Vejrstation og termometer: frost, vind og fugt

Sidst i oktober begynder de første klare nætter at ende med rim på plænen, og samtidig kommer efterårets blæsevejr ind fra vest med jævne mellemrum. Det er de uger, hvor et godt termometer med udeføler gør mest nytte, fordi det fortæller dig, om haveslangen skal ind, om bilruden skal dækkes til, og om stuen trænger til at blive luftet ud. En vejrstation behøver hverken at være dyr eller indviklet, men den skal placeres rigtigt, ellers viser den mest, hvor varm husmuren er. Guiden her gennemgår, hvad de forskellige typer måler, hvor følerne skal sidde, og hvordan du bruger tallene i hverdagen gennem vinteren.

Termometer, hygrometer eller vejrstation?

Ordene bliver brugt lidt i flæng i butikkerne, men der er ret stor forskel på, hvad de forskellige apparater kan. Det enkleste er et digitalt termometer med en trådløs udeføler, som viser temperaturen ude og inde på samme display. De fleste af dem har også et indbygget hygrometer, der måler den relative luftfugtighed i rummet, og mange viser fugtigheden ude, hvis føleren kan det. En egentlig vejrstation lægger et barometer oven i og ofte også en vindmåler og en regnmåler, der sidder på en mast eller en stolpe i haven.

Type	Måler typisk	Godt til
Termometer med udeføler	Temperatur ude og inde, ofte min/max	Frost på haven, bilen og udendørs haner
Hygrometer	Relativ luftfugtighed i procent	Udluftning, kælder, soveværelse og badeværelse
Enkel vejrstation	Temperatur, fugt, lufttryk og et vejrsymbol	Hverdagens overblik og et groft fingerpeg om de næste timer
Fuld vejrstation	Også vindhastighed, vindretning og nedbør	Haveejere, sejlere og vejrinteresserede, der vil følge stormene

Til de fleste hjem er et termometer med udeføler og hygrometer nok til at få glæde af målingerne hele vinteren. Har du en stor have, et sommerhus ved kysten eller en båd i havnen, giver vind og nedbør derimod en ekstra dimension, fordi du kan se, hvor meget det faktisk blæste og regnede hos dig og ikke kun i nærmeste by. Et ur med radiostyret tid og en dato er ofte bygget ind i begge typer, så displayet kan afløse et vækkeur eller et lille ur i køkkenet.

Trådløse følere og rækkevidde

Næsten alle nye termometre og vejrstationer bruger trådløse følere, der sender målingerne til displayet med et par minutters mellemrum. De sender som regel på 433 eller 868 MHz, og producenterne opgiver ofte en rækkevidde på mellem 30 og 100 meter, men det tal gælder i fri luft uden noget imellem. En ydermur af tegl, et betondæk, en energirude med metalbelægning eller et køleskab kan æde en stor del af signalet, så i praksis er det afstanden gennem husets vægge, der afgør, om forbindelsen holder.

Prøv derfor placeringen af, før du skruer noget fast. Sæt batterier i føleren og displayet, lad dem finde hinanden ved siden af hinanden, og gå så ud og hold føleren på det sted, hvor den skal sidde, mens en anden holder øje med displayet. Mister displayet signalet, hjælper det ofte at flytte det tættere på et vindue i samme retning som føleren eller væk fra routeren og andet elektronik. Mange stationer kan tage to eller tre følere på forskellige kanaler, så du også kan følge temperaturen i drivhuset, kælderen eller fryseren i udhuset.

Hvor skal udeføleren sidde?

Placeringen betyder mere end selve apparatet, for en føler, der hænger i solen på en sydvendt mur, kan vise adskillige grader for meget en klar eftermiddag, og om natten giver muren sin varme fra dagen af, så frosten aldrig ser ud til at komme. DMI og andre vejrtjenester måler lufttemperaturen to meter over terræn i en ventileret skærm, der beskytter mod sol og stråling og står frit over kortklippet græs, fordi den indretning giver tal, der kan sammenlignes fra sted til sted. Du behøver ikke at efterligne en officiel station helt, men jo tættere du kommer på principperne, jo mere kan du stole på tallene.

• Skygge hele dagen: Husets nordside er som regel bedst, og en føler under et udhæng eller i en lille strålingsskærm er beskyttet mod både sol og regn.
• Højde: Omkring 1,25–2 meter over jorden er en god tommelfingerregel, og helst over græs eller jord frem for fliser og asfalt, der holder på varmen.
• Afstand til muren: Monter føleren på et lille beslag eller en stolpe, så den sidder mindst en halv meter ude fra muren og ikke rører den.
• Væk fra varmekilder: Hold den fri af udsugning, varmepumpens udedel, vinduer, der står på klem, grillpladsen og tagrender, hvor luften fra et varmt loft kan sive ud.
• Luft omkring: Føleren skal have fri luftcirkulation, så den ikke må pakkes ind i en tæt kasse eller hænge inde i en busk.

Hænger føleren fast på muren af hensyn til rækkevidden, så er nordsiden under et tagudhæng det bedste kompromis. Regn med, at den om natten viser en anelse højere temperatur end en fritstående føler i haven, fordi huset afgiver varme. En lille strålingsskærm med hvide lameller, som mange vejrstationer leveres med, gør mere for nøjagtigheden end en dyrere føler, fordi den holder både direkte sol og varmestråling fra omgivelserne væk.

Regnmåler og vindmåler

En regnmåler skal stå vandret og frit, så træer, hegn og huse ikke skygger for regnen. En udbredt tommelfingerregel blandt meteorologer er, at afstanden til en forhindring skal være mindst det dobbelte af forhindringens højde og gerne op mod fire gange, så en to meter høj hæk bør stå fire til otte meter væk. Vind måles officielt ti meter oppe i åbent terræn, og det kan de færreste parcelhuse leve op til. En vindmåler på en stolpe midt i haven viser derfor typisk mindre vind end DMI, men den er god til at følge, hvornår det tager til hos dig, og en mast et stykke over tagryggen kommer tættere på de rigtige tal.

Brug tallene mod frost

Når DMI melder nattefrost, er det temperaturen to meter over jorden, der er tale om. På en klar og stille nat stråler jorden, græsset og bilens tag varme ud mod himlen, og laget af luft lige over overfladen kan blive flere grader koldere end luften i hovedhøjde. Derfor kan der ligge rim på plænen og is på forruden, mens termometeret på muren stadig viser to eller tre plusgrader. Af netop den grund måler DMI også temperaturen i græshøjde, 5–20 centimeter over jorden, og den falder typisk først og mest.

Som tommelfingerregel bør du tage dine forholdsregler, når udeføleren viser under fire til fem grader en klar aften uden vind, og især hvis temperaturen falder hurtigt efter solnedgang. Overskyet vejr og blæst holder jorden lunere, så samme aflæsning en grå og blæsende aften er langt mindre alvorlig. Min/max-hukommelsen er nyttig her, fordi den om morgenen viser, hvor koldt det faktisk blev ved din føler, og over et par uger lærer du, hvor meget din have plejer at ligge under prognosen.

Det viser termometeret	Det bør du gøre
Klar aften, 4–5 grader og faldende	Dæk forruden til, tag sarte krukkeplanter ind, og læg fiberdug over grøntsagerne
Første nætter omkring 0 grader	Tag haveslangen af, luk for den udendørs hane indefra, og tøm den for vand
Flere døgn under frysepunktet	Tjek drivhuset, fuglebadet og rør i uopvarmede rum som udhus og garage
Tø efter frost	Hold øje med glatte fliser og trapper, når fugten fryser igen om natten

Har du ikke allerede gjort haven og terrassen klar, så gennemgår vi vandhaner, slanger, krukker og drivhus i artiklen om at gøre haven klar til frost. Til morgenerne med is på bilen har vi samlet de bedste råd om skraber, afdækning og sprinklervæske i guiden til frost på bilruden.

Luftfugtigheden inde og udluftning

Hygrometeret er den del af stationen, der gør mest gavn i den kolde tid, fordi luftfugtigheden indendørs stiger, når vinduerne er lukkede og vasketøjet tørrer inde. Om vinteren bør den relative luftfugtighed i en almindelig bolig helst ligge under 45 % og ikke i længere tid over 50–55 %, mens 60 % er en rimelig øvre grænse om sommeren. Kolde flader som vinduer, ydervægge og hjørner bag skabe er de første steder, hvor fugten sætter sig, og det er der, skimmel og dug kan opstå, når luften i længere tid er for fugtig.

Brug tallet som et signal og ikke som et facit. Kommer soveværelset op på 60 % om morgenen, eller dugger ruderne indvendigt, er det tid til at lufte grundigt ud med gennemtræk i fem til ti minutter og så lukke igen. Ligger kælderen eller et værelse uden radiator konstant højt, selv efter udluftning, kan en affugter med indbygget hygrostat være løsningen. Vi har skrevet mere om udluftning, varme og affugtere i guiden til fugt i boligen om vinteren.

Et billigt hygrometer kan tage fejl med fem procentpoint eller mere, og at det skal have tid til at falde til ro, når det flyttes fra et rum til et andet. Det er udviklingen og forskellen mellem rummene, du skal holde øje med, og et hygrometer i hvert af de fugtige rum giver et bedre billede end et enkelt display i stuen.

Min/max, tendenspile og lufttryk

De fleste stationer gemmer den højeste og laveste temperatur, siden du sidst nulstillede, og nogle viser også døgnets værdier for luftfugtighed og vind. Det er en enkel funktion, men den er nyttig, fordi du ikke behøver at stå op klokken fem for at vide, om der var frost i nat. Pilene ved siden af tallene viser, om temperatur, fugt og tryk er på vej op, ned eller ligger stille, og de er ofte mere interessante end selve tallet, når du vil vide, hvad aftenen bringer.

Barometeret måler lufttrykket i hektopascal, og standardtrykket ved havniveau er 1013,25 hPa. Trykket falder med omkring 1 hPa for hver otte meter, du kommer op, så et hus på en bakke viser et lavere tal end DMI, medmindre du stiller stationen til din højde over havet. Vejrtjenesterne omregner deres målinger til havniveau, så tallene kan sammenlignes, og de fleste vejrstationer kan gøre det samme, når du indtaster højden eller retter trykket ind efter en nærliggende station.

Et stigende tryk betyder som regel mere stabilt vejr, mens et faldende tryk tyder på, at et lavtryk er på vej med skyer, regn og mere vind. Som tommelfingerregel, der bruges meget blandt sejlere, er et fald på mere end omkring 3,5 hPa over tre timer værd at lægge mærke til, og falder trykket mere end 6 hPa på tre timer, er det en god grund til at tjekke DMI’s varsler. Det lille vejrsymbol med sol og skyer på displayet bygger som regel kun på trykkets udvikling på stedet, så brug det som et praj og hold dig til DMI’s prognoser og varsler, når der er storm på vej.

Radiostyret tid

Mange vejrstationer, vægure og vækkeure stiller sig selv efter et tidssignal fra en langbølgesender i Mainflingen ved Frankfurt. Signalet hedder DCF77, sendes på 77,5 kHz og styres af det tyske metrologiinstitut PTB, der henter tiden fra atomure. Den officielle rækkevidde er omkring 2.000 km, så hele Danmark er dækket, og uret skifter selv mellem sommertid og vintertid, som i år sker natten til søndag den 25. oktober.

Modtagelsen er typisk bedst om natten, og derfor forsøger mange ure at synkronisere i de tidlige morgentimer. Står uret ved siden af et fjernsyn, en router, en mikrobølgeovn eller inde i en betonkælder, kan det have svært ved at fange signalet, og det hjælper at flytte det tæt på et vindue, der vender nogenlunde mod syd eller sydvest, hvor senderen ligger. Når du skifter batterier, så lad uret ligge stille et sted med god modtagelse i nogle minutter, og har det ikke fundet tiden næste morgen, kan du som regel starte en ny søgning med en knap på bagsiden.

Batterier, kalibrering og sammenligning med DMI

Kulde er hård ved batterier, og den første frostnat er ofte der, hvor udeføleren pludselig holder op med at sende. Almindelige alkaliske batterier er typisk beregnet til at fungere ned til omkring minus 18 grader, og selv før det kan de levere så lidt strøm, at følerens signal bliver for svagt. Lithiumbatterier i AA- og AAA-størrelse er typisk angivet til at fungere ned til minus 40 grader og holder spændingen langt bedre i frost, så de er et godt valg til udeføleren. Genopladelige batterier har lavere spænding, og nogle stationer viser derfor forkert batteristatus med dem, så tjek vejledningen, før du bruger dem.

Sådan tjekker du nøjagtigheden

1. Læg udeføleren og displayet side om side inde i samme rum, væk fra radiator og sol, og lad dem ligge i en time eller to. Viser de forskellige temperaturer, kan forskellen ofte rettes med en justering i menuen.
2. Tjek hygrometeret med en saltprøve: læg en kapsel med fugtigt bordsalt og hygrometeret sammen i en lukket pose, og lad det stå et halvt til et helt døgn ved jævn stuetemperatur. Luften i posen ender på omkring 75 %, så du kan se, hvor meget dit hygrometer viser for højt eller for lavt.
3. Sammenlign trykket med den nærmeste DMI-station på en rolig dag med højtryk, og ret stationens højde eller trykjustering, til tallene følges ad.
4. Sammenlign temperaturen med DMI om natten eller på en overskyet dag, hvor solen ikke forstyrrer, og husk, at et par graders forskel kan være helt reel, hvis du bor i en lavning eller tæt på vandet.

Din station måler forholdene præcis der, hvor den står, og det er netop dens styrke. DMI’s nærmeste station kan ligge mange kilometer væk og stå mere frit, så en have i læ af hække og huse vil ofte være lidt lunere om dagen og lidt koldere en klar nat. Brug sammenligningen til at finde fejl i opsætningen og ikke til at tvinge tallene til at være ens.

Vejrstationer med app

En del nyere vejrstationer kobler sig på husets wifi og sender målingerne til en app, så du kan se temperaturen i sommerhuset eller i drivhuset, mens du er på arbejde. Mange af dem kan sende en besked, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, eller når luftfugtigheden i kælderen bliver for høj, og de gemmer grafer over uger og måneder, som er gode til at se mønstre. Nogle kan også dele dine målinger på et fælles vejrkort, hvor du kan sammenligne med andre stationer i området.

Til gengæld kræver de en stabil wifi-forbindelse der, hvor basen står, og appen afhænger af, at producenten bliver ved med at vedligeholde tjenesten. Tjek derfor, om stationen også viser alle målinger på sit eget display, så du ikke står uden tal, når internettet er nede, og om du kan hente dataene ud, hvis du vil gemme dem selv. Appen giver for alvor mening, når du vil holde øje med et sted, hvor du ikke selv er til stede.

Hvis du vil se udvalget samlet, finder du vejrstationer og termometre med udeføler fra enkle modeller til stationer med vind og regn. Læg mærke til, hvor mange følere stationen kan tage, hvilken rækkevidde der står i vejledningen, og om displayet er let at læse på afstand, for det er de tre ting, du mærker mest i hverdagen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor viser mit udendørs termometer højere temperatur end DMI?

Den mest almindelige årsag er, at føleren får sol eller sidder for tæt på en varm husmur. Flyt den om på nordsiden, gerne en halv meter ude fra muren og i skygge hele dagen, og sammenlign igen om natten, hvor solen ikke spiller ind.

Hvor højt skal udeføleren sidde?

Officielle stationer måler to meter over jorden, og omkring 1,25–2 meter er en god højde for en føler i haven. Sidder den lavere, viser den koldere nætter, og sidder den højt oppe under tagudhænget, påvirkes den mere af varmen fra huset.

Hvilken luftfugtighed bør der være indendørs om vinteren?

Som tommelfingerregel helst under 45 % og ikke i længere tid over 50–55 %. Dugger ruderne indvendigt, eller kommer soveværelset over 60 % om morgenen, er det et tegn på, at der skal luftes mere ud.

Hvorfor finder mit radiostyrede ur ikke tiden?

Signalet fra senderen ved Frankfurt kan blive forstyrret af elektronik og dæmpet af beton og metal. Stil uret ved et vindue væk fra fjernsyn og router, og lad det søge igen om natten, hvor modtagelsen som regel er bedst.

Hvilke batterier skal jeg bruge i udeføleren?

Lithiumbatterier holder bedst i frost og er derfor et godt valg til føleren udenfor. Almindelige alkaliske batterier kan sagtens bruges i displayet indenfor, hvor de ikke udsættes for kulden.

Med føleren i skygge, displayet i køkkenet og et hygrometer i de fugtige rum har du et godt overblik over vinteren hjemme hos dig. Bruger du tallene sammen med DMI’s prognoser og varsler, er du godt forberedt, når den første frostnat og vinterens storme melder sig.