Affaldssortering i køkkenet: plads til alle fraktionerne

De fleste køkkener er tegnet i en tid, hvor der stod én skraldespand under vasken, og det kan mærkes, nu hvor husstanden skal sortere i ti forskellige fraktioner. Mælkekartonen, avisen, glasset med syltetøjsrester og den udbrændte pære skal hver sin vej, og hvis der ikke er en fast plads til dem, ender de på køkkenbordet i en bunke, som ingen har lyst til at tage stilling til. Efteråret gør ikke opgaven mindre, for nu kommer pakkerne fra nethandlen, emballagen fra halloween og snart de første julegaver. I denne guide går vi igennem, hvilke fraktioner der skal være lige ved hånden, hvordan du får mest muligt ud af skabet under vasken, hvor store spandene skal være, og hvordan du holder det hele rent og lugtfrit.

De ti fraktioner, og hvem der bestemmer hvad

Med klimaplanen for affaldssektoren fra 2020 blev det besluttet, at husholdningsaffald skal sorteres efter de samme kriterier i hele landet, og at kommunerne skal bruge de samme piktogrammer på spande og containere. Tekstilaffald kom med som den tiende fraktion, og ifølge affaldsbekendtgørelsen har kommunerne været forpligtet til at indsamle det fra husstandene siden 1. juli 2023. Den 1. januar 2025 havde 91 af landets 98 kommuner indført alle ti fraktioner for alle boligtyper, så langt de fleste danskere sorterer nu efter samme system.

Fraktion	Typiske eksempler fra køkkenet	Hvor ofte du bruger den
Madaffald	Skræller, rester, kaffegrums og filtre, æggeskaller, små knogler	Flere gange om dagen
Restaffald	Køkkenrulle, servietter, bagepapir, pizzabakker, chips- og kaffeposer	Dagligt
Plast	Bakker, bøtter, folie, flasker, poser	Dagligt
Mad- og drikkekartoner	Mælke-, juice- og flødekartoner, kartoner fra hakkede tomater	Et par gange om ugen
Papir	Aviser, reklamer, breve, kontorpapir	Et par gange om ugen
Pap	Papkasser, æggebakker, toiletrullernes paprør	Ugentligt
Glas	Syltetøjsglas, flasker uden pant	Ugentligt
Metal	Konservesdåser, låg, stanniol, kapsler	Ugentligt
Tekstilaffald	Hullede viskestykker, slidte håndklæder, ødelagt tøj	Sjældent
Farligt affald	Elpærer, spraydåser, kemikalier, malingrester	Sjældent

Det fælles system gælder selve sorteringen, altså hvad der hører til i hvilken fraktion. Hvordan affaldet bliver hentet, er derimod den enkelte kommunes sag, og som Miljøstyrelsen forklarer på siden om den strømlinede affaldssortering, må kommunen fx indsamle visse fraktioner sammen, så de først bliver skilt ad senere, og for nogle boligtyper eller områder lade beboerne aflevere affaldet på centrale steder som genbrugspladsen. Det er derfor din kommunes sorteringsvejledning, der afgør, om du har to spande med fire rum eller fem selvstændige spande ved huset, og om batterier skal lægges i en pose på låget eller afleveres et andet sted. Brug guiden her til at indrette køkkenet, og slå de lokale regler op, før du køber spande til hver enkelt fraktion.

Hvad skal være tæt på, og hvad kan bo længere væk?

Det vigtigste greb er at tænke i zoner i stedet for at forsøge at klemme ti spande ind under vasken. Det, du smider ud, mens du laver mad, skal kunne nås med én hånd fra bordpladen, og det gælder først og fremmest madaffald, restaffald og plast. Kartoner kan også med fordel stå i køkkenet i en familie, der drikker meget mælk, mens papir og pap ofte fylder for meget til at bo der fast.

Den næste zone er bryggerset, entréen, gangen eller et skab tæt på hoveddøren, hvor glas, metal, papir og pap kan samles, indtil der er nok til en tur ud til spandene. Fordelen er, at de tørre fraktioner sjældent lugter, så de kan stå i lukkede kasser i flere uger uden problemer. Har du et bryggers, kan du læse mere om at få plads til vask, tørring og opbevaring i guiden til bryggers og vaskerum.

Den yderste zone er skuret, garagen, kælderen eller et højt skab, hvor de fraktioner bor, som du kun bruger få gange om måneden. Det gælder tekstilaffald, farligt affald, småt elektronik og batterier, og her er hensynet til sikkerheden vigtigere end hurtig adgang, især hvis der er små børn i huset. Ude ved husets egne beholdere kan et skraldespandsskjul samle spandene og holde låg og hjul i ro, når efterårsstormene tager fat.

Når du har fordelt fraktionerne på zoner, bliver det også lettere at se, hvad der faktisk skal købes. Mange opdager, at de ikke behøver flere spande i køkkenet, men en bedre kasse i entréen og en fast plads til det farlige affald.

Skabet under vasken

Skabet under vasken er stadig det mest naturlige sted til madaffald og restaffald, fordi det ligger tæt på både skærebrættet og vasken. Til gengæld er det et af de mest besværlige skabe at indrette, for afløbet, vandlåsen og rørene til vandhanen tager ofte en stor del af pladsen, og i mange køkkener sidder der også en opvaskemaskines slanger eller et vandfilter. Brug derfor ti minutter med et målebånd, før du vælger løsning.

1. Mål skabets indvendige bredde mellem hængslerne, ikke mellem siderne, da hængslerne ofte tager et par centimeter i hver side.
2. Mål dybden fra lågens inderside til bagvæggen eller til det første rør.
3. Mål den frie højde fra bunden og op til det laveste punkt på vandlåsen.
4. Tjek, om der sidder en vandret skillevæg eller en ramme, som en udtræksløsning skal kunne gå fri af.
5. Notér, om lågen er en almindelig dør eller en skuffefront, for det afgør, hvilke beslag der passer.

Udtræk, døråbner eller fritstående spande

Et udtræk på skinner, hvor to til fire spande kører ud, når du åbner lågen eller skuffen, er den mest bekvemme løsning, fordi du kan se ned i alle rum på én gang. Det kræver dog, at der er fri højde under vandlåsen, og at bredden passer til et af de standardmål, som udtrækkene typisk laves til. Er pladsen for trang, kan en spand, hvor låget løftes, når lågen åbnes, være et godt alternativ i et smalt skab. Den enkleste løsning er to eller tre fritstående spande med hank, som du løfter ud, og den virker overraskende godt, hvis spandene er smalle og høje frem for brede og lave. Se et udvalg af affaldsspande til sortering, og sammenlign målene med dem, du lige har taget.

Står du alligevel over for at skifte nogle af skabene, er det værd at tænke sorteringen ind fra begyndelsen. Et skab på 60 cm med en dyb skuffe kan rumme flere spande end et almindeligt underskab med hylde, og et ekstra smalt skab ved siden af opvaskemaskinen kan blive til en fast plads til kartoner eller plast.

Når skabet ikke slår til

I mange lejligheder og mindre køkkener er der ganske enkelt ikke plads til mere end madaffald og restaffald under vasken, og så må resten finde et andet sted at bo. Stablebare kasser med front, hvor du kan lægge affaldet ind uden at løfte låget, fylder lidt i bredden og meget i højden, og de passer fint i en niche, ved siden af køleskabet eller i et hjørne af gangen. Vælg kasser med hjul eller en glat bund, hvis de skal trækkes ud for at blive tømt.

Poser eller kurve, der hænges op på væggen eller på indersiden af en skabslåge, er en god løsning til de lette fraktioner som papir, plast og kartoner. Hold dem til ting, der ikke drypper, og tøm dem ofte, så de ikke bliver så tunge, at krogen giver efter. Er der plads på et højt skab eller i et skab i entréen, kan et par åbne kurve til papir og pap gøre det let at tage det hele med på vej ud ad døren. Flere idéer til at udnytte skabe, skuffer og bordplade finder du i guiden Orden i køkkenet.

Hvor store skal spandene være?

Der er ingen regel for, hvor store spandene inde i huset skal være, og forbruget svinger meget fra husstand til husstand. Tallene i tabellen er derfor tommelfingerregler for, hvad der typisk fylder i et køkken, hvor spandene bliver tømt en gang om dagen eller hver anden dag, og de skal justeres efter jeres vaner.

Fraktion	En eller to personer	Familie på fire
Madaffald	5–7 liter	7–10 liter
Restaffald	10–15 liter	15–25 liter
Plast	10–15 liter	20–30 liter
Mad- og drikkekartoner	Pose eller kurv på 10 liter	15–20 liter
Papir og pap	En kurv eller kasse i entréen	En stor kasse, og flad papkasserne
Glas og metal	Lille kasse på 10 liter	To kasser på 10–15 liter

Madaffaldsspanden skal være lille med vilje, for den skal tømmes ofte, og en stor spand frister til at lade posen stå i flere dage. Mange oplever også, at restaffaldet skrumper betydeligt, når madaffald, plast og kartoner bliver sorteret fra, så det kan godt betale sig at give plasten en større spand og restaffaldet en mindre. Plast fylder meget og vejer næsten ingenting, og derfor er det ofte plastspanden, der løber over først, især når bakker og bøtter ikke bliver trykket sammen.

Madaffaldet: pose, lugt og hygiejne

Madaffald er den fraktion, der kræver mest omtanke i køkkenet, fordi den kan begynde at lugte og tiltrække fluer, hvis den får lov at stå for længe. I madaffaldet hører alle slags madrester, frugt og grønt, kaffegrums og kaffefiltre, teposer af papir, æggeskaller og mindre knogler. Til gengæld må der ikke være emballage, servietter, køkkenrulle, bagepapir eller kattegrus i det, og mange kommuner udleverer selv de poser, som madaffaldet skal samles i. Brug kommunens poser eller den type, kommunen anviser, og bind dem altid godt til, før de kommer i spanden udenfor.

En spand med tætsluttende låg holder lugten inde, mens en spand med huller eller en ventileret holder lader fugten fordampe, så posen holder bedre og ikke bliver blød i bunden. Begge dele kan fungere, men i et varmt køkken er det især hyppig tømning, der gør forskellen. Som tommelfingerregel tømmer du spanden hver dag om sommeren, mens det i den kolde tid ofte er nok hver anden dag. Husk dog, at radiatorer og gulvvarme gør køkkenet lunt i vinterhalvåret, så skabet under vasken kan være varmere, end man skulle tro. Bliver rester af fisk eller kød liggende til næste tømning, kan du lægge dem i en pose i fryseren og smide dem ud samme dag, som spanden udenfor bliver tømt. Mindre madspild betyder også mindre i spanden, og det kan du læse om i guiden til madplan og mindre madspild.

Vask køkkenspanden en gang om ugen med varmt vand og opvaskemiddel, og lad den tørre helt, før der kommer en ny pose i. Et ark avispapir i bunden af posen suger væde, men tjek først, om din kommune accepterer det i madaffaldet, for det er ikke alle steder, papir må komme med. Spanden udenfor har også godt af en skylning et par gange om året, især efter sommeren, og her er en børste med langt skaft og en spand vand en lettere løsning end at vende hele beholderen.

Skal emballagen skylles?

Plastbakker, glas og dåser behøver ikke at blive skyllet, før de bliver sorteret. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om sorteringskriterier skal emballage af plast, metal og glas samt mad- og drikkekartoner være tømt og så vidt muligt skrabet ud, men den behøver ikke at være helt ren, fordi sorteringsanlæggene godt kan håndtere mindre rester. Tag derfor en dejskraber eller en teske til yoghurtbægeret og leverpostejbakken, og spar det varme vand. Papir og pap er en undtagelse, for de skal være rene og tørre, da vådt eller snavset pap let mugner og forringer genanvendelsen. Af samme grund står pizzabakker på listen over restaffald i de nationale sorteringskriterier, også når bakken ser nogenlunde ren ud, så den hører ikke til i papspanden, medmindre din kommune skriver andet.

• Låg: Tag låget af, hvis det kan lade sig gøre, og sorter det efter materiale, så metallåg kommer i metal og plastlåg i plast. Sidder låget fast, må det blive siddende.
• Løst i spanden: Plast, metal, glas, papir og pap skal hældes løst ud i beholderen og må ikke komme i en lukket pose, fordi de fleste anlæg ikke kan åbne poserne, og indholdet så typisk bliver frasorteret.
• Krummer: Ryst brødposer og kiksepakker, før de bliver sorteret.
• Tekstiler: Tekstilaffald skal være tørt og uden madrester, maling og olie, men det skal ikke vaskes, og det bør altid ligge i en lukket pose. Tøj, der kan bruges igen, hører hjemme i en genbrugscontainer eller en genbrugsbutik.
• I tvivl: Er du i tvivl om en ting, så spørg kommunen eller læg den i restaffaldet, medmindre der er tale om farligt affald, batterier eller elektronik.

Batterier, pærer, elektronik og farligt affald

Den del af sorteringen, der ikke foregår ved køkkenspanden, er den, hvor det betyder mest at gøre det rigtigt. Batterier, især de genopladelige af typen lithium-ion, kan blive beskadiget af stød og tryk i en skraldebil og i værste fald gå i brand, og derfor må de aldrig ligge i restaffaldet. Mange kommuner indsamler små batterier i en gennemsigtig pose på låget af en af husets beholdere, mens andre har en kasse til farligt affald eller beder dig aflevere dem i butikker og på genbrugspladsen. Det er en god vane at sætte et stykke tape over polerne på brugte batterier, især lithiumbatterier, 9-volts batterier og knapceller, så de ikke kan kortslutte, mens de ligger sammen.

Lyskilder som elpærer, LED-pærer og sparepærer står på listen over farligt affald i de nationale sorteringskriterier, men om de skal i kommunens ordning for farligt affald, på genbrugspladsen eller i butikkernes indsamlingskasser, varierer fra kommune til kommune. En sparepære indeholder kviksølv, så den skal holdes hel på vejen. Til farligt affald hører også spraydåser, malingrester, neglelak, afkalkningsmidler og kemikalier, gerne i den originale emballage, mens mobiltelefoner, opladere, ledninger, røgalarmer og andre små elektriske ting er småt elektronik. Sidder batterierne løst i en ting, så tag dem ud, før du smider den ud, og sorter den som elektronik, hvis de ikke kan fjernes med en almindelig skruetrækker.

Få børnene med

Børn lærer sortering hurtigere, end mange voksne tror, særligt når systemet er let at forstå og spandene er i deres højde. Piktogrammerne fungerer godt for børn, der endnu ikke kan læse, og en lille sorteringsleg ved køkkenbordet, hvor de skal gætte, hvor yoghurtbægeret, æggeskallen og mælkekartonen hører hjemme, gør opgaven til noget, de gerne vil være med til. Giv de mindste ansvaret for en enkelt fraktion, fx at tømme pap eller kartoner en gang om ugen, og lad de større tage turen ud til spandene.

Det farlige affald er derimod ikke en børneopgave, og batterier og knapceller skal opbevares, så små børn ikke kan få fat i dem. Fortæl gerne, hvorfor batterierne ligger for sig selv, for det giver en god anledning til at tale om, hvorfor nogle ting kræver ekstra omhu. Når alle i familien ved, hvor tingene hører til, bliver køkkenbordet også fri for de små bunker af emballage, som ingen helt ved, hvad de skal stille op med.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke ti fraktioner skal man sortere i?

De ti fraktioner er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald, farligt affald og restaffald. Sorteringskriterierne er de samme i hele landet, men din kommune bestemmer, hvilke beholdere du har, hvordan fraktionerne bliver hentet, og om nogle af dem skal afleveres ved fælles containere eller på genbrugspladsen.

Skal jeg skylle plastbakker og glas, før de bliver sorteret?

Nej, det er ikke nødvendigt, for emballagen skal være tømt og så vidt muligt skrabet ud, men den behøver ikke at være skyllet ren. Papir og pap skal derimod være rent og tørt, og pizzabakker hører efter de nationale sorteringskriterier til restaffaldet. Tjek altid din kommunes vejledning, hvis du er i tvivl.

Hvor skal udbrændte pærer hen?

Elpærer, LED-pærer og sparepærer er farligt affald efter de nationale sorteringskriterier, og din kommune anviser, om de skal i ordningen for farligt affald ved huset eller afleveres på genbrugspladsen. Sparepærer indeholder kviksølv, så pas på, at de ikke går i stykker undervejs.

Hvordan undgår jeg, at madaffaldet lugter?

Brug en lille spand, og tøm den ofte, om sommeren helst hver dag. Bind posen godt til, vask spanden en gang om ugen, og læg rester af fisk og kød i fryseren, indtil spanden udenfor skal tømmes. Et skab under vasken kan blive lunt i fyringssæsonen, så hold også øje med lugten om vinteren.

God affaldssortering i køkkenet afhænger mere af, hvor spandene står, end af hvor mange der er. Når de fraktioner, du bruger hver dag, står lige ved hånden, og resten har en fast plads længere væk, går sorteringen næsten af sig selv. Find spande, kasser og løsninger til skabet under vasken i kategorien Affaldsspande.