Kort fortalt
- Hovedpuden skal fylde rummet mellem hoved og madras, så nakken hviler i en lige linje med resten af ryggen.
- Sover du på siden, skal puden typisk være højest og fastest, på ryggen mellemhøj, og på maven lav og blød.
- Dun og fjer kan formes, fiber er let at vaske, memory foam former sig langsomt efter hovedet, og latex er elastisk og fjedrende.
- En blød madras gør, at skulderen synker ned, så du har brug for en lavere pude, end hvis madrassen er fast.
- Vaskbare puder kan som regel tåle 60 grader, mens skum og latex kun skal luftes, og en pude, der ikke retter sig ud efter at være foldet, skal skiftes.
I de lange vinternætter tilbringer vi flere timer i sengen end resten af året, og mange opdager netop nu, at de vågner med en fornemmelse af at have ligget forkert eller ligger og vender puden igen og igen for at finde den kølige side. Hovedpuden er en af de mindste ting i soveværelset, men den bliver brugt hver eneste nat, og det er ofte den, der er blevet flad og klumpet, længe før vi lægger mærke til det. Den rigtige pude afhænger ikke af pris eller mærke, men af hvordan du sover, hvilken madras du ligger på, og hvad du foretrækker at have under kinden. I denne guide gennemgår vi fyld, højde og sovestilling, størrelser, vask og luftning, og hvordan du ved, hvornår puden skal skiftes.
Indhold
Hvad skal en hovedpude kunne?
En hovedpudes vigtigste opgave er at udfylde afstanden mellem dit hoved og madrassen, så hoved og nakke ligger i en naturlig forlængelse af ryggen. Ligger hovedet for højt, bliver nakken bøjet op mod loftet eller ud til siden, og ligger det for lavt, hænger det ned mod madrassen. Begge dele kan gøre det svært at finde en behagelig stilling, og mange vender sig så mere i løbet af natten. Hvor stor afstanden er, afhænger først og fremmest af, hvordan du ligger, men også af dine skuldres bredde og af madrassen.
Ud over højden er der fastheden, altså hvor meget puden giver efter, når hovedet hviler på den. En blød pude kan være dejlig at synke ned i, men hvis den trykkes helt flad i løbet af natten, giver den ikke længere den støtte, du havde, da du lagde dig. Endelig spiller temperaturen og fornemmelsen en rolle, for nogle kan bedst lide en kølig, glat pude, mens andre vil have en blød og lun. Der findes ikke én rigtig pude til alle, og det er helt normalt, at to i samme seng sover bedst på hver sin type.
Fyld: dun, fjer, fiber, memory foam og latex
Fyldet bestemmer, hvordan puden føles, hvordan den kan vaskes, og hvor længe den holder. De fleste hovedpuder hører til en af fem grupper, og tabellen viser deres styrker og svagheder.
| Fyld | Fornemmelse | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Dun og fjer | Blød og formbar | Kan rystes og formes efter behov, lun og let, holder længe med god pleje | Skal rystes op dagligt, tager lang tid at tørre efter vask |
| Kammerpude | Fast kerne, blød overflade | Fjer i midten giver støtte, dun i yderkamrene giver blødhed | Dyrere end en almindelig fjerpude |
| Fiber (polyester) | Blød til mellemfast | Billig, let og som regel vaskbar ved høj temperatur, uden animalsk fyld | Klumper og flader ud hurtigere og skal derfor skiftes oftere |
| Memory foam | Former sig langsomt efter hovedet | Ensartet støtte, findes formstøbt med en lavere og en højere kant | Kan føles varm, kan ikke maskinvaskes, bliver fastere i et koldt rum |
| Latex | Elastisk og fjedrende | Holder formen, ånder gennem små ventilationshuller | Tung, kan ikke maskinvaskes, et dårligt valg ved latexallergi |
Puder med dun og fjer deklareres efter vægt, så der står fx “70 % fjer, 30 % dun” på mærket. Jo mere dun, jo blødere og lettere bliver puden, mens en høj andel fjer giver mere fasthed og løft. Kammerpuden er et klassisk skandinavisk kompromis, hvor et indre kammer med fjer giver støtte, og to ydre kamre med dun gør overfladen blød. Den er et godt valg for dem, der gerne vil have både en blød fornemmelse og en pude, der ikke falder sammen i løbet af natten.
Memory foam, eller visko-elastisk skum, reagerer på varme og tryk og former sig langsomt efter hoved og nakke. Det giver en stabil støtte, som mange sidesovere er glade for, men skummet bliver også fastere, når det er koldt. Sover du med åbent vindue i et køligt soveværelse om vinteren, kan puden føles hård, når du lægger dig, og blive blødere, efterhånden som den bliver varmet op. Latex fjedrer derimod tilbage med det samme, og mange oplever det som en mere levende fornemmelse. Skum- og latexpuder lugter ofte lidt, når de pakkes ud, og det hjælper at lufte dem et par dage, før de tages i brug.
Højde og sovestilling
Den stilling, du falder i søvn i og vågner i, er det bedste udgangspunkt for at vælge højde. De fleste skifter stilling mange gange i løbet af natten, men har én, de foretrækker. Tabellen viser vores tommelfingerregler for højden på en pude, der er trykket sammen af hovedets vægt, og de skal justeres efter din skulderbredde og madras.
| Sovestilling | Puden | Tommelfingerregel for højden under hovedet |
|---|---|---|
| På siden | Høj og fast, så den fylder afstanden fra øre til skulderspids | Ca. 10–15 cm, højest til brede skuldre |
| På ryggen | Mellemhøj, så hovedet ikke skubbes frem mod brystet | Ca. 7–12 cm |
| På maven | Lav og blød, eller slet ingen pude | Under ca. 7 cm |
| Skifter meget | Mellemhøj og formbar, fx dun og fjer eller en kammerpude | Ca. 8–12 cm |
Sidesoveren har brug for den højeste pude, fordi skulderen løfter hovedet op fra madrassen. Et enkelt mål er at stå op ad en væg og lade en anden måle afstanden fra halsens side til skulderspidsen, for det er nogenlunde det rum, puden skal fylde, når madrassen har givet lidt efter. Rygsoveren skal have en pude, der støtter nakkens naturlige svaj, og her kan en formstøbt pude med en kant under nakken være behagelig. Mavesoveren har det ofte bedst med en tynd og blød pude, fordi en høj pude vrider nakken bagover, og nogle sover helt uden og lægger i stedet en flad pude under hoften.
Tip: Er du i tvivl mellem to højder, så vælg en pude med dun og fjer eller en skumpude med en aftagelig plade. Fjerpuden kan rystes op eller trykkes flad efter behov, og mange skumpuder har et lag, du kan tage ud, hvis puden er for høj.
Madrassen spiller med
Puden og madrassen arbejder sammen, og den samme pude kan føles helt forskellig på to madrasser. På en blød madras eller en tyk topmadras synker skulder og hofte længere ned, og så bliver afstanden mellem hoved og madras mindre. Det betyder, at en sidesover på en blød madras ofte har brug for en lavere pude end på en fast madras, hvor kroppen ligger højere. Har du for nylig fået ny madras eller lagt en ny topmadras på, kan det derfor være grunden til, at den gamle pude pludselig føles forkert.
Prøv puden på den madras, du sover på, og giv den gerne et par nætter, før du dømmer den, for kroppen skal vænne sig til en ny stilling. Læg dig i din foretrukne stilling, og bed en anden kigge på dig bagfra eller fra siden: Danner nakke og ryg en nogenlunde lige linje, er højden rigtig. Står du og skal vælge både seng og madras, har vi samlet de vigtigste råd om fasthed, størrelser og sovestillinger i sengeguiden om madras og seng.
Størrelser og betræk
I Danmark er 60×63 cm det klassiske mål på hovedpuder og pudebetræk, men 50×70 cm er blevet mindst lige så udbredt, fordi mange sengesæt i dag leveres i det mål. Juniorpuder til større børn er mindre og lavere, og til de allermindste følger du sundhedsplejerskens råd om, hvornår barnet skal have en hovedpude. Tjek altid, at pude og pudebetræk har samme mål, for en pude, der er for stor til betrækket, bliver presset hård, og en for lille glider rundt indeni.
Et pudevar eller en pudebeskytter, der ligger mellem puden og selve pudebetrækket, skåner puden mod sved, fedt fra huden og makeup og er langt lettere at vaske end selve puden. Det er især en god idé på skum- og latexpuder, som ikke kan komme i vaskemaskinen. Pudebetrækkets stof har også betydning for, hvordan puden føles, for satin er glat og køligt, flonel blødt og lunt, og hør køligt og tørt. Forskellene mellem de almindeligste stoffer og vævninger gennemgår vi i guiden til sengetøj i bomuld, satin, hør og flonel.
Vask og luftning
En hovedpude optager sved og fugt hver nat, og den har godt af at blive luftet og vasket jævnligt. Hvordan det skal gøres, afhænger af fyldet, og vaskemærket har altid det sidste ord. Disse retningslinjer gælder for de fleste puder:
- Fiberpuder: kan som regel vaskes ved 60 grader i vaskemaskinen. Tør dem helt i tørretumbler, og ryst dem op undervejs, så fyldet fordeles.
- Dun- og fjerpuder: kan ofte vaskes i maskinen, gerne alene eller to ad gangen, med et mildt vaskemiddel. De skal tørres længe i tørretumbler ved lav eller middel varme, gerne med et par tennisbolde, til fyldet er helt tørt, for fugtige fjer klumper og kan begynde at lugte.
- Memory foam og latex: kan ikke maskinvaskes. Tag betrækket af og vask det, og luft selve puden et sted med god udluftning, men ikke i direkte sol, som kan gøre skummet sprødt.
- Alle puder: luft dem udendørs en tør dag, eller ryst dem godt og lad dem ligge fri af dynen, mens du er på arbejde.
Har du husstøvmideallergi, er vasken særlig vigtig. Husstøvmider lever i senge, dyner og puder, og Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man vasker dyner og puder ved 60 grader og tørrer dem i tørretumbler, hvilket for mange er tilstrækkeligt fire gange om året. Foreningen gør opmærksom på, at det ikke er nok at lufte puden eller vaske den ved lavere temperatur, men en pude, der ikke tåler 60 grader, kan i stedet ligge 48 timer i fryseren ved minus 18 grader og derefter vaskes ved den temperatur, den kan tåle. Er det et problem i jeres hjem, er en pude, der kan tåle 60 grader, derfor det praktiske valg, og et pudevar, der kan vaskes ofte, gør det lettere. Mange af de samme råd gælder dynen, som vi gennemgår i guiden til dynen til vinter.
Hvornår skal puden skiftes?
En hovedpude bliver sjældent slidt op på én gang, så det er let at overse, at den har mistet sin form. Den enkleste test for dun-, fjer- og fiberpuder er at folde puden på midten og slippe den. Retter den sig ud af sig selv, har den stadig liv i sig, men bliver den liggende foldet, eller skal du ryste den længe for at få den til at rejse sig, er fyldet trykket så meget sammen, at den ikke længere giver den samme støtte.
Andre tegn er klumper, som ikke forsvinder, når du ryster puden, gule pletter, der ikke går af i vask, en lugt, der bliver siddende, og at du selv begynder at folde puden dobbelt for at få den høj nok. Skumpuder mister deres spændstighed med tiden og kan få varige fordybninger, hvor hovedet plejer at ligge. Som tommelfingerregel holder en god dun- eller fjerpude flere år længere end en fiberpude, især hvis den bliver rystet op og luftet jævnligt, mens fiberpuder ofte skal skiftes efter et par år. Når du skifter puden, så overvej, om din sovestilling eller madras har ændret sig siden sidst, for så skal højden måske også være en anden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken hovedpude er bedst, når man sover på siden?
En høj og forholdsvis fast pude, der fylder afstanden mellem øre og skulderspids, så hovedet ikke hænger ned mod madrassen. Kammerpuder, faste fjerpuder, memory foam og latex er alle gode valg, og på en blød madras kan puden være lidt lavere end på en fast.
Kan man vaske en memory foam-pude?
Nej, selve skummet kan ikke komme i vaskemaskinen. Vask betrækket efter mærket, og luft puden et sted med god udluftning og uden direkte sol. Et pudevar under betrækket skåner skummet og kan vaskes ofte.
Hvilken størrelse har en almindelig dansk hovedpude?
Det klassiske danske mål er 60×63 cm, men 50×70 cm er også meget udbredt, så tjek, at pude og pudebetræk har samme mål, før du køber nyt sengetøj.
Hvor tit skal hovedpuden vaskes?
Vaskbare puder har godt af en vask nogle gange om året. Har du husstøvmideallergi, anbefaler Astma-Allergi Danmark at vaske dyner og puder ved 60 grader og tørre dem i tørretumbler, hvilket for mange er tilstrækkeligt fire gange om året.
Den rigtige hovedpude er den, der passer til din sovestilling, din madras og den fornemmelse, du kan lide, og den skal ikke nødvendigvis være den dyreste. Giv en ny pude et par nætter, før du dømmer den, og hold den i form med daglig rysten, luftning og en vask efter mærket, så har den bedre betingelser for at holde mange vintre.
