Fiskeri om efteråret: havørred, gedde og fisketegn

Når bøgeskovene bliver gyldne, og de første kolde nætter har sænket temperaturen i havet, begynder en af lystfiskerens bedste sæsoner. Havørreden trækker tæt ind under kysten og ind i de lune fjorde for at æde, og gedden i søerne er sulten efter en sommer, hvor varmt vand har gjort den sløv. Efterårsferien er oven i købet et godt tidspunkt at tage børnene med ud, fordi dagene stadig er lange nok til en eftermiddag ved vandet. Guiden her gennemgår, hvor og hvordan du fanger fisk om efteråret, hvilke regler der gælder for fisketegn, fredning og mindstemål, og hvordan du passer på dig selv, fiskene og naturen.

Derfor er efteråret godt til fiskeri

Om sommeren står havørreden ofte på dybere og koldere vand i dagtimerne, og det bedste fiskeri er tit henlagt til nat og tidlig morgen. Når havet køler af i løbet af september og oktober, kommer fiskene ind på det lave vand igen, hvor der er føde mellem sten, tang og ålegræs, og så kan de fanges hele dagen. Samtidig bruger de fisk, der skal gyde, de sidste uger på at æde sig fede, inden de søger op i åerne, mens de yngre og ikke-gydende fisk bliver ved kysten hele vinteren.

I ferskvand går udviklingen den modsatte vej af sommeren. Gedden er en rovfisk, der trives i køligt vand, og når søens temperatur falder, bliver den mere aktiv og tager gerne store byttefisk for at bygge reserver op til vinteren. Efteråret giver også færre både, færre badegæster og mere ro ved vandet, og en grå oktoberdag med let vind og overskyet himmel er ofte bedre for fiskeriet end en klar og stille sommerdag. Det kræver blot varmere tøj, lidt mere planlægning og respekt for vejret, når vinden tager til.

Fisketegn: hvem skal have et?

Fisker du med stang og snøre, er du lystfisker, og efter fiskeriloven skal du så have et gyldigt lystfiskertegn, når du er fyldt 18 år. Kravet gælder både i saltvand og i ferskvand, også når du står på en mole eller fisker fra stranden. Pengene fra fisketegnene går til fiskepleje, blandt andet udsætning af fisk og forbedring af vandløb, så tegnet er også en investering i fremtidens fiskeri.

Der er nogle faste undtagelser, og dem er det værd at kende, før du tager børn, forældre eller gæster med på tur:

• Under 18 år: Børn og unge må fiske med stang uden fisketegn.
• Folkepension: Har du ret til folkepension, skal du heller ikke have tegnet. Grænsen følger altså folkepensionsalderen og ikke en bestemt fødselsdag.
• Private søer uden afløb: Det gælder fx mange put and take-søer, hvor fisk ikke kan svømme ud til et vandløb eller havet. Her betaler du til gengæld for et fiskekort hos ejeren.
• Grundejere: Ejer du en grund ud til vandet, må du og din husstand fiske uden tegn fra jeres egen strandbred eller i den sø eller å, der støder op til grunden.

Fisker du med garn eller ruser, er du ikke lystfisker men fritidsfisker, og så skal du have et fritidsfiskertegn uanset alder og pension, ligesom du skal være fyldt 12 år. Begge tegn købes på den officielle side fisketegn.dk, hvor lystfiskertegnet fås til en dag, en uge eller et år, mens fritidsfiskertegnet gælder et år ad gangen. Tegnet er personligt, og ved en kontrol skal du kunne oplyse dit fisketegnsnummer og vise legitimation som kørekort eller sundhedskort, så hav begge dele med på turen. Husk også, at fisketegnet ikke giver ret til at fiske overalt i ferskvand. Fiskeretten i søer og åer tilhører som regel lodsejerne, så her skal du også have et fiskekort fra den lokale forening eller lov fra ejeren.

Havørred på kysten

Den danske kyst regnes blandt de bedste i Europa til havørred, og det fiskeri kræver hverken båd eller dyrt udstyr. Det, der betyder mest, er at finde stederne, hvor fiskene søger føde, og at læse vejret og vandet. Mange lystfiskere bruger det meste af efteråret på at gå langs den samme strækning og lære den at kende, og det er en god strategi, fordi du så hurtigt ser, hvornår forholdene er rigtige.

Hvor står fiskene?

Kig efter blandet bund, hvor sten, tang og sandpletter skiftes, for det er her, rejer, tanglopper og småfisk holder til. På vandet ser de mørke pletter tang- og stenbund ud, mens de lyse er sand, og overgangene mellem dem er klassiske fiskesteder. Odder, rev og strømkanter, hvor vandet skifter fart, samler også føden. Sidst på efteråret, når havet bliver rigtig koldt, søger mange havørreder ind i fjorde og nor med brakvand, fordi vandet her er en anelse varmere og saltindholdet lavere.

Vejr, vind og tidspunkt

En let til frisk vind på skrå ind mod kysten giver lidt bølger og uro i vandet, så fiskene føler sig trygge på lavt vand. Kraftig pålandsvind efter en storm gør til gengæld vandet grumset af tang og sand, og så er det bedre at finde en kyst i læ. Tusmørket morgen og aften er stadig de bedste timer, men på en overskyet oktoberdag kan der være fisk hele dagen. Når mørket falder på allerede ved sekstiden, er en pandelampe med rødt lys et godt stykke udstyr til turen tilbage over sten og tang, og råd om lys og refleks i mørket finder du i vores guide til løb i mørket.

Grej til kystfiskeri

Du kommer langt med en enkel spinnestang, et hjul og en æske blink. Tallene i tabellen er tommelfingerregler for almindeligt kystfiskeri efter havørred og for gedde fra bred og båd, og de passer til de fleste begyndere. Har du allerede en stang, så start med den, og køb først mere grej, når du ved, hvilken slags fiskeri du holder mest af. Et godt overblik over tasker, stænger og tilbehør kan du få, når du kigger på fiskegrej til efterårets ture.

	Havørred på kysten	Gedde i sø og fjord
Stang	Spinnestang på 9–10 fod med kastevægt omkring 10–30 g	Kraftigere stang på 7–9 fod med kastevægt omkring 20–60 g
Line	Nylon på 0,25–0,30 mm eller tynd fletline med en forfang af nylon	Fletline, gerne lidt kraftigere, og altid et forfang af stål eller kraftig fluorocarbon
Agn	Blink og kystwobblere på 12–25 g, gerne i sølv, kobber eller sort og rødt	Spinnere, store wobblere, gummifisk og jigs
Påklædning	Åndbare waders med vadebælte, vadejakke og vandtætte vanter	Varmt, vandtæt tøj og redningsvest, hvis du fisker fra båd
Andet	Polaroidbriller, tang til krogløsning og en lille rygsæk	Lang krogløser, fangtang og et stort knudeløst net

Fredning, mindstemål og fredningsbælter

Om efteråret begynder havørreder og laks at skifte farve, når de gør sig klar til at gyde. En fisk i yngledragt bliver mørk og brunlig på siderne, og hannen får en kraftig, krum underkæbe. I saltvand er de farvede havørreder fredet fra 16. november til og med 15. januar, mens helt blanke fisk med sølvskinnende sider og løse skæl gerne må tages med hjem, hvis de er store nok. I ferskvand er havørreden fredet helt fra 16. november til udgangen af februar, uanset om den er blank eller farvet. Fanger du en farvet fisk, skal den straks og så nænsomt som muligt sættes ud igen, og det gælder også i ugerne før fredningen, hvor det er god skik at genudsætte tydeligt farvede fisk.

Tabellen viser de vigtigste nationale regler for de to efterårsfisk. Der findes lokale regler, der går videre, fx en længere fredning i Vadehavet og omkring Bornholm og fjorde som Ringkøbing og Nissum Fjord, hvor havørreden er fredet hele året, så tjek altid reglerne for netop det farvand, du fisker i.

Art	Mindstemål	Fredning
Havørred	40 cm	Farvede fisk i saltvand 16. november–15. januar. I ferskvand er alle havørreder fredet 16. november–28./29. februar. Lokalt gælder der strengere regler
Gedde	60 cm	Fredet i en periode i foråret, hvor den gyder. Datoerne er ikke de samme i ferskvand og saltvand

Mindstemålet er totallængden fra snudespidsen til spidsen af halefinnen, så mål fisken med halen lagt fladt og samlet. Ved udløbet af mange åer og bække er der desuden et fredningsbælte, hvor alt fiskeri er forbudt, for at fiskene kan svømme uforstyrret op og ned. Som hovedregel går bæltet 500 meter ud fra åens munding, og det gælder hele året, når mundingen er mindst to meter bred, og fra 16. september til 15. marts, når den er smallere. Flere steder er bælterne udvidet, så slå stedet op på det officielle kort over fredningsbælter, før du kaster, og husk, at et område uden farve på kortet ikke i sig selv betyder, at fiskeri er tilladt.

Gedde i søer og fjorde

Gedden er en af de største rovfisk i danske søer, og den findes i de fleste større søer og i en række fjorde og brakvandsområder. Om efteråret står den ofte ved kanten af sivbælter og åkandefelter, der er ved at visne, ved pynter og ved faldet ud mod det dybere vand, hvor byttefiskene samler sig. I de første kolde uger kan du fange den på lavt vand tæt på bredden, mens den længere henne på efteråret trækker ud på dybere vand, hvor det gælder om at fiske langsomt og tæt ved bunden.

En gedde har en mund fuld af skarpe tænder, der hurtigt skærer en almindelig nylonline over, så et forfang af stål eller kraftig fluorocarbon er nødvendigt, både for at du ikke mister fisken og for at den ikke svømmer rundt med en blink i munden. Hav en lang krogløser og gerne en fangtang klar, og løft fisken med en hånd under gællelåget og en under bugen, så du ikke klemmer den. Fisker du fra båd eller kajak, så husk, at du også i søer skal have lov af den, der ejer fiskeretten, og at mange foreninger har regler for både, motorer og antal stænger.

Mange geddefiskere genudsætter de største fisk, fordi de store hunner er vigtige for bestanden, og fordi gamle gedder fra visse søer kan smage af mudder. En gedde på 60–80 cm er en fin spisefisk, især fra rent vand, mens de virkelig store gerne må svømme videre efter et hurtigt billede. Det er et valg, du træffer, men mindstemålet på 60 cm skal altid overholdes.

Sikkerhed ved koldt vand

Vandet i de danske farvande er koldt om efteråret, og falder du i, kan det første chok få dig til at gispe efter vejret og miste kontrollen over din vejrtrækning. Det er den største fare i de første minutter, længe før kroppen bliver nedkølet. Waders uden bælte kan fylde sig med vand og gøre det svært at komme op, og en glat sten eller en pludselig kant i bunden er nok til at vælte selv en erfaren fisker. Derfor er nogle enkle vaner vigtigere end noget andet stykke udstyr.

• Vadebælte: Spænd det stramt om livet over waderne, så der ikke løber vand ned i bukserne, hvis du falder.
• Vad forsigtigt: Gå langsomt, sæt fødderne på tværs af strømmen, og gå ikke længere ud end til livet. En vadestav giver ekstra støtte på stenbund.
• Redningsvest: Brug altid en godkendt redningsvest i båd, kajak og på bellyboat, og gerne også når du vader på steder med strøm.
• Vejret: Tjek vindprognosen, og sejl ikke ud i fralandsvind, der kan føre en lille båd eller kajak langt ud på kort tid.
• Fortæl hvor du er: Lad nogen vide, hvor du fisker, og hvornår du er hjemme. Tag telefonen med i en vandtæt pose.
• Hold varmen: Klæd dig i lag med uld inderst, og pak tørt skiftetøj og en termokande med varm drik i bilen.

En lang dag ved vandet bliver også bedre med en ordentlig madpakke, en varm suppe i termoflasken og et sted at sidde. Skal hele familien med i efterårsferien, så lad børnene få deres egen lille stang, og vælg en mole eller en put and take-sø, hvor der er fast grund under fødderne. Flere idéer til ture i ferien finder du i guiden til efterårsferie med børn.

Respekt for fiskene og naturen

God lystfiskeradfærd viser sig lige så meget i omgangen med de fisk, du sætter ud, som med dem, du tager med hjem. Skal en fisk genudsættes, så hold den i vandet så vidt muligt, væd hænderne, før du rører den, og løs krogen med en tang. Et knudeløst net skåner fiskens slimlag og finner, og klemmer du modhagerne på krogene flade, går krogløsningen langt hurtigere. Hold fisken let op mod strømmen, indtil den selv svømmer væk, og lad være med at tage lange fotoserier, mens den ligger på land.

Tager du fisken med hjem, skal den aflives med det samme. Bedøv den med et kraftigt slag i hovedet lige bag øjnene med en lille kølle eller en sten, og skær derefter gællebuerne over, så den bløder ud. Det er den hurtigste og mest skånsomme metode, og en afblødt fisk holder sig også bedre og smager bedre. Tag aldrig flere fisk med hjem, end I kan nå at spise eller fryse, og husk, at du som lystfisker ikke må sælge din fangst.

Naturen omkring vandet fortjener samme omtanke. Line, der efterlades på stranden, kan vikle sig om fugle og dyr i årevis, så saml stumper af line og gamle kroge op, og tag dem med hjem i en lille pose. Hold afstand til fugle, der raster på kysten om efteråret, gå uden om fuglebeskyttede områder, og respektér skilte om adgang til private strande. Skal du gå et stykke for at nå fiskepladsen, kan du læse om adgang og hensyn i naturen i vores guide til vandreture i efterårsskoven.

Ofte stillede spørgsmål

Skal børn have fisketegn?

Nej. Børn og unge under 18 år må fiske med stang uden fisketegn, både i saltvand og ferskvand. I søer og åer skal de dog stadig have lov af den, der ejer fiskeretten, eller et fiskekort, og i put and take betaler børn som regel også for et kort.

Må jeg tage en havørred med hjem i november?

I saltvand må du fra 16. november til 15. januar kun tage helt blanke havørreder med hjem, og de skal være mindst 40 cm. Farvede fisk skal straks genudsættes. I ferskvand er havørreden helt fredet fra 16. november til udgangen af februar, og enkelte steder gælder der strengere lokale regler.

Hvordan ser jeg, om en havørred er farvet?

En blank fisk er sølvskinnende på siderne med en lys bug, og skællene sidder løst og falder let af. En farvet fisk er mørkere, ofte bronze- eller brunlig, og har fastsiddende skæl, og hannerne får en krum underkæbe. Er du i tvivl, så sæt fisken ud igen.

Hvor finder jeg fredningsbælterne?

Myndighederne har et officielt kort over fredningsbælter, hvor du kan klikke på hvert område og se, hvornår fiskeri er forbudt. Som hovedregel er der et bælte på 500 meter ud fra åmundinger, men flere steder er det udvidet, og der findes særlige lokale regler for en række fjorde og farvande.

Med fisketegnet i orden, kortet over fredningsbælter tjekket og vadebæltet spændt er du klar til nogle af årets bedste fiskedage. Gå roligt langs kysten, læs vandet, og nyd stilheden, når lyset falder over havet en kold oktobereftermiddag, for selv de dage, hvor fiskene ikke vil hugge, giver en tur ved vandet ny energi til resten af ugen.