Vaskeskabet: mål, materialer og den rigtige håndvask

Vaskeskabet er det møbel på badeværelset, du bruger flest gange om dagen, og alligevel bliver det ofte valgt ud fra et billede og en farve. Når november gør aftenerne lange, og der skal ske noget indendørs, er det et oplagt projekt at skifte et slidt underskab med en gulnet vask ud med et nyt vaskeskab med håndvask. Det kan løfte hele rummet, men kun hvis målene passer, materialerne tåler fugten, og der er tænkt over vandlåsen, før skufferne kommer i. I denne guide går vi fra målebåndet over materialer og montering til de regler, der afgør, hvad du selv må, og hvornår en autoriseret VVS-installatør skal stå for arbejdet.

Mål rummet, før du vælger

Begynd med væggen, hvor vasken skal sidde, og mål den fri bredde fra hjørne til hjørne eller til den nærmeste genstand, fx bruseren eller toilettet. Notér også, hvor vandrør og afløb kommer ud af væggen eller gulvet i dag, for et nyt vaskeskab bliver langt enklere at montere, når vasken ender cirka samme sted som den gamle. Mål til sidst dørens svingradius, hvis døren går ind i rummet, så den ikke rammer skabets hjørne eller vaskens forkant, når den åbnes helt.

Vaskeskabe sælges i nogle ret faste bredder, og tabellen viser de mest almindelige, og hvad de typisk passer til. Dybden ligger oftest mellem 35 og 50 cm, og et skab med en dybde på omkring 35–40 cm kan være redningen i et smalt rum, hvor hver centimeter foran vasken tæller.

Bredde	Typisk brug	Godt at vide
40–50 cm	Gæstetoilet og meget små badeværelser	Lille vask, så vælg et armatur med kort tud, der ikke sprøjter
60 cm	Det klassiske mål i almindelige badeværelser	Plads til et par skuffer og det daglige
80 cm	Familiebadeværelset	Mærkbart mere aflægsplads ved siden af vasken
100 cm	Større badeværelser	Ofte en bred vask eller en vask med bordplade til den ene side
120 cm og op	To vaske eller én vask med meget bordplade	Kræver normalt et ekstra afløb, hvis der skal være to vaske

Pladsen omkring vasken betyder lige så meget som selve skabet. Bygningsreglementet kræver i nye boliger, at der i mindst ét wc-rum er tilstrækkelig fri afstand foran håndvask og wc, men det nævner ikke et bestemt mål. En fri gulvplads på omkring 110 cm foran vasken, som var målet i det tidligere bygningsreglement, er en god tommelfingerregel, også når du renoverer. Til siden er det rart med 20–30 cm luft mellem vaskens kant og toilettet, så man ikke står med hoften mod toiletkummen, når man børster tænder.

Den rigtige højde på håndvasken

Der findes ingen lov om, hvor højt en håndvask skal sidde i en almindelig bolig, men der findes nogle gængse mål. I mange ældre badeværelser sidder vaskens overkant omkring 80 cm over gulvet, mens mange nyere badeværelser får vasken op omkring 85 cm, og en del vælger helt op til 90 cm. Som tommelfingerregel er 80–90 cm derfor det interval, de fleste voksne har det godt med, og den lave ende passer bedst til en familie med mindre børn.

Den letteste måde at finde jeres egen højde på er at stille sig ved køkkenbordet, som typisk har en arbejdshøjde omkring 90 cm, og mærke efter, om det føles for højt eller passende til at vaske hænder. Husk også, at en bowlevask, der står oven på bordpladen, typisk lægger 10–15 cm til den samlede højde, så skabet under den skal være tilsvarende lavere.

Væghængt eller gulvstående

Et væghængt vaskeskab er blevet det mest almindelige valg i danske badeværelser, og det har flere gode grunde. Gulvet under skabet er frit, så det er nemt at gøre rent og tørre vand op, og den fri gulvflade får rummet til at virke større, end det er.

Til gengæld stiller det væghængte skab krav til væggen, som skal kunne bære skabet, vasken, indholdet i skufferne og den last, der kommer, når nogen læner sig ind over vasken. Et gulvstående vaskeskab på ben eller sokkel lægger vægten ned i gulvet og er derfor det sikre valg på en let væg, man ikke vil forstærke. Det er også ofte nemmere at montere i et ældre badeværelse, hvor rørene kommer op af gulvet. Vælg i så fald et skab med justerbare ben, så det kan stå i vater, selv om gulvet har fald mod afløbet, og hold bunden lidt fri af gulvet, så den ikke står i vand, når der bliver vasket gulv.

Skabets materialer og fugten

Et badeværelse er et af de mest krævende steder i boligen for møbler, fordi luften skifter mellem tør og meget fugtig flere gange om dagen. Det farligste for et vaskeskab er dog ikke dampen, men vand, der får lov at stå i længere tid på en kant eller i et hjørne.

Materiale	Fordele	Svagheder
Lakeret MDF	Glatte, ensartede fronter, der er lette at tørre af, og mange farver	Går lakken i stykker, kan MDF suge vand og svulme, især ved kanter og hængsler
Melamin eller laminat på spånplade	Robust overflade, tåler rengøringsmidler og findes i mange trælignende udgaver	Et slag eller en åben kant lader vand trænge ind i spånpladen, som så hæver
Massivt træ, fx eg	Varmt og levende udtryk, og ridser kan slibes væk	Træet arbejder med fugten og skal holdes ved lige med olie eller lak

Lige meget hvilket materiale du vælger, bør du kigge efter tætte, fuldt kantlimede kanter, også på bagsiden og i udskæringen til vandlåsen, og efter hængsler og skinner i rustfrit eller galvaniseret materiale. Tør vand af fronterne, når der er sprøjtet, og sørg for at lufte godt ud efter badet, så dampen ikke står i rummet i timevis. Får du et lille hak i lakken eller melaminen, så luk det med lidt klar lak eller en reparationspen med det samme, før der når at komme vand ind.

Håndvasken: porcelæn, støbt marmor, solid surface eller glas

Vasken følger ofte med skabet som en samlet løsning, enten som en nedfældet vask, der dækker hele skabets top, eller som en bowlevask oven på en bordplade. Materialet afgør både, hvordan vasken ser ud, og hvordan den tåler rengøring, kalk og et tabt parfumeglas.

• Sanitetsporcelæn og keramik er det klassiske valg. Den glaserede overflade er hård og tåler de fleste rengøringsmidler, men et hårdt slag kan give en afskalning eller en revne, som ikke kan repareres usynligt.
• Støbt marmor er støbt af marmorpulver og polyester med et blankt yderlag af gelcoat. Det er lunt at røre ved og kan formes med integreret bordplade, men yderlaget er tyndt, så du bør undgå skurepulver og stærke kemikalier.
• Solid surface er et kompositmateriale af mineraler og akryl- eller polyesterharpiks, som er ens hele vejen igennem. Det giver en mat, sammenhængende flade, og mindre ridser kan ofte slibes væk efter producentens anvisning.
• Glas er typisk hærdet og ser let ud, især som bowlevask. Det tåler vand og varme fint, men kalk og tandpasta ses tydeligt, så det kræver jævnlig aftørring.

Kig også efter, om vasken har et overløb, altså et hul under kanten, der leder vandet væk, hvis proppen sidder i og hanen løber. Har vasken huller til armaturet, så tjek, at der er ét hul til et etgrebsarmatur, eller tre huller, hvis du drømmer om et armatur med separate greb til varmt og koldt vand.

Skuffer, låger og plads til vandlåsen

Under enhver håndvask sidder en vandlås, som holder en lille vandprop i røret, så lugten fra kloakken ikke kommer op i rummet. Den tager plads, og derfor er det vandlåsen, der bestemmer, hvordan indersiden af et vaskeskab kan bruges. Skuffer er langt nemmere at holde orden i end hylder bag låger, fordi man kan se alt fra oven, men den øverste skuffe skal have en U-formet udskæring omkring vandlåsen og afløbsrøret.

En pladsbesparende vandlås, som føres tæt ind mod væggen, frigør meget af den plads, en almindelig flaskevandlås optager, og mange skabe med skuffer er bygget til netop den type. Låger giver til gengæld den nemmeste adgang til vandlåsen og afspærringsventilerne, og de er praktiske til høje flasker og rengøringsmidler. En god mellemvej er en høj skuffe forneden og en lav skuffe med udskæring foroven, så både tandbørster og reservetoiletruller får deres faste plads. Flere idéer til at udnytte hver centimeter står i guiden til det lille badeværelse med opbevaring.

En eller to vaske

To vaske ved siden af hinanden er drømmen i mange familier, hvor morgenen er en kamp om spejlet. Som tommelfingerregel kræver det et vaskeskab på mindst 120 cm, og 140 cm eller mere giver to personer plads til albuerne uden at stå skulder mod skulder.

Den praktiske forskel ligger bag væggen. Hvor der i dag kun er tilslutning til én vask, kræver en ekstra vask normalt nye vandrør og et nyt afløb eller en ændring af det eksisterende, og det er et indgreb i den faste installation, som en autoriseret VVS-installatør skal udføre. Det gør projektet større, så få et tilbud på rørarbejdet, før du forelsker dig i et skab med to vaske.

Spejlskabet over vasken

Et spejlskab over vasken giver ekstra opbevaring i præcis den højde, hvor tandpasta, plastre og barbergrej bliver brugt, og det samler badeværelsets vigtigste møbler til én helhed. Vælg det i samme bredde som vaskeskabet eller en anelse smallere, så det ikke stikker ud over vaskens kanter. Som tommelfingerregel bør spejlets midte sidde nogenlunde i øjenhøjde for den, der bruger det mest, og underkanten så højt over armaturet, at du kan åbne lågerne uden at ramme vandhanen.

Mange spejlskabe har indbygget lys, og her gælder de almindelige regler for el i badeværelset. Du må selv montere en lampe eller et spejlskab med lys på et lampeudtag, der allerede sidder i badeværelset, så længe lampen eller skabet har den rigtige IP-klasse til den zone, det skal sidde i. Skal der trækkes ny ledning, et nyt udtag, eller vil du have en stikkontakt ved spejlet, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør. Hvordan du får et godt lys ved spejlet og vælger den rigtige IP-klasse, kan du læse i artiklen om lys på badeværelset.

Montering på væggen

Et væghængt vaskeskab med vask og fyldte skuffer vejer hurtigt mere, end man regner med, og når nogen læner sig ind over vasken, trækker kraften i de øverste skruer. Ophænget skal derfor vælges efter væggen, og den medfølgende pose med plastikrawplugs passer langt fra altid til din væg. Bank på væggen og bor et prøvehul, hvis du er i tvivl om, hvad den er lavet af.

• Beton og mursten bærer et vaskeskab fint med rawplugs og skruer i passende dimension, men beton er hård at bore i, så brug et slagbor og et godt stenbor.
• Letbeton er blød og smuldrer let, så brug plugs, der er lavet til letbeton eller porebeton, og undgå de almindelige universalplugs.
• Gipsvægge kan ikke bære et vaskeskab i gipsen alene. Der skal være en forstærkning bag pladerne, fx krydsfiner mellem stolperne eller en monteringsramme, eller også skal skabet bæres af konsoller, der fører lasten videre.
• Ældre trævægge skal have skruerne ind i stolperne eller i en forstærkning, så find stolperne med en detektor, før du måler skabets placering ud.

I et nyere badeværelse sidder der normalt en vådrumsmembran under fliserne eller vådrumsbeklædningen, som skal holde væggen bag tør. Hvert borehul er et brud på den, så bor kun der, hvor det er nødvendigt, og tætn hullet, før skruen sættes i, sådan som producenten af vådrumssystemet anviser det, typisk med en egnet fugemasse. Når skabet hænger i vater, lukker du samlingen mellem vask og væg med sanitetssilikone, og hvordan du lægger en pæn og tæt fuge, er beskrevet i guiden til at skifte silikonefugen i badeværelset.

Hvad må du selv, og hvornår skal VVS-installatøren på?

Det meste arbejde på vand- og afløbsinstallationer kræver en autoriseret virksomhed, men bekendtgørelsen om simple arbejder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet giver private lov til nogle få ting. Du må selv udskifte en håndvask med tilhørende vandlås, hvis der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation, og du må selv udskifte et armatur og pakningerne i det. Det gælder dog kun, når tre betingelser er opfyldt, og de er værd at tjekke, før du skruer noget løs.

1. De nye produkter skal være fabriksfremstillede og opfylde bygningsreglementets krav på det tidspunkt, hvor du skifter dem.
2. Der skal sidde en afspærringsventil på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til netop det tapsted, typisk de små ventiler under vasken.
3. Afspærringsventilen skal sidde inden for din egen boligenhed, så det ikke er en fælles hovedhane i kælderen, der også lukker for naboerne.

Sætter du det nye vaskeskab, så vasken lander der, hvor den gamle sad, og kobler den på de samme rør og det samme afløb, kan du altså gøre det selv. Skal vasken flyttes, skal der føres nye vandrør frem, skal afløbet ændres eller forlænges i væggen eller gulvet, eller mangler der afspærringsventiler, er det en opgave for en autoriseret VVS-installatør. Det samme gælder, hvis du vil have en ekstra vask. Arbejde på selve afløbsinstallationen, fx at afproppe et gammelt afløb, må heller ikke udføres uden autorisation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor højt skal en håndvask sidde?

Der er ikke noget lovkrav i en almindelig bolig, men som tommelfingerregel sidder vaskens overkant 80–90 cm over gulvet. Omkring 85 cm passer til de fleste voksne, og har I små børn eller er I generelt lave, så vælg den lave ende. Husk at regne en bowlevask med i den samlede højde.

Må jeg selv skifte mit vaskeskab og min håndvask?

Ja, du må selv skifte en håndvask med vandlås og et armatur, når der ikke sker indgreb i den faste vand- og afløbsinstallation. Der skal sidde en afspærringsventil til tapstedet inden for din egen bolig, og produkterne skal være fabriksfremstillede og opfylde bygningsreglementet. Flytning af vasken, nye rør og ændringer af afløbet kræver en autoriseret VVS-installatør.

Kan jeg hænge et vaskeskab op på en gipsvæg?

Kun hvis der er forstærkning bag gipsen, fx krydsfiner mellem stolperne eller en monteringsramme, eller hvis skabet bæres af konsoller. Gipsen alene kan ikke holde et skab med vask, vand og fyldte skuffer, så tjek væggen, før du vælger et væghængt skab, og vælg ellers et gulvstående.

Et godt vaskeskab begynder med målebåndet og en ærlig vurdering af væggen og rørene. Vælg bredden efter rummet og pladsen foran vasken, højden efter dem, der bruger den, og materialerne efter, hvor meget vand de skal tåle. Så kan du selv skifte vask, vandlås og armatur på de eksisterende tilslutninger og lade VVS-installatøren tage sig af alt, der kræver nye rør eller et ændret afløb.