Kort fortalt
- I byer og bymæssige områder skal du altid selv rydde og salte eller gruse trapperne til din ejendom. Fortovet ud for grunden er også din opgave, hvis kommunen har bestemt det i sit vinterregulativ, og det har mange kommuner gjort.
- Langs en privat fællesvej i byen kan kommunen pålægge dig at rydde hele færdselsarealet på den del af vejen, der ligger nærmest din grund, også kørebanen.
- Loven siger “snarest muligt” efter snefald og glatføre. Flere kommuners regulativer nævner med henvisning til rets- og forsikringspraksis tidsrummet kl. 7–22, om søndagen fra kl. 8.
- Salt smelter isen, men virker dårligt ved hård frost og skader planter, beton og poter. Grus og sand giver greb uden at smelte noget.
- Istapper og sne, der kan falde ned fra taget på fortov eller vej, skal ifølge en række kommuners regulativer fjernes, eller området skal spærres af.
Midt i oktober føles den første sne langt væk, men det er netop nu, du har tid til at gøre klar, før den første frostmorgen gør fortovet til en skøjtebane. Når glatføret kommer, er det typisk tidligt om morgenen, og så er det rart at have skovl, kost og en spand grus stående klar ved døren i stedet for at lede efter dem i mørket. Som husejer har du også en pligt til at rydde sne og bekæmpe glat føre, og reglerne er mere præcise, end mange tror. Guiden her gennemgår, hvad du skal, hvornår du skal gøre det, og hvordan du klarer det uden at skade hverken ryggen, haven eller fliserne.
Indhold
Hvem skal rydde sne og salte?
Kommunen sørger for snerydning og glatførebekæmpelse på de offentlige veje og stier, men fortovet ud for din grund er i mange byer din opgave. Reglerne står i vejloven (lov om offentlige veje) og i loven om private fællesveje, og de bliver gjort konkrete i kommunens vinterregulativ. Det er regulativet, der fortæller, præcis hvilke arealer du skal tage dig af i din kommune, og hvilke midler du må bruge. Du finder det på kommunens hjemmeside, typisk ved at søge på “vinterregulativ” eller “snerydning”.
Trapperne er altid dine
I byer og bymæssige områder har du efter vejlovens § 63 altid pligt til at rydde sne, bekæmpe glat føre og holde rent på trapperne til din ejendom. Det gælder også, hvis kommunen ikke har pålagt grundejerne at rydde fortovet. Pligten følger af loven selv og gælder uanset, hvad der står i regulativet, så den trappe, posten og naboerne bruger, skal være ryddet og saltet eller gruset.
Fortov og sti langs en offentlig vej
Efter vejlovens § 64 kan kommunen bestemme, at grundejere i byer og bymæssige områder skal rydde sne, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen, og det har mange kommuner gjort. Pligten kan kun gælde fortov eller sti, der ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til din grund, og kun det fortovs- eller stiareal, der ligger nærmest ejendommen, i en bredde af højst 10 meter. Har du en hjørnegrund med adgang fra begge veje, kan du derfor have pligt på begge sider. Har du ryddepligt på fortovet, skal du efter lovens § 66 også til enhver tid holde pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering fri for sne.
Private fællesveje
Bor du ved en privat fællesvej i en by eller et bymæssigt område, kan kommunen efter § 79 i loven om private fællesveje bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser op til vejen og har vejret, skal rydde sne, bekæmpe glat føre og renholde den del af vejen, der ligger nærmest deres ejendom. Her gælder pligten hele færdselsarealet, altså også kørebanen og eventuelle parkeringsarealer, og ikke kun fortovet, og trapperne til din ejendom skal du efter samme lov altid selv rydde og strø på. Mange steder løser vejlauget eller grundejerforeningen opgaven i fællesskab og deler regningen for en vognmand eller et snerydningsfirma, hvilket kan være både billigere og give et mere ensartet resultat, end hvis hver rydder sit stykke.
| Hvor | Hvem rydder | Hvad pligten omfatter |
|---|---|---|
| Trapper til din ejendom (by) | Altid grundejeren | Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse |
| Fortov og sti ved offentlig vej (by) | Grundejeren, når kommunen har bestemt det | Fortov eller sti i ubrudt forlængelse af en adgang til grunden, i en bredde af højst 10 meter |
| Privat fællesvej (by) | Grundejere med vejret, når kommunen har bestemt det | Hele færdselsarealet på den del af vejen, der ligger nærmest grunden, også kørebanen |
| Kørebanen på en offentlig vej | Kommunen (eller Vejdirektoratet) | Efter kommunens prioritering i vinterregulativet |
| Egen indkørsel og havegang | Dig selv | Ingen lovpligt, men du kan blive gjort ansvarlig, hvis gæster eller bude kommer til skade |
Vejlovens pligter for grundejere gælder i byer og bymæssige områder, så bor du på landet ud til en offentlig vej, har du som regel ingen lovbestemt ryddepligt ud mod vejen. Kommunen kan dog have besluttet, at byreglerne for private fællesveje også gælder i bestemte områder i landzone, så slå det op i regulativet. Bor du til leje, står det i lejekontrakten, om snerydningen er overladt til dig eller klares af udlejer, og i en ejer- eller andelsforening er det typisk foreningen, der sørger for den. Overholder en grundejer ikke sin pligt, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Ved private fællesveje kan forsømmelsen desuden straffes med bøde efter loven, og ved offentlige veje kan kommunens forskrifter fastsætte bødestraf.
Hvornår skal der være ryddet?
Loven bruger udtrykket “snarest muligt”: du skal rydde fortov og sti for sne snarest muligt efter snefald og træffe foranstaltninger mod glat føre snarest muligt efter, at føret er opstået. Hvad det betyder i praksis, beskriver flere kommuner i deres regulativer med henvisning til rets- og forsikringspraksis. Tidsrammen er sædvanligvis fra klokken 7 om morgenen, om søndagen fra klokken 8, og til klokken 22 om aftenen. Inden for det tidsrum skal du forvente, at der er ryddet og saltet eller gruset, og ved butikker, restauranter og institutioner med tidligere eller senere åbningstid kan rammen være udvidet.
Sner det hele dagen, må du rydde flere gange, for en enkelt runde om morgenen hjælper ikke, hvis der ligger ti centimeter ny sne ved frokosttid. Pligten gælder også, når du er på arbejde, eller når du er rejst væk i vinterferien, og kommer nogen til skade, fordi der ikke er ryddet, kan du som grundejer risikere at blive gjort erstatningsansvarlig. Aftal derfor snerydningen med en nabo eller et firma, så fortovet ikke ligger urørt en hel dag, mens du er væk. Husk, at ansvaret stadig er dit, selvom en anden gør arbejdet, og tjek, hvad din husforsikring dækker.
Tip: Hold øje med vejrudsigten de dage, hvor temperaturen svinger omkring nul grader. Regn eller tø om aftenen efterfulgt af frost om natten giver isslag, og det er langt nemmere at strø grus eller salt om aftenen end at hakke is løs klokken seks om morgenen.
Sådan rydder du sne rigtigt
Flere regulativer kræver, at fortovet ryddes “i færdselskrævende omfang”, og det betyder, at der skal være en bane bred nok til, at gående, barnevogne og kørestole kan komme sikkert forbi. Nogle kommuner angiver en mindstebredde, så læs efter i dit eget regulativ. Det bedste resultat får du, når du rydder, mens sneen stadig er let og løs, for sne, der er trådt fast eller har nået at tø og fryse igen, er tung at flytte og bliver let til is.
- Start med trappen og stien fra hoveddøren, så du selv og andre kan komme sikkert ud og ind.
- Skub sneen med en sneskubber eller skovl i stedet for at løfte den, og tag hellere flere små tag end få store.
- Ryd helt ned til belægningen, så salt eller grus kan få fat bagefter.
- Læg sneen på den del af fortovet, der ikke skal bruges, eller ind på din egen grund. Hold rendesten og nedløbsriste fri, så smeltevandet kan løbe væk.
- Læg aldrig sne foran porte, indkørsler, fodgængerfelter eller andre overgangssteder, og skub ikke sneen fra din indkørsel ud på fortovet eller kørebanen.
- Strø grus eller salt på det ryddede areal, og husk trappetrinene.
Snerydning er tungt arbejde, især når sneen er våd. Varm op med et par minutters gang, før du går i gang, hold ryggen ret og bøj i knæene, når du alligevel skal løfte, og hold pauser, før armene bliver trætte. En skovl med et let, bredt blad og et langt skaft skåner ryggen mere end en lille spade, og har du en lang indkørsel eller ryddepligt på en privat fællesvej, kan en snefræser eller en aftale med et firma være værd at overveje.
Salt, grus eller sand?
Salt og grus virker på to helt forskellige måder. Salt sænker vandets frysepunkt og får is og tynd sne til at smelte, mens grus og sand ikke smelter noget, men lægger et ru lag oven på isen, som skoene kan få fat i. Loven om private fællesveje nævner grus, sand og lignende, og kommunerne kan i regulativet bestemme, hvilke midler du må bruge. Nogle kommuner begrænser fx brugen af andre kemiske tømidler end almindeligt vejsalt, så tjek regulativet, før du køber ind til vinteren.
| Vejsalt | Grus og sand | |
|---|---|---|
| Virkning | Smelter tynd is og sne | Giver greb oven på isen |
| Ved hård frost | Virker dårligere, jo koldere det er, og har ved 8–10 graders frost kun ringe effekt (tommelfingerregel) | Virker uanset temperaturen |
| Planter og jord | Skader hække, træer og græs langs fortovet og kan belaste grundvandet | Skånsomt |
| Belægning og metal | Kan skade beton, fliser og natursten og få jern til at ruste | Skader ikke belægningen, men slider på gulve, hvis det trædes med ind |
| Dyr | Irriterer hundes og katters poter | Skånsomt |
| Bagefter | Forsvinder med smeltevandet | Skal fejes op i foråret og må ikke fejes ned i rendestensbrønden |
Bruger du salt, er tommelfingerreglen, at en lille smule rækker langt: omkring 5–10 gram pr. kvadratmeter. En spiseskefuld salt vejer omkring 15–20 gram og rækker altså til to-tre kvadratmeter, så en spand salt holder længe. Strø det på det ryddede areal og ikke oven på et tykt lag sne, hvor det bare forsvinder. Salt virker bedst, når det kommer på, før isen har sat sig fast, så en tynd portion om aftenen før en frostnat gør mere gavn end en stor portion næste morgen. Hold saltet væk fra hækken og plantebedene langs fortovet, og læg eventuelt en måtte af halm eller en skærm mod de mest udsatte planter.
Grus er det skånsomme valg ved trapper af natursten, ved nye betonfliser og der, hvor der går hunde. Det skal opbevares tørt, ellers fryser det sammen i spanden, og det kan blæse eller skylle væk, så du må strø igen efter et par dage. Vælg et groft, skarpkantet grus frem for fint sand, fordi de skarpe kanter giver mest greb. Når foråret kommer, fejer du gruset sammen og bruger det igen næste vinter eller lægger det i haven, men aldrig ned i kloakristen.
Udstyret, der skal være klar
Det tager ti minutter at samle vinterudstyret i oktober, og det sparer dig for at stå uden skovl den morgen, hvor alle andre har tømt byggemarkedets hylder. Stil det samme sted hver vinter, gerne lige inden for døren til skuret, garagen eller bryggerset, så du kan finde det i mørke.
- Sneskovl eller sneskubber med et bredt blad til fortovet og en mindre skovl til trappen.
- Kost med stive børster til let nysne og til at feje trappetrin rene.
- Spand eller kasse med låg til grus eller salt, så det holder sig tørt, og en lille skovl eller en spreder til at strø med.
- Isskraber eller ishakke til fastfrosne pletter. Brug den forsigtigt på fliser og trapper af natursten.
- Varme, vandtætte handsker med godt greb, så du kan holde skaftet sikkert i kulden.
- Pandelampe eller lommelygte, fordi du ofte rydder, før det er blevet lyst.
- Isbrodder til de dage, hvor fortovet er spejlblankt, både når du rydder, og når du går tur.
Tjek også lyset ved hoveddøren og langs havegangen. En god udendørslampe ved trappen gør det lettere at se, hvor der er glat, og den gør det sikrere for posten og for gæster, der kommer om aftenen. Står der vandtønder eller haveslanger, som ikke er tømt, er det nu, de skal ind, og vores guide til haven klar til frost gennemgår resten af det, der skal gøres udendørs, før frosten for alvor kommer.
Sne på taget og istapper
Sne og istapper, der falder ned fra et tag, kan gøre stor skade på den, der går nedenunder. Flere kommuners vinterregulativer slår derfor fast, at det altid påhviler grundejeren at fjerne istapper og sne på tage, der risikerer at falde ned på vej eller sti, eller i stedet at sætte en forsvarlig afspærring op, der forhindrer folk i at gå under. Det gælder især huse, der ligger helt ud til fortovet, når solen eller varmen fra huset begynder at få sneen til at skride.
Kravl aldrig selv op på et sneklædt eller isglat tag. Kan du nå istapperne fra jorden med en lang stang eller en tagrive med teleskopskaft, så stå til siden for det sted, hvor de falder, og sørg for, at ingen går forbi imens. Er taget højt, eller ligger der meget sne, så sæt afspærring op og få en professionel til at klare det. Istapper dannes ofte, hvor smeltevand fra taget fryser i en tagrende, der er stoppet af blade, så rens tagrender og nedløb her i efteråret, før de første frostnætter kommer.
Carport, drivhus og markise
Våd sne vejer langt mere end let nysne, og lette konstruktioner som carporte, drivhuse, pavilloner og overdækninger af plast kan give efter under vægten. Fej sneen af med en blød kost, mens den stadig er løs, og gør det forsigtigt fra siden, så du ikke står under taget, hvis noget skrider.
Gå sikkert på glat føre
Selv med et ryddet fortov hjemme møder du glatte strækninger på vej til bussen, i skolegården og på parkeringspladsen. Sko med en blød, mønstret sål giver mere greb end hårde, glatte såler, og på de værste dage gør et par isbrodder over skoene en stor forskel. Tag dem af, inden du går ind i butikker og på fliser indendørs, hvor piggene glider og kan ridse gulvet.
Gå med korte skridt og lidt bøjede knæ, og sæt hele foden ned på én gang i stedet for at gå på hælen. Hav hænderne fri af lommerne, så du kan tage fra, hvis du glider, og bær hellere tasken på ryggen end i hånden. Kommer der en dag med isslag og strømsvigt på samme tid, er det rart at have styr på det basale derhjemme, og vores guide til hjemmeberedskab i tre døgn uden strøm viser, hvad du bør have liggende.
Sne og grus følger med ind i huset, og smeltevandet kan sætte mærker i trægulve. Læg en grov måtte udenfor, der skraber det værste af, og en sugende måtte lige inden for døren, og giv vinterstøvlerne en bakke eller en rist, hvor de kan dryppe af. Har entréen brug for mere plads til vinterens jakker og støvler, finder du idéer i guiden til opbevaring i entréen.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg rydde fortovet, hvis jeg ikke har adgang til det fra grunden?
Som udgangspunkt ikke. Efter vejloven kan du kun pålægges at rydde fortov eller sti, der ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til din ejendom, og kun det areal, der ligger nærmest ejendommen, i en bredde af højst 10 meter. Har du en hjørnegrund med adgang fra begge veje, kan pligten dog gælde på begge sider, så tjek kommunens regulativ.
Hvornår om morgenen skal der være ryddet?
Loven siger snarest muligt efter snefald og glatføre. Flere kommuner beskriver ud fra rets- og forsikringspraksis en tidsramme, der går fra klokken 7, om søndagen fra klokken 8, og til klokken 22. Ved butikker og institutioner med længere åbningstid kan rammen være udvidet.
Må jeg bruge salt på fortovet?
Det afgør din kommune i vinterregulativet, og mange tillader salt, grus, sand eller lignende. Salt virker dårligt ved hård frost og skader planter, belægninger og poter, så brug det sparsomt, omkring 5–10 gram pr. kvadratmeter, og vælg grus ved hække, natursten og nye betonfliser.
Hvem skal fjerne istapper fra taget?
Ifølge flere kommuners regulativer er det altid grundejeren, når istapper eller sne kan falde ned på vej eller sti. Kan du ikke fjerne dem sikkert fra jorden, skal området spærres forsvarligt af, og så bør du få en professionel til at klare resten. Kravl aldrig selv op på et isglat tag.
Hvad sker der, hvis jeg ikke rydder sne?
Kommunen fører tilsyn og kan lade arbejdet udføre for din regning. Ved private fællesveje kan forsømmelsen straffes med bøde efter loven, og ved offentlige veje kan kommunens forskrifter fastsætte bødestraf. Kommer nogen til skade, fordi der ikke er ryddet eller strøet, kan du desuden blive gjort erstatningsansvarlig.
Med skovl, kost og en tør spand grus på plads allerede i oktober er du klar, når den første frostmorgen kommer. Slå kommunens vinterregulativ op, så du ved præcis, hvilke meter fortov der er dine, og lav en aftale med en nabo til de dage, hvor du ikke selv er hjemme.
