Stort udvalg til hjem & haveDansk kundeserviceTryg handel & nem returSikker og gebyrfri betaling

Gør stuen hyggelig til vinter: 9 greb, der virker

Ni konkrete greb til en lun og hyggelig stue i den mørke tid, med mål og tommelfingerregler for lys, puder og plaider, gulvtæppe, møblering og levende lys.

Hyggelig stue om vinteren med sofa, plaider, puder, gulvtæppe og levende lys

Kort fortalt

  • Sluk loftlampen om aftenen, og byg lyset op af flere lave lamper med varmt lys omkring 2.700 K.
  • Læg tekstiler i lag: bland uld, strik, fløjl og bouclé i 2–3 farver, og lad ét mønster binde det hele sammen.
  • Vælg et gulvtæppe, der er stort nok til, at mindst forbenene på sofa og stole kan stå på det.
  • Møblér til samtale: sofa og stole om sofabordet, ca. 40–50 cm fra sofa til bord og 80–90 cm fri gang, hvor folk skal forbi.
  • Brug levende lys med omtanke: aldrig uden opsyn, og LED-lys i vinduet og der, hvor børn og dyr kommer til.

Omkring vintersolhverv er solen kun oppe i omkring syv timer i store dele af Danmark, og stuen bliver det rum, hvor vi tilbringer de lange aftener. Alligevel er mange stuer indrettet til sommerens lyse dage: én lampe i loftet, møbler skubbet op ad væggene og bare overflader, der føles kølige, når mørket falder på. Heldigvis kræver det sjældent nye møbler at gøre stuen lun og rar, for nogle få, velvalgte greb rækker langt. I denne artikel får du ni af dem, med mål og tommelfingerregler, du kan gå direkte i gang med.

1. Lys i lag

Lyset er det greb, der gør den største forskel, og derfor kommer det først. Én kraftig loftlampe giver hårde skygger og et fladt rum, mens flere små lyskilder i forskellige højder giver dybde og ro. Som tommelfingerregel skal en stue have mindst tre til fem lyskilder: en bordlampe på skænken, en gulvlampe ved sofaen, en lampe i vindueskarmen og gerne lidt lys i reolen. Vælg varmt hvidt lys på omkring 2.700 K, og lad loftlampen være slukket om aftenen. Vil du vide mere om lumen, Kelvin og lysdæmpere, så læs guiden til belysning i hjemmet.

2. Tekstiler i lag: plaider og puder

Tekstiler dæmper lyden, bløder hårde linjer op og får folk til at sætte sig, og de virker bedst, når du tænker i lag og i forskellige overflader.

  • Bland materialerne: uld er varmt og tæt, strik giver en grov og hjemlig struktur, fløjl har en blød glans, der står flot i lampelys, og bouclé (det krøllede, ulne stof) giver noget at mærke på. To-tre forskellige materialer på samme sofa er nok.
  • Hold farverne i ro: vælg 2–3 farver, der går igen, fx sand, rust og en dyb grøn. Lad derefter ét mønster, fx striber, tern eller et grafisk tryk, samle farverne.
  • Brug flere pudestørrelser: de store bagest og yderst, typisk 50×50 cm eller 60×60 cm på en stor sofa, og en aflang pude på 40×60 cm foran. På en tre-personers sofa er tre til fem puder et godt udgangspunkt.
  • Læg plaiden, hvor den bruges: over armlænet eller foldet på sofaens ryg, ikke gemt væk.

Tip: En pude ser fyldigere ud, når fyldet er lige så stort som betrækket eller op til ca. 5 cm større. Fyld med fjer eller dun kan få det lille “knæk” i toppen og holder formen længere end et tyndt fiberfyld.

3. Et gulvtæppe, der er stort nok

Tæppet binder sofa, stole og sofabord sammen til én gruppe, og den hyppigste fejl er et tæppe, der er for lille. Det ligner en ø midt i rummet og får møblerne til at virke spredte, så hold dig til disse tommelfingerregler:

  • Forbenene på tæppet: mindst forbenene på sofaen og lænestolene skal stå på tæppet. Har du plads til, at alle ben står på det, bliver det endnu roligere.
  • Bredere end sofaen: tæppet skal gerne stikke ca. 15–20 cm ud på hver side af sofaen. En sofa på 220 cm passer derfor fint til et tæppe på 200×300 cm, lagt på langs af sofaen.
  • Lad gulvet ses: hold en kant af bart gulv på ca. 20–40 cm ud til væggene.
  • Mål, før du køber: sæt malertape på gulvet i tæppets mål, og lad det ligge et par dage. Så ser du, om størrelsen passer, før du bestiller.

I vinterhalvåret er tæpper af uld eller med lidt længere luv rare at gå på med bare fødder. Læg et skridsikkert underlag under, så tæppet ligger fast, ikke krøller i kanten og skåner gulvet.

4. Møblér til samtale

Mange stuer er møbleret med alt langs væggene, så midten står tom, og rummet føles som et venteværelse. Træk i stedet møblerne sammen i en gruppe om sofabordet, med sofaen over for et par lænestole, i et L eller i et U. Selv 10–20 cm ud fra væggen gør en forskel, fordi møblerne så hører til hinanden i stedet for til væggen.

  • Sofa til sofabord: ca. 40–50 cm. Så kan du nå din kop uden at rejse dig, og der er stadig plads til benene.
  • Sofabordets størrelse: omkring to tredjedele af sofaens længde ser rigtigt ud, og bordpladen må gerne være i samme højde som sædet eller lidt lavere.
  • Afstand mellem pladserne: hold sofa og stole inden for ca. 2,5–3 meter af hinanden, så I kan tale sammen uden at hæve stemmen.
  • Gangarealer: der, hvor folk skal forbi, skal der være ca. 80–90 cm fri gang. Lad den helst ikke gå tværs gennem samtalegruppen.

5. Varme farver og naturlige materialer

Det danske vinterlys er gråt og køligt, og helt hvide vægge kan derfor føles kolde fra november til februar. Varme nuancer som sand, beige, terrakotta, okker, olivengrøn og varm grå trækker rummet sammen og ser godt ud i lampelys. Har du lyst til mere, kan en væg i en mørkere farve gøre stuen mere lun. Den fungerer bedst bag sofaen eller omkring fjernsynet, hvor en mørk væg også får skærmen til at fylde mindre, og vælg mat maling, som giver færre genskin end blank.

Mal en prøveplade på mindst A3-størrelse, og flyt den rundt i stuen over et par dage. Se den både i dagslys og om aftenen med lamperne tændt, for det er de mørke timer, du vælger farven til.

Materialerne betyder lige så meget som farverne, og træ, hør, uld, keramik, kurveflet og lidt messing giver både varme og struktur. Bland gerne matte og blanke overflader, fx en keramikvase på et træbord eller en kurv ved en fløjlssofa.

6. Grønne planter, ægte og kunstige

Grønt bringer liv i stuen, også når haven er bar, men vinterens dagslys er sparsomt og bliver hurtigt svagere, jo længere du kommer fra vinduet.

  • Ægte planter ved vinduet: stil dem tæt på vinduet, som tommelfingerregel inden for omkring en meter. Undgå pladsen lige over radiatoren, hvor luften er tør, og kold træk fra et vindue, der står på klem.
  • Vand mindre om vinteren: de fleste stueplanter vokser langsomt i de mørke måneder og har brug for mindre vand og ingen gødning, før dagene bliver lysere.
  • Kunstige planter i de mørke hjørner: i et hjørne langt fra vinduet, på en reol eller i entréen vokser næsten intet i en dansk vinter. Til de steder er en kunstig plante eller et kunstigt træ en god løsning. Vælg en med matte blade og naturlige forskelle i farven, og sæt den i en rigtig krukke med lidt mos eller sten i toppen.
  • Bland dem: en kunstig plante ved siden af et par ægte virker mere naturlig end en kunstig alene. Tør bladene af en gang imellem.

Har du kat eller hund, så tjek, om planten er giftig for dyr, før du stiller den inden for deres rækkevidde.

7. Levende lys med omtanke

Stearinlys hører til den danske vinter, men de står også bag mange brande i hjemmet i den mørke tid. Med nogle få faste vaner kan du nyde dem trygt:

  • Aldrig uden opsyn: pust lysene ud, når du forlader rummet, også hvis det kun er “et øjeblik”.
  • Hold afstand: hold lysene væk fra gardiner, puder, papir og planter og opad fra hylder og skabe, fordi varmen stiger op. Lad der også være god afstand mellem lysene, som tommelfingerregel mindst ca. 10 cm, så de ikke smelter hinanden.
  • Et brandsikkert underlag: stil lys i en lysestage eller på en tallerken eller bakke af metal, glas eller keramik, og aldrig direkte på træ eller en dug.
  • Undgå træk: et lys i træk brænder skævt, soder og kan blusse op.
  • Dekorationer: sluk lys i dekorationer og adventskranse i god tid, før de brænder ned til gran og pynt.
  • Røgalarm: hav mindst én røgalarm på hver etage, og test den, før vintersæsonen går i gang.

Tip: Brug LED-lys i vindueskarmen, hvor de står tæt på gardinerne og ofte brænder, mens du er i et andet rum, og der, hvor børn og kæledyr kan nå dem. Mange LED-lys har en timer, så de tænder af sig selv, når det bliver mørkt.

8. Ryd overfladerne

Hygge og rod er ikke det samme, og et sofabord fyldt med fjernbetjeninger, opladere, post og legetøj giver uro. En rolig flade giver derimod plads til det, du gerne vil se: lysene, en skål æbler, en bog.

  • Kurve til plaider: en stor kurv ved sofaen tager de plaider, der ikke er i brug.
  • En kasse til det små: fjernbetjeninger, opladere og spilcontrollere kan ligge i en kasse med låg i reolen eller under sofabordet.
  • Legetøj med låg: en eller to kasser, der kan lukkes om aftenen, gør stuen til de voksnes igen, når børnene er lagt i seng.
  • Saml de små ting på en bakke: lys, en vase og en lille skål ser ordnet ud, når de står samlet.
  • Lad noget være tomt: som tommelfingerregel bør omkring en tredjedel af hver overflade stå fri.

9. Et læsehjørne og personlige ting

Et hjørne, der kun er til at læse, strikke eller drikke te, er noget af det hyggeligste, en stue kan have, og det kræver ikke meget plads.

  • En god stol: en lænestol med armlæn og høj ryg, gerne med en skammel til benene.
  • En lampe: stil den til siden for og lidt bag stolen, så lyset falder ned på bogen og ikke i øjnene. Skærmens underkant bør sidde omkring øjenhøjde, når du sidder ned.
  • Et lille sidebord: med bordpladen i ca. samme højde som armlænet, så kop og bog er inden for rækkevidde.
  • En plaid: på stolen eller i en kurv ved siden af.

Til sidst er det de personlige ting, der gør stuen til din: bøger, du faktisk læser, billeder af familien eller børnenes tegninger i en ramme. Saml dem i grupper i forskellige højder i stedet for at sprede dem ud. Tag også gerne naturen med ind, for grene, kogler eller en skål æbler kan skifte med årstiden.

Hurtig huskeliste

  • Loftlampen er slukket om aftenen, og der er mindst tre-fem lave lyskilder med varmt lys.
  • Puder og plaider i 2–3 farver og flere materialer, med en plaid inden for rækkevidde.
  • Tæppet er bredere end sofaen, og mindst forbenene står på det.
  • Møblerne står i en gruppe med 40–50 cm til sofabordet og 80–90 cm fri gang.
  • Varme farver og naturlige materialer og en prøveplade, før du maler.
  • Ægte planter tæt på vinduet, kunstige i de mørke hjørner.
  • Levende lys på et brandsikkert underlag, aldrig uden opsyn, og LED-lys i vinduet.
  • Kurve og kasser til det, der ellers fylder på bordet.
  • Et læsehjørne med stol, lampe, sidebord og plaid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stort skal gulvtæppet i stuen være?

Så stort, at mindst forbenene på sofa og stole kan stå på det, og så det er ca. 15–20 cm bredere end sofaen i hver side. Lad en kant af gulvet på ca. 20–40 cm være synlig ud til væggene. Til en almindelig tre-personers sofa passer 200×300 cm ofte godt, mens 160×230 cm kan være nok til en mindre sofa eller en lille stue.

Hvor mange puder skal der være i en sofa?

På en tre-personers sofa er tre til fem puder et godt udgangspunkt, med store puder på 50×50 eller 60×60 cm yderst og en aflang pude på 40×60 cm foran. Der skal stadig være plads til at sidde, så hellere færre puder i gode materialer end mange.

Er LED-lys lige så hyggelige som stearinlys?

Gode LED-lys med varmt lys og en flakkende flamme kommer langt, især på afstand og i vindueskarmen. Mange bruger en blanding: stearinlys på sofabordet, hvor de er under opsyn, og LED-lys i vinduet og der, hvor børn og dyr kan nå dem.

Hvordan gør jeg en lille stue hyggelig uden at den virker rodet?

Hold farverne til 2–3, vælg færre men større ting frem for mange små, og giv alt et fast sted i kurve og kasser. Lave lamper i hjørnerne lyser hele rummet op og får det til at virke større.

Du behøver ikke gøre det hele på én gang. Start i aften: sluk loftlampen, tænd et par lave lamper, og læg en plaid på sofaen. Tag derefter ét greb ad gangen, og se, hvad der virker i netop din stue. Find mere til de mørke måneder under Puder & plaider.

Din retlige garanti

EU-meddelelse om retlig garanti: Retlig garanti på mindst to år for varer, der sælges i Den Europæiske Union. Sælgeren er ansvarlig for enhver mangel, der fandtes ved leveringen og viser sig inden for garantiperioden, og skal tilbyde gratis reparation eller gratis omlevering — i nogle tilfælde et forholdsmæssigt afslag i prisen eller fuld tilbagebetaling. Modtager du en mangelfuld vare: kontakt sælgeren hurtigst muligt, og fremlæg bevis for købet.
Læs mere om dine rettigheder på europa.eu/youreurope/garantier · Vis i fuld størrelse