Julekort: skriv, design og send i tide

Julekortet har overlevet både e-mail, sociale medier og beskedtråde, og det er måske netop derfor, det stadig glæder. Et kort med en håndskrevet hilsen bliver stående på kommoden hele december, mens en besked på telefonen er glemt dagen efter. Det kræver lidt mere planlægning end tidligere, fordi brevene i Danmark siden årsskiftet bliver omdelt af dao i stedet for PostNord, og fordi kort til familie i udlandet skal af sted tidligt. Guiden her viser, hvordan du lægger en tidsplan, vælger mellem hjemmelavede og trykte kort, holder kortværksted med børnene og skriver en hilsen, der lyder som dig selv.

Tidsplan: hvornår skal kortene skrives?

De fleste julekort bliver sent for sent, fordi det hele skal ske i de samme travle uger som julegaver, julefrokoster og bagning. Deler du opgaven op, fylder den langt mindre. Begynd med listen over modtagere, mens oktober stadig er rolig, og tjek adresserne på dem, der er flyttet i løbet af året. Er kortene hjemmelavede, er november den gode måned til at lave dem, og trykte kort skal bestilles i så god tid, at du kan nå at rette en fejl. Selve skrivningen passer fint til en søndag eftermiddag med te og levende lys omkring første søndag i advent.

Hvornår	Opgave
Oktober	Lav listen over modtagere, og saml adresserne ét sted
November	Lav kortene selv, eller design og bestil trykte kort
Sidst i november	Skriv kortene til udlandet, og køb brevmærker
Første uge af december	Send kortene til udlandet. Ifølge dao skal de være hentet eller indleveret hos dem senest 11. december
Første halvdel af december	Skriv og send kortene til modtagere i Danmark
Senest 18. december	Sidste frist for almindelige breve i en daoSHOPs røde brevkasse, hvis de skal nå frem til jul

Fristerne er dem, dao har meldt ud for julen 2026, og dao skriver selv, at breve sendt senere stadig kan komme frem, men at de ikke kan love det. Kort, der ligger i brevkassen en uge før fristen, er derfor den sikre løsning, og et kort, der kommer et par dage før jul, nyder modtageren også længere end et, der dumper ind juleaftensdag.

Håndlavet eller trykt?

Valget afhænger mest af, hvor mange kort du sender, og hvor meget tid du har. Ti hjemmelavede kort er en hyggelig aften, mens fyrre kort med samme teknik let bliver en uges hårdt arbejde. Mange vælger en blanding, hvor den nærmeste familie og de bedste venner får et kort, der er lavet i hånden, mens kolleger, naboer og fjernere bekendte får et trykt kort med en kort, håndskrevet tilføjelse.

	Hjemmelavede kort	Trykte kort med eget foto eller design	Købte kort fra butikken
Tid	Mest, især hvis hvert kort er forskelligt	En aften til design og bestilling	Mindst
Personligt præg	Størst	Stort, hvis billedet er jeres eget	Kommer fra hilsenen
Passer til	Den nærmeste familie og børnenes kort	Mange modtagere og familiebilledet	Når tiden er knap
Husk	Lad lim og maling tørre helt, før kortene kommer i kuverter	Læs korrektur på navne og årstal, og bestil i god tid	Køb kuverter, der passer til formatet

Vælger du trykte kort med et familiebillede, så tag billedet i dagslys og helst udenfor eller ved et stort vindue, fordi en mobiltelefon i halvmørke giver grynede billeder, der ser endnu værre ud på tryk. Et enkelt motiv med en rolig baggrund klæder et lille kortformat bedre end et travlt billede med mange detaljer, og et billede fra sommerferien kan sagtens fungere, hvis teksten bærer julestemningen.

Lav kortene selv: fem teknikker

Grundlaget for et hjemmelavet kort er karton i en vægt omkring 250–300 gram, som er stiv nok til at stå op, men stadig kan foldes pænt. Fold et A5-ark på midten, så du får et kort i A6, og rids folden med bagsiden af en kniv langs en lineal først, så kartonen ikke knækker ujævnt. Lav hellere én teknik på mange kort på samlebånd end en ny idé på hvert kort, fordi gentagelsen gør dig hurtigere og resultatet mere ensartet.

1. Stempeltryk. Skær et juletræ, en stjerne eller et hjerte ud i en halv kartoffel eller et viskelæder, og tryk det med akrylmaling eller stempelsværte. Tre små træer i forskellige grønne nuancer ser flot ud på hvid karton.
2. Akvarel og streg. Mal en blød baggrund med akvarelfarver eller vandfarver, lad den tørre, og tegn grantræer, nisser eller sneflager ovenpå med en fin sort tusch. Akvarelpapir krøller mindre end almindeligt karton.
3. Collage. Klip former ud af gavepapir, gamle julekort, mønstret papir eller noder, og lim dem på. Brug limstift eller dobbeltklæbende tape, fordi flydende lim får tyndt papir til at bølge.
4. Naturtryk. Pres små grankviste eller bregner flade i et par dage, og brug dem som stempel med hvid eller guld maling på mørk karton, eller lim et lille stykke ægte gren på kortet.
5. Pop op-kort. Klip to parallelle snit ind fra folden, fold stykket imellem ind i kortet, og lim en figur på det, så den rejser sig, når kortet åbnes. Det tager tid, så gem det til de få, der skal have noget særligt.

Pynt med tredimensionelle detaljer som knapper, pailletter og bånd gør kortet tykkere, og det kan både give en dyrere porto og ende med at blive revet af i sorteringen. Hold pynten flad på kort, der skal med posten, og gem de tykke detaljer til de kort, du afleverer selv. Brug glimmer sparsomt og med lim i en tusch, så det ikke drysser af på modtagerens bord.

Kortværksted med børnene

Børn er ofte de bedste julekortkunstnere i familien, og et kort fra et barnebarn er noget af det, bedsteforældre gemmer længst. Et kortværksted passer godt til en mørk eftermiddag i november eller en weekend, hvor vejret driver alle indendørs. Dæk bordet med en voksdug, fordel materialerne i kasser midt på bordet, og bestem på forhånd, hvem der skal have kort, så børnene ved, hvor mange de skal lave, og hvem de laver dem til. Mange af de samme materialer og trin bruges til julepynt, og de er beskrevet nærmere i vores guide til juleklip med børn.

De mindste klarer sig fint med fingermaling, stempler og klistermærker, og et håndaftryk, der bliver til et rensdyr eller et juletræ, er et klassisk motiv, fordi det samtidig viser, hvor store hænderne var det år. Skolebørn kan klippe, lave collager og skrive hilsenen selv, og større børn kan prøve kræfter med pop op-kort eller tegne motivet frihånd. Lad børnene underskrive kortene med deres eget navn og alder, også selvom bogstaverne vender forkert, fordi det er netop den detalje, modtageren husker.

Sæt tid af til, at maling og lim kan tørre, før kortene skal skrives. Læg de færdige kort til tørre på en snor med tøjklemmer eller ud over et par aviser på gulvet, og lad dem ligge natten over, hvis malingen er tyk. Et kort, der kommer fugtigt ned i kuverten, klistrer sammen og bliver krøllet.

Sådan skriver du en god hilsen

Det sværeste ved et julekort er ofte de fire linjer indeni. Den trykte tekst klarer det formelle, så din egen tekst kan være personlig og konkret, og den behøver hverken rim eller lange beskrivelser. Skriv til den enkelte modtager, og nævn noget, I har delt i løbet af året, et minde, I deler, eller noget, du glæder dig til at se dem igen for. To eller tre sætninger med et navn og en detalje virker stærkere end en hel side, der lige så godt kunne være sendt til alle.

• Til familien: “Kære moster Inge. Tak for den dejlige dag i sommerhuset i juli, børnene taler stadig om krabberne. Vi glæder os til at se dig til nytår. Glædelig jul og godt nytår fra os alle fire.”
• Til gamle venner: “Kære Søren og Mette. Det er alt for længe siden, vi har set hinanden, så skal vi have en middag i kalenderen i det nye år. Rigtig glædelig jul fra Anne og Jakob.”
• Til naboen: “Kære Birgit. Tak fordi du altid tager imod vores pakker og holder øje med huset, når vi er væk. Glædelig jul og godt nytår.”
• Til kolleger: “Tak for et godt samarbejde i år, og tak for alle kagerne om fredagen. God jul og godt nytår, og på gensyn i januar.”
• Til en, der har haft et svært år: “Kære Hanne. Vi har tænkt meget på dig i år og sender dig de varmeste julehilsner. Du er altid velkommen hos os.”

Skal du sende mange kort, så skriv et kladdeark med et par faste vendinger til indledning og afslutning, og brug energien på den midterste sætning, der skal være forskellig fra kort til kort. Det klassiske nyhedsbrev om familiens år kan godt lægges ind som et ekstra ark, men hold det på én side, og lad det handle om oplevelser mere end om præstationer. Skriv med en pen, der ikke tværer på blankt karton, og test den på et ekstra kort først, fordi kuglepenne ofte springer over på glittet papir.

Adresse, kuvert og porto

Siden PostNord stoppede med at omdele almindelige breve ved udgangen af 2025, er det dao, der står for de fysiske breve i Danmark. For dem, der sender julekort, betyder det især to ting: Brevene skal i en af de røde brevkasser, der står i dao’s butikker, og porto købes hos dao, enten som brevmærker i udvalgte daoSHOPs og online eller som en kode, du køber online og skriver på kuverten. Find den nærmeste daoSHOP med en rød brevkasse, inden du står med en bunke kort, fordi brevkasserne sidder i butikker med åbningstider og ikke på gadehjørnet, som de gamle postkasser gjorde.

• Adressen skrives på forsiden af kuverten med modtagerens navn på første linje, vej, husnummer og eventuel etage og side på anden linje og postnummer og by på den sidste.
• Til udlandet skrives landet på en linje for sig nederst, gerne med store bogstaver.
• Afsenderen skrives på bagsiden af kuverten, så kortet kan komme retur, hvis adressen er forkert.
• Brevmærket eller koden sidder i øverste højre hjørne af forsiden.
• Kuverten skal passe til kortet. Et A6-kort passer i en C6-kuvert, og et kvadratisk kort kræver en kvadratisk kuvert.
• Tykke og tunge kort med knapper, bånd eller flere ark kan kræve dyrere porto, så tjek vægt og tykkelse hos dao, før du sender en hel bunke.

Julemærket, som Julemærkefonden udgiver hvert år, er en gammel og fin tradition at sætte på kuverten ved siden af porto, men det er et støttemærke og ikke porto i sig selv. Skriv adresserne med en vandfast pen, og undgå blyant og farvede tusser på mørke kuverter, fordi adressen skal kunne læses maskinelt. Gem adresselisten i et regneark eller i telefonen, så du kan genbruge den næste år og nøjes med at rette dem, der er flyttet.

Digitale hilsner

Et digitalt julekort er ikke en nødløsning, hvis det er lavet med omtanke. Til familie og venner i udlandet, til unge, der sjældent tømmer postkassen, og til de mange, du gerne vil hilse på uden at sende papir, kan en personlig besked med et billede være lige så velkommen som et kort. Fordelen er også, at den kommer frem til tiden, uanset hvor langt væk modtageren bor.

Det, der gør den digitale hilsen personlig, er det samme som på papir. Skriv til den enkelte, og send ikke den samme besked til alle kontakter i én stor gruppe, hvor svarene fylder telefonen hos alle andre i dagevis. Et billede af børnenes hjemmelavede kort, en kort video, hvor familien siger glædelig jul, eller et foto fra året, der gik, med et par ord om, hvorfor netop det billede, får hilsenen til at føles tænkt og ikke masseproduceret.

Mange vælger en kombination, hvor de ældre i familien får et kort med posten, og resten får en digital hilsen. Bedsteforældre og oldeforældre sætter ofte stor pris på et kort, de kan stille frem og vise til gæster, og de har sjældent det samme forhold til billeder i en telefon. Skal juleforberedelserne i det hele taget planlægges, så de ikke hober sig op i december, kan du finde idéer i guiden til julemad uden stress, og pynten til kortbordet i advent er beskrevet i guiden til adventskrans og adventspynt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal julekortene sendes for at nå frem til jul?

Ifølge dao skal almindelige breve ligge i en daoSHOPs røde brevkasse senest den 18. december og PLUS-breve senest den 20. december. Breve til udlandet skal være hentet eller indleveret hos dao senest den 11. december. Send gerne en uge før, så har du en margen.

Hvor køber jeg porto til julekort?

Breve i Danmark sendes med dao. Brevmærker kan købes i udvalgte daoSHOPs eller bestilles online, og du kan også købe en kode online og skrive den på kuverten. Brevene lægges i de røde brevkasser, der står i dao’s butikker.

Hvilket papir skal jeg bruge til hjemmelavede kort?

Karton på omkring 250–300 gram er stivt nok til at stå op og kan stadig foldes. Et A5-ark foldet på midten giver et A6-kort, der passer i en C6-kuvert. Skal du male med vandfarver, så vælg akvarelpapir, som ikke krøller så let.

Hvad skriver man i et julekort til en kollega?

Hold det venligt og kort. Tak for samarbejdet i året, der gik, nævn gerne noget konkret, I har lavet sammen, og afslut med “God jul og godt nytår”. Undgå interne vittigheder, hvis kortet hænger på en opslagstavle, hvor alle kan læse det.

Julekort er en lille ting, der fylder mere hos modtageren, end man tror, og med en tidsplan bliver de en hyggelig del af november og ikke en stresset opgave den 20. december. Lav listen nu, find kartonen frem, når mørket falder på, og send kortene af sted, mens der stadig er god tid.