Strygejern eller steamer: glat tøj uden besvær

Strygebrættet er for mange det mest oversete møbel i hjemmet, indtil december kommer, og juledugen, den hvide skjorte og festkjolen skal se ordentlige ud på samme tid. Så viser det sig, om det gamle strygejern drypper brunt vand, om brættet står i en højde, der giver ondt i ryggen, og om der overhovedet er tid til at stryge en dug på tre meter. Det rigtige redskab gør en stor forskel, men det er ikke nødvendigvis det dyreste eller det med flest funktioner. I denne guide gennemgår vi forskellen på dampstrygejern, dampstation og steamer, hvad de hver især er bedst til, hvordan du læser vaskemærket, og hvordan du holder kalken væk. Bagefter følger teknikken til skjorten og juledugen, og til sidst sikkerhed og opbevaring.

Strygejern, dampstation og steamer

Det klassiske dampstrygejern har vandtanken bygget ind i selve jernet. Vandet drypper ned på den varme sål, hvor det bliver til damp, der trænger ind i stoffet og får fibrene til at slappe af, mens sålens varme og vægt presser folderne ud. Det er det mest alsidige redskab, fordi det både kan klare tynde og tykke stoffer, og det fylder ikke mere end en lille kasse i skabet. Ulempen er, at tanken gør jernet tungt, og at den lille tank skal fyldes op flere gange, når der er meget at stryge.

En dampstation består af et strygejern, der er forbundet med en separat beholder med en kedel, som laver dampen under tryk. Jernet bliver lettere at føre, fordi vandet står ved siden af, og der kommer markant mere damp ud pr. minut, så store flader som lagner, duge og mange skjorter går hurtigere. Til gengæld fylder stationen på strygebrættet og i skabet, og den tager typisk et par minutter at varme op. En steamer, også kaldet tøjdamper, sender damp ud gennem et mundstykke, mens tøjet hænger på en bøjle, og den skal hverken bruge strygebræt eller pres.

	Dampstrygejern	Dampstation	Steamer
Bedst til	Det meste tøj i en almindelig husholdning	Store mængder, skjorter, sengetøj og duge	Hængende tøj, kjoler, jakker og gardiner
Skarpe folder	Ja	Ja	Nej
Kræver strygebræt	Ja	Ja, og plads til stationen	Nej
Opvarmning	Hurtig	Typisk lidt længere	Hurtig, men vent til dampen er jævn
Svaghed	Lille tank, tungt i hånden	Fylder meget	Klarer ikke kraftigt krøllet bomuld og hør

Når du sammenligner modeller, så kig på den konstante dampmængde i gram pr. minut, ikke kun på det højeste dampstød, som kun varer et øjeblik. Trykket i bar siger noget om, hvor godt dampen trænger igennem tykke stoffer, men producenterne opgiver tallene på forskellige måder, så sammenlign helst modeller med samme slags oplysninger. Stryger du et par skjorter om ugen, er et godt dampstrygejern som regel nok, mens en dampstation først for alvor betaler sig, når kurven med strygetøj er fuld hver weekend.

Hvilket redskab til hvilket stof

Den nemmeste måde at vælge på er at tænke over, hvad der faktisk ligger i strygekurven. Bomuld og hør tåler høj varme og kræver både damp og pres for at blive glatte, mens tynde, glatte stoffer som silke og viskose hurtigt får blanke mærker af en for varm sål.

• Skjorter i bomuld: strygejern eller dampstation. Krave, manchetter og knaplister skal presses, og det kan en steamer ikke.
• Duge og servietter i bomuld og hør: dampstationen er hurtigst på de store flader, men et dampstrygejern klarer det med lidt mere tålmodighed.
• Kjoler, bluser og sarte stoffer: steameren er skånsom, fordi sålen aldrig rører stoffet. Prøv på et skjult sted først, for kolde dråber kan give vandpletter, især på silke og mørke stoffer.
• Gardiner: en steamer glatter dem, mens de hænger på stangen, og det sparer både nedtagning og strygning.
• Uld og jakkesæt: damp på lidt afstand eller et fugtigt klæde mellem sål og stof, og aldrig hårdt tryk, der kan give blanke flader.
• Læder, ruskind og voksede stoffer: hverken damp eller strygejern, medmindre producenten af tøjet skriver andet.

Vaskemærket og de tre prikker

Strygejernet på vaskemærket følger det internationale system for plejemærkning, som bruges i hele Europa, så prikkerne betyder det samme, uanset hvor tøjet er købt. Antallet af prikker angiver den højeste temperatur, sålen må have, og de fleste strygejern har en drejeknap med de samme prikker eller med navnene på stoftyperne. Tabellen viser, hvad symbolerne betyder i praksis. Det europæiske system har fire strygesymboler, mens symbolet for strygning uden damp mest ses på tøj, der er mærket efter det amerikanske system.

Symbol	Højeste sålens temperatur	Typiske stoffer
Strygejern med én prik	Ca. 110 °C, damp kan give varige skader	Akryl, polyamid og andre syntetiske fibre, acetat
Strygejern med to prikker	Ca. 150 °C	Uld, silke, polyester og viskose
Strygejern med tre prikker	Ca. 200 °C	Bomuld og hør
Overstreget strygejern	Må ikke stryges	Ofte tøj med tryk, pailletter eller elastiske fibre
Strygejern med overstregede dampstråler under (især på tøj fra USA)	Stryg uden damp	Stoffer, der kan få vandpletter eller krympe

Har et stykke tøj flere materialer, gælder altid det mest sarte. En skjorte i bomuld med lidt elastan er ofte mærket med to prikker i stedet for tre, fordi de elastiske fibre ikke tåler fuld varme. Sorter derfor strygetøjet efter prikker, og begynd med det, der skal have lavest temperatur. Så undgår du at lægge en silkebluse under en sål, der stadig er indstillet til hør.

Strygesålen

Sålen er den del af strygejernet, du har mest kontakt med, og materialet afgør, hvor let jernet glider, og hvor godt sålen holder til ridser fra knapper og lynlåse. Rustfrit stål er slidstærkt og glider godt, men kan sætte sig fast i lim og påstrygningsmærker ved høj varme. Keramiske og keramikbelagte såler glider jævnt og fordeler varmen godt, men belægningen kan få skår, hvis jernet bliver tabt eller slæbes hen over metal.

Aluminium leder varmen godt, men ridser let og er derfor næsten altid belagt med et slip-let-lag eller keramik på nyere modeller. Slip-let-belægninger er nemme at holde rene, men de ridser hurtigere end stål. Uanset materialet holder sålen længst, når du undgår at stryge hen over lynlåse, nitter og tryk, og når du tørrer den af med en fugtig klud, mens den er kold. Skurebørster, ståluld og stærke rengøringsmidler kan ødelægge overfladen, og en ru sål trækker i stoffet og giver blanke striber.

Vand og kalk

Kalk er den mest almindelige grund til, at et strygejern begynder at sprutte, giver mindre damp eller efterlader brune og hvide pletter på tøjet. I mange danske vandforsyninger er vandet hårdt, og dit vandværk kan oplyse, hvor hårdt netop dit vand er. Hvilket vand du må fylde i tanken, er der dog ikke én fælles regel for. Nogle producenter har lavet deres strygejern til almindeligt vandhanevand og anbefaler en blanding med demineraliseret vand, hvis vandet er meget hårdt, mens andre anbefaler demineraliseret vand fra starten. Enkelte fraråder at bruge rent destilleret vand, så læs brugsanvisningen til netop din model.

Det, producenterne til gengæld er ret enige om, er, hvad der ikke hører hjemme i tanken. Det gælder parfumeret vand, vand fra tørretumblerens beholder, stivelse og strygemidler, og mange fraråder også eddike og almindelige afkalkningsmidler, fordi de kan skade de indvendige dele. Mange strygejern og dampstationer har i stedet en indbygget selvrensning, en udtagelig kalkpatron eller en kalkopsamler, som skal skylles eller tømmes med faste mellemrum.

1. Find brugsanvisningen frem, eller slå modellen op hos producenten, og se, hvilken slags vand og afkalkning den er lavet til.
2. Brug den indbyggede selvrensning, så ofte vejledningen siger, og oftere, hvis du har hårdt vand eller stryger meget.
3. Rens selvrensningen over vasken eller et fad, fordi der kommer kogende vand og kalkstykker ud af sålen.
4. Tør sålen af og lad strygejernet køre et øjeblik med damp på et gammelt viskestykke, før du stryger rent tøj igen.

Strygebrættet og arbejdsstillingen

Et strygebræt i den forkerte højde er den hurtigste vej til ømme skuldre og en træt lænd, og de fleste bræt kan indstilles et sted mellem godt 60 og omkring 95 cm, afhængigt af modellen. Som tommelfingerregel skal fladen ligge cirka 25 cm under din albue, når du står ret op og ned med armene ned langs siden. Så kan du føre jernet med let bøjede arme og bruge kroppens vægt i stedet for at presse med skuldrene.

Bredden og længden betyder mere, end man skulle tro. Et bredt bræt gør det lettere at lægge en skjortes ryg eller en dug ud uden at flytte den hele tiden, og til en dampstation skal der være en solid hylde til selve stationen. Betrækket skal være glat og stramt, og fyldet under det skal være intakt, for et tyndt og fladtrykt betræk giver ujævne folder og lader dampen trænge ned i brættet i stedet for i tøjet.

Sådan stryger du en skjorte

En skjorte bliver hurtigst glat, når du arbejder fra de små dele til de store, så du ikke krøller det, du allerede har strøget. Den er også nemmest at stryge, mens den stadig er en smule fugtig efter vask, og ellers kan du sprøjte lidt vand på eller bruge dampen generøst. Har den hængt på en bøjle under tørringen, er det meste af arbejdet allerede gjort, som vi beskriver i guiden om tøjtørring indendørs om vinteren.

1. Kraven: stryg først undersiden og derefter oversiden, fra spidserne ind mod midten, så eventuelle små folder skubbes ind mod nakken, hvor de ikke ses.
2. Manchetterne: knap dem op, stryg indersiden og derefter ydersiden.
3. Ærmerne: læg ærmet fladt med sømmen langs kanten af brættet, og stryg fra skulderen ned mod manchetten. Vend ærmet og stryg den anden side.
4. Bærestykket: læg skuldrene ind over den smalle ende af brættet, og stryg stykket hen over ryggen øverst.
5. Ryggen: læg ryggen ud over brættet, og stryg fra midten ud mod siderne.
6. Forstykkerne: stryg siden med knapperne fra vrangen eller rundt om knapperne med sålens spids, og slut med siden med knaphullerne.
7. Hæng den med det samme: knap den øverste knap og hæng skjorten på en bøjle, mens den køler, for her sætter folderne sig let igen.

Mørke skjorter og bukser i blandingsstof får lettere blanke flader, så dem stryger du med fordel på vrangen eller med et tyndt bomuldsklæde imellem. Hvide skjorter i ren bomuld tåler tre prikker, mens skjorter med elastan eller et strygefrit mærke ofte kun skal have to, og her er det mærket, der bestemmer.

Juledugen og festtøjet

En hvid dug i bomuld eller hør er den største opgave i december, fordi den er lang og viser hver eneste fold, når den ligger på et dækket bord. Vask den i god tid, og stryg den, mens den stadig er en smule fugtig, ved den temperatur vaskemærket tillader, som oftest tre prikker. Fold den på langs, så den passer til brættet, og stryg den ene halvdel ad gangen fra midten og ud mod kanterne, mens du trækker den færdige del hen over brættets ende.

Når dugen er strøget, er der to måder at holde den glat på. Du kan hænge den over en dør eller et tøjstativ, til den skal bruges, eller du kan rulle den om et papirrør i stedet for at folde den, så den ikke får skarpe knæk på langs. Duge med broderier eller tryk stryger du hellere på vrangen, gerne på et foldet håndklæde, så mønsteret ikke bliver trykket fladt. Hvor meget dugen skal hænge ned over bordkanten, og hvordan du skifter stuens øvrige tekstiler til jul, kan du læse i guiden til juletekstiler.

Festtøjet til julefrokosten og juleaften er ofte netop det tøj, som steameren er bedst til. En kjole i viskose, en silkebluse eller en blazer, der har hængt i skabet siden sidste år, bliver frisk på få minutter, når den hænger på en bøjle, og du fører mundstykket langsomt ned ad stoffet. Vent, til dampen kommer jævnt, før du går i gang, og hold mundstykket et par centimeter fra stoffet, så der ikke drypper vand på det. Selve bordet og pynten har vi samlet i guiden til julebordet.

Sikkerhed ved strygebrættet

Et strygejern er et af de få apparater i hjemmet, der står og er meget varmt, mens man laver andet, og det er derfor værd at have nogle faste vaner. Mange nyere dampstrygejern har automatisk slukning, som slår jernet fra efter kort tid, hvis det ligger stille på sålen eller vælter, og efter nogle minutter, hvis det står urørt på hælen. Hvor lang tid der går, varierer fra model til model og står i brugsanvisningen, og funktionen er en ekstra sikring, ikke en grund til at lade jernet stå tændt, når du forlader rummet.

• Hold strygejern og ledning uden for børns rækkevidde, både mens du stryger, og mens jernet køler af. Producenterne skriver typisk, at børn under 8 år ikke må have adgang til dem.
• Læg ledningen, så ingen kan falde over den eller hive jernet ned fra brættet, og lad den aldrig røre den varme sål.
• Tjek ledning og stik før brug, og brug ikke et jern, der har været tabt, lækker eller har synlige skader.
• Ret aldrig dampen mod mennesker eller dyr, og hold hænderne væk fra steamerens mundstykke.
• Fyld vand på med stikket taget ud, og flyt ikke en varm dampstation, før den er kølet af.
• Tag stikket ud ved at tage fat i selve stikket og ikke i ledningen.

Opbevaring af jern, bræt og tøj

Lad strygejernet køle helt af på hælen, før det pakkes væk, for en sål, der stadig er varm, kan svide hylden eller smelte en plastikkasse. Tøm tanken, vikl ledningen løst om hælen eller i holderen, og stil jernet oprejst, så sålen ikke ridses mod andre ting. Gem det i et skab i hoftehøjde eller lavere frem for på en høj hylde, hvor det kan falde ned, når du tager det frem.

Det strøgne tøj holder sig glat længst, når det hænger med luft omkring sig. Skjorter og kjoler hænger bedst på bøjler med lidt afstand imellem, og en bred bøjle holder skuldrene i form på jakker og festtøj. Er skabet fuldt i december, kan et åbent tøjstativ i soveværelset tage festtøjet og den strøgne dug, indtil de skal bruges.

Kniber det med plads, er et rummeligt klædeskab med en høj hængedel den sikreste måde at undgå, at kjoler og lange frakker krøller nederst. Et skab med hylder i den ene side giver samtidig plads til strygejernet og stablen af strøgne duge og servietter, så alt til strygningen står samlet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en steamer erstatte et strygejern?

Til en del af tøjet kan den. En steamer er god til kjoler, bluser, jakker og gardiner, der hænger, men den giver ingen skarpe pressefolder og har svært ved meget krøllet bomuld og hør. Har du skjorter og duge, der skal være helt glatte, har du stadig brug for et strygejern eller en dampstation.

Må jeg bruge vand fra hanen i strygejernet?

Det afhænger af modellen. Nogle strygejern er lavet til almindeligt vandhanevand og anbefaler en blanding med demineraliseret vand, hvis vandet er hårdt, mens andre skal have demineraliseret vand. Brugsanvisningen siger, hvad der gælder for dit jern, og parfumeret vand og vand fra tørretumbleren bør aldrig i tanken.

Hvorfor drypper mit strygejern brunt vand?

Oftest skyldes det kalk og aflejringer inde i jernet, eller at temperaturen er sat så lavt, at vandet ikke når at blive til damp. Brug selvrensningen eller kalkfunktionen efter brugsanvisningen, skru op til mindst to prikker, når du bruger damp, og prøv jernet på et gammelt viskestykke, før du går i gang med det rene tøj.

Hvor højt skal strygebrættet stå?

Som tommelfingerregel skal strygefladen ligge omkring 25 cm under din albue, når du står med armene ned langs siden. Så arbejder du med let bøjede arme og undgår at løfte skuldrene. Juster brættet efter den, der stryger, og prøv dig frem med jernet i hånden.

Det rigtige redskab, et bræt i den rigtige højde og et jern uden kalk gør strygningen til en overkommelig opgave, også i december, hvor dugen, skjorterne og festtøjet skal være klar samtidig. Begynd med det sarte tøj ved lav varme, slut med bomulden og hørren, og lad jernet køle af på hælen, før det kommer tilbage i skabet, så er det klar til næste gang.