Kort fortalt
- Nordmannsgran har bløde nåle og holder længe, og det er det træ, langt de fleste danske familier vælger. Rødgran taber nålene lettere i en varm stue.
- Opbevar træet koldt, fugtigt og i læ, gerne i en spand vand, og tag det først ind i stuen kort før jul.
- Sav 1–2 cm af stammen med et lige snit, umiddelbart før træet kommer i foden, og fyld vand på med det samme.
- Som tommelfingerregel drikker et friskt træ omkring en liter vand i døgnet for hver 2,5 cm stammediameter, mest den første uge.
- Vælg en fod med vandbeholder, der passer til stammen, og tjek vandet hver dag, så stammen aldrig står tør.
- Brug LED-lyskæder, og hav kun levende lys på et friskt træ, der har stået i vand hele tiden, med vand og en voksen lige ved siden af.
Midt i oktober står årets juletræer stadig på marken og vokser, men det er nu, der er tid til at gøre sig klar. Foden fra sidste år kan have mistet en skrue eller fået en revne i vandbeholderen, og stuen skal måles op, før man står på stadepladsen i december og forelsker sig i et træ, der er en halv meter for højt. Et ægte juletræ er et levende stykke natur, som skal have vand, kulde og den rigtige behandling for at holde sig grønt fra lillejuleaften til nytår.
Denne guide følger træet fra valget af art over ventetiden på terrassen til foden, vandet og placeringen i stuen, og til sidst ser vi på, hvad du gør med det, når julen er slut.
Indhold
Nordmannsgran, rødgran eller noget helt tredje
Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer har omkring halvanden million danske husstande et juletræ, og 80–85 procent af dem vælger nordmannsgran. Sådan har det ikke altid været, for rødgranen var i mange år det almindelige juletræ herhjemme. Da centralvarmen gjorde stuerne varmere og luften tørrere, begyndte rødgranen at tørre hurtigere ud og drysse, og nordmannsgranen overtog pladsen, fordi den holder langt bedre på nålene i et moderne hus.
Har familien tradition for rødgran, kan den godt holde julen ud, hvis den står koldt og i vand og først kommer ind lige før højtiden. Tabellen giver et overblik over de arter, du oftest møder hos forhandlerne og ved fæld-selv-pladserne.
| Art | Nålene | Holdbarhed i stuen | Værd at vide |
|---|---|---|---|
| Nordmannsgran | Bløde, mørkegrønne og blanke med to lyse striber på undersiden | Lang, især i en fod med vand | Fyldige grene og glat, grå bark. Danskernes foretrukne juletræ |
| Nobilis (sølvgran) | Bløde, tætsiddende og sølvskinnende blågrønne, ca. 3 cm lange | Den art, der holder længst | Skud og grene er så flotte i sig selv, at træet kan nøjes med lidt pynt, og klippet grønt bruges ofte i adventskranse |
| Rødgran | Korte og spidse, 1–2 cm, og de stikker | Kortere, især i en varm stue | Det oprindelige nordiske juletræ. Hold det koldt og i vand til sidste øjeblik |
| Omorika (serbisk gran) | Mørkegrønne med en hvid stribe på undersiden | Dårligere end nordmannsgran og nobilis | Meget smal form, der passer godt til en lille stue |
| Skovfyr | Lange nåle, der sidder to og to | Bedre end rødgran | Dufter af harpiks og ligner ikke de andre arter |
Skal træet se frisk ud helt til nytårsaften, er nordmannsgran eller nobilis det sikreste valg, og holder familien fast i rødgranen, skal den til gengæld have lidt ekstra omsorg i ugerne op til jul.
Højde og bredde: mål stuen op nu
Mål loftshøjden der, hvor træet skal stå, og træk stjernen og 10–20 cm luft fra, så toppen ikke ser klemt ud. Regn også med, at foden løfter træet nogle centimeter, og at et ægte træ ofte har et langt topskud, som enten skal bære stjernen eller klippes til. I guiden til kunstige juletræer finder du en tabel over loftshøjder og træhøjder, og regnestykket er det samme for et ægte træ.
Bredden overrasker oftere end højden, for de nederste grene er de længste, og en fyldig nordmannsgran fylder derfor ofte mere på gulvet, end man regner med. Læg en snor i en cirkel på gulvet med den bredde, du forestiller dig, og se, om der stadig er plads til at gå forbi sofaen og danse om træet juleaften. Er stuen lille, giver en smal omorika eller et lavere og slankere træ ofte et pænere resultat end et stort træ, der skubbes op i et hjørne.
Foden skal have fat i et stykke bar stamme, og på mange træer sidder den nederste grenkrans så lavt, at den må klippes af med en grensaks. Tjek også, hvor tyk en stamme din fod kan tage, før du køber træet, for et stort træ har en tykkere stamme, og ikke alle fødder kan klare den.
Køb et friskt træ, og få det sikkert hjem
Et friskt træ er det vigtigste for, at nålene bliver siddende, for når et juletræ drysser, er det næsten altid, fordi det er ved at tørre ud. Fælder du selv, ved du præcis, hvornår træet er skåret, og hos forhandleren kan du spørge, hvornår partiet er fældet, og hvordan træerne har stået siden. Et træ, der har ligget i bunker i solen eller i en varm butik, har allerede mistet noget af sin holdbarhed.
Du kan selv lave et par enkle tjek, før du vælger. Grenene skal være smidige og nålene bløde og grønne helt ind mod stammen, og et let bank med stammeenden mod jorden må højst få nogle få grønne nåle til at falde. Drysser der mange grønne nåle, er træet ved at tørre ud, og så er det bedre at vælge et andet. Lidt brune nåle inde ved stammen er derimod normalt, for træet smider hele tiden nogle af sine ældste nåle.
På taget eller i bilen
Lad forhandleren trække træet gennem en netmaskine, så det fylder mindre og ikke slider grenene på vej hjem. På tagbøjlerne skal træet ligge med stammen fremad og toppen bagud, spændt fast med rigtige spænderemme i begge ender og mindst én rem rundt om selve stammen, fordi almindelige elastikker kan springe ved en hård opbremsning eller et sammenstød. Reglerne siger, at træet højst må rage 15 cm ud over bilen til hver side, og rager det mere end en meter ud bagud eller forud, skal enden afmærkes og i mørke også have en lygte.
Ventetiden udenfor
Køber du træet nogle dage eller et par uger før jul, skal det vente et sted, hvor det ikke tørrer ud. Det skal opbevares koldt, fugtigt og i læ, og en skyggefuld krog på terrassen, i carporten eller ved nordsiden af huset er som regel bedre end en kælder eller en garage med varme. Har du selv fældet træet, så lad det stå udenfor et par dage, før det kommer ind, så det kan vænne sig til at være uden rod.
Sav et par centimeter af stammen, og stil træet i en spand med vand, så det kan begynde at drikke allerede nu. Hold spanden fyldt, og tjek den i frostvejr, for et træ kan ikke suge vand, der er frosset til is. Træet kan sagtens blive i nettet, mens det venter, og det gør det også lettere at bære ind og sætte i foden bagefter.
Jo senere træet kommer ind i varmen, jo længere holder det sig pænt, og det gælder især rødgran. Kommer det ind fra frost, tager det nogle timer, før grenene har foldet sig ud, og imens skal du lade være med at trække i dem, fordi frosne grene kan være sprøde og knække.
Juletræsfoden: vandbeholder og stabilitet
Foden er det redskab, der betyder mest for, om træet holder hele julen, og en fod med vandbeholder er det sikre valg, især hvis træet skal stå inde i mere end 14 dage. Det gammeldags trækors, der sømmes fast under stammen, ser hyggeligt ud, men giver ikke træet adgang til vand. Har du ikke allerede en juletræsfod med vandbeholder, er efteråret et godt tidspunkt at finde en, der passer til den træstørrelse, I plejer at have.
| Type | Sådan holder den træet | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| Fod med skruer | Tre eller fire skruer spændes ind mod stammen | Enkel og robust, og den kan tage skæve stammer | Det tager tid at få træet til at stå lodret, og det er nemmest at være to |
| Fod med hurtigspænding | En pedal eller et håndtag strammer kæber eller en wire om stammen | Én person kan sætte træet op og rette det ind | Fylder ofte mere og skal passe til stammens tykkelse |
| Trækors uden vand | Korset sømmes fast under stammen | Traditionelt udseende | Træet får intet vand og tørrer hurtigt ud |
Hvor stor skal vandbeholderen være?
Amerikanske universiteter, der har forsket i juletræer, bruger en enkel tommelfingerregel: Beholderen bør rumme omkring en liter vand for hver 2,5 cm stammediameter, og det svarer også nogenlunde til, hvad træet drikker i døgnet den første tid. Vær opmærksom på, at producentens opgivne mål gælder en tom beholder, og at stammen selv fortrænger noget af vandet, når den står i foden. Har foden stået på loftet siden sidste jul, så fyld den med vand og lad den stå et døgn allerede nu, så du opdager en utæt beholder i god tid.
Producenterne opgiver som regel den største stammediameter og træhøjde, foden er lavet til, og et stort træ med tung pynt har brug for en fod med god vægt og en bred standflade. Står træet på et trægulv, så læg en vandtæt bakke eller en måtte med gummibund under, så spildt vand ikke giver mærker.
Opsætning og vand de første døgn
Et træ, der står tørt for længe, lukker snitfladen med harpiks og har svært ved at begynde at drikke igen, så snittet skal laves lige før, træet kommer i foden. Følg denne rækkefølge:
- Læg et tæppe eller et lagen på gulvet, og stil foden der, hvor træet skal stå.
- Sav 1–2 cm af stammen med et lige snit, vinkelret på stammen. Skær ikke stammen spids, og skræl ikke barken af for at få den til at passe, fordi det er de yderste lag, der fører vandet op.
- Sæt træet i foden, mens det stadig er i nettet, og spænd det, så det står lodret, når du ser efter fra to sider.
- Fyld beholderen helt op med almindeligt vand fra hanen.
- Klip nettet op fra bunden og op, og lad grenene falde på plads i nogle timer, før du pynter.
- Tjek vandet igen samme aften og næste morgen, for et friskt træ kan tømme beholderen hurtigt.
Tabellen viser, hvad tommelfingerreglen betyder i praksis. Tallene er groft sat og gælder den første uge, hvor træet drikker mest, og det faktiske forbrug afhænger af art, størrelse og hvor varm stuen er.
| Stammediameter | Typisk træ | Vand pr. døgn den første uge, ca. |
|---|---|---|
| 5 cm | Lille træ til bordet eller en smal stue | 2 liter |
| 7–8 cm | Almindeligt træ på 150–200 cm | 3 liter |
| 10 cm | Stort træ | 4 liter |
| 12 cm og mere | Meget stort og tæt træ | knap 5 liter og mere |
Almindeligt vand uden noget i er det bedste. Forsøg ved amerikanske universiteter har vist, at sukker, sodavand, klor og købte midler ikke gør træet friskere, og at nogle tilsætninger ligefrem kan gøre mere skade end gavn. Det, der virker, er at holde vandstanden over snitfladen hele tiden.
Tip: Fyld vand på med en vandkande med lang tud eller en gammel plastflaske, så du kan nå beholderen ind under de nederste grene uden at spilde, og gør det til en fast vane hver morgen, når kaffen er sat over.
Placering, lys og brandsikkerhed
Varme er det, der tørrer et juletræ hurtigst ud, så det skal stå et godt stykke fra radiatorer, brændeovn, pejs og direkte sol fra et sydvendt vindue. En lidt køligere stue forlænger træets liv, så hvis du kan skrue en anelse ned for varmen i det rum, hvor træet står, holder det sig friskt længere.
LED-lyskæder bliver kun lune og er det sikreste valg på et ægte træ, og en timer, der slukker lyset ved sengetid, er en god vane. Hvor mange lys der skal på, og hvordan du lægger kæden ind mod stammen, gennemgår vi i guiden til juletræets pynt, sammen med råd om pynt, når der er små børn og dyr i huset.
Levende lys kræver et friskt træ
Ifølge Beredskabsstyrelsen starter cirka en tredjedel af brandene i private hjem ved levende lys, og det gælder også lys på juletræer og i dekorationer. Et friskfældet træ består af godt halvdelen vand og er svært at antænde, men brandbarheden stiger, i takt med at det tørrer, og et udtørret grantræ kan brænde meget hurtigt. Levende lys hører derfor kun hjemme på et friskt træ, der har stået i vand hele tiden, og drysser nålene, når du rører ved grenene, er træet for tørt.
Tænd kun lysene, mens der er voksne i stuen, og lad aldrig rummet stå tomt med tændte lys. Når juletræet tændes, bør der stå mindst én spand vand og en gulvklud eller en pulverslukker på 2 kilo inden for rækkevidde. Om røgalarmer, slukningsudstyr og flugtveje kan du læse mere i guiden til brandsikkerhed i hjemmet.
Husk: Stil spanden med vand og gulvkluden frem ved siden af træet, før lysene bliver tændt juleaften, så de står klar, hvis en gren eller et stykke pynt fænger.
Når julen er slut
Når pynten er taget af, så gå grenene grundigt igennem, for en glemt kugle eller krog hører ikke hjemme i haveaffaldet. Lad et lagen ligge under foden, mens du arbejder, så du kan samle de fleste nåle op i ét hug, når træet er båret ud.
Reglerne for aflevering afhænger af kommunen. En del kommuner, fx København, har en særlig indsamling af juletræer efter jul, og ellers kan træet afleveres som haveaffald på genbrugspladsen. Træet skal være helt fri for pynt, lametta, lyskæder og kroge, og en fod af metal eller plast skal af. Tjek din kommunes hjemmeside, før du stiller træet ud, for nogle steder skal det saves i stykker af en bestemt længde.
På genbrugspladsen bliver træerne typisk kværnet til flis og sendt videre som brændsel til forbrændingsanlæg, hvor de bliver til varme. Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser, at landets brugte juletræer kan varme mere end 3.000 husstande op i et år. Har du have, kan du også klippe grenene af og lægge dem som et lunt vinterdække over sarte stauder og roser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket juletræ drysser mindst?
Nobilis og nordmannsgran holder bedst på nålene, og nordmannsgran er det træ, de fleste danske familier vælger. Rødgran og omorika taber nålene lettere, især i en varm stue, men de holder længere, hvis de står koldt og i vand, til de skal ind.
Hvor meget skal man skære af stammen?
Sav 1–2 cm af med et lige snit, vinkelret på stammen, lige før træet kommer i foden, og fyld vand på med det samme. Skær ikke stammen spids, og skræl ikke barken af, fordi det er de yderste lag, der fører vandet op i træet.
Hvor meget vand drikker et juletræ?
En tommelfingerregel fra amerikansk juletræsforskning siger omkring en liter i døgnet for hver 2,5 cm stammediameter den første uge, altså cirka tre liter for et almindeligt træ med en stamme på 7–8 cm. Forbruget falder efter den første tid, men vandet skal stadig tjekkes hver dag.
Skal man komme noget i vandet til juletræet?
Nej, almindeligt vand fra hanen er det bedste. Forsøg har vist, at sukker, sodavand, klor og købte midler ikke holder træet friskere, og nogle tilsætninger kan få det til at drysse mere.
Et ægte juletræ kræver lidt mere end et kunstigt, men til gengæld får du et stykke skov ind i stuen. Gør foden klar i god tid, mål stuen op, og giv træet kulde og vand, til det skal ind, så står det grønt og flot, når I danser om det juleaften.
