Plant en hæk: bøg, liguster, taks eller avnbøg

Midt i oktober begynder bladene at skifte farve, og jorden er stadig lun og fugtig efter sensommeren. Det er netop de forhold, en ny hæk har brug for, fordi rødderne kan nå at vokse lidt ud i den nye jord, inden frosten kommer, og planterne står klar, når foråret sætter væksten i gang. En hæk er samtidig en investering, du lever med i mange år, så det betaler sig at bruge en weekend på at vælge den rigtige art, forberede jorden ordentligt og plante i den rigtige afstand. Guiden her tager dig gennem valget mellem bøg, liguster, taks og avnbøg og hele vejen til den første klipning.

Vælg arten: bøg, liguster, taks eller avnbøg

De fire arter er de mest plantede hækplanter i danske haver, og de kan alle klippes til en tæt og stram hæk på 1–2 meter. Forskellene ligger i, hvordan de ser ud om vinteren, hvor hurtigt de vokser, og hvilken jord de trives i. Start med at kigge på din jord og på, hvor meget lys stedet får, for en hæk, der står i den forkerte jord, bliver aldrig rigtig tæt, uanset hvor godt den bliver passet.

Art	Om vinteren	Vækst (tommelfingerregel)	Jord og lys	Godt at vide
Bøg	Klippet bøg beholder de visne, brune blade til foråret	Middel, langsom det første år	Veldrænet jord, sol til halvskygge. Tåler ikke våd, tung jord	Klassisk dansk hæk med flot lysegrønt løv i maj
Avnbøg	Holder også på en del visne blade	Middel	Tåler tungere og fugtigere jord end bøg	Et godt valg, hvor bøg har svært ved at klare sig
Liguster	Beholder det meste af løvet i milde vintre, taber det i hård frost	Hurtig	Næsten al jord, sol til skygge	Lukker hurtigt, men skal klippes flere gange om sommeren
Taks	Stedsegrøn	Langsom	Veldrænet jord, tåler meget skygge, men ikke vand, der står	Meget tæt og pæn, men giftig

Bøg og avnbøg

Bøg er et løvfældende træ, men når den klippes som hæk, slipper den sjældent de visne blade om efteråret. De bliver siddende som en brun, raslende skærm hele vinteren og falder først af, når de nye blade skyder frem i maj. Det giver en hæk, der skærmer for indkig året rundt, men bøgen er kræsen med jorden og har det dårligt, hvor vandet bliver stående efter regn. Avnbøg ligner bøg til forveksling på afstand, har lidt mere riflede blade og er langt mere tolerant over for lerjord og fugt, så den er det sikre valg i en tung eller lavtliggende have.

Liguster

Liguster er den hurtige og nøjsomme løsning, der vokser i næsten al slags jord og også klarer sig i skygge under større træer. Den lukker sig hurtigere end de andre arter og beholder det meste af løvet i en mild dansk vinter, men til gengæld skal den klippes to til tre gange i løbet af sæsonen for at holde formen. Vælger du liguster til et langt skel, skal du derfor regne med lidt mere arbejde med hækkeklipperen hvert år.

Taks

Taks giver den tætteste og mest mørkegrønne hæk af dem alle og tåler både skygge og kraftig beskæring, så den kan formes meget præcist. Den vokser langsomt, så en taksehæk tager flere år om at nå højden, og planterne er dyrere end de løvfældende arter. Taks er også giftig, hvilket du kan læse mere om nederst i guiden, og den hører derfor ikke hjemme ved en fold med heste eller ved legepladsen.

Barrodsplanter, klump eller potte

Hækplanter sælges på tre måder, og valget har betydning for både økonomien, plantetiden og hvor hurtigt hækken bliver tæt. Barrodsplanter er gravet op uden jord omkring rødderne og er langt den billigste løsning til en lang hæk, især af bøg, avnbøg og liguster. Planter med klump er større og har en jordklump pakket ind i et net, mens planter i potte kan plantes på nær alle tider af året, fordi rødderne ikke bliver forstyrret.

• Barrod: Kun i hvileperioden fra løvfald til løvspring. Rødderne må aldrig tørre ud, så hold dem dækket af en sæk eller fugtig jord, til du planter, og læg dem i en spand vand et par timer før plantningen.
• Klump: Typisk større planter, der giver et færdigt udtryk hurtigere. Nettet om klumpen er som regel lavet af et materiale, der rådner, men løsn det ved stammen, så det ikke strammer om rodhalsen.
• Potte: Den mest fleksible løsning og den almindelige måde at købe taks på. Løsn rødderne, hvis de snor sig rundt langs pottens kant, så de vokser ud i den nye jord.

Kan du ikke nå at plante barrodsplanterne samme dag, som de kommer hjem, så slå dem ind. Grav en skrå rende et skyggefuldt sted, læg planterne skråt ned i den og dæk rødderne med jord, så kan de ligge sådan i et par uger uden at tage skade.

Hvornår skal hækken plantes?

Efteråret er den klassiske plantetid for hække i Danmark, fordi der er fugt i jorden og ikke længere den store fordampning fra bladene. Barrodsplanter bliver først gravet op i planteskolerne, når de er gået i hvile, og for bøg og avnbøg betyder det typisk fra sidst i oktober og ind i november. Derefter kan du plante hele vinteren, så længe jorden ikke er frossen eller så våd, at den klistrer til spaden, og helt frem til marts eller april, inden knopperne bryder.

Planter i potte kan sættes allerede nu i oktober, og det samme gælder taks og andre stedsegrønne planter, der godt kan lide at komme i jorden, mens den endnu er lun. Har du tid nu, kan du med fordel grave renden og forbedre jorden i oktober, så den kan sætte sig et par uger, inden barrodsplanterne kommer i november. Er efteråret meget vådt, venter du hellere til en tørrere periode i det tidlige forår end at plante i jord, der står under vand.

Antal planter og afstand

Hvor tæt planterne skal stå, afhænger af planternes størrelse, og af om hækken skal klippes stramt eller vokse mere frit. Tallene herunder er tommelfingerregler for en almindelig klippet hæk, og planteskolen kan give dig et mere præcist bud ud fra de planter, du køber. Planter du tættere, bliver hækken hurtigere tæt, men planterne konkurrerer så også mere om vand og næring de første år.

Plantetype	Planter pr. meter (tommelfingerregel)	Afstand mellem planterne
Barrod, 60–100 cm (bøg, avnbøg, liguster)	4–5	20–25 cm
Barrod til en uklippet, fritvoksende hæk	3–4	25–33 cm
Store planter med klump eller i potte	Ca. 3	Ca. 33 cm
Taks i potte, 40–60 cm	3–4	25–33 cm

De fleste hække plantes i en enkelt række, som er nemmest at klippe og fylder mindst. Skal hækken være ekstra tæt eller give læ på et udsat sted, kan du plante i to rækker med omkring 20 cm imellem og sætte planterne forskudt, så de står i zigzag. Så skal du regne med det dobbelte antal planter, og hækken bliver tilsvarende bredere, når den er vokset til.

Grav renden og forbered jorden

En hæk står det samme sted i årtier, så den grundigste del af arbejdet ligger i jorden, inden der kommer en eneste plante i den. Spænd en snor ud langs hækkens linje, så den bliver lige, og fjern græstørv og ukrudt i en bredde på 40–50 cm. Rodukrudt som kvik og skvalderkål skal ud med rødderne, fordi det er næsten umuligt at komme af med, når hækken først står der.

Grav renden 30–40 cm dyb, og løsn bunden med en greb, så rødderne har let ved at trænge ned. Er jorden sandet og mager, blander du kompost eller god plantemuld i den opgravede jord, og er den tung og leret, giver kompost og lidt groft sand en mere luftig struktur. Bøg er særligt følsom over for jord, hvor vandet bliver stående, så i en have med lerjord kan det være klogere at vælge avnbøg end at forsøge at dræne hele skellet. Tilsæt ikke kunstgødning direkte i plantehullet, da det kan svide de fine rødder, og planterne har ikke brug for ekstra næring, før de er etableret.

Skal du grave tæt ved skellet eller langs indkørslen, så tjek i Ledningsejerregistret, om der ligger kabler eller rør, især hvis du bruger en minigraver. Et bedre udgangspunkt får hækken også, hvis du har en kompostbunke fra sidste år, og i guiden til blade i haven og kompost kan du se, hvordan efterårets løv bliver til næste års jordforbedring. Mangler du selv kompost, kan en sæk god kompost eller plantemuld gøre en stor forskel i mager jord.

Selve plantningen trin for trin

Når renden er klar, går selve plantningen hurtigt, og to personer kan som regel plante adskillige meter barrodshæk på en eftermiddag. Den ene holder planten på plads, mens den anden fylder jord på, og så er det let at holde både dybde og afstand ens hele vejen.

1. Sæt en snor op i den højde og linje, hækken skal følge, og læg en lægte med afmærkninger for hver 20 eller 25 cm ved siden af renden.
2. Klip knækkede eller meget lange rødder af barrodsplanterne med en skarp saks, så de passer ned i renden uden at blive bøjet opad.
3. Sæt planterne i samme dybde, som de stod i planteskolen. Du kan som regel se en mørkere stribe på stammen, hvor jorden gik til, og planter i potte skal stå med toppen af potteklumpen i niveau med jorden.
4. Fyld jord omkring rødderne, og ryst planten let, så jorden falder ind mellem rødderne og ikke efterlader huller.
5. Træd jorden forsigtigt fast på begge sider af rækken, så planterne sidder fast, men uden at stampe den tung og tæt.
6. Vand grundigt, også selvom det er gråvejr. Vandet skyller jorden helt ind omkring rødderne, og som tommelfingerregel bruger du en fuld vandkande på 10 liter pr. meter.
7. Dæk jorden på begge sider af planterne med et lag kompost, flis eller visne blade på 5–10 cm, som holder på fugten og holder ukrudtet nede.

På et blæsende sted kan det betale sig at spænde en snor eller et let hegn langs den nye hæk, så planterne ikke vipper i vinterstormene, før rødderne har fået fat. Sætter du en plænekant langs hækken, er det samtidig nemmere at holde græsset ude af plantebåndet, og kanten gør det lettere at slå græs tæt på hækken uden at ramme stammerne. Se, om planterne har løftet sig efter den første frost, og træd dem i så fald forsigtigt på plads igen.

Vanding og pleje den første sommer

En nyplantet hæk dør sjældent af kulde, men mange planter går ud i deres første forår og sommer, fordi de mangler vand, mens rødderne endnu ikke er kommet ud i jorden omkring dem. Den største risiko ligger i maj og juni, når bladene folder sig ud og fordamper meget vand, og en tør forårsmåned kan gå hårdt ud over en hæk, der blev plantet om efteråret. Hold derfor øje med jorden fra april og frem, og vand, når den er tør et par centimeter nede.

Vand hellere sjældent og grundigt end lidt hver dag, for en dyb vanding får rødderne til at søge nedad, mens et skvæt på overfladen holder dem oppe, hvor jorden hurtigt tørrer ud. Som tommelfingerregel giver du 10–20 liter pr. meter en gang om ugen i tørre perioder, og en sivslange lagt langs rækken under kompostlaget gør arbejdet langt lettere end vandkanden. Hold plantebåndet fri for græs og ukrudt de første par år, fordi de konkurrerer direkte med hækken om både vand og næring.

Gød ikke hækken i det første år, før du kan se, at den er i god vækst. Er den i gang i sit andet forår, kan du give lidt organisk gødning eller et nyt lag kompost, men undgå at gøde kraftigt, da det giver lange, bløde skud, der let knækker under sne og blæst.

Den første klipning

Det føles forkert at klippe i en hæk, der lige er plantet, men den første beskæring er det, der får planterne til at forgrene sig helt nede fra bunden. Uden den skyder de fleste hækplanter en eller to lange skud i vejret, og så får du en hæk, der er tæt i toppen og åben forneden. Hvor hårdt og hvornår du klipper, afhænger af arten, og tabellen viser de almindelige råd for de fire hækplanter.

Art	Første beskæring	Klipning, når hækken er etableret
Bøg og avnbøg	Klip de opadgående skud ned med omkring en tredjedel lige efter plantningen og igen den følgende vinter, lige over en knop	En gang om året i sensommeren, gerne i august
Liguster	Lad topskuddet vokse, og klip kun lange, uregelmæssige sideskud de første to år	To til tre gange i vækstsæsonen
Taks	Lad topskuddet vokse, til hækken når den ønskede højde, og klip kun sideskud om sommeren	To gange, om sommeren og i det tidlige efterår

Når hækken er etableret, skal du give den en form, hvor den er en smule bredere forneden end foroven, så lyset også når de nederste grene. En hæk, der er bredest i toppen, bliver hurtigt bar og tynd ved jorden, fordi de nederste blade står i skygge. Klip ikke bøg og avnbøg senere end august, for nye skud, der kommer efter en sen klipning, når ikke at modne inden frosten. Til en lang hæk er en elektrisk eller batteridrevet hækkeklipper en stor hjælp, mens en almindelig hækkesaks er nok de første par år, hvor planterne endnu er små.

Naboen, skellet og giftige planter

En hæk i skellet er et hegn i lovens forstand, og hegnsloven skelner mellem et fælleshegn midt i skellet og et eget hegn, der står helt inde på din egen grund. Et fælleshegn skal I være enige om, mens du selv bestemmer over en hæk på egen grund, så længe den ikke bliver højere, end loven tillader i forhold til afstanden til skellet. Reglerne om højde, fælles udgifter og hegnsynet har vi samlet i guiden til hegn og læhegn, så her nøjes vi med det, der har betydning for selve plantningen.

• Planter du hækken som eget hegn, så sæt den så langt inde, at du kan klippe den fra din egen side, og at den udvoksede hæk aldrig når ind over skellet. Omkring en halv meter er et godt udgangspunkt.
• Langs vej, sti eller fortov skal hækken stå så langt inde på grunden, at den altid kan holdes inden for skellet, og den må ikke spærre for udsynet ved indkørsler og vejkryds.
• Tjek lokalplanen og eventuelle servitutter for grunden. De kan kræve en bestemt type hæk mod vejen eller sætte en grænse for højden.

Taks er giftig

Taks er en smuk hækplante, men hele planten er giftig, både nålene, barken og frøene inde i de røde bær, og det eneste, der ikke er giftigt, er den røde, kødfulde frugtkappe. Det kan lokke børn til at smage, og ifølge sundhed.dk’s side om giftige planter bør selv et lille indtag føre til kontakt med lægen eller Giftlinjen på 82 12 12 12. Taks er også farlig for dyr og især kendt som giftig for heste, så den skal aldrig plantes, hvor heste, får eller geder kan nå den, og afklip må ikke ende i en fold eller i foderet.

Har du små børn eller en hund, der gerne gnaver i grene, er bøg, avnbøg og liguster mere fredelige valg, selvom liguster også har bær, der ikke må spises. Fuglene har til gengæld stor glæde af en tæt hæk, både som skjul om vinteren og som redeplads om foråret, og en blandet hæk med flere arter giver dem endnu flere muligheder for føde og ly.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange hækplanter skal jeg bruge pr. meter?

Som tommelfingerregel 4–5 barrodsplanter pr. meter til en klippet hæk af bøg, avnbøg eller liguster. Store planter med klump eller i potte kan nøjes med omkring 3 pr. meter, og taks i potte plantes typisk med 3–4 pr. meter.

Hvornår kan jeg plante barrodsplanter?

Når planterne er gået i hvile efter løvfald og indtil knopperne bryder om foråret, så længe jorden ikke er frossen eller vandmættet. For bøg og avnbøg begynder sæsonen typisk sidst i oktober eller i november.

Hvorfor beholder min bøgehæk de brune blade om vinteren?

Det er helt normalt for bøg og delvist også for avnbøg, når de klippes som hæk. De visne blade sidder vinteren over og falder af, når de nye blade skyder frem i maj, så hækken giver læ og skærmer for indkig hele året.

Hvilken hæk vokser hurtigst?

Af de fire arter er liguster den hurtigste, og den lukker sig typisk på få år. Bøg og avnbøg vokser i et middel tempo og ofte langsomt det første år efter plantningen, mens taks er den langsomste, men også den tætteste, når den først er vokset til.

Med en godt forberedt rende, den rigtige afstand og vand nok den første sommer har den nye hæk de bedste betingelser for at blive tæt og grøn helt nede fra jorden. Bruger du også efteråret til at lægge løg i bedene foran hækken, så se vores guide til forårsløg, så står der tulipaner og krokus foran den nye hæk til foråret.