Kort fortalt
- En affugter giver mening, hvor fugten kommer i store mængder, eller hvor udluftning ikke rækker, men den stopper hverken en utæthed, opstigende grundfugt eller vand, der trænger ind udefra.
- Rummets temperatur afgør typen: Som tommelfingerregel er en kompressoraffugter det oplagte valg over cirka 15 grader, og under cirka 10 grader bør du vælge en adsorptionsaffugter.
- Kapaciteten på kassen er oftest målt ved 30 grader og 80 % luftfugtighed, så i en kølig kælder fjerner maskinen langt færre liter, end tallet lover.
- Sæt hygrostaten efter et hygrometer: omkring 45–50 % i boligen om vinteren og 55–60 % i en kælder, som tommelfingerregel.
- Stil affugteren på et plant og fast underlag med fri luft omkring, og hold vinduer og døre lukkede, mens den kører.
I begyndelsen af november, når varmen er tændt og det regner i dagevis, begynder mange at kigge på hygrometeret og overveje en affugter til kælderen, bryggerset eller sommerhuset. På hylden ligner maskinerne hinanden, men de virker efter to helt forskellige principper, og en model, der gør god gavn i et varmt bryggers, kan stå næsten uden at lave noget i en kold kælder. Guiden her handler om selve maskinen: hvornår den er det rigtige værktøj, hvilken type du skal vælge, hvordan kapaciteten skal læses, og hvordan du stiller og passer den. Vil du først finde ud af, hvor fugten i boligen kommer fra, kan du begynde med vores guide til fugt i boligen om vinteren.
Indhold
Affugter eller udluftning
I en almindelig stue med dug på ruden om morgenen er udluftning og jævn varme som regel nok, og maskinen gør først en tydelig forskel i rum, hvor fugten kommer i store mængder, eller hvor ingen lufter ud. Det gælder bryggerset med vasketøj, kælderen, der holder sig over 60–65 % i ugevis, og sommerhuset, der står lukket om vinteren. Luftens temperatur forklarer resten, for kold udeluft bliver kun tør, når den bliver varmet op, og i et rum, der ikke er meget varmere end udeluften, sker det næsten ikke. Tallene herunder er vores egne beregninger ud fra luftens mætningskurve og viser, hvad den samme udeluft bliver til i to forskellige rum.
| Udeluft | Opvarmet til 20 grader | I en kælder på 12 grader |
|---|---|---|
| Frost, 0 grader og 90 % | Ca. 24 % | Ca. 39 % |
| November, 7 grader og 90 % | Ca. 39 % | Ca. 64 % |
| Mild og våd dag, 12 grader og 90 % | Ca. 54 % | Ca. 90 % |
| Sommer, 20 grader og 70 % | Ca. 70 % | Over 100 %, så der dannes kondens |
På en frostklar dag kan du altså tørre kælderen ved at åbne vinduerne et kort øjeblik, mens milde, våde dage og lune sommerdage er dér, hvor affugteren gør størst forskel dernede. I stuen virker udluftningen næsten hele vinteren, og den skifter samtidig luften ud, hvad en affugter ikke gør. Er problemet luft, der er tung af mad og bad, er en udsugning derfor ofte en bedre løsning end en maskine, der blot tørrer den samme luft igen.
Kompressor eller adsorption
En kompressoraffugter, som også kaldes en kondensaffugter, er i princippet et lille køleanlæg. Den trækker rumluften hen over en kold flade, så vanddampen fortætter til dråber på samme måde som duggen på en kold rude, og vandet løber ned i en beholder. Bagefter passerer luften den varme side af anlægget og kommer ud en anelse lunere, end den kom ind.
En adsorptionsaffugter har ingen kølekreds. Luften passerer et roterende hjul med et tørremiddel, som binder vanddampen, hvorefter et varmelegeme driver fugten ud igen, så den kan fortættes og samles op. Fordi processen ikke er afhængig af en kold flade, arbejder maskinen nogenlunde lige godt ved lave og høje temperaturer. Ulempen er et højere strømforbrug ved stuetemperatur, fordi den er nødt til at varme undervejs.
| Kompressoraffugter | Adsorptionsaffugter | |
|---|---|---|
| Princip | Køler luften, så vandet fortætter | Binder fugten i et tørremiddel, som varmes op igen |
| Bedst ved | Over cirka 15 grader | Lave temperaturer, hvor en kompressor kommer til kort |
| Laveste luftfugtighed | Kommer ikke så langt ned som adsorption | Kan nå betydeligt lavere |
| Strøm ved stuetemperatur | Ofte et par hundrede watt på husholdningsmodeller | Som regel mere, ofte omkring 300 W eller derover |
| Luften der kommer ud | Et par grader varmere | Tydeligt varmere, ofte omkring 10 grader |
Tallene i tabellen er vejledende og bygger på producenternes egne oplysninger. I et opvarmet rum er kompressoren som regel det bedste køb, fordi den fjerner flest liter for strømmen.
Kælder, garage og sommerhus: når rummet er koldt
Kompressorens svaghed viser sig, når luften er kold, for så kan den kolde flade inde i maskinen komme under frysepunktet, der kan sætte sig is, og maskinen må holde pause og afrime sig selv i stedet for at affugte. Maskinen yder typisk allerede mindre, når rummet kommer under cirka 15 grader, og under cirka 10 grader går en stadig større del af tiden med afrimning.
Brug skemaet herunder som tommelfingerregel, men mål temperaturen i rummet en kold uge, før du køber, for en kælder under et opvarmet hus er ofte varmere end forventet, mens en kælder med uisolerede ydervægge mod kold jord kan være overraskende kold. Tjek også modellens angivne temperaturområde.
| Temperatur i rummet | Valg (tommelfingerregel) | Typiske steder |
|---|---|---|
| Over 15 grader | Kompressor | Bryggers, badeværelse, beboet kælder |
| 10–15 grader | Adsorption eller en stor kompressormodel | Kølig kælder, gæsteværelse med lav varme |
| Under 10 grader | Adsorption | Uopvarmet kælder, garage, sommerhus i vinterhi |
Skal maskinen passe sig selv i et sommerhus, der står tomt, gælder der lidt mere. Vælg en model med fast afløb og automatisk genstart efter strømsvigt, læs i vejledningen, om producenten tillader uovervåget drift, og tjek den nedre temperaturgrænse, som ofte ligger nogle få grader over frysepunktet. Fryser huset helt igennem, kan vandet i slangen og maskinen blive til is, så enten skal der holdes en lille grundvarme, eller også skal affugteren tømmes og slukkes for vinteren.
Kapacitet: sådan læser du tallet
Kapaciteten står i liter pr. døgn, og her skal du læse det med småt. Tallet er oftest målt ved 30 grader og 80 % relativ luftfugtighed, som ingen dansk bolig ligner om vinteren. I en forbrugertest fra New Zealand blev affugtere prøvet under vinterforhold fra 8 grader og 90 % til 16 grader og 65 %, og her fjernede maskinerne i gennemsnit under 30 % af den lovede mængde. Står der flere målepunkter i databladet, fx ved 20 grader og 60 %, er det dem, du skal sammenligne på.
Tabellen herunder er vejledende for kompressormodeller med et mærketal ved de høje testbetingelser. Der findes ingen officiel norm for valget, og forhandlernes skemaer varierer en del, så samme liter-tal kan stå til vidt forskellige rum. Brug den derfor som et udgangspunkt, og gå en størrelse op, hvis rummet er meget fugtigt, loftet højt eller der jævnligt tørrer vasketøj. Adsorptionsmodeller har ofte et lavere mærketal, fordi de ikke nyder godt af den varme testluft, og de kan derfor sagtens fjerne lige så meget som en større kompressor, når det er koldt.
| Mærketal | Passer groft sagt til (tommelfingerregel) |
|---|---|
| 10–12 liter pr. døgn | Et rum op til cirka 25 m² med moderat fugt, fx et bryggers eller et lille kælderrum |
| 16–20 liter pr. døgn | Op til cirka 40 m², eller et mindre rum med meget vasketøj |
| 25 liter pr. døgn og derover | Store kældre fra cirka 50 m² og rum, der er meget fugtige |
En for stor maskine gør ikke skade, fordi hygrostaten slukker den, når luften er tør nok. En for lille maskine kører derimod i døgndrift uden at nå målet og bruger strøm, uden at rummet bliver tørt. Når du kender type og størrelse, kan du se vores affugtere og luftrensere, men vær opmærksom på, at luftrenserne i samme kategori filtrerer partikler og ikke fjerner fugt.
Beholder eller slange
De fleste husholdningsmodeller samler vandet i en beholder på et par liter og slukker automatisk, når den er fuld. Det er fint i et rum, du alligevel kommer i hver dag, men i en meget fugtig periode kan en maskine stå stille det meste af døgnet, fordi ingen har nået at tømme den.
Med en slange til et gulvafløb kan affugteren køre, så længe den skal, og det er næsten altid det rigtige i en kælder eller et sommerhus. Slangen skal have jævnt fald hele vejen, så afløbet ligger lavere end maskinens udløb, og den må ikke have knæk eller gå opad, medmindre maskinen har en indbygget pumpe, som kan løfte vandet hen til en håndvask eller et højere afløb. Tjek, at slangens ende ligger fast i afløbet, så den ikke glider ud og sætter gulvet under vand, og at der ikke ligger slange i et rum, hvor den kan fryse.
Strømforbrug og støj
Forbruget regner du nemt ud selv, fordi watt gange timer divideret med 1.000 giver kilowatt-timer. En maskine på 200 W bruger 4,8 kWh, hvis den kører et helt døgn, og en på 300 W bruger godt 7 kWh. Det, der for alvor koster strøm, er at lade den arbejde mod et mål, der er lavere end nødvendigt, eller mod luft, der hele tiden kommer ind udefra. Adsorptionens varme er heller ikke helt spildt, når den ender i et koldt rum, som alligevel trænger til den. Ved 15 grader peger regnestykket til gengæld på kompressoren, for en producent, der sælger begge typer, oplyser, at dens store kompressormodeller her fjerner mere vand end adsorptionsmodellen og bruger omkring en tredjedel af energien.
Støjen er mest et spørgsmål om, hvor maskinen skal stå. Stille modeller opgives til 35–40 dB, mens mange ligger højere, og tallene kan være målt på forskellig afstand og ved laveste blæserhastighed, så de ikke altid kan sammenlignes direkte. Og 10 dB mere opleves omtrent som en fordobling af lydstyrken. Nær et soveværelse er en natindstilling eller en timer en god ting at have.
Hygrometer og hygrostat
Hygrostaten er den føler i maskinen, der tænder og slukker efter den luftfugtighed, du vælger, og den bør du ikke købe en affugter uden. Føleren sidder dog i selve maskinen og måler den luft, der er tættest på, så et separat hygrometer i den anden ende af rummet giver et mere ærligt billede. Lad det hænge i mindst en time, før du stoler på tallet, og se mere på udviklingen end på den enkelte procent, for billige målere kan vise flere procentpoint forkert.
Som tommelfingerregel sætter du hygrostaten på 45–50 % i et rum i boligen og på 55–60 % i kælderen, og du justerer, når du har fulgt tallene et par uger. Om brugen af selve kælderen og de ting, der står dernede, kan du læse i guiden til kælderen, opbevaring og fugt.
Tip: Du kan kontrollere et hygrometer med almindeligt køkkensalt. Rør salt og lidt vand sammen til en våd masse uden stående vand, stil det i en åben skål sammen med måleren i en tæt lukket frysepose, og lad det stå ved jævn stuetemperatur i et døgn eller gerne nogle dage. Saltet holder luften i posen på omkring 75 %, så en afvigelse ud over målerens opgivne usikkerhed er den fejl, du skal regne med fremover.
Placering og pleje
Affugteren arbejder bedst, hvor luften kan komme frit til, og et hjørne bag en reol er det dårligste sted, selvom det er dér, den fylder mindst. Har du kun ét rum at tørre, skal du lukke døre og vinduer, ellers forsøger maskinen at affugte hele huset eller udeluften. Disse punkter dækker det meste:
- Stil maskinen på et plant og fast underlag, gerne midt i rummet eller i hvert fald med fri luft omkring ind- og udblæsning, og læs vejledningens afstandskrav.
- Lad en kompressormodel stå oprejst et stykke tid, efter den har været transporteret eller vippet, inden du tænder den. Vejledningen oplyser hvor længe, og det kan være alt fra et par timer til et helt døgn.
- Rens filteret, når der har samlet sig støv, og mindst et par gange i sæsonen. Støvsug det, eller skyl det, hvis vejledningen tillader det, og lad det tørre helt, før det kommer på plads igen.
- Skyl beholderen jævnligt med rent vand, så der ikke kommer belægning og lugt, og hold samtidig øje med, om slangen er fri.
- Sluk og tag stikket ud, før du gør rent, og stil aldrig affugteren, hvor der kan stå vand på gulvet.
Tip: Bruger du affugteren til vasketøj, så stil den i et lille rum med lukket dør og lad tøjstativet stå, så luften kan strømme mellem tøjet. Mere om vaner og rumvalg står i guiden til tøjtørring indendørs om vinteren.
Det kan en affugter ikke løse
En affugter arbejder kun på den fugt, der er i luften. Trænger der vand ind gennem et utæt tag, et utæt rør, en defekt tagrende eller en kældervæg, løber det ind i et tempo, som ingen maskine kan indhente, og den kører bare, mens skaden vokser. Det samme gælder opstigende grundfugt fra jorden. Her kan maskinen holde tallene nede i rummet, men fugten i væggen forsvinder ikke, og en stor adsorptionsmaskine kan ligefrem begynde at trække grundfugt fra jorden ind i byggematerialerne, så i en naturligt fugtig kælder skal du ikke jagte lave tal.
Du skal have mistanke om en årsag, der ligger uden for luften, hvis beholderen fyldes lige hurtigt uge efter uge, hvis væggen forneden stadig føles våd, selvom hygrometeret viser pæne tal, eller hvis der kommer hvide krystaller af salt på muren. Også skjolder og løs puds tæller, for afskalninger på en kældervæg er et typisk tegn på opstigende grundfugt. Så er det tid til at få en fagmand til at se på tag, tagrender, rør, dræn og fundament, og affugteren kan højst holde stand i mellemtiden. Efter en vandskade skal du kontakte forsikringsselskabet hurtigst muligt og samtidig gøre, hvad du kan, for at begrænse skaden.
En affugter erstatter heller ikke ventilation, fordi den ikke skifter luften ud. Den fjerner ikke den brugte luft, så i en bolig skal du blive ved med at lufte ud og holde udsugning og ventilationsåbninger i gang. Vedvarende fugt i et rum uden udsugning kræver som regel bedre ventilation, og skal en udsugning have en ny fast el-tilslutning, er det en opgave for en autoriseret elinstallatør.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken affugter skal jeg vælge til en kold kælder?
Mål temperaturen en kold uge. Ligger den under cirka 10 grader, er en adsorptionsaffugter det sikre valg, og mellem 10 og 15 grader kan du vælge adsorption eller en stor kompressormodel. I en kælder over 15 grader er kompressoren som regel det bedste køb.
Hvorfor fjerner min affugter så lidt vand?
Oftest er rummet for koldt til maskinens type, eller også er luften allerede tør nok. Mærketallet gælder oftest ved 30 grader og 80 % luftfugtighed, så en kølig kælder giver kun en brøkdel. Tjek også filteret, for et tilstoppet filter nedsætter luftstrømmen, og se efter, om maskinen står og afrimer.
Må vinduerne stå åbne, mens den kører?
Nej, så kommer der hele tiden ny fugtig luft ind, og maskinen bruger strøm uden at nå målet. Luft ud, når affugteren er slukket, og hold ellers rummet lukket, mens den arbejder.
Den rigtige affugter er den, der passer til rummets temperatur, står med fri luft omkring sig og får lov at arbejde mod et fornuftigt mål på hygrostaten. Begynd med at hænge et hygrometer op og følge tallene i et par uger, så ved du både, hvor meget maskinen skal kunne, og om den er den rigtige løsning på dit fugtproblem.
