Vintercamping: telt, sovepose og varme

De fleste pakker teltet væk i september, men en nat i det fri om vinteren har en helt særlig ro over sig. Skoven er stille, der er ingen myg, shelterne står ofte tomme, og en frostklar morgen med rim på græsset og damp fra kaffekoppen er svær at få på andre måder. Det kræver til gengæld, at udstyret passer til årstiden, for de ting, der fungerede på en lun sommernat, kan gøre en vinternat lang og kold. I denne guide gennemgår vi telt, sovepose og underlag, påklædning, kondens og varme, og vi slutter med en pakkeliste til den første tur.

Den danske vinternat

Vintercamping i Danmark ligner sjældent billederne fra de norske fjelde. Temperaturen ligger typisk et sted mellem et par graders frost og nogle få plusgrader, men luften er fugtig, det blæser ofte, og regn, slud og tåge er lige så sandsynlige som sne. Den fugtige kulde trænger ind i tøj og soveposer, og en sovepose, der langsomt bliver fugtig nat efter nat, isolerer dårligere og dårligere.

Det andet, der adskiller vinteren fra sommeren, er mørket. Omkring vintersolhverv går solen ned allerede ved firetiden, og den står først op igen hen ad klokken halv ni, så natten i teltet kan blive på femten timer eller mere. Planlæg derfor, så teltet står, og aftensmaden er lavet, inden det bliver mørkt, og tag en pandelampe og ekstra batterier med, for kulde dræner batterier hurtigere. Har du lyst til at øve dig, er en nat i haven eller på en campingplads med toilet og læ et godt sted at begynde, før du tager i skoven.

Teltet og pladsen

Et godt tre-sæsonstelt med dobbelt dug klarer de fleste danske vinternætter, så længe det står stabilt og er spændt ordentligt ud. Egentlige vintertelte, ofte kaldt firsæsontelte, har kraftigere stænger, en yderdug der går helt ned til jorden og færre net i inderteltet, så de tåler sne og hård vind bedre, men de er også tungere og varmere end nødvendigt i et mildt vejr. Det vigtigste er, at teltet har god plads til dig og dit udstyr og en apsis, hvor våde støvler og rygsækken kan stå uden at røre inderteltet.

Telttype	Fordele om vinteren	Ulemper
Kuppeltelt og geodætisk telt	Står frit, stabilt i vind fra alle sider, tåler lidt sne på taget	Mindre plads i apsis på de små modeller
Tunneltelt	Meget plads i forhold til vægten, stor apsis	Skal vendes rigtigt mod vinden og bardunes godt
Tipitelt	Høj loftshøjde og god luft, nemt at stå op i	Kræver mange pløkker og fast bund
Shelter med eget underlag	Intet telt at slæbe på, nemt at komme i gang	Åben front, så sovepose og underlag skal være varmere

Pladsen betyder lige så meget som teltet. Undgå lavninger, hvor kold luft og regnvand samler sig om natten, og find i stedet et sted, der ligger lidt højere, gerne i læ af buske eller træer. Hold dog afstand til døde grene og skrøbelige træer, som kan knække i en storm. Vend den smalle ende eller bagenden mod vinden, brug alle barduner, og tag et par ekstra pløkker med, for frossen eller våd jord holder dårligere end tør sommerjord. Ligger der sne, kan du grave pløkkerne ned på langs eller binde barduner om sten og grene.

Soveposen og temperaturerne

Soveposer i Europa bliver temperaturmærket efter den internationale standard ISO 23537, som i 2016 afløste den tidligere europæiske standard EN 13537. Målingerne laves med en opvarmet dukke i et klimakammer, og resultatet står som flere temperaturer på mærket. Testen forudsætter, at man ligger på et godt isolerende underlag og har lange underbukser, sokker og hue på, så tallene gælder ikke, hvis du ligger direkte på jorden i et tyndt sommerunderlag.

Temperatur på mærket	Hvad den betyder	Brug den sådan
Komfort	Den laveste temperatur, hvor en standardkvinde kan sove afslappet uden at fryse	Det bedste udgangspunkt, især hvis du let fryser
Grænse (limit)	Den laveste temperatur, hvor en standardmand kan sove sammenkrøllet uden at fryse	Den nedre grænse, og kun hvis du sjældent fryser
Ekstrem	En overlevelsesgrænse, hvor der er risiko for nedkøling	Ikke en sovetemperatur, så se bort fra den, når du vælger

Som tommelfingerregel skal komforttemperaturen ligge et par grader under den laveste temperatur, du forventer om natten. Til danske vinterture vil det typisk sige en komforttemperatur omkring minus fem grader eller lavere, og har du let ved at fryse, så gå lidt længere ned. Fyldet har også betydning, for dun er varmest i forhold til vægten og pakker sig småt, men isolerer dårligt, når det bliver fugtigt, mens syntetisk fyld er tungere og fylder mere, men holder bedre på varmen i et fugtigt dansk vintervejr. Kig efter en mumieform med hætte, der kan strammes om ansigtet, og en varmekrave ved halsen, som holder den varme luft inde, når du vender dig.

Underlaget og R-værdien

Den mest almindelige fejl på en vintertur er en god sovepose på et for tyndt underlag. Når du ligger på soveposen, bliver fyldet under dig trykket flat, og så er det underlaget alene, der skal holde kulden fra jorden væk. Den kolde, fugtige jord stjæler varmen langt hurtigere end luften omkring dig, og derfor fryser man ofte på ryggen og hofterne, selv om soveposen er varm nok.

Underlagets isoleringsevne angives som en R-værdi, og jo højere tallet er, jo bedre isolerer det. De fleste større producenter måler i dag efter den samme amerikanske teststandard, ASTM F3340, så tallene kan sammenlignes på tværs af mærker. Som tommelfingerregel er en R-værdi på 2 til 3 nok om sommeren, mens frostnætter kræver 4 eller mere. Lægger du to underlag oven på hinanden, kan deres R-værdier lægges sammen, og et klassisk trick er at lægge et enkelt skumunderlag under et oppusteligt. Skumunderlaget isolerer også, hvis det oppustelige skulle punktere, og det er rart at sidde på uden for teltet.

• Skumunderlag: robust og kan ikke punktere, men fylder meget og har en lav R-værdi alene.
• Selvoppustende underlag: skum inde i en luftmadras, en god mellemting med fornuftig isolering og komfort.
• Oppusteligt underlag med isolering: højest R-værdi i forhold til vægt og pakmål. Pust det helst op med en pumpepose, for fugt fra udåndingsluften kan fryse inde i madrassen.
• Feltseng: løfter dig fri af den våde jord, men kold luft cirkulerer under den, så den skal stadig have et isolerende underlag ovenpå.

Påklædning til lejren og natten

Princippet om at klæde sig i lag gælder også om vinteren, og vi har beskrevet de tre lag nærmere i guiden til vandreturen i efterårsskoven. På en overnatningstur er det dog skiftet mellem dag og nat, der kræver mest omtanke. Mens du går, sveder du, og når du stopper i lejren, bliver det fugtige tøj hurtigt koldt. Tag derfor en varm jakke på, så snart du stopper, gerne en dun- eller fiberjakke, der kan trækkes over det hele, og gem den tørre nattøjspakke til lige før, du kryber i soveposen.

• Tørt tøj til natten: skift til tørre uldundertøj og tørre uldsokker, og sov aldrig i det tøj, du har svedt i.
• Hue og halsedisse: en tynd uldhue holder hovedet varmt, også når hætten glider af i løbet af natten.
• Ikke for meget tøj: for mange lag inde i soveposen kan klemme fyldet og få dig til at svede, så du fryser senere.
• Morgendagens tøj i soveposen: læg strømper og undertøj til næste dag ned i bunden af soveposen, så de er lune om morgenen.
• Støvler og vand: stil støvlerne i apsis med åbningen nedad, og tag en drikkeflaske med ind i teltet, så den ikke fryser.

Kondens i teltet

Om morgenen efter en kold nat er indersiden af yderteltet ofte våd, og på frostnætter kan det sidde som rim. Det skyldes ikke, at teltet er utæt, for vi afgiver selv fugt med åndedrættet og fra huden hele natten, og når den varme, fugtige luft møder den kolde dug, fortætter den. Kondensen kan ikke fjernes helt, men den kan holdes nede, så den ikke drypper ned på soveposen eller bliver suget op af den.

1. Luft ud: hold teltets ventiler åbne, også når det er koldt, og lad gerne lynlåsen i den ene ende stå en smule åben i læsiden.
2. Spænd teltet ud: der skal være luft mellem inderteltet og yderteltet, ellers trækker fugten igennem.
3. Hold det våde ude: våde jakker, støvler og regntøj hører til i apsis og ikke i inderteltet.
4. Ånd ikke ind i soveposen: lad næse og mund være uden for hætten, ellers bliver fyldet fugtigt indefra.
5. Tør det af: tør dugen af med en lille klud eller svamp om morgenen, og vend soveposen med vrangen ud og luft den i solen eller vinden, hvis vejret tillader det.

På en tur over flere nætter er det her, kampen om varmen bliver vundet eller tabt. En sovepose, der hver nat optager lidt fugt og aldrig når at blive tørret, bliver gradvist tungere og koldere. Har du mulighed for det, så luft soveposen af hver dag, og tør den grundigt hjemme, før den pakkes væk.

Varme uden fare

Det er fristende at tage en lille gasvarmer, en engangsgrill eller et gasblus med ind i teltet for at få varmen i en kold aften, men lad være, for alt, der brænder, danner kulilte, og i et lukket telt kan koncentrationen hurtigt blive farlig. Kulilte kan hverken ses eller lugtes, og de første tegn som hovedpine, svimmelhed og kvalme forveksles let med træthed. En grill, der er slukket, kan stadig ulme og afgive kulilte i timevis, så den hører heller ikke hjemme i teltet eller i en lukket apsis. Hertil kommer brandfaren, for teltdug og soveposer brænder hurtigt. Det samme gælder derhjemme, og i vores guide til hjemmeberedskab uden strøm forklarer vi, hvorfor grill og gasblus heller ikke må bruges indendørs.

Lav mad udenfor, i god afstand af teltet og helst i læ, og husk, at et gasblus skal stå på et underlag, der ikke kan brænde. I tørre perioder og i nogle skove kan både bål og blus være forbudt, så tjek reglerne for stedet. Får du hovedpine eller bliver svimmel efter at have opholdt dig i et telt, hvor noget har brændt, så kom straks ud i frisk luft, og ring 112, hvis det ikke går over.

Hvor kan man sove ude om vinteren?

Danmark har et stort udbud af steder at overnatte i naturen, også om vinteren. På den landsdækkende friluftsportal Udinaturen kan du søge blandt flere tusind sheltere, teltpladser og områder med fri teltning, og ved den enkelte plads kan du læse, hvilke regler der gælder, og om den skal bookes på forhånd. Et shelter er en god måde at prøve vinterovernatning på, fordi du slipper for at slå telt op i mørke, men husk, at fronten er åben, så sovepose og underlag skal være varmere end i et lukket telt. Vil du hellere sove i eget telt, kan du slå det op i de skove, hvor Naturstyrelsen tillader fri teltning, og vi har gennemgået reglerne for det i artiklen om vandreture i efterårsskoven.

Flere campingpladser holder åbent hele året, og her har du adgang til toiletter, varmt vand og ofte et opvarmet fællesrum, hvor du kan tørre tøj og lave mad. Det er et oplagt sted for den første vintertur med børn, fordi bilen og et varmt rum er tæt på, hvis natten bliver for kold. Tjek pladsens åbningstider og regler, før du kører, for vinteråbne pladser har ofte kun en del af faciliteterne åbne.

Pakkeliste

Listen herunder dækker en enkelt nat i telt eller shelter i dansk vintervejr. Til ture over flere dage skal du regne med mere mad, ekstra brændstof og en måde at tørre tøj på.

Område	Udstyr
Overnatning	Telt med ekstra pløkker og barduner, sovepose med passende komforttemperatur, underlag med høj R-værdi eller to underlag, evt. et lagen til soveposen
Tøj	Uldundertøj, fleece eller uldtrøje, varm jakke, regntøj, tørt nattøj, uldsokker, hue, handsker og et ekstra par handsker
Mad og drikke	Gasblus med brændstof til kulde, gryde, tændstikker eller lighter, termokande, drikkeflaske til varmt vand, energirig mad
Lys og sikkerhed	Pandelampe med ekstra batterier, opladet telefon og powerbank i en inderlomme, førstehjælpssæt, kort over området
Småting	Lille klud til kondens, affaldspose, toiletpapir, siddeunderlag af skum

Pak soveposen og nattøjet i vandtætte poser inde i rygsækken, så de er tørre, uanset hvordan vejret er undervejs. Fortæl altid nogen, hvor du tager hen, og hvornår du regner med at være hjemme, og tjek vejrudsigten, inden du tager af sted. Varsles der storm eller kraftig nedbør, så udskyd turen, for det er ikke en vinternat i det fri, der er farlig, men en vinternat, man ikke er forberedt på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken temperatur skal soveposen kunne klare om vinteren?

Se på komforttemperaturen, ikke på ekstremtemperaturen. Som tommelfingerregel skal komforttemperaturen ligge et par grader under nattens forventede laveste temperatur, og til danske vinternætter vil det typisk sige omkring minus fem grader eller lavere. Fryser du let, så vælg en endnu varmere pose.

Hvad betyder R-værdien på et liggeunderlag?

R-værdien fortæller, hvor godt underlaget isolerer mod den kolde jord, og jo højere tal, jo varmere ligger du. Om vinteren er 4 eller mere en god tommelfingerregel, og lægger du to underlag oven på hinanden, kan deres R-værdier lægges sammen.

Må man bruge en gasvarmer i teltet?

Nej, for gasvarmere, grill, gasblus og alt andet, der brænder, danner kulilte, som kan blive farlig i et lukket telt, og du kan hverken se eller lugte den, og samtidig er der stor brandfare. Lav mad udenfor, og brug en flaske med varmt vand i soveposen som ekstra varme.

Hvorfor er teltet vådt indeni om morgenen?

Det er kondens fra åndedrættet og kroppen, som fortætter på den kolde teltdug. Det kan ikke undgås helt, men åbne ventiler, et godt udspændt telt og vådt tøj i apsis i stedet for i inderteltet holder det nede. Tør dugen af om morgenen, og luft soveposen.

Vintercamping kræver mere omtanke end en sommertur, men belønningen er stille skove, tomme sheltere og morgener, man husker længe. Start med en enkelt nat tæt på bilen eller en campingplads, lær dit udstyr at kende, og byg derfra videre, når du ved, hvor varm din sovepose og dit underlag i virkeligheden er.