Lædermøbler: rengøring, pleje og placering

En lædersofa eller en god lænestol i læder kan holde i årtier og blive smukkere undervejs, men kun hvis den bliver behandlet efter, hvad den er lavet af. Læder er en naturlig hud, der kan tørre ud, falme og få pletter, og den største skade sker ofte i den bedste mening, når en sofa bliver vasket med et rengøringsmiddel fra køkkenskabet eller får en klat creme, som læderet slet ikke kan optage. Nu hvor radiatorerne er tændt, og brændeovnen kører om aftenen, er det samtidig den tid på året, hvor læderet bliver udsat for mest tør varme. Guiden her viser, hvordan du kender læderet, hvordan du gør det rent og plejer det, hvad du gør ved pletter, og hvor møblet skal stå, så det holder længst.

Kend dit læder

Møbellæder bliver groft sagt inddelt efter, hvor meget overfladen er behandlet efter garvningen. Jo mindre behandling, jo mere naturligt føles læderet, og jo hurtigere får det patina, men jo mere følsomt er det over for pletter, sol og slid. Den europæiske standard for lædertermer skelner mellem læder og materialer, der kun ligner, og et møbel solgt som læderlook, PU-læder eller limet læder er altså noget andet end ægte læder og skal plejes anderledes. Står det ikke i møblets papirer, kan oversigten herunder hjælpe dig med at genkende typen.

Type	Kendetegn	Tåler	Pleje
Anilinlæder	Indfarvet hele vejen igennem uden dækfarve, blødt og med synlige porer og naturlige mærker	Lidt: suger væske og fedt og falmer i sol	Beskyttelsescreme fra starten og forsigtig rengøring
Semianilin	Indfarvet med en tynd farvet overfladebehandling, porerne kan stadig anes	Mere end anilin, men falmer stadig	Mild læderrens og creme efter behov
Pigmenteret læder	Dækket af en farvehinde, ensartet farve og overflade	Meget: spild bliver liggende på overfladen	Aftørring og en enkel pleje et par gange om året
Nubuck og ruskind	Slebet, fløjlsagtig overflade	Lidt: får hurtigt fedtpletter	Tør børstning og særlige produkter, aldrig creme til glat læder
Kunstlæder og limet læder	Plastoverflade, ofte på et stofunderlag eller af læderfibre og bindemiddel	Spild, men overfladen kan revne og skalle af	Fugtig klud og mild sæbe, ingen lædercreme

Dråbeprøven

En enkel prøve, som læderfolk bruger, er at sætte en lille dråbe vand et sted, der ikke ses, fx bag på et hynde eller under et armlæn. Trækker dråben ind og gør læderet mørkt på få sekunder, er det anilinlæder, og trækker den langsomt ind, er det typisk semianilin. Bliver dråben liggende som en perle på overfladen, er læderet pigmenteret, og så kan du tørre den af igen uden at se et mærke. Lad den mørke plet på anilinlæder tørre af sig selv, så forsvinder den som regel igen.

Den daglige pleje

Det meste af det, der slider på et lædermøbel, er støv, sand og fedt, og den daglige pleje går ud på at fjerne det, før det når at arbejde sig ned i overfladen. Støv og små sandkorn virker som fint sandpapir, hver gang nogen sætter sig, og de samler sig i sømme og folder, hvor slidet først viser sig. Støvsug derfor møblet en gang om ugen eller hver anden uge med det bløde børstemundstykke, og brug fugemundstykket forsigtigt i sprækkerne mellem hynderne og langs sømmene.

Mellem støvsugningerne kan du tørre møblet af med en blød, lys klud, der er hårdt opvredet i lunkent vand, og derefter tørre efter med en tør klud. Brug en klud uden farve, så den ikke smitter af, og pas på med mikrofiberklude med ru struktur, som kan være for hårde ved anilinlæder. Armlæn, nakkestøtter og forkanten af sædet skal have lidt mere opmærksomhed end resten, fordi fedt fra hud, hår og hårprodukter sætter sig netop der og med tiden giver mørke, blanke områder, som er svære at få væk, når de først har siddet længe.

Grundig rengøring trin for trin

En grundig rengøring med et læderrensemiddel giver mening, når læderet ser mat og gråligt ud, eller når armlænene er begyndt at blive mørke og blanke. Møbelproducenternes plejeanvisninger nævner typisk to til fire gange om året for et møbel, der bruges hver dag, og det er en god tommelfingerregel, mens en stol, der mest står til pynt, kan nøjes med sjældnere. Vælg et rensemiddel, der er beregnet til møbellæder og passer til din type, og følg anvisningen på flasken, hvis den afviger fra trinene herunder.

1. Støvsug hele møblet grundigt med børstemundstykket, også under hynderne og i sømmene.
2. Afprøv rensemidlet et sted, der ikke ses, og vent til det er tørt, før du fortsætter.
3. Kom rensemidlet på en blød svamp eller klud, ikke direkte på læderet, og arbejd i små felter fra søm til søm, så du ikke får skjolder midt på en flade.
4. Dup og stryg let, og lad snavset blive opsuget af svampen i stedet for at gnide hårdt.
5. Tør efter med en ren, fugtig klud og derefter en tør, så der ikke bliver rester af rensemiddel tilbage.
6. Lad læderet tørre af sig selv ved stuetemperatur, og brug aldrig hårtørrer eller varmeblæser.
7. Giv læderet pleje bagefter, når det er tørt, fordi rengøringen også fjerner noget af det fedt, der holder det smidigt.

Universalrengøring, opvaskemiddel, sulfo, salmiak, sprit, opløsningsmidler og møbelpolish hører ikke hjemme på læder, fordi de kan opløse farven, tørre læderet ud eller efterlade en hinde, der tiltrækker snavs. Vådservietter er heller ikke en god idé, selvom de er bekvemme, og en damprenser kan ødelægge både læder og limninger. Har du også møbler i træ, der trænger til en omgang før jul, finder du sæbe, olie og voks gennemgået i guiden til pleje af træmøbler, og det er en god idé at holde produkterne til de to materialer adskilt.

Læderpleje: hvornår og hvor meget

Læderpleje, ofte kaldet beskyttelsescreme eller læderbalsam, tilfører fedt og fugt, så læderet holder sig smidigt, og den lægger samtidig en tynd beskyttelse, der gør det lidt mindre sårbart over for spild og falmning. Det er især anilinlæder og semianilin, der har gavn af det, og mange producenter anbefaler at give et nyt anilinmøbel beskyttelsescreme, før det tages i brug. Pigmenteret læder optager kun lidt, fordi farvehinden ligger øverst, og her er en mild plejemælk et par gange om året rigeligt.

Mere er ikke bedre, når det gælder pleje. En tyk klat creme, der ikke kan trænge ind, bliver liggende som en klæbrig hinde, der samler støv og kan give mørke skjolder, så brug en lille mængde på en blød klud, fordel den i tynde, jævne lag, og tør overskuddet af efter den tid, der står på produktet. Kunstlæder og limet læder skal ikke have lædercreme overhovedet, fordi overfladen er plast og ikke kan optage den, og nubuck og ruskind skal have deres egne produkter, typisk en imprægnering og en ruskindsbørste.

• Hvornår: efter hver grundig rengøring og som tommelfingerregel to til fire gange om året.
• Tegn på tørt læder: det føles hårdt og ru, farven er blevet mat, eller der er fine revner i folderne.
• Hvor meget: en lille mængde ad gangen, gerne to tynde lag frem for et tykt.
• Hvor: hele møblet, så farven bliver ens, men især sæder og armlæn, der bliver brugt mest.

Pletter: hvad du selv kan klare

Den vigtigste regel ved spild på læder er at handle hurtigt og at duppe i stedet for at gnide. Gnider du, presser du væsken længere ned i læderet og breder pletten ud, og på anilinlæder kan du samtidig gnide farve af. Brug et stykke køkkenrulle eller en ren, lys klud, og arbejd udefra og ind mod midten af pletten. Prøv altid et nyt middel af et skjult sted først, og stop, hvis farven begynder at smitte af på kluden.

Plet	Det kan du gøre	Undgå
Vand, kaffe, te, saft	Dup straks med køkkenrulle, og tør efter med en hårdt opvredet klud. På anilin kan du fugte hele feltet let fra søm til søm, så der ikke bliver en kant.	At tørre med hårtørrer
Rødvin	Dup så meget op som muligt, og rens med læderrens. Mørke rester på anilin bør en fagmand se på.	Salt, hvidvin og husråd fra tekstiler
Fedt og olie	Dup overskuddet op. På anilin trækker en lille fedtplet ofte ud i læderet og bliver mindre synlig med tiden.	Vand og sæbe, som kan fastholde pletten
Kuglepen og tusch	På pigmenteret læder kan en frisk streg ofte tørres af med læderrens. Ellers ring til en læderfagmand.	Sprit, neglelakfjerner og viskelæder
Farve fra nye jeans	Rens med læderrens, før farven sætter sig. Det ses især på lyst læder.	At vente, til farven er trukket ind
Tyggegummi og stearin	Lad det stivne, gerne med en isterning i en pose, og løft det forsigtigt af.	Kniv og varme

Gamle pletter og pletter, der har bredt sig, er sværere end friske, og her er det ofte billigere i det lange løb at få en læderfagmand til at se på møblet end at prøve flere midler efter hinanden. Det samme gælder, hvis farven er gået af et sted, for så skal læderet genfarves, og det kræver, at farven blandes til netop dit møbel.

Placering: varme, sol og luft

Tør varme og direkte sol er de to største fjender af et lædermøbel, og begge dele bliver aktuelle i vinterhalvåret. Varmen fra en radiator eller brændeovn trækker fugt og fedt ud af læderet, så det bliver stift og kan revne, og en sofa skubbet helt ind foran radiatoren holder samtidig varmen tilbage fra resten af stuen. En udbredt tommelfingerregel i møbelproducenternes plejeanvisninger er mindst 20–30 cm fri plads mellem møbel og radiator og omkring en meter til en brændeovn eller pejs. Står brændeovnen tættere på, gælder desuden afstanden til brændbart materiale i ovnens monteringsvejledning, og den er ofte større.

Sollys bleger læderet, og anilinlæder er den mest følsomme type, fordi det ikke har nogen dækfarve, der kan beskytte det. En sofa ved et sydvendt vindue kan på få år blive tydeligt lysere på den side, der vender mod ruden, mens siden, der ligger i skygge, beholder sin farve. Et tyndt gardin, en persienne eller et rullegardin, der trækkes ned i de solrigeste timer, gør en stor forskel, og har du løse hynder, kan du bytte rundt på dem nu og da, så de falmer ens.

• Mindst 20–30 cm til radiatoren, og lad ikke møblet dække hele radiatoren.
• Omkring en meter til brændeovn og pejs, og mere, hvis ovnens vejledning siger det.
• Ingen direkte sol på anilinlæder, og helst heller ikke på semianilin.
• Ikke tæt op ad en kold ydervæg, hvor luften bag ryglænet ikke kan cirkulere, og der kan danne sig fugt.

Skal du bruge en ny sofa eller en hvilestol og vil vide mere om mål, siddedybde, fyld og valget mellem stof og læder, så læs vores sofaguide, inden du køber. Den gennemgår også, hvordan sofaen skal stå i stuen i forhold til vinduer og varmekilder.

Kæledyr og børn

Pigmenteret læder er det mest praktiske valg i et hjem med børn, hund eller kat, fordi spild bliver liggende på overfladen, og fine kradsemærker ikke trænger så dybt ned. Anilinlæder viser til gengæld hvert spor fra en klo eller en våd snude, og nogle ejere elsker netop den levede patina, mens andre ærgrer sig over den. Hundens hår kan støvsuges af med børstemundstykket, og den fedtede pels, mange hunde har, giver mørke områder på samme måde som menneskehår, så et vaskbart tæppe på hundens faste plads er en god investering.

Katte vælger ofte siden af en sofa til at kradse i, fordi den står fast og har den rigtige højde, og læder er desværre et materiale, mange katte holder af. Det bedste værn er et højt og stabilt kradsetræ placeret lige ved sofaen, og vores guide til et kattevenligt hjem beskriver, hvordan du vælger og placerer det, så katten bruger det. Har barnet tegnet på sofaen, gælder det samme som med kuglepen: Prøv kun læderrens på pigmenteret læder, og ring hellere til en fagmand end at gå i gang med sprit.

Ridser, revner og slid

Små, overfladiske ridser i anilin- og semianilinlæder kan ofte gnides bort med en ren finger, fordi varmen og fedtet fra huden får fibrene til at lægge sig og farven til at flyde lidt ud. Lidt læderpleje på stedet hjælper på samme måde. På pigmenteret læder er en ridse, der er gået gennem farvehinden, sværere, og her findes der farvede reparationssæt, som kan matches til farven, men resultatet afhænger meget af, hvor godt farven rammer, så prøv dem af et sted, der ikke ses.

Fine revner i folderne er et tegn på, at læderet har været for tørt for længe, og de kan ikke lukkes, men du kan bremse dem med regelmæssig pleje og mere afstand til varmen. Kunstlæder og limet læder, der er begyndt at skalle af, kan ikke repareres på samme måde som ægte læder, fordi det er plastlaget, der slipper underlaget, og her er et nyt betræk eller et plaid den realistiske løsning. Hul i sømme, løse knapper og sammensunkne hynder kan derimod de fleste møbelpolstrere klare, og et lædermøbel af god kvalitet er ofte værd at få repareret frem for at skifte ud.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal en lædersofa plejes?

Som tommelfingerregel to til fire gange om året for en sofa, der bruges hver dag, og altid efter en grundig rengøring. Anilinlæder har mest brug for det, mens pigmenteret læder klarer sig med mindre. Følg producentens anvisning, hvis den siger andet.

Kan jeg vaske læder med almindelig sæbe?

Til daglig er en hårdt opvredet klud med lunkent vand nok. Universalrengøring, opvaskemiddel, sulfo og sprit kan skade farven og tørre læderet ud, så brug et rensemiddel beregnet til møbellæder til den grundige rengøring.

Hvor langt skal en lædersofa stå fra radiatoren?

Som tommelfingerregel fra møbelproducenternes plejeanvisninger mindst 20–30 cm fra radiatoren og omkring en meter fra brændeovn og pejs. Tør varme trækker fugt og fedt ud af læderet, så det bliver stift og kan revne.

Skal kunstlæder have lædercreme?

Nej. Kunstlæder og limet læder har en plastoverflade, der ikke kan optage creme, og cremen bliver bare liggende som en fedtet hinde. Tør det af med en fugtig klud og eventuelt lidt mild sæbe, og tør efter.

Et lædermøbel kræver ikke meget, men det kræver det rigtige. Kender du typen, støvsuger og tørrer det af jævnligt, plejer det et par gange om året og giver det lidt luft til radiatoren og læ for solen, får det den patina, læder er kendt for, i stedet for revner og falmede felter.