødder kan komme videre ned. Det gælder især, hvis bedet er lavt.
- Ret grunden af, så bedet står vandret. Brug et vaterpas på et langt bræt.
- Læg net i bunden, hvis du har mosegrise eller mus i haven. Brug et fintmasket galvaniseret trådnet, og før det et stykke op ad siderne, så dyrene ikke kan grave sig uden om.
- Saml bedet og afstiv hjørnerne. En god regel er, at afstiverne skal gå lige så dybt ned i jorden, som bedet er højt: Er bedet 40 cm højt, skal stolperne 40 cm ned.
- Beklæd siderne indvendigt, hvis bedet er af træ, og lad bunden være åben.
Metalbede har ofte skarpe kanter ved samlingerne, så tag arbejdshandsker på, når du samler dem. Et bed af metal eller sten behøver ikke beklædning, men vær opmærksom på, at et mørkt bed i fuld sol bliver varmt i siderne, og at jorden langs kanten derfor tørrer hurtigere ud.
Fyld og jord: lag for lag
Det er her, mange begår den dyreste fejl: De fylder hele bedet med kompost, fordi det lyder sundt. Men ren kompost er alt for næringsrig, og planterne vokser dårligt i den. Jorden i et højbed skal være porøs og let, og humusrig, sandet jord med en løs struktur er det bedste. Er bedet over ca. 40 cm højt, er en let jord særlig vigtig, fordi tung jord bliver tæt og presser sig sammen. Jordens pH skal helst ligge omkring 6,8–7,5.
I et højt bed er det spild at fylde hele højden med købt muld. Bunden kan i stedet fyldes med groft, organisk materiale, der langsomt omsættes og giver næring nedefra. En klassisk opbygning fra bunden og op ser sådan ud:
- Grene og kvas fra efterårsbeskæringen, som giver dræn og luft.
- Græstørven fra bedets plads, lagt med græsset nedad.
- Halvomsat haveaffald, visne blade og gerne lidt gammel pottejord.
- Øverst mindst 30 cm god muld eller højbedsjord, eventuelt blandet med havejord og lidt kompost.
Det grove materiale i bunden synker mere sammen end muld, så regn med, at overfladen falder de første år. Fyld derfor gerne lidt over kanten fra start, og efterfyld hvert forår. Giv bedet 4–5 cm kompost én gang om året, så det erstatter den næring, afgrøderne har taget.
Hvor meget jord skal du bruge?
Gang længde, bredde og højde i meter, så har du rumfanget i kubikmeter, og én kubikmeter er 1.000 liter. Et bed på 200 × 100 cm, der er 60 cm højt, rummer 2 × 1 × 0,6 = 1,2 m³, altså 1.200 liter. Lægger du 25 cm groft materiale i bunden, mangler du 35 cm jord, svarende til 700 liter. Læg som tommelfingerregel 10–20 % oveni, fordi jorden sætter sig, og du lander på omkring 800 liter, eller 16 sække med 50 liter.
Tip: Nogle kommuner udleverer kompost på genbrugspladsen. Den er for næringsrig til at stå alene, men blandet med havejord eller købt muld er den et godt bidrag til det øverste lag.
Anlæg i efteråret
Både det tidlige forår og efteråret er gode tidspunkter at bygge et højbed. Efteråret har den fordel, at du har rigeligt med fyld til bunden, når der alligevel skal rives blade og beskæres buske. Hen over vinteren sætter jorden sig, regnen fugter de nederste lag, og omsætningen går i gang. Når du så efterfylder med frisk muld i marts eller april, har du et bed, der har fundet sin højde, og som er klar til at blive tilsået.
Har du travlt med at få glæde af bedet, kan du allerede plante hvidløg. De sættes helst i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober, men det kan som regel godt nås lidt senere, så længe jorden ikke er frossen. Lav riller på 5–7 cm, sæt fedene med spidsen opad og 10 cm mellem dem, og hold 25 cm mellem rækkerne. Vælg de største fed, og høst næste sommer, når to-tre af bladene er visnet.
Den del af bedet, der ikke skal bruges før foråret, bør ikke stå med bar jord. Dæk den efter høsten med et lag visne blade, kompost og gammel pottejord. Grøngødning som honningurt eller gul sennep er også en mulighed, men den skal sås tidligt på efteråret for at nå at vokse til, så midt i oktober er et dække af blade det sikreste valg. Mens du alligevel er i gang i haven, kan du tage resten af efterårsarbejdet med, og guiden til vinterklargøring af havemøbler giver et overblik over, hvad møblerne har brug for.
Tip: Visne blade fra dine egne træer er gratis fyld, men lad være med at bruge blade fra syge planter. Snit bladene med plæneklipperen, før de kommer i bedet, så omsættes de hurtigere.
Vanding, snegle og vedligehold
Fordi et højbed tørrer hurtigere ud end jorden omkring det, er vanding den opgave, der fylder mest om sommeren. Vand grundigt og sjældnere frem for lidt hver dag, så vandet når ned til rødderne, og gør det helst om morgenen. En sivslange lagt i snoninger mellem planterne og koblet til en timer klarer det meste af arbejdet, og et tyndt lag græsafklip eller halm mellem planterne holder på fugten.
Snegle er den skadevolder, de fleste møder først. Højden alene holder dem ikke ude, men kanten gør det lettere at sætte en sneglebarriere op, og den findes både med og uden strøm. Spiser fuglene af frøene og de små planter, kan du sætte pinde i hjørnerne og spænde et net over. Se nettet efter hver dag, så ingen fugle sidder fast i det.
Resten af vedligeholdet er overskueligt: Efterfyld hvert forår med jord og 4–5 cm kompost, og se et træbed efter for råd ved jordlinjen og i hjørnerne, hvor fugten sidder længst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor dyb skal jorden i et højbed være?
Planterne skal have mindst 30 cm god, løs jord. Står bedet på god havejord, tæller jorden under bedet med, så bedet kan være lavere. Står det på fliser eller hård jord, skal de 30 cm være i selve bedet.
Må jeg bruge trykimprægneret træ til et højbed?
Ikke hvis du vil dyrke noget spiseligt, for trykimprægneret træ kan indeholde stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed. Kreosotbehandlede jernbanesveller må ifølge Miljøstyrelsen slet ikke bruges til beholdere til dyrkning. Vælg ubehandlet lærk, douglas eller eg, eller et bed af metal, sten eller plast.
Skal der plast eller fiberdug i bunden af bedet?
Nej, bunden skal være åben, så overskydende vand kan løbe væk. Har du mosegrise eller mus, kan du lægge et fintmasket galvaniseret trådnet i bunden. Vil du beskytte et træbed mod fugt, så beklæd siderne med noget, der skaber luft mellem jord og træ.
Hvor meget jord skal jeg købe?
Gang længde, bredde og jordlagets dybde i meter, og gang med 1.000 for at få liter. Et lag på 35 cm i et bed på 200 × 100 cm er 700 liter. Læg 10–20 % oveni, fordi jorden sætter sig.
Kan jeg plante noget i højbedet nu i efteråret?
Ja, hvidløg kan stadig nå i jorden. Sæt fedene 5–7 cm dybt med 10 cm imellem og 25 cm mellem rækkerne. Resten af bedet kan du dække med blade og kompost, så jorden er beskyttet og klar til foråret.
Det første højbed behøver ikke være stort, så byg et enkelt bed i en god højde nu, fyld bunden med efterårets blade og grene, og efterfyld med frisk muld til foråret, så har du en køkkenhave, der er til at overkomme. Bede, plantekasser og tilbehør finder du under Højbede & plantekasser.
