Kort fortalt
- Percale er tætvævet bomuld, der føles sprød og kølig, mens satin er glattere, blødere og en anelse lunere.
- Flonel er ruet bomuld og det lune valg til vinterhalvåret, hør er luftig og bliver blødere med årene, og jersey er strikket og krøller næsten ikke.
- Trådtætheden er kun en tommelfingerregel: Garnet og vævningen betyder mere end et højt tal på pakken.
- De almindelige danske mål er 140 × 200 og 140 × 220 cm til dynebetræk og 60 × 63 cm til pudebetræk, og et faconlagen skal passe til madrassens højde med topmadras.
- Vask nyt sengetøj, før det kommer på sengen, og skift det jævnligt: Astma-Allergi Danmark anbefaler vask ved 60 grader hver eller hver anden uge.
Når nætterne bliver kolde i oktober, og vinterdynen er kommet frem, er det også et godt tidspunkt at kigge på det, der ligger tættest på huden. Sengetøjet afgør nemlig i høj grad, om sengen føles kølig og frisk eller lun og blød, når du kryber under dynen, og forskellen mellem to betræk i samme farve kan være overraskende stor. I denne guide gennemgår vi materialerne og vævningerne, forklarer hvad trådtæthed egentlig siger, giver dig de danske mål og ser på vask, strygning og opbevaring, så sengetøjet holder i mange år.
Indhold
Materialerne: bomuld, hør, flonel og jersey
Langt det meste sengetøj i danske hjem er af bomuld, og det er der gode grunde til. Bomuld suger fugt, tåler varm vask og bliver blødere, jo mere det bliver brugt, og det fås i alle prisklasser og vævninger. Hvordan bomulden føles, afhænger dog mindst lige så meget af, hvordan den er vævet eller strikket, som af selve fiberen, og derfor kan to betræk af hundrede procent bomuld være vidt forskellige at sove i.
Hør
Hør laves af hørplantens stængler og er et af de ældste tekstiler, vi kender. Stoffet er luftigt og leder fugt godt væk fra kroppen, så det føles køligt om sommeren og tørt om vinteren, og mange holder af den levende, let krøllede overflade. Nyt hørsengetøj kan føles lidt groft, men det bliver blødere for hver vask, og et godt sæt kan holde i rigtig mange år. Til gengæld krøller hør let, og det er sjældent billigt, så det er et valg for dem, der kan lide det naturlige og uperfekte udtryk.
Flonel
Flonel er bomuld, der er ruet på overfladen, så de små fibre rejser sig og danner et blødt, let luddent lag. Det lag holder på luften og dermed på varmen, og derfor føles et flonelsbetræk lunt allerede i det øjeblik, du lægger dig, også i et koldt soveværelse. Det er det klassiske vintersengetøj, og det er nu i oktober, det kommer frem i mange hjem. Nyt flonel fnugger lidt de første gange, så vask det for sig selv eller med tekstiler i samme farve.
Jersey
Jersey er strikket og ikke vævet, nøjagtig som en T-shirt, og det gør stoffet blødt, elastisk og næsten krøllefrit. Mange bruger jersey til faconlagner, fordi stoffet strækker sig om madrassens hjørner og ligger glat uden at skulle strammes, og det er også populært i børnesenge. Jersey er lunere end percale, men ikke så varmt som flonel, og det er et godt valg, hvis du aldrig vil stryge noget.
Blandinger og andre fibre
Sengetøj af bomuld blandet med polyester krøller mindre og tørrer hurtigere, men det suger mindre fugt og kan føles mere klamt, hvis du sveder om natten. Viskose og lyocell, der laves af træ eller bambus, føles glatte og kølige og ligner satin, men de er som regel mere sarte i vask. Læs altid vaskemærket, før du køber, for det fortæller hurtigt, hvor meget pleje sættet kræver i hverdagen.
Percale eller satin
Percale og satin er ikke materialer, men to måder at væve bomulden på. I percale går trådene skiftevis over og under hinanden én ad gangen, ligesom i et klassisk lærred, og det giver et tæt, mat stof, der føles sprødt og køligt mod huden. I satin flyder trådene over flere tråde ad gangen, før de går under, og derfor ligger der flere tråde på overfladen, som gør stoffet glat, blødt og let skinnende. Den samme bomuld kan altså føles helt forskellig, alt efter hvilken vævning den har fået.
| Stof | Føles | Passer til | Godt at vide |
|---|---|---|---|
| Percale | Sprødt, mat og køligt | Dig, der sover varmt, og året rundt | Krøller lidt, men bliver blødere med vask |
| Satin | Glat, blødt og let skinnende | Dig, der vil have en blød og lun fornemmelse | Krøller mindre end percale, men overfladen kan slides før |
| Flonel | Ruet, luddent og varmt | Kolde soveværelser og vinterhalvåret | Fnugger de første vaske |
| Hør | Luftigt med en levende struktur | Dig, der sveder om natten, og som kan lide naturlige stoffer | Krøller let og bliver blødere med årene |
| Jersey | Blødt og elastisk | Faconlagner, børnesenge og dem, der ikke vil stryge | Kan miste formen ved for varm tørring |
Mange ender med at have begge dele i skabet, fordi behovet skifter med årstiden: Percale om sommeren og i en varm lejlighed, satin og flonel, når det bliver koldt, og radiatoren i soveværelset er skruet ned. Satin giver desuden sengen et roligt, færdigt udtryk, mens percale har en mere frisk og hotelagtig karakter.
Trådtæthed: hvad tallet betyder
Trådtætheden, som ofte står på pakken som TC eller thread count, fortæller, hvor mange tråde der er vævet ind på et bestemt areal, som regel en kvadrattomme. Et højere tal betyder et tættere stof, og op til et vist punkt føles det også blødere og holder bedre. Tallet er dog let at pynte på, for nogle producenter tæller hver enkelt fiber i en tvundet tråd med, og så kan en trådtæthed på 1.000 sagtens være vævet af tynde, svage garner, der hverken holder eller føles bedre end et godt percale på 200.
Brug derfor trådtætheden som en tommelfingerregel og ikke som et kvalitetsstempel. Godt percale starter typisk omkring 200 tråde, og 200 til 300 er et fornuftigt leje, fordi vævningen i sig selv er tæt, mens satin ofte ligger højere, fordi flere tråde flyder på overfladen. Langt vigtigere er det, at bomulden har lange fibre, der giver et stærkt og blødt garn, og at stoffet føles jævnt og tæt, når du holder det op mod lyset.
Tip: Kig på lukningen af dynebetrækket. Knapper og trykknapper sidder ved fodenden og er nemme at lukke, en lynlås holder dynen helt på plads, og et betræk med en overlappende flap uden lukning er hurtigst at skifte, men dynen kan glide lidt ud i løbet af natten.
Mål og størrelser
Sengetøj skal passe til dyne, pude og madras, og de mest almindelige mål i Danmark er heldigvis få. Enkeltdyner er typisk 140 × 200 cm eller den lange udgave på 140 × 220 cm, og betrækket skal have samme mål, så dynen hverken samler sig i den ene ende eller bliver presset sammen. Pudebetræk i 60 × 63 cm er det klassiske danske mål, men mange sæt fra udlandet kommer med pudebetræk i 50 × 70 cm, så tjek, at puden og betrækket passer sammen, inden du bestiller et helt sæt.
| Del | Almindelige mål | Tjek dette |
|---|---|---|
| Dynebetræk, enkelt | 140 × 200 cm eller 140 × 220 cm | Samme mål som dynen |
| Dynebetræk, dobbelt | 200 × 200 cm eller 200 × 220 cm | Bruges kun, hvis I deler én stor dyne |
| Dynebetræk, junior og baby | 100 × 140 cm og 70 × 100 cm | Passer til junior- og babydyner |
| Pudebetræk | 60 × 63 cm eller 50 × 70 cm | Mål puden, før du køber |
| Faconlagen | 90, 140, 160 eller 180 × 200 cm | Madrassens højde, inklusive en eventuel topmadras |
Faconlagner er det, de fleste bruger i dag, fordi elastikken holder lagenet stramt om madrassen. Det kniber ofte med højden, for en kontinentalseng med topmadras kan let være over 30 cm høj, og et lagen til en tynd madras springer så af i hjørnerne midt om natten. Mål derfor madrassen og topmadrassen samlet, og vælg et lagen, hvor producenten angiver en højde, der passer. Er du i tvivl om, hvilken madras og topmadras der passer til jer, kan du læse mere i sengeguiden om madras og seng.
Mærker og nyt sengetøj
Sengetøj ligger tæt på huden i mange timer hver nat, så det er værd at kigge efter et miljømærke, når du køber nyt. Forbrugerrådet Tænk peger på Svanemærket og GOTS, der står for Global Organic Textile Standard, fordi de stiller krav til de kemikalier, der bruges i produktionen, og OEKO-TEX-mærket hjælper dig også med at undgå en række uønskede stoffer. EU-Blomsten findes ligeledes på tekstiler og stiller krav til både fibre og kemi.
Nyt sengetøj bør altid vaskes, før det kommer på sengen. Tekstiler kan indeholde rester fra produktionen, blandt andet formaldehyd, der bruges til at gøre stoffet mindre krølletilbøjeligt, og ifølge Tænk forsvinder hovedparten af resterne efter en til to vaske ved 60 grader, hvis stoffet kan tåle det. Vær også opmærksom på sengetøj, der sælges som antibakterielt eller lugtfrit på grund af en behandling med sølv eller andre biocider, for den slags behandlinger fraråder Tænk. Strygefrit sengetøj kan være behandlet kemisk for at krølle mindre, så har du det, er en ekstra vask før brug en god idé.
Sengetøjet er kun den ene halvdel af en god seng, og hvis du samtidig overvejer en ny dyne til vinteren, kan du læse om fyld, varmeklasser og vask i guiden til dynen til vinter. Det er i øvrigt en god regel at lade sengetøjet og dynen passe sammen i varme, så et lunt flonelsbetræk ikke kommer om en tyk vinterdyne i et varmt soveværelse.
Vask og tørring
Hvor ofte sengetøjet skal skiftes, er en vane, de fleste har fra barndommen, men der findes en fornuftig rettesnor. Astma-Allergi Danmark anbefaler at vaske sengetøjet ved 60 grader hver eller hver anden uge, og det er et godt udgangspunkt for de fleste hjem, især hvis der er nogen i familien med allergi over for husstøvmider. Sveder du om natten, eller sover hunden i sengen, kan det være rart at skifte lidt oftere.
- Læs vaskemærket. Hvid og lys bomuld tåler som regel 60 grader, mens mørke farver, satin med glans, hør og jersey nogle gange skal have en lavere temperatur.
- Vend dynebetræk og pudebetræk med vrangen ud, og luk knapper og lynlåse, så de ikke hægter sig fast i andet vasketøj.
- Fyld ikke maskinen helt op. Sengetøj skal have plads til at bevæge sig, ellers bliver det ikke ordentligt rent og krøller mere.
- Brug den anbefalede mængde vaskemiddel, og spring gerne skyllemidlet over, for det sætter sig i fibrene og gør stoffet mindre sugende.
- Ryst sættet godt, når det kommer ud af maskinen, og hæng det op eller kom det i tørretumbleren med det samme.
Bomuld kan som regel tørretumbles, men ved for høj varme krymper stoffet, og elastikken i faconlagner bliver slap med tiden, så vælg middel varme, og tag sengetøjet ud, mens det stadig er en anelse fugtigt, hvis det skal glattes. Hør bliver blødest i tørretumbleren, men tåler også at hænge, og flonel får sin luddede overflade tilbage, når det tumbles. Læg aldrig sengetøj sammen, før det er tørt hele vejen igennem, for selv lidt fugt i en tæt stak giver en indelukket lugt og i værste fald skjolder.
Har du uld i soveværelset, for eksempel et plaid, en uldfyldt pude eller en madrasbeskytter af uld, skal den ikke med i sengetøjets 60-gradersvask. Hvordan uld vaskes og tørres, så den holder formen, har vi samlet i guiden til uldtøj, vask og pleje.
Stryge, rulle eller lade være
Det er langt fra nødvendigt at stryge sengetøj, og de fleste gør det ikke længere. Et dynebetræk, der er blevet rystet godt og hængt pænt op eller taget ud af tørretumbleren lige efter programmet, ser fint ud på sengen, og de små krøller forsvinder af sig selv, når dynen ligger i betrækket en nat. Satin og jersey krøller mindst, mens percale og især hør får flere folder, og det er en smagssag, om du synes, det ser afslappet eller rodet ud.
Vil du have det glatte, sprøde hotelpræg, er det lettest at stryge eller rulle sengetøjet, mens det stadig er en anelse fugtigt. En rulle, som nogle stadig har stående i bryggerset, gør arbejdet hurtigt med store flader som dynebetræk og lagner, og et strygejern med damp klarer pudebetrækkene. Percale kan tåle et varmt strygejern, satin skal stryges på vrangen for at bevare glansen, og hør stryges bedst fugtigt ved høj varme. Flonel og jersey skal ikke stryges, for det trykker overfladen flad.
Opbevaring og antal sæt
Som tommelfingerregel har de fleste godt af to til tre sæt sengetøj pr. seng: et på sengen, et i vasken og et i skabet. Så er der altid et rent sæt klar, også når vasketøjet ikke er nået helt rundt, og hvert sæt bliver slidt lidt mindre. Mange har derudover et lunt flonelssæt til vinteren og et køligt percale- eller hørsæt til sommeren, og det giver god mening at bytte rundt nu, hvor nætterne bliver koldere, og sommerens lette sæt kan pakkes længere ind i skabet.
- Tørt og luftigt: Opbevar sengetøjet i et skab eller en skuffe uden fugt, ikke i en kold kælder eller en lukket plastpose, hvor kondens kan give lugt.
- Samlet i sæt: Læg dynebetræk, lagen og det ene pudebetræk sammen inde i det andet pudebetræk, så hvert sæt ligger samlet og er let at finde.
- Rotér: Læg det nyvaskede sæt nederst i stakken, så alle sæt bliver brugt lige meget og slides ens.
- Sæsonsættet: Det sengetøj, der skal gemmes til næste sommer, skal være vasket og helt tørt, før det pakkes væk, gerne i en stofpose eller en kasse med lidt luft.
Tip: Hvis du har gæster i julen, så vask og læg gæstesengens sengetøj klar allerede nu, mens der stadig er tid og plads på tørrestativet. Et rent sæt i en pose ved gæstesengen sparer dig for en travl vask i december.
Selv det fineste pudebetræk kan ikke redde en hovedpude, der er blevet flad og klumpet. Retter puden sig ikke længere ud, når du ryster den, er det tid til en ny, og når du vælger den, er det pudens mål, der afgør, hvilke pudebetræk i skabet der stadig kan bruges.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på percale og satin?
Det er to vævninger. Percale er vævet med én tråd over og én under og føles sprødt, mat og køligt, mens satin har tråde, der flyder over flere ad gangen, og derfor er glattere, blødere og en anelse lunere. Begge kan være af den samme bomuld.
Hvor høj skal trådtætheden være?
Som tommelfingerregel er 200 til 300 tråde fint til percale, mens satin ofte ligger højere. Meget høje tal er ikke automatisk bedre, fordi de kan være opnået med tynde, tvundne garner. Mærk hellere på stoffet, og kig på, om det er tæt og jævnt.
Ved hvor mange grader skal sengetøj vaskes?
Astma-Allergi Danmark anbefaler 60 grader hver eller hver anden uge. Følg dog altid vaskemærket, for mørke farver, satin med glans, hør og jersey kan have en lavere anbefalet temperatur.
Skal nyt sengetøj vaskes før brug?
Ja. Nyt sengetøj kan indeholde rester fra produktionen, og Forbrugerrådet Tænk anbefaler at vaske det en til to gange, før det tages i brug. De fleste rester forsvinder ved en vask ved 60 grader, hvis stoffet tåler det.
Hvilket sengetøj er varmest om vinteren?
Flonel er lunest, fordi den ruede overflade holder på luften. Satin og jersey er også lunere end percale, mens hør og percale føles køligst og passer bedst til varme soveværelser og sommernætter.
Det gode sengetøj er det, der passer til dig, til årstiden og til sengen. Vælg vævningen efter, om du sover varmt eller koldt, tjek målene på dyne, pude og madras, og find det hele i vores udvalg af sengetøj og dyner, hvis der mangler et sæt i skabet, før vinteren for alvor sætter ind.
