Solcellelamper om vinteren: få mest ud af dem

Efter skiftet til vintertid den 25. oktober falder mørket på en time tidligere på uret, og det er netop nu, mange opdager, at solcellelamperne i bedet og langs stien er blevet svage. Lamper, der i august lyste til langt ud på natten, giver nu et blegt skær et par timer og går ud, før aftenen er forbi. Som regel er de ikke gået i stykker, for det er årstiden, der har ændret sig. Guiden gennemgår, hvad solcellelamper kan klare i en dansk vinter, hvordan du placerer og vedligeholder dem, hvordan du skifter batteriet rigtigt, og hvornår en lampe med ledning er det bedre valg.

Derfor lyser de svagere om vinteren

En solcellelampe er et lille regnestykke mellem det, panelet samler i løbet af dagen, og det, lampen bruger om aftenen. Om sommeren går det let op, fordi dagen er lang og solen står højt, men om vinteren trækker alt i den forkerte retning på én gang: Dagene er korte, solen skinner sjældent, og når den gør, står den så lavt, at lyset rammer panelet skråt og ofte bliver skygget af huset eller hækken. Samtidig er aftenerne lange, så lampen skal lyse i flere timer på et mindre forråd.

Tidspunkt	Dagens længde (ca.)	Hvad det betyder for lampen
Omkring sommersolhverv	17 timer	Panelet lader længe, og lampen lyser typisk hele aftenen
Slutningen af oktober	Under 10 timer	Mærkbart kortere lystid, især efter gråvejrsdage
Omkring vintersolhverv	7 timer	Lidt opladning og en lang aften, så lyset er svagt og kort

Soltimerne fortæller resten af historien. Ifølge DMI’s klimanormal for 1991–2020 har Danmark i gennemsnit 53,8 soltimer i november og 42,9 i december, hvilket svarer til mindre end to timers sol om dagen i november og knap halvanden time i december. Gennemsnittet dækker over store udsving, for i december 2024 skinnede solen kun 22,6 timer på hele måneden, næsten halvdelen af det normale. Panelet lader også i gråvejr, men langt mindre end i direkte sol, så efter en uge med lavt skydække kan batteriet være næsten tomt.

Solens højde spiller en større rolle, end mange tror. Ved middagstid omkring vintersolhverv står solen i København kun omkring 11 grader over horisonten mod syd, og ved den vinkel kaster en hæk på en meter en skygge på omkring fem meter hen over bedet. En lampe, der stod i fuld sol hele sommeren, kan derfor ligge i skygge det meste af dagen fra november til februar uden at have flyttet sig en centimeter.

Placering: syd, fri af skygge og den rigtige vinkel

Det vigtigste, du kan gøre om vinteren, er at give panelet de få solstråler, der er. Gå en tur i haven ved middagstid på en solskinsdag i november, og læg mærke til, hvor skyggerne fra huset, carporten, hegnet og træerne falder. Mange bliver overraskede over, hvor få pletter der faktisk får direkte sol i flere timer, når solen står lavt.

• Retning: panelet skal pege mod syd, og sydvest eller sydøst er de næstbedste muligheder. Et panel, der vender mod nord eller sidder i husets skygge, får næsten ingenting i vinterhalvåret.
• Skygge: løvfældende træer giver mere lys om vinteren, når bladene er faldet, men stedsegrønne buske, hække og bygninger skygger hele året. Flyt lampen ud foran hækken frem for at lade den stå i bedet bag den.
• Vinkel: har panelet en justerbar vinkel, så vip det stejlere om vinteren, så det vender mere direkte mod den lave sol. Som tommelfingerregel samler et panel, der står mere lodret end vandret, mest energi i den mørke tid.
• Højde: lamper på et spyd kan ofte forlænges, og et panel, der sidder lidt højere, klarer sig bedre over græs, stauder og nedfaldne blade.

Stiller du lamperne i et bed ud mod en sydvendt facade, får de ofte både den direkte sol og lidt lys, der kastes tilbage fra en lys mur. Det er en af de bedste pladser i en dansk vinterhave og ligger tilmed tæt på huset, hvor du ser lyset fra stuen. Til gengæld er pladser under et udhæng, en altan eller en overdækket terrasse dårlige, fordi panelet her ofte står i skygge hele dagen fra oktober til marts.

Indbygget eller separat panel

De fleste små havelamper har panelet siddende i låget, så lampe og solcelle er ét og samme stykke. Det er enkelt og ser pænt ud, men det betyder, at lampen kun kan stå der, hvor panelet får sol. Med et separat panel på et kabel kan lampen derimod hænge eller stå i skygge, mens panelet sidder på et sydvendt hegn, en stolpe eller kanten af et skur. Det giver langt større frihed i vinterhalvåret.

	Indbygget panel	Separat panel
Opsætning	Stik lampen i jorden, færdig	Panel og lampe placeres hver for sig, og kablet skal føres pænt
Placering om vinteren	Kun hvor lampen selv får sol	Lampen kan stå i skygge, panelet sidder i solen
Panelets størrelse	Lille, begrænset af lampens låg	Ofte større, så der samles mere energi
Typisk brug	Små markeringslamper i bede og langs stier	Lyskæder, væglamper, spots og lamper under udhæng

Batterierne og kulden

Inde i lampen sidder et genopladeligt batteri, der gemmer dagens energi til aftenen. Det er som regel den del, der slides først og har sværest ved vinteren, fordi alle batterier yder mindre i kulde. Batteriets indre modstand stiger, når det er koldt, så det både lader langsommere og afgiver mindre strøm, og derfor er lampen svagere en frostklar januaraften end en mild aften i oktober, selv med samme mængde sol.

• NiMH (nikkel-metalhydrid): den mest almindelige type i små havelamper, typisk som AA- eller AAA-batterier på 1,2 volt. De tåler kulde rimeligt, men tager langsommere imod ladning, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.
• NiCd (nikkel-cadmium): findes kun i ældre lamper, for batterier med cadmium har i mange år ikke måttet sælges til den slags brug i EU. De tåler kulde godt, men cadmium er giftigt, så de skal altid afleveres til indsamling og kan skiftes til NiMH af samme størrelse og spænding.
• Li-ion (litium-ion): findes i større lamper, projektører og lamper med separat panel, ofte på 3,7 volt. Litiumbatterier bør ikke oplades under frysepunktet, fordi der kan udfældes metallisk litium i batteriet, som skader det varigt.
• LiFePO4 (litium-jernfosfat): en litiumtype på omkring 3,2 volt, der holder til mange opladninger og regnes for en af de mere stabile. Den deler dog litiumbatteriernes begrænsning ved opladning i frost.

For dig som haveejer betyder det, at en lampe med litiumbatteri ikke skal tvinges til at lade i frostvejr. Kig i vejledningen efter, hvilket temperaturområde lampen er beregnet til, og om den selv stopper opladningen ved lave temperaturer. Er du i tvivl, er det sikreste at tage lamper med litiumbatterier ind, før den rigtige frost sætter ind.

Sådan skifter du batteriet

Lyser lampen svagt selv efter flere solrige dage i træk, er batteriet sandsynligvis slidt. Batterierne bliver ladet og afladet hver eneste dag, og efter et par sæsoner kan de typisk holde mærkbart mindre strøm end som nye. Et nyt batteri kan give en gammel lampe nyt liv, men kun hvis det er det rigtige, og hvis lampen er bygget, så batteriet kan skiftes.

1. Sluk lampen på afbryderen, og tag den med indenfor, så du arbejder i tørvejr og i ordentligt lys.
2. Åbn batterirummet, som oftest sidder under panelet i låget og er lukket med små skruer eller et klikdæksel.
3. Aflæs typen, størrelsen og spændingen på det gamle batteri, fx NiMH, AA og 1,2 V, og køb et genopladeligt batteri med præcis de samme data.
4. Vælg en kapacitet (mAh) på højde med den originale eller lidt højere. Et meget stort batteri bliver sjældent fuldt opladet af et lille panel om vinteren.
5. Sæt batteriet i med plus og minus vendt rigtigt, tjek at pakningen sidder, så der ikke trænger vand ind, og luk lampen igen.
6. Lad lampen stå en solrig dag eller to og lade op, før den skal lyse om aftenen. Vejledningen fortæller, om afbryderen skal stå på til eller fra, mens den lader, for det varierer fra model til model.

Brug aldrig almindelige engangsbatterier i en solcellelampe, for de er ikke lavet til at blive opladet og kan lække og ødelægge kontakterne, når panelet forsøger at lade dem. Sæt heller ikke et batteri med en anden spænding i, for et litiumbatteri på 3,7 volt hører ikke hjemme i en lampe beregnet til 1,2 volt, selv om det har samme størrelse. Har lampen et indbygget batteri, der ikke kan skiftes, så følg producentens vejledning, og overvej om lampen hellere skal afleveres som elektronik.

Rens panelet for blade, sne og snavs

Et panel, der er dækket af et tyndt lag snavs, pollen, alger eller fugtige blade, mister en stor del af det lys, der i forvejen er for lidt af. Om efteråret er nedfaldne blade den største synder, fordi et enkelt vådt blad kan klæbe sig fast og dække det meste af et lille panel i flere dage. Gør det til en vane at tørre panelerne af, når du alligevel går en tur i haven, gerne en gang om ugen fra oktober og frem.

Brug en blød klud eller en svamp med lunkent vand og eventuelt en dråbe opvaskemiddel, og tør efter med en tør klud. Undgå skuresvampe, stålbørster og stærke rengøringsmidler, som kan ridse eller mattere overfladen, så den lukker endnu mindre lys igennem. Er plasten over panelet blevet gullig og mat efter mange år i solen, kan lampen ikke reddes med rengøring, og så er det tid til at overveje en ny.

Sne skal også væk, for et panel under sne lader slet ikke. Børst den forsigtigt af med en blød kost eller handsken, og lad være med at hakke is af med en skraber, fordi det let ridser. Ligger der et lag rim om morgenen, forsvinder det som regel af sig selv, når solen kommer frem, men står lampen i skygge, kan du hjælpe den på vej med en klud.

Skal lamperne ind om vinteren?

Mange solcellelamper er beregnet til at stå ude hele året, men ikke alle har godt af det. Kig efter IP-klassen og temperaturområdet i vejledningen, for en lampe, der kan klare regn, er ikke nødvendigvis lavet til at fryse fast i en vandpyt eller stå i sne i flere uger. Lamper af tynd plast, lamper i lavtliggende bede, hvor vandet samler sig, og lamper med litiumbatterier er dem, der oftest har gavn af at komme ind.

Vælger du at tage lamperne ind, så rengør dem først, og lad dem tørre helt, før de pakkes væk. Sluk dem på afbryderen, så batteriet ikke langsomt tømmes, mens de ligger i mørket, og opbevar dem tørt og frostfrit, fx i et redskabsrum, en kælder eller et bryggers. Til foråret giver du dem et par dage i solen, så batteriet er ladet op, før de skal lyse igen.

Der er også en mellemvej: Lad de bedst placerede lamper blive ude, og tag resten ind fra slutningen af november til februar, hvor de alligevel lyser mindst. Har du allerede gjort haven klar til vinteren, kan de komme i skuret samtidig med slanger og krukker, som vi beskriver i guiden til at gøre haven klar til frost.

Markører frem for egentligt lys

I vinterhalvåret er det mest realistisk at se solcellelamper som markører. En række små lyspunkter langs en sti eller kanten af en terrasse viser, hvor du skal gå, og hvor bedet slutter, selv om de ikke oplyser selve belægningen. På samme måde kan et par lamper i krukkerne ved bagdøren eller omkring et træ give haven lidt dybde, når du ser ud ad stuevinduet, uden at du skal trække ledninger.

Det, de ikke kan, er at være det lys, du er afhængig af. Ved trapper, trin og hoveddøren skal du kunne se kanterne tydeligt hver aften, også efter en uge med gråvejr, og der er en solcellelampe med et halvtomt batteri ikke god nok. Lyset er desuden som regel langt svagere end fra en lampe med ledning, så solcellelamper egner sig bedst til små pletter af lys i en ellers mørk have.

Mange lamper har flere lystilstande, fx en svag og en kraftig, eller en tilstand, hvor lampen kun lyser kraftigt, når en sensor opfanger bevægelse. Om vinteren er den svage tilstand ofte det bedste valg, fordi batteriet så rækker længere ind på aftenen. En lampe med bevægelsessensor kan være en god løsning ved skraldespandene eller skuret, fordi den kun bruger strøm, når der er brug for lyset.

Når lys med ledning er bedre

Skal lyset virke hver aften hele vinteren, er en lampe med ledning det sikre valg, især ved hoveddøren, trappen og stien fra carporten. Hvordan du lyser op ved indgangen med sensorlamper og et oplyst husnummer, gennemgår vi i guiden til lys ved hoveddøren, og hvordan du planlægger lyset i hele haven zone for zone, kan du læse i guiden til lys i haven.

Inden du går i gang, skal du vide, hvad du selv må. Faste udendørslamper, nye udendørs stikkontakter og 230-volts kabler i jorden skal installeres af en autoriseret elinstallatør. Lamper med stikprop, som sættes i en eksisterende udendørs stikkontakt, og komplette lavvoltsæt med lamper, kabler, transformer og vejledning, hvor du kun skal sætte stikket i, må du derimod gerne sætte op selv.

Et lavvoltsæt med stik er ofte en god løsning til en sti eller et bed, hvor solcellelamperne ikke slår til, fordi lyset er stabilt og kan styres med en timer eller et skumringsrelæ. Ved hoveddøren og carporten er en fast væglampe med sensor det mest holdbare valg, og den skal en elinstallatør sætte op.

Solcellelampen virker ikke: fejlsøgning

Før du kasserer en lampe, der ikke vil lyse, så gå de almindelige årsager igennem. Ofte er det en lille ting som en afbryder, et beskidt panel eller en lampe, der står for tæt på et oplyst vindue, og kun en del af tilfældene skyldes et slidt batteri eller en defekt i elektronikken.

Det sker	Mulig årsag	Det kan du gøre
Lampen tænder slet ikke	Afbryderen er slukket, eller batteriet er helt fladt	Tjek afbryderen under låget, og lad lampen lade op i solen et par dage
Den lyser kun kort tid	For lidt sol, skygge eller et slidt batteri	Flyt den til en sydvendt plads uden skygge, rens panelet, og skift batteriet, hvis det ikke hjælper
Den tænder ikke, når det bliver mørkt	Lys fra en lampe, et vindue eller en gadelampe rammer sensoren	Flyt lampen, eller dæk panelet med hånden for at teste, om den tænder
Lyset blinker eller er meget svagt	Batteriet er næsten tomt eller slidt, eller der er dårlig kontakt	Rens kontakterne, og prøv med et nyt genopladeligt batteri af samme type
Der er vand eller rust i lampen	Pakningen er utæt, eller lampen har stået i vand	Tør lampen helt, tjek pakningen, og stil den, hvor vandet ikke samler sig
Panelet er gult og mat	Plasten er nedbrudt af sollys efter mange år	Rengøring hjælper sjældent, så overvej at skifte lampen

En nem test er at holde en hånd over panelet om aftenen eller tage lampen med ind i et mørkt rum. Tænder den, virker sensoren og elektronikken, og problemet er opladningen eller placeringen. Tænder den heller ikke med et nyt, fuldt opladet batteri, er elektronikken sandsynligvis gået, og så hører lampen til på genbrugspladsen som elektronikaffald.

Ofte stillede spørgsmål

Virker solcellelamper om vinteren?

Ja, men de lyser svagere og kortere end om sommeren, fordi dagene er korte og solen sjældent skinner. Med en sydvendt plads uden skygge og et rent panel kan de fint bruges som markører og stemningslys.

Kan jeg bruge almindelige batterier i en solcellelampe?

Nej. Engangsbatterier tåler ikke at blive opladet og kan lække og ødelægge lampen, så brug altid et genopladeligt batteri af samme type, størrelse og spænding som det originale.

Skal jeg tage solcellelamperne ind om vinteren?

Det afhænger af lampen, så kig i vejledningen efter IP-klasse og temperaturområde. Lamper af tynd plast, lamper, der står hvor vandet samler sig, og lamper med litiumbatterier har ofte bedst af at stå tørt og frostfrit, slukket på afbryderen, fra den første rigtige frost og til foråret.

Solcellelamper kan sagtens give glæde i den mørke tid, når du sætter forventningerne efter årstiden. Giv panelerne de bedste pladser mod syd, hold dem rene, og lad lamper med ledning tage sig af lyset ved trapper og døre, så kan du nyde de små lyspunkter i bedene, når du kigger ud ad vinduet en mørk novemberaften.