Tapet: sådan sætter du det op selv

Tapet har fået en renæssance i de danske hjem, og det er ikke svært at forstå. En væg med et grafisk mønster, en dæmpet botanisk print eller en struktur, der minder om hør eller kalk, kan give et rum mere karakter end selv den bedste maling, og en enkelt tapetseret væg bag sengen eller sofaen er et overskueligt projekt til en mørk weekend i slutningen af oktober eller i november. De fleste tapeter, der sælges i dag, er lavet af vlies og er langt mere tilgivende at arbejde med end de gamle papirtapeter, så selv uden erfaring kan du nå et pænt resultat, hvis du forbereder væggen ordentligt og tager dig tid til den første bane. Guiden her gennemgår typerne, beregningen, værktøjet, forberedelsen, selve opsætningen og de klassiske faldgruber.

Vlies eller papir?

Den vigtigste forskel på tapettyperne er, hvordan de limes, og hvordan de reagerer på fugten i limen. Et vliestapet har en bagside af fibre, der ikke suger meget vand, og derfor limer du væggen og sætter tapetet tørt op i den våde lim. Et papirtapet limes derimod på bagsiden og skal have lov at ligge og trække i nogle minutter, før det kommer op, fordi papiret udvider sig, når det bliver fugtigt, og trækker sig lidt sammen igen, når det tørrer. Får papiret for kort eller for lang tid, kan du ende med åbne samlinger eller bobler, og det er hovedårsagen til, at papirtapet regnes for sværere.

Type	Sådan limes det	Fordele	Ulemper
Vliestapet	Limen på væggen	Nemt at sætte op, ændrer næsten ikke mål og kan som regel trækkes tørt af igen	Kan være lidt gennemsigtigt på mørke vægge, så væggen skal være ensfarvet
Papirtapet	Limen på tapetet, som skal blødsættes	Klassiske mønstre og et smukt, mat udtryk	Udvider sig i limen, kræver præcis blødsætningstid og sidder fast, når det skal af
Vinyltapet	Efter producentens anvisning, ofte på væggen	Tåler fugt og afvaskning bedre, til gang og køkken	Mindre åndbart, og samlingerne skal sidde helt tæt
Glasvæv	Limen på væggen	Meget robust og skjuler små revner, males bagefter	Ikke et mønstertapet, men en underlagsbehandling

Læs altid symbolerne på etiketten, før du går i gang. De fortæller, om limen skal på væggen eller tapetet, hvilken type mønstertilpasning tapetet har, hvor lang mønsterrapporten er, om det tåler afvaskning, og om det kan trækkes af i tør tilstand. Brug den lim, producenten anbefaler, for vlies og papir kræver forskellige typer, og en tung vinyl har brug for en stærkere lim end et let papir.

Mål op og beregn antallet af ruller

En standardrulle tapet er 10,05 meter lang og 53 cm bred, mens enkelte vliestapeter fås i den dobbelte bredde på 1,06 meter. Det giver ikke mening at regne i kvadratmeter, fordi det er antallet af hele baner, du kan skære af hver rulle, der bestemmer forbruget. Regn derfor i baner, og husk mønsterrapporten, som er den afstand, mønsteret gentager sig med lodret, fordi du skal bruge op til en rapport ekstra pr. bane for at få mønsteret til at passe.

1. Mål væggens bredde, og divider med rullens bredde. Rund op, så har du antallet af baner.
2. Mål højden fra fodliste til loft, og læg 10 cm til, så der er 5 cm at skære af i hver ende. Læg desuden mønsterrapporten til.
3. Divider rullens længde med banelængden, og rund ned. Det er antallet af hele baner pr. rulle.
4. Divider antallet af baner med baner pr. rulle, og rund op. Køb gerne en rulle ekstra til fejlklip og senere reparationer.

Et eksempel gør det lettere. En væg på 3,6 meter i bredden kræver 3,6 delt med 0,53, altså 6,8 og dermed 7 baner. Er højden 2,5 meter, bliver banelængden 2,6 meter med tillæg, og med en rapport på 53 cm skal du regne med 3,13 meter pr. bane. En rulle på 10,05 meter giver så tre hele baner, og de syv baner kræver derfor tre ruller, mens en fjerde rulle er en god sikkerhed. Vinduer og døre trækkes kun fra, hvis de er store, fordi stumperne over og under dem sjældent kan bruges andre steder. Tjek til sidst, at alle ruller har samme partinummer, som står på etiketten, for farven kan variere en smule fra produktion til produktion, og forskellen ses først, når banerne sidder side om side.

Værktøjet

Du behøver ikke meget værktøj for at sætte tapet op, men det skal være i orden. En skarp kniv er det vigtigste, fordi en sløv klinge river vådt tapet i stedet for at skære det, så skift klinge ofte og hellere en gang for meget. Det meste af det, du skal bruge, finder du under maling og malerværktøj, og har du malet før, har du sandsynligvis halvdelen i forvejen.

• Tapetkniv eller hobbykniv med afbrækkelige klinger og en bred spartel eller et skærelineal at skære langs.
• Malerrulle med kort luv og en bakke til limen eller en bred pensel til papirtapet.
• Tapetbørste eller en tapetspartel i plast til at glatte banerne ud med.
• Samlingsrulle til at trykke kanterne fast.
• Vaterpas, lod eller en krydslinjelaser, tommestok og en blød blyant.
• Saks, tapetbord eller et rent bord, en stige og en spand med lunkent vand og en svamp.
• Spartelmasse, slibepapir og grunder til forberedelsen af væggen.

Forbered væggen

Et tapet skjuler ikke ujævnheder, det fremhæver dem. Især glatte og blanke tapeter afslører hvert hul og hver bule, når lyset falder skråt hen over væggen, så forberedelsen er halvdelen af arbejdet. Gammelt tapet skal af, og det er lettest at få fat i, hvis det er vlies, der kan trækkes af tørt fra et hjørne. Papirtapet skal ofte gøres vådt med vand og eventuelt en tapetfjerner, før det kan skrabes af, og er der flere lag, kan en damptapetfjerner spare dig for mange timer.

Fyld huller og revner med spartelmasse, slib dem plane, når de er tørre, og fjern støvet med en let fugtig klud. Er væggen malet med en blank eller halvblank maling, skal den mattes med slibepapir, så limen kan få fat. Til sidst får væggen en omgang grunder eller tapetgrunder, som giver hele fladen den samme sugeevne. Det er især vigtigt på nye gipsvægge og spartlede flader, hvor spartelmassen ellers suger limen anderledes end resten, og en grundet væg gør det også lettere at fjerne tapetet igen en dag uden at rive papiret af gipspladerne. Vil du hellere male end tapetsere en eller flere af væggene, kan du læse om forberedelse og teknik i guiden til at male en væg.

Stikkontakter og afbrydere

Slå strømmen fra på den gruppe, der forsyner væggen, før du går i gang, og tjek med en lampe eller en spændingstester, at der ikke er strøm. Tag derefter kun afdækningsrammen af stikkontakter og afbrydere, så tapetet kan gå ind under rammen, og lad ledningerne og selve kontakten være. Det er tilladt selv at udskifte almindelige indendørs afbrydere og lysdæmpere, men nye stikkontakter, flytning af eksisterende og nye kabler i væggen kræver en autoriseret elinstallatør. Overvejer du at flytte en kontakt, mens du alligevel tapetserer, så få det gjort først, så tapetet ikke skal skæres op igen.

Den første bane

Ingen vægge og hjørner er helt i lod, og derfor må den første bane aldrig styres af et hjørne eller en dørkarm. Mål en rullebredde minus et par centimeter ud fra det sted, hvor du vil begynde, og tegn en lodret streg med vaterpas, lod eller laser fra loft til gulv. Den første bane sættes op langs stregen, og hver efterfølgende bane sættes kant mod kant til den forrige, så hele væggen følger den samme lodlinje. Skal hele rummet tapetseres, er det en god idé at begynde ved et vindue og arbejde væk fra lyset, fordi eventuelle små overlap så ikke kaster skygger, og den sidste, ofte lidt skæve samling havner i et hjørne, hvor den ikke ses.

Har tapetet et stort eller markant mønster, så overvej, hvor mønsteret skal sidde i højden. Et motiv, der bliver skåret over lige under loftet, ser forkert ud, så lad gerne et helt motiv begynde lige under loftlisten, og placér et dominerende mønster midt på en accentvæg, så det står symmetrisk om midterlinjen. Skær de første to eller tre baner ad gangen, læg dem ved siden af hinanden på gulvet, og tjek, at mønsteret passer, før limen kommer frem.

Sådan sætter du tapetet op

Med et vliestapet foregår det hele på væggen. Det er hurtigt, rent og kræver ikke et tapetbord, og fordi tapetet ikke skal trække i limen, kan du sætte en bane op, så snart den er skåret. Fremgangsmåden er den samme for hver bane:

1. Rul et jævnt lag lim på væggen i en bredde, der er 5–10 cm bredere end tapetet, og kun til én bane ad gangen.
2. Sæt banen op fra oven, så den går 5 cm op på loftet, og placér kanten præcist langs lodlinjen eller den forrige bane.
3. Glat tapetet ud fra midten og ud mod kanterne med børsten eller plastspartlen, så luften presses ud uden at strække tapetet.
4. Tryk samlingen let med samlingsrullen. Tryk ikke så hårdt, at limen presses ud, og rul aldrig på præget eller struktureret tapet.
5. Pres tapetet ind i vinklen ved loft og fodliste med spartlen, og skær overskuddet af med kniven langs spartlen.
6. Tør eventuel lim af tapetets forside og loftet med det samme med en fugtig, opvredet svamp.

Papirtapet

Et papirtapet limes på bagsiden på et tapetbord, og banen foldes derefter løst ind mod midten med limsiderne mod hinanden uden at knække folden. Lad banen trække i den tid, der står på etiketten, og hold den samme tid for alle baner, ellers udvider de sig forskelligt, og samlingerne åbner sig, når de tørrer. Arbejd med to eller tre baner ad gangen, så den ene trækker, mens du sætter den anden op, og tag dig god tid til at glatte, fordi vådt papir let rives og strækkes.

Mønster, hjørner og vinduer

Mønstertilpasningen står på etiketten, og der er tre almindelige typer. Ved fri tilpasning er der intet mønster, der skal passe, så banerne kan sættes op lige efter hinanden. Ved lige tilpasning sidder mønsteret i samme højde på alle baner, mens forskudt tilpasning betyder, at hver anden bane skal forskydes en halv rapport op eller ned. Den forskudte tilpasning giver det største spild, fordi der skal skæres mere af ved hver anden bane, og derfor er den vigtig at kende, før du køber ind.

Inder- og yderhjørner

Prøv aldrig at føre en hel bane rundt om et indvendigt hjørne, for hjørnet er sjældent i lod, og banen vil blive skæv på den næste væg. Mål i stedet afstanden fra den forrige bane ind til hjørnet tre steder, tag det største mål og læg 1–2 cm til, og skær banen på langs, så den går et lille stykke rundt om hjørnet. Den resterende stribe sættes op på den nye væg efter en ny lodlinje, så den dækker de 1–2 cm. Ved et udvendigt hjørne går du 2–3 cm rundt om hjørnet og sætter den næste bane op efter en ny lodlinje, og med et vliestapet kan du skære gennem begge lag i overlappet og fjerne strimlerne, så samlingen bliver kant mod kant.

Vinduer, døre og radiatorer

Ved et vindue eller en dør sætter du banen op hen over karmen, glatter den ud så langt, du kan, og laver et diagonalt snit ind mod karmens hjørne, så tapetet kan presses ind mod karmen og skæres til. Bag en radiator er det lettest at føre tapetet så langt ned, som der er synligt, og skære resten af, eller at få radiatoren taget ned, hvis den alligevel skal males. Stikkontakter og afbrydere, hvor rammen er taget af, tapetseres der hen over, hvorefter du laver et lille krydssnit, skærer tapetet til langs kontaktens kant og sætter rammen på igen, når limen er tør.

Er du i tvivl om, hvorvidt tapet passer til rummet, kan en væg med paneler eller lameller være et alternativ, og vi har samlet råd om det i guiden til montering af vægpaneler og lameller.

Tørring og typiske fejl

Når tapetet er oppe, skal limen tørre langsomt og jævnt. Hold døre og vinduer lukkede, skru ikke op for varmen for at få det til at gå hurtigere, og undgå træk gennem rummet det første døgn, fordi for hurtig tørring kan få samlingerne til at åbne sig. Tørretiden og den temperatur, rummet skal holdes på, står på limen, og de fleste tapeter er tørre efter et til to døgn. Små bobler, der er synlige lige efter opsætningen, forsvinder ofte af sig selv, når limen tørrer, så vent med at gøre noget ved dem, til tapetet er helt tørt.

Problem	Typisk årsag	Sådan undgår eller retter du det
Åbne samlinger	For lidt lim i kanterne, for hurtig tørring eller papir, der har trukket for kort tid	Lim helt ud til kanten, undgå træk, og hold blødsætningstiden ens
Bobler, der bliver	Luft, der ikke er glattet ud, eller pletter uden lim	Lav et lille snit, sprøjt lidt lim ind med en sprøjte, og glat ud
Skjolder og blanke pletter	Lim på forsiden, der ikke er tørret af	Tør limen af med det samme med en opvredet svamp
Skæve baner	Første bane sat op efter hjørnet i stedet for en lodlinje	Tegn en ny lodlinje ved hvert hjørne og hver tredje eller fjerde bane
Flossede kanter	Sløv klinge	Skift klinge ofte, og skær langs en bred spartel
Synlig farveforskel	Ruller fra forskellige partier	Tjek partinummeret på alle ruller, før du begynder

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg sætte tapet op oven på gammelt tapet?

Det frarådes som regel. Det gamle tapet kan slippe, når det bliver fugtigt af den nye lim, og samlinger og bobler i det gamle lag kan ses gennem det nye. Fjern det gamle tapet, spartl og grund væggen, så får du et pænere og mere holdbart resultat.

Hvor mange ruller skal jeg bruge til én væg?

Regn i baner og ikke i kvadratmeter. Væggens bredde divideret med 53 cm giver antallet af baner, og rullens 10,05 meter divideret med højden plus 10 cm og mønsterrapporten giver antallet af hele baner pr. rulle. En væg på 3,6 meter med en højde på 2,5 meter kræver typisk tre ruller, og en fjerde er en god sikkerhed.

Hvor skal jeg starte?

Ved en lodret streg, du selv har tegnet med vaterpas eller laser, og ikke ved et hjørne. Skal hele rummet tapetseres, er det almindeligt at begynde ved vinduet og arbejde væk fra lyset, så den sidste samling havner i et hjørne, hvor den ikke ses.

Må jeg selv skrue stikkontakterne af?

Du kan slå strømmen fra og tage afdækningsrammen af, så tapetet kan gå ind under den. Almindelige indendørs afbrydere og lysdæmpere må du gerne skifte selv, men nye stikkontakter, flytning af stikkontakter og nye kabler kræver en autoriseret elinstallatør.

Et pænt tapet kræver først og fremmest tålmodighed. Brug tid på væggen og den første lodlinje, arbejd én bane ad gangen, og hold kniven skarp, så bliver resultatet pænt, også første gang. Leder du efter farver og mønstre, der passer til den mørke tid, finder du inspiration i guiden til efterårets farver i hjemmet.