Juledekoration: den klassiske danske i skål eller fad

Juledekorationen er en af de mest danske ting ved december. Mange husker eftermiddagen i skolen eller i foreningshuset med blomsterskum, grankviste, fluesvampe og et rødt lys, og selvom stilen har ændret sig siden, er grundopskriften den samme: en skål, et vådt underlag, lys og grønt, der dufter af skov. Når oktober går på hæld, er det et godt tidspunkt at kigge skabene igennem for skåle, lysholdere og pynt fra sidste år, så du har det, der mangler, klar til weekenden før første søndag i advent, som i år falder den 29. november. I denne guide gennemgår vi skålen, bunden, lysene og det grønne trin for trin, og vi ser på, hvordan dekorationen holder sig frisk og sikker hele vejen frem mod jul.

Skålen eller fadet

Skålen er både fundament og ramme, og den bestemmer, hvor stor dekorationen bliver, og hvor den kan stå. Det vigtigste er, at den er tæt, fordi bunden skal holdes våd i ugevis, og vand, der siver ud, efterlader mærker på et træbord eller en vindueskarm. En keramikskål, en zinkbakke, en emaljeret balje eller et gammelt suppefad fungerer fint, mens kurve, trækasser og papmachéskåle skal fores med en stump plastik eller et indlæg, før de fyldes.

Tænk på, hvor dekorationen skal stå. En lav, aflang skål passer midt på spisebordet, fordi gæsterne kan se hinanden hen over den, mens en dyb, rund skål med ét højt lys gør sig godt på sofabordet eller i vindueskarmen. Tabellen er en tommelfingerregel for, hvor meget du skal bruge.

Skål eller fad	Antal lys	Blomsterskum	Passer til
Lille skål, ca. 12–15 cm	1 lys	En halv blok	Vindueskarm, natbord, gave
Mellemstor skål, ca. 18–25 cm	1–3 lys	1 blok	Sofabord, skænk
Aflangt fad, ca. 30–45 cm	3–4 lys	2 blokke	Spisebord, lang skænk
Stort fad eller bakke	4 lys eller flere	2–3 blokke	Juleaftensbordet, entréen

Bunden: blomsterskum, mos eller hønsenet

De fleste dekorationer bygges på vådt blomsterskum, ofte kaldet oase efter et kendt varemærke. Skummet holder på vandet, så grenene kan suge, og det gør det let at stikke kviste og lysholdere i, præcis hvor de skal sidde. Det afgørende er, at skummet bliver vådt hele vejen igennem, og det sker kun, hvis du lægger blokken i en balje vand og lader den synke af sig selv. Trykker du den ned, lukker vandet luften inde i midten, og så har du en tør kerne, som grenene ikke kan få vand fra.

Skær skummet til, så det sidder fast i skålen og stikker 2–3 cm op over kanten. Den del, der rager op, giver dig mulighed for at stikke grene ind fra siden, så de hænger let ud over kanten og skjuler skålens rand. Skær gerne de øverste kanter skråt af med en kniv, fordi det giver en blødere form og gør det lettere at dække skummet helt.

Uden blomsterskum

Blomsterskum er et plastmateriale, der ikke nedbrydes, og det hører derfor til i restaffaldet, når dekorationen er brugt, og aldrig i kompostbunken eller haveaffaldet. Vil du undgå det, kan du fylde skålen med fugtigt mos og lægge et stykke hønsenet, der er krøllet sammen, ovenpå, så grenene har noget at holde fast i. Mosset holder på fugten, og nettet kan bruges år efter år. Det kræver lidt mere tålmodighed at få grenene til at sidde, men resultatet ser ofte mere naturligt ud, og alt det grønne kan bagefter komme i haveaffaldet.

Lysene: placering og afstand

Lysene sættes i, før du begynder på det grønne, fordi det er dem, hele dekorationen bygges op omkring. Brug lysholdere med spyd, der stikkes godt ned i skummet, eller små lysestager, der står fast i bunden, og sørg for, at lyset står helt lodret. Et lys, der står skævt, drypper ned i grenene og brænder ujævnt, og et lys, der vipper, når du flytter skålen, er en brandfare.

Ét højt lys i midten er den klassiske løsning i en rund skål, mens tre lys i forskellige højder giver liv i et aflangt fad. Hold god afstand mellem lysene, fordi lys, der står tæt, varmer hinanden op, så de drypper mere og brænder skævt. Som tommelfingerregel bør der være mindst 5–7 cm fra flammen ned til det nærmeste grønne, og når lyset har brændt så langt ned, at afstanden bliver mindre, er det tid til et nyt. Vælg stearinlys af god kvalitet, der er mærket drypfri, og undgå de helt tynde kronelys i en dekoration, som skal brænde mange aftener.

Grønt, der holder

Det grønne er dekorationens krop, og valget betyder meget for, hvor længe den holder. Nåletræer med tykke, voksede nåle tåler den tørre luft i en opvarmet stue langt bedre end tynde grene og løv. Bland gerne to eller tre slags, fordi forskellige farver og strukturer får dekorationen til at se rig ud, og klip i haven eller køb hos blomsterhandleren, der i november har bundter af det mest gængse grønt.

Grønt	Holdbarhed i stuen	Godt at vide
Nobilisgran	Meget god	Blågrønne, tætte nåle og en flot duft, sidder fast længe
Nordmannsgran	God	Bløde, mørkegrønne nåle, der ikke stikker
Rødgran	Kortere	Klassisk duft, men drysser hurtigere i varmen
Ene og cypres	God	Fin struktur og en anden grøn nuance, godt som fyld
Buksbom	Meget god	Små blanke blade, der holder formen
Kristtorn	God	Blanke blade og røde bær, men bærrene er giftige
Mos	God, hvis det holdes fugtigt	Dækker skummet og giver en blød, skovagtig bund

Klip grenene på skrå med en skarp havesaks, så de har en spids, der kan presses ind i skummet, og fjern nålene på de nederste centimeter, så de ikke rives af og bliver liggende inde i bunden. Grene, der har ligget tørt i en garage, kan stå i en spand vand natten over, før de bruges, og så har de suget vand nok til en god start.

Sådan laver du dekorationen trin for trin

Dæk bordet med avispapir eller en gammel dug, fordi gran drysser og harpiks klæber, og find skål, blomsterskum, kniv, havesaks, lysholdere, lys og en stor bunke grønt frem. En mellemstor dekoration tager omkring en time, og det er en hyggelig opgave for hele familien en mørk eftermiddag.

1. Læg blomsterskummet i en balje vand, og vent, til det er sunket helt til bunds af sig selv.
2. Skær skummet til, så det sidder fast i skålen og stikker 2–3 cm op over kanten, og skær de øverste kanter skråt.
3. Sæt lysholderne eller lysestagerne i, og kontrollér, at lysene står lodret og fast.
4. Stik de længste grene ind fra siden, så de hænger let ud over kanten og danner et omrids hele vejen rundt.
5. Fyld op mod midten med kortere grene, så skummet bliver dækket, og hold en fri zone omkring lysene.
6. Læg mos i hullerne, og stik grene af en anden slags ind for at give struktur og farve.
7. Tilføj pynten til sidst, og vend skålen rundt undervejs, så den ser pæn ud fra alle sider.
8. Hæld vand i skålen, til skummet er mættet igen, og tør kanten af.

Pynt: kogler, bær, nisser og bånd

Pynten er det, der giver dekorationen personlighed, og den klassiske danske udgave rummer kogler, røde bær, fluesvampe, små nisser og et bånd. Den mere moderne stil holder sig til naturmaterialer i få farver, for eksempel kogler, tørrede appelsinskiver, kanelstænger, stjerneanis og sølvgrå eucalyptus. Fælles for dem begge er, at det ser bedst ud, når der er færre og større ting i stedet for mange små, og når de er grupperet i små klynger i stedet for at stå jævnt fordelt.

Kogler og tunge ting sættes fast på en ståltråd eller en lille pind, der stikkes ned i skummet, og lette ting kan limes med en limpistol, så længe limen er helt tør og kold, før lyset tændes. Hold papir, bånd og tørrede materialer langt fra flammen, fordi de brænder langt lettere end friske grene. Har børnene lavet små nisser, hjerter eller stjerner i papir, kan de få en plads i kanten af dekorationen, og idéer til det finder du i guiden til juleklip med børn.

Står dekorationen på spisebordet juleaften, skal den spille sammen med dug, servietter og service, og det er en god idé at vælge farverne ud fra resten af bordet. Rødt og grønt er det traditionelle valg, mens hvidt, sølv og naturfarver passer til et lyst og roligt bord, og flere idéer til borddækningen finder du i guiden til julebordet.

Sådan holder den sig frisk

En dekoration på vådt blomsterskum kan holde sig pæn i flere uger, men kun hvis den får vand. Stik en finger ned i skummet hver anden eller tredje dag, og hæld vand i skålen, når det føles tørt, gerne med en lille kande med tud, så du kan komme ind mellem grenene. Tør skum suger dårligt igen, så det betaler sig at holde det fugtigt hele tiden i stedet for at vente, til nålene begynder at drysse.

• Placering: stil dekorationen væk fra radiatorer, brændeovn og direkte sol, fordi varmen udtørrer grenene hurtigt.
• Om natten: sæt den gerne et køligt sted, for eksempel i entréen eller et uopvarmet rum, hvis den skal holde helt til jul.
• Forstøver: en let sprøjt vand på grenene hver eller hver anden dag holder nålene friske og mosset grønt.
• Skift ud: grene, der bliver brune, kan trækkes ud og erstattes med friske, uden at du skal lave det hele om.

Levende lys uden brand

Antallet af boligbrande topper typisk i december, og omkring en tredjedel af dem, der har haft en brand i hjemmet, fortæller, at den startede ved levende lys, også på juletræer og i dekorationer. Julerådene fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber er klare: gå aldrig fra levende lys, hold afstand til brændbart materiale, og hav altid vand i nærheden. En dekoration med tørre grene brænder hurtigt, så det er dobbelt vigtigt at holde den fugtig og at skifte lysene i god tid.

• Sluk lysene, når du forlader rummet, også bare et øjeblik.
• Stil dekorationen på et fast underlag uden for rækkevidde af små børn og kæledyr, og langt fra gardiner, lampeskærme og hylder.
• Brug lysmanchetter eller selvslukkende lys, hvis dekorationen står et sted, hvor du ikke altid har den inden for synsvidde.
• Hav en kande vand eller et brandtæppe tæt på, når lysene brænder.
• Tjek, at røgalarmen virker, inden adventstiden går i gang.

Kristtornens bær og mistelten er giftige, og små børn og hunde kan finde på at smage på pynten, så placer dekorationen, hvor de ikke kan nå den. Flere råd om levende lys, brandhæmmende midler og adventstiden finder du i vores guide til adventskransen, som bygger på de samme principper.

LED-lys og kunstigt grønt

Står dekorationen i et børneværelse, i en vindueskarm, hvor du ikke kan holde øje med den, eller i et hjem med en nysgerrig kat, er LED-lys på batteri et trygt alternativ. De bedste ligner stearinlys med en flakkende flamme, og mange har en timer, der tænder dem om eftermiddagen og slukker dem efter nogle timer, så dekorationen lyser, når du kommer hjem fra arbejde. Vælg lys, hvor batterirummet er skruet fast, så børn ikke kan få fat i knapcellebatterierne.

Kunstigt grønt holder i årevis og drysser ikke, og det gør det muligt at lave dekorationen allerede i november og gemme den til næste år. Det ser mest naturligt ud, når det blandes med lidt ægte grønt, kogler og mos, og en kunstig buksbomkugle eller en krans kan udgøre fundamentet i en dekoration med LED-lys. Kunstigt grønt er dog ikke brandsikkert, så levende lys kræver den samme afstand og det samme opsyn som ved ægte gran.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe holder en juledekoration?

Med vådt blomsterskum, vand hver anden eller tredje dag og en kølig plads holder en dekoration af nobilis, nordmannsgran eller buksbom typisk i flere uger. Rødgran og løv drysser hurtigere i en varm stue.

Hvorfor bliver blomsterskummet tørt i midten?

Som regel fordi det er blevet trykket ned i vandet. Lad blokken flyde og synke af sig selv, så luften kan slippe ud, og vandet trækker ind hele vejen igennem.

Hvor tæt må lyset stå på grenene?

Hold som tommelfingerregel mindst 5–7 cm fra flammen ned til det nærmeste grønne, og skift lyset, når det er brændt så langt ned, at afstanden bliver mindre. Gå aldrig fra en dekoration med tændte lys.

Kan jeg lave dekorationen uden blomsterskum?

Ja. Fyld skålen med fugtigt mos, og læg krøllet hønsenet ovenpå, så grenene har noget at holde fast i. Det kræver lidt mere tålmodighed, men nettet kan bruges igen, og det grønne kan komme i haveaffaldet bagefter.

En god juledekoration kræver hverken dyre materialer eller fingerfærdighed, men en tæt skål, en våd bund, lys, der står fast, og grønt, der får vand. Find skålene frem nu, og lav dekorationen, når grenene er friske i slutningen af november, så holder den hele vejen gennem adventstiden.